Indlæg

THE PLACE BEYOND THE PINES: menneskeskæbner på kollisionskurs

/i , /af

At vores handlinger har konsekvenser og er med til at forme ikke kun os selv, men også dem omkring os, får intens tyngde med Derek Cianfrance poetisk brutale drama The Place Beyond the Pines. Her kommer vi ind på livet af en håndfuld personer, hvis indbyrdes relationer får skæbnesvanger betydning for hinanden. På en gang nærværende, tragisk og medrivende.

Jeg vil ikke her gå i detaljer med plottet, da netop filmens struktur er en vigtig del af oplevelsen samt den måde hvorpå vi møder og kommer til at forstå de medvirkendes liv – jeg vil dog kort ridse hovedpersonerne op. Vi følger den rodløse motorcykel-stuntman Luke – en som altid cool og forsagt Ryan Gosling.

Pines 02

Jep, tænk hans karakter fra Drive, bare med en motorcykel, afbleget hår, flere replikker og flere tatoveringer. Lukes engangsflirt Romina – en smuk Eva Mendes –har fået deres uplanlagte barn. Hun er imidlertid sammen med en ny mand, man Luke gør hvad han kan for at få forhold til hende og barnet. Jeg behøver vel næppe sige, at det er et kompliceret forhold.

Vi møder også den regelrette betjent Avery Cross, der kommer i uføre – han spilles med et godt hjerte af Bradley Cooper. Tre umage skæbner, hvis liv tager nogle fængslende krumspring, hvor deres handlinger og konsekvenser heraf sættes i indtagende relief. Desuden har Mike Patton skabt et stemningsmættet score, der fornemt understøtter dramaet.

Pines 01

Cianfrance er manden bag den smertelige Blue Valentine og viser igen, at han har god fornemmelse for at skabe et vedkommende og grundlæggende interessant drama samt ikke mindst et følsomt nærvær mellem de medvirkende. Men netop filmens mere eller mindre periodiske struktur er også med til, at de forskellige historier synes en smule løsrevet fra hinanden, hvorved den dramatiske sammenhæng mister lidt pondus.

Men alle medvirkende leverer indtagende præstationer med både menneskelige fejl og mangler samt fine nuancer på banen. Her er vitterligt noget på spil og det mærker man. Dramaet er med andre ord dybfølt, komplekst og engagerende leveret – og selvom afviklingen bliver en kende bumlet, så står de moralske og menneskelige dilemmaer hele vejen vedkommende tegnet op. [tabgroup][tab title=”The Place Beyond the Pines | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

pines poster
Originaltitel: The Place Beyond the Pines, USA, 2012
Premiere: d. 28. marts 2013
Instruktion: Derek Cianfrance
Medvirkende: Ryan Gosling, Bradley Cooper, Eva Mendes m.fl.
Spilletid: 140 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

THE HOST: rumvæsner og science fiction-romantik af tredje grad

/i , /af

Rumvæsner, der har taget bolig i næsten alle mennesker på jorden, nærkontakt af romantisk tredjegrad og identitetsproblematikker – jep, der er hældt tankevækkende stof i science fiction-gryden. Desværre forbliver det ved halvglatte kvæk, mens vrøvl og flad kærlighedsflimmer får overtaget i en ellers flot visualiseret fremtidsdystopi.

Her er selvfølgelig tale om filmatiseringen af Stephenie Meyers bog The Host. Bestemt mere interessant end hendes Twilight-saga, men de trættende teenage-kvaler kammer desværre over i det momentvis ellers ganske spændende drama, hvor spørgsmål om hvad, der gør os til mennesker er i spil.

the host 02

Alt ånder nemlig fred og idyl på jorden efter den fremmede race har overtaget stor set samtlige menneskers kroppe. Der er dog en lille gruppe, der fortsat kæmper for menneskenes overlevelse. Denne gruppe kommer Melanie i kontakt med, selvom hendes krop i filmens begyndelse overtages af et rumvæsen, der får navnet Wanda.

Hun bliver således filmens dramatiske centrum, hvor kampen mellem Melanie og Wanda og deres modsatrettede følelser slår krøller – ikke mindst i mødet med de to kærlighedsrivaler fra modstandsgruppen, Ian og Jamie. Ja, her er altså et lignende trekantsdrama i gang, som det mellem Bella, Edward og Jacob fra vampyr-serien. Men heller ikke her giver kærligheden troværdig genklang.

the host 01

Det er ellers den dygtige Andrew Niccol, der har instrueret og været med til at skrive filmen. Han er manden bag de fremragende sci fi-fortællinger Gattaca og S1m0ne samt den fine Lord of War og den noget ujævne dystopi In Time. The Host er bestemt også professionelt afviklet, men hverken tematikker eller følelser får den nødvendige pondus, mens det også er småt med reelle faremomenter.

Til gengæld får man en påklistret cliffhanger, mens der ihærdigt forsøges skabt ægte romantik. Det lykkedes ikke. Saoirse Ronan gør ellers fin figur som Melanie/Wanda, mens bejlerne Jake Abel og Max Irons er ret så anonyme. De gode takter overmandes med andre ord af romantisk vrøvl og uforløste tematikker i en desværre i sidste ende ujævn omgang science fiction-vælling. [tabgroup][tab title=”The Host | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars

the host poster
Originaltitel: The Host, USA, 2013
Premiere: d. 28 marts 2013
Instruktion: Andrew Niccol
Medvirkende: Saoirse Ronan, Max Irons, Jake Abel m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

G.I. JOE: RETALIATION: min anmeldelse hos Ekko

/i , /af

I denne uge har jeg anmeldt en film hos Filmmagasinet Ekko. Det drejer sig om G.I. Joe: Retaliation, der forsøger at holde dampen oppe med store, steroidefyldte armbevægelser – uden held. Du finder min anmeldelse her.

gi joe 01

SINISTER: mareridtsfoder af den fineste slags

/i , /af

Du kan lige så godt forberede dig på søvnløse nætter efter at have svedt dig vej igennem den skræmmende Sinister. En pokkers effektiv og stemningsfuld omgang gru, der både sætter sikre chok ind og væver en mareridtslignende stemning i et lille parcelhus med en grum fortid. Jep, familiemord i massevis og olme nætter.

Men forfatteren Ellison beder sgu næsten også selv om det. For velvidende om, at en familie blev hængt i baghaven, flytter han med sin familie ind i huset for at skrive om de uopklarede mord. Og da han finder nogle skumle super8-film med optagelser af drabene, tager gruen til. Snart opsluges han af det bestialske mordmysterie – men hvor sikker er han og familien overhovedet i det skyggefyldte hus?

Sinister 01

Ja, her er tale om en klassisk præmis – en mere eller mindre falleret forfatter og en udsat familie. Men historien leveres med fine twists and turns og er ikke mindst leveringsdygtig i den ene nervepirrende scene efter den anden, når Ellison bevæger sig rundt på mørklagte loftrum eller ser de grufulde filmoptagelser igennem. Her er ganske enkelt ikke mange øjeblikke, hvor man føler sig sikker. Gisp.

Ethan Hawke leverer som forfatteren og familiefaren desuden en medrivende præstation, der både afføder sympati og giver angsten et ansigt. Hans forhold sin familie giver dramaet god tyngde, hvor der blandt andet er fint modspil at hente i en blid, men bestemt Juliet Rylance som den forstående kone. Man er med andre ord med på den hårdtprøvede families rædselstur hele vejen.

Sinister 02

Hertil kommer en forrygende lydside, der i den grad formår at holde adrenalinen kørende. Et eksperimenterende og ondt lydlandskab, der fornemt understøtter de dystre biller, hvor lyset ikke slipper ind mange steder. Man bevæger sig nærmest hele tiden rundt i sparsomt belyste rum, hvor skyggerne virkelig sætter fantasien på arbejde. Skrækindjagende godt og vedholdende uhygge. Fire store stjerner.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
De skræmmende strabadser ser virkelig godt ud på Blu-ray. Her er en solid kontrast og fin dynamik i de mange mørke scener. Detaljerigt og nuanceret. Den isnende lydside spiller ligeledes forrygende godt. Her er nervepirrende panoreringer og godt rum i det uhyggelige lydlandskab. Der medfølger også en lille stak ekstramateriale.

Her får man et par slettede scener med en nabokone, der dog ikke giver nævneværdig baggrund til historien (5 min.). Herudover der to features – den ene omhandler et hus, der i virkeligheden har været scene for en grum forbrydelse (12 min.), den anden handler om rigtige true crime-forfattere og arbejdet med at skrive om virkelige mord (9 min.). Ikke vildt interessant og altså ikke noget, der direkte omhandler filmen.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/65_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 2/62_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Sinister | Blu-ray-anmeldelse “]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

sinister cover
Originaltitel: Sinister, USA, 2012
Udgivelse: d. 5. marts 2013
Instruktion: Scott Derrickson
Medvirkende: Ethan Hawke, Juliet Rylance, James Ransone m.fl.
Spilletid: 1 time 49 min
Udgiver: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

GAME OF THRONES 2. SÆSON: fejden for tronen fortsætter

/i , /af

Jeg har netop været en tur i det episke Westeros, hvor den igen stod på sex, sværdkamp og intriger med den forrygende 2. sæson af HBO’s Game of Thrones. Her fortsætter kampen om en plads på Jerntronen i 10 medrivende afsnit, der tager os omkring stridighederne mellem de syv kongeriger og de forskruede familierelationer.

Har du endnu ikke set serien, vil jeg lige advare om spoilers, hvad angår 1. sæson. 2. sæson tager nemlig over, hvor vi sidst forlod den indædte kamp om magten. Den snu Lannister-slægt kommer endnu mere i spil her, hvor blandt andet den veltalende dværg Tyrion (Peter Dinklage) er en af sæsonens helt centrale karakterer.

got 02

Han er heldigvis også en af de mest interessante, men det store persongalleri er faktisk spækket med lutter spændende karakterer. Netop heri består en af seriens helt store styrker. Men ikke alene er det et stærkt og engagerende cast, der her smeder rænker, slås med sværd og mister forstanden – de mange karakterer og plottråde er også forbilledligt balanceret, så man får et godt indblik i alle de forskellige parter.

Her kommer vi selvfølgelig også forbi familien Stark, der som bekendt mistede deres konge i Ned Stark ved 1. sæsons nervepirrende afslutning. Dette brutale faktum ekkoer fortsat potent i dramaet, hvor Nikolaj Coster-Waldau som kongedræberen, den uforudsigelige Jaime Lannister igen er på banen – det samme er den unge kong Joffrey Baratheon, som man i den grad har lyst til at give en endefuld.

got 01

Vi følger selvfølgelig også hvorledes det går Daenerys Targaryen (Emilia Clarke) og hendes små drager, hvis rejse fører hende og hendes folk til den eksotiske by Qarth, der rummer flere hemmeligheder. For ja, det middelalderlignende univers indeholder også magiske elementer, der dog bruges velovervejet og aldrig tager overhånd, men formår at være overraskende og ofte skræmmende indspark i det intense drama.

Ja, niveauet holdes med andre ord højt i 2. sæson, der ramte mig mere rent end den i øvrigt også fremragende 1. sæson. Afsnit efter afsnit serveres det komplekse drama medrivende og rummer fortsat herlige gråzoner, mens moral og etik, liv og død også dirrer nærværende i dramaet, hvor både gamle og nye ansigter kommer i spil på fængslende vis. Jeg sulter allerede efter 3. sæson.

Filmen: 5/6 5_6 - stars_LILLE

got 03

Billede, lys, ekstramateriale:
Blu-ray-udgivelsen leverer sæsonen med et smukt og veldefineret billede. Her er god detaljegrad, solid kontrast og fint nuancerede farver. Lydsporet spilledes ligeledes virkelig godt og går klart igennem med både god bund og fin klang. Desuden medfølger en omfattende og interessant omgang ekstramateriale.

Her får man hele 12 informative kommentarspor med blandt andet cast og crew, der fortæller om både praktiske aspekter ved produktion samt karakterer, historien og anekdoter. Videre er der en række features. En, der ser på syv af seriens karakterer (16 min.), en om seriens store slag (31 min.) og en interessant rundbordsdiskussion med cast og crew (24 min.) samt en feature om seriens forskellige religioner (8 min.).

Hver episode kan desuden ses med en såkaldt ’In-Episode-guide’, hvor man undervejs blandt andet kan få forklaret mytologi, locations og de medvirkendes baggrund. Endvidere er der et interaktivt kort med information om de forskellige riger.

Billede: 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd: 6/66_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 5/65_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Game of Thrones 2. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]

Samlet vurdering: 5/6

5_6 - stars

got cover

Originaltitel: Game of Thrones second season, USA, 2011

Udgivelse: d. 5. marts 2013

Instruktion: Alan Taylor m.fl.

Medvirkende: Peter Dinklage,  Lena Headey, Aidan Gillen, Richard Madden, Alfie Allen,  Kit Harington m.fl.

Spilletid: 541 min. (10 episoder)

Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

THE TWILIGHT SAGA: BREAKING DAWN – DEL 2: den udødelig vampyrkærlighed når sin afslutning

/i , /af

Det melodramatiske trekantsdrama mellem gummivampyren Edward, den stædige Bella og ulvedrengen Jacob når med The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2 sin længe ventede afslutning. Det betyder også et farvel til et populærkulturelt fænomen, der siden 2005 har givet piger våde drømme og en tro på evig kærlighed.

Det sidste kapitel fortsætter hvor forrige film slap. Her blev Bella og Edward gift – og så gik det ellers hurtigt. Bella blev gravid, men vampyr-babyen forsøgte at gnaske sig vej ud af den afmagrede piges mave. I den dramatiske fødselsfinale blev Bella dog reddet ved at Edward – langt om længe – forvandlede hende til en vampyr. Vupti.

breaking dawn 01

Den bomstærke Bella skal nu lære at forholde sig til sine nye kræfter og livet som mor. Ja, der er selvfølgelig fortsat gnidninger mellem hende, Jacob og Edward, men det er større problemer, der overskygger dramaet. For de magtfulde Volturi-vampyrer tror fejlagtigt, at den hurtigt voksende baby er udødelig og derfor udgør et brud på vampyr-lovene. Derfor truer en krig mellem klanerne nu med at bryde ud.

Jeg har ikke læst bøgerne af Stephenie Meyer, men kan blot konstatere, at filmserien holder sig frustrerende stædigt til samme ufarlige kærlighedsdrama. Jeg mener, her er vitterligt liv og død på spil, mens spændstige tematikker som udødelighed og opofrelse også er på banen.

breaking dawn 02

Men de ellers interessante gråzoner og forbudte følelser får aldrig det bid og nærvær dramaet tørster efter for at blive andet end poleret dagdrømmeri og sløset manuskriptskrivning. Bl.a. kunne den ulykkeligt forelskede Jacob godt være blevet en spændende karakter – fanget af en kærlighed til Bella, der må forblive uforløst. Han spilles desværre bare af den blanke robot Taylor Lautner.

Der er dog momentvis en gnist mellem Kristen Stewart og Robert Pattinson som det forelskede vampyrpar. Sagde jeg vampyr? For der er som bekendt ikke meget vampyr at hente her – i hvert fald ikke af den dagslysforkastende slags. Her bruges vampyr-myten mere som et let krydderi til historien om udødelig kærlighed og forbudte lyster. Fred med det, for sådan er universt skruet sammen – men det er stadigvæk skørt, at blodsugerne glimter som disco-kugler i dagslys og ikke går op i flammer.

breaking dawn 03

Nej, jeg er ikke målgruppen, men det undskylder altså ikke det stive skuespil og den ujævne afvikling af det kønsløse drama. Michael Sheen er dog herlig teatralsk som vampyr – ja, heldigvis er løjerne ikke helt uden glimt i øjet. Men de højtravende replikker, den klodsede CGI og Bella, der spæner op af en klippevæg fremstår altså en tand fjollet – og hvorfor skal alle ligne nogle fra et dårligt rockband?

Filmen: 2/6:2_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står flot på Blu-ray med god detaljegrad og et veldefineret billede samt fine farver. Lydsporet spiller også uden problemer og giver godt svung til dramaet. Man får et informativt kommentarspor med instruktøren og et Picture in picture-spor, hvor der kommenteres på filmen i små klip. Begge dele taler selv sagt mest til filmens fans, mens andre nok ikke bliver videre ophidset af det (inklusiv undertegnede).

Videre får man et kig på det at skyde de to sidste film back-to-back (6 min.) og en lidt mærkværdig feature, der gør det muligt at gense filmen med scener, hvor valget står mellem Edward og Jacob. Herudover får man syv features, der ser på forskellige aspekter af filmens tilblivelse (ca. 93 min.). Blandt andet et kig på CGI-babyen, fra bog til film og set design samt en musikvideo med Green Day. Guf for fans.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 4/64_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”The Twilight Saga: Breaking Dawn – del 2″]Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

breaking cover
Originaltitel: The Twilight Saga: Breaking Dawn – part 2, USA, 2012
Release: d. 3. marts 2013
Instruktion: Bill Condon
Medvirkende: Kristen Stewart, Robert Pattinson and Taylor Lautner m.fl.
Spilletid: 115 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

V/H/S: grumme hjemmevideoer er håndholdt horror

/i , /af

Så har en håndfuld filmskabere med hang til horror kastet sig over found footage-formatet, hvor håndholdt kamera indfanger diverse grufulde begivenheder – og ja, det holder. For med antologi-filmen V/H/S bruges sub-genren medrivende godt og med solid sans for både intensitet og grumt nærvær. En horror-lækkerbisken.

Rammefortællingen for de fem kortfilm omhandler en flok gutter, der bryder ind i et hus, hvor de falder over en stak VHS-bånd. På skift ser de det grumme indhold og vi ser med. Der lægges veloplagt ud med Amateur Night, hvor en bytur tager en uventet drejning sent på natten, hvor et nogle gutter har slæbt to piger med hjem.

vhs 02

En både fæl og fascinerende fortælling, der går linen ud og fornemt anvender first-person-perspektivet. Med Second Honeymoon kommer vi med et ungt par på roadtrip, hvor de får uventet natligt besøg. Stemningsfuld og med en både brutal og overraskende slutning. Tuesday the 17th er en slasher med unge på afveje. Her finder man en aparte morder og fine kills, der er med til at holde dampen oppe.

Efterfølgende står den på en creepy webcams-chat med The Sick Thing That Happened to Emily When She Was Younger, hvor underlige gespenster indtager en piges lejlighed. Et mindre stærkt indslag, men med et twist, der hæver oplevelsen og efterlader en med fine ubesvarede spørgsmål. Slutteligt ender vi med 10/31/98 til halloween-fest, hvor et hjemsøgt hus gør livet surt for gæsterne. Sjov og sprælsk gru.

vhs 01

Alle filmene er interessante og holder et godt niveau, både hvad angår idéer og æstetik. Men blandt andet står David Bruckners Amateur Night og Ti Wests Second Honeymoon stærkt. Rammefortællingen Tape 56 binder fint antologien sammen og bevarer uhyggen mellem filmene, mens gutterne skifter VHS-bånd.

Det er desuden lækkert, at de fleste af filmene er skudt på VHS (eller fingeret). Det giver en gritty, skummel og herlig old school-fornemmelse til de i forvejen grumme løjer. Jeg glæder mig til at se efterfølgeren V/H/S/2 – og det vil du helt sikkert også gøre efter, at du har set denne.

Filmen: 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Billedet spiller på sin slidte VHS-æstetik, men det fremstår nu alligevel til tider en kende grumset og med et ikke helt veldefineret billede. Det er dog intet, der for alvor spænder ben for uhyggen. Lydsiden er solid og understøtter fint uhyggen med god atmosfære og velbalancerede niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”V/H/S | Dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

vhs cover
Originaltitel:, USA, 2012
Udgivelse: d. 26. februar 2013
Instruktion: Ti West, Adam Wingard, Chad Villella m.fl.
Medvirkende: Calvin Reeder, Lane Hughes, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

LES MISÉRABLES: højtsvungen drama for fuld musicalskrue

/i , /af

Jeg kan lige så godt bekende kulør – musicals er ikke min kop te. Jeg var nu alligevel spændt på, hvad Tom Hooper – manden bag den fine Kongens store tale – kunne få ud af den legendariske musical, der svinger sig gennem 20 år af Frankrigs historie. Nå ja, og selvfølgelig se hvad der kunne komme ud af en syngende Wolverine, Catwoman og ham der fra Gladiator.

Historien tager sin begyndelse i 1815, hvor straffefangen Jean Valjean, (Hugh Jackman) får sin frihed. Vi følger således hans vej gennem livet, mens han tumler med at gøre det rigtige i forhold til sig selv og sine medmennesker. Her krydses hans vej bestandigt af hans gamle fangevogter Javert (Russell Crowe), og hans liv tager en ny drejning, da han redder den fattige Fantine (Anne Hathaway) fra at blive fængslet.

les mis 02

Et på alle måder potent drama med nuancerede menneskeskæbner, svære moralske problematikker samt tematikker som skyld, identitet og religion i spil. Man får desuden flot syn for historiens vingesus i de parisiske gader og på de hårdprøvede barrikader. Ja, det er så absolut bjergtagende scenerier, der her males op.

De brusende billeder og begivenhedernes dramatiske gang rammer dog for mig ved siden af, når de medvirkende overspiller og synger deres følelser ud – hele vejen. Det er bare ikke videre engagerende, men derimod trættende teatralsk og følelsesmæssigt distancerende. Det bliver dog heldigvis ikke så klægt, at de store følelser helt får smidt mig af. Næsten ikke.

les mis 01

Men i stedet for at banke hjerteblodet medrivende rundt, bliver de store følelser forlorne og til tider ufrivilligt komiske – og så kan de tude nok så meget. Mig virker dramaet altså slet ikke på. Heldigvis redder filmens ofte berusende billeder de syngende strabadser i land. Sådan cirka.[tabgroup][tab title=”Les Misérables | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

les mis poster
Originaltitel: Les Misérables, USA | England, 2012
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Tom Hooper
Medvirkende: Anne Hathaway, Helena Bonham Carter, Hugh Jackman, Russell Crowe, Sacha Baron Cohen, Eddie Redmayne, Aaron Tveit m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

OPPE PÅ VALMUEBAKKEN: japansk sødme og animationskærlighed

/i , /af

Den legendariske animationsskaber Hayao Miyazaki giver faklen videre til sin søn Gorō Miyazaki i den charmerende Oppe på Valmuebakken. En liflig tur tilbage til et Japan anno 1963, hvor en flok gymnasieelever kæmper for bevarelsen af deres klubhus, mens også den første forelskelse spirer sødt mellem Umi og Shun.

Men selvom Hayao Miyazaki har været med til at skrive filmen, er vi langt fra hans ellers eventyrlig film med fabeldyr og overnaturlige elementer som i Chihiro og heksene eller Det levende slot. Derimod er her skøn nostalgi, mens elevernes ivrighed og kampgejst får et pulserende liv i filmens flotte streg.

valmue 01

En på alle måder fin film, der smukt realiserer havnebyen Yokohama og samtidig bringer temaer som tradition, fremskridt og demokrati i spil. Her med den forestående nedrivning af klubhuset som omdrejningspunkt for dramaet, hvor de unge indser, at der er noget, som er vigtigt at kæmpe for og værne om.

Ikke at der på nogen måde går politisk fællessang i den, men dramaet har blot et fint underlag af problematikker, der er helt grundlæggende for hvordan et samfund er og skal være. Det giver et fint modspil det menneskelige drama og den gryende romance mellem den flittige Umi og skolebladets redaktør Shun.

valmue 02

Nu var jeg ikke videre begejstret for Gorō Miyazakis animations debut, den eventyrlige Legenden om Jordhavet. Den var en kende rodet fortalt og ramte slet ikke visuelt den detaljerede og smukke standard, man er blevet kendt med fra hans fars film, der også er lavet ved Studio Ghibli.

Men med Oppe på Valmuebakken rammer Gorō Miyazaki rent med en både fin og nuanceret fortælling, der desuden rummer varm humor samt en visuelt indtagemde stil med fine detaljer og opløftende liv. Han tager således teten fornemt videre fra sin far og giver håb om en lys fremtid for det magiske Studio Ghibli.[tabgroup][tab title=”Oppe på Valmuebakken | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

valmue poster
Originaltitel: Kokuriko-zaka kara, Japan, 2011
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Gorō Miyazaki
Medvirkende: Masami Nagasawa, Junichi Okada, Keiko Takeshita, Yuriko Ishida m.fl.
Spilletid: 91 min.
Distributør: Camera Film[/tab][/tabgroup]

HOUSE AT THE END OF THE STREET: Jennifer Lawrence roder rundt i forvrøvlet gys

/i , /af

Det er sådan set ikke fordi, at der ikke er noget, der fungerer i ’lad-os-da-lige-tilføje-en-røvfuld-twists-gyseren’ House at the End of the Street, der er bare langt mere, der ikke fungerer. For selvom her er atmosfærefulde øjeblikke, sættes de gode takter hele tiden over styr af vrøvlerier og flade jump scares.

Elissa og hendes mor flytter ind i et stort hus ude i en skov – og ja, selvfølgelig gemmer nabohuset på en grum historie. For her dræbte en datter nemlig begge sine forældre og er ikke blevet fundet siden. Gisp. Nu bor sønnen i huset og ham bliver Elissa selvfølgelig gode venner med – og lidt til. Men hvad gemmer skovens skygger mon på?

house 02

Ja, det hele er her – en familietragedie, et skummelt hus, en mørk skov, lidt teen-romantik og en blond pige i centrum for begivenhederne. Men fuck nu klichéerne, hvis altså bare de fungerer. Det gør de bare ikke i dette tilfælde. Jo, Jennifer Lawrence er bestemt herlig som ligefrem pige med en attitude – men hvad med gyset? Not so much.

Løjerne bevæger sig eller ind på interessant terræn med komplekse familie-relationer og et lille samfunds heksejagt på den efterladte søn. Ingen af delene får dog den nødvendige dramatiske tyngde, men forbliver vage anslag til noget, der kunne have været vedkommende og intenst.

house 01

Der forsøges ellers ihærdigt med det menneskelige drama, både i forholdet mellem Elissa og hendes mor, mens også forholdet til den udstødte søn (Max Thieriot) kommer i romantisk spil. Selvfølgelig. Han er dog et fladt bekendtskab og har stort set kun én grimasse at gøre godt med, nemlig som lettere bekymret teen. Jesus.

Nej, her er ikke meget reelt gyser-guf at komme efter, men mest af alt en omgang flashback-ivrig og plotvridende vrøvl, der med et overgjort score forsøger at tvinge uhyggen ned i halsen på publikum – og lad mig end ikke begynde med den forvrøvlede finale. For helvede da også.

Filmen: 2/6 2_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmen ser fin ud på Bl-ray, om end billedet ikke hele vejen står lige overbevisende. Men farverne veldefinerede og detaljegraden ok. Lydsporet spiller dog en tand bedre og buldrer velbalanceret afsted med fine niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”House at the End of the Street”]Samlet vurdering: 2/6
2_6 - stars

house cover
Originaltitel: House at the End of the Street, USA | Canada, 2012.
Udgivelse: d. 19. februar 2013
Instruktion: Mark Tonderai
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Elisabeth Shue, Max Thieriot m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]