Anmeldelser – Side 57 – Filmskribenten

Indlæg

PACIFIC RIM: Mægtige monstre og enorme robotter er buldrende god underholdning

31. juli 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Du kan godt ånde lettet op, for selvfølgelig er Pacific Rim en yderst fornøjelig omgang kulørt underholdning. Jeg mener, gigantiske monstre i kamp med enorme menneskestyrede robotter. Ja, en buldrende og berusende vinderkombination. Det er da også monsterentusiasten Guillermo del Toro, der instruerer – manden bag monstrøse titler som Pans Labyrint, Hellboy-filmene og Mimic.

I en nær fremtid er Jorden mildest talt er på røven. For fra en sprække på Stillehavets bund er en portal til en anden dimension åbnet, hvorfra kæmpemæssige monstre stiger op for at lægge storbyer i ruiner. Man har derfor bygget enorme robotter, såkaldte Jaegers, der med to piloter ombord bekæmper bæsterne inden de spreder død og ødelæggelse.

Men efter en årrække begynder robotterne at lide nederlag. Uhyrerne, der oftere og oftere dukker op fra dybet, overvinder menneskene og dommedag nærmer sig med hastige skridt. Så da den ukonventionelle ex-pilot Raleigh Becket hives tilbage i sadlen af officeren Pentecost, er det i et sidste forsøg på at overvinde monstrene. Det er kort fortalt filmens herligt bombastiske præmis.

Med en nærmest barnlig logik og eventyrlysten naivitet foldes det tegneserielignede univers legende og medrivende ud med sine utrolige maskiner, fascinerende monstre og lettere firskårne karakterer samt selvfølgelig videnskabsmænd med vilde teorier. Ja, vi befinder os i en verden, hvor tyngdeloven strækkes til sit yderste og fantasien overvinder virkeligheden. Lidt som dengang man legede med sine action-figurer.

Filmen er måske en smule fattig på mindeværdige karakterer, men Idris Elba har som den rå Pentecost godt med karisma, mens en sød Rinko Kikuchi byder på indtagende uskyld som den uprøvede pilot Mako Mori. Desuden dukker Ron Pearlman op som flamboyant sortbørshandler af monster-organer, selvfølgelig. Charlie Hunnam mangler dog en smule pondus som den egenrådige Raleigh.

Men nu er det ikke karakterstudier, der bærer filmen i mål, men derimod bæsterne, de spektakulære kampe og det flotte univers. Det simple plot byder da også på tilpas med overraskelser og finurlige facetter til, at spektaklet ikke henfalder til monumental action-smadder i kedelig tomgang. Ja, her får fantasien og eventyret frit spil. Uhøjtideligt, fantasifuldt og sprudlende af en kærlighed til genren.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Pacific Rim | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel: Pacific Rom, USA, 2013
Premiere: d. 1. august 2013
Instruktion: Guillermo del Toro
Medvirkende: Charlie Hunnam, Idris Elba, Rinko Kikuchi, Charlie Day, Robert Kazinsky, Max Martini, Ron Perlman m.fl.
Spilletid: 2 timer 12 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

THE LAST STAND: Schwarzenegger gør blodigt comeback

30. juli 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Så er det frem med automatvåben og one-liners – Arnold Schwarzenegger er tilbage for drønende kedler og med accenten intakt i den energiske action-tonser The Last Stand. En voldsom omgang sjov og ballade med både cheesy humor, blodskvulpende skudsår og oksende håndgemæng. En smule ujævn, men også et pokkers underholdende comeback.

Schwarzenegger indtager rollen som slidt sherif, der er rykket på landet for at slippe for storbyens trummerum. Men selvfølgelig finder balladen Arnold. En narkobaron er nemlig på flugt og har kurs mod den lille flække for at nå grænsen mod Mexico – men selvom Arnold har rundet de 65, skal man som bekendt ikke fucke med ham.

Så sammen med en våbenglad Johnny Knoxville og et par mere eller mindre behjælpsomme betjente forskanser de byen og armerer sig inden det store opgør indtager de små gader. Ja, der venter både biljagter, eksplosioner og en flok af sortklædte bad guys, der skydes i sænk så blodet sprøjter. Skønt.

Det er dog ikke kun Arnold, der har gjort mig spændt på The Last Stand. Det er nemlig sydkoreanske Jee-woon Kim, der her instruerer sin første amerikanske film. Han står bag fremragende titler som den nervepirrende gyser A Tale of Two Sisters, den brutale seriemorder-thriller I Saw the Devil og den hæsblæsende western The Good, The Bad, The Weird.

Og ja, Jee-woon Kim er – som du nok har luret – sluppet godt fra sin debut i USA. For selvom tempoet er en smule knoldet og humoren ikke fungerer lige godt, er her en ganske usentimental tilgang til Arnolds brug af automatvåben. Det er altså ikke som sådan et nostalgitrip med utallige referencer til storhedstiden – heldigvis. Men man kan godt tale om action, der ligger i forlængelse af 80’ernes no bullshit-tradition.

Det er med andre ord ikke nuancerede karakterer og en spidsfindig handling, der her skal sikre eskapaderne sejr, men derimod en cool Arnold med en stor gun og en rundhåndet omgang med håndvåben. Begge dele serveres kækt og med et fint glimt i øjet, mens vejspærringer bliver smadret og blodige headshots medrivende farver lærredet rødt. At løjerne så mister pusten lidt af og til er bestemt til at leve med.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen ser virkelig godt ud på Blu-ray. Farverne er sprøde, veldefinerede, med god tekstur og kontrasten er solid. Lydsporet spiller ligeledes upåklageligt med velbalancerede niveauer, der giver plads til både bulder, brag og dialog. Der følger desværre intet ekstramateriale med udgivelsen, men man får til gengæld filmen med på dvd.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– Bliv ven med Filmskribenten her.

[tabgroup][tab title=”The Last Stand | Blu-ray-anmeldelse”] Samlet vurdering: 4/6

Originaltitel: The Last Stand, USA, 2013
Release: d. 4. juli 2013
Instruktion: Jee-woon Kim
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Johnny Knoxville, Forest Whitaker m.fl.
Spilletid: 107 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

LINCOLN: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

30. juli 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Steven Spielberg tager en lettere tilbagelænet bid af et stykke dramatisk amerikansk historie med sit præsidentportræt Lincoln. Daniel Day-Lewis har iklædt sig høj hat, hageskæg og en god portion varm humor, mens han med stoisk ro manøvrerer sig igennem både politisk modvind og problemer på hjemmefronten.

Vi dumper ned i historien ved den amerikanske borgerkrigs afslutning i 1865, hvor både Nord- og Sydstaterne er ved at være godt afkræftede af kampen. Samtidig kæmper Lincoln for en ophævelse af slaveriet og give stemmeret til de sorte. Vi følger således hans seje kamp for at få gennemtrumfet den epokegørende lov, mens krigen buldrer udmattende løs som et ekkoende baggrundstæppe.

Ja, der er sådan set mulighed for den helt store omgang hornmusik med udråbstegn efter Amerika. Men faktisk er Lincoln en relativt afdæmpet sag. Her svulstigere strygere ikke lov til at sovse dramaet unødvendigt ind, men lader i stedet ofte fortællingen henlægge i intens stilhed, mens diskussionerne går hen over bordene – eller når Lincoln fortæller en af sine utallige anekdoter. Lidt for mange, hvilket det da også humoristisk påpeges undervejs.

Karaktererne får således lov til at blive optegnet nærværende og bliver ikke stive historiske skakbrikker. Man kommer da også med helt ind i Lincolns soveværelse, hvor han både lægger sig på gulvet for at sove med sin dreng, eller selv pudser sine støvler. Altså en mand i øjenhøjde med folket – og så alligevel ikke. For Lincoln bevarer på trods af kigget ind bag facaden sin mytiske status.

Daniel Day-Lewis giver den legendariske præsident en varm menneskelighed, men også den klarsynede autoritet og en nærmest uforklarlig ro, som kun kan tilhøre et helt unikt menneske. En ganske enkelt fremragende præstation, der bakkes op af et helt forrygende ensemble. Blandt andet Lincolns kone, der spilles med både lidende øjne og præsident-beundring af Sally Field.

I andre vigtige roller finder man David Strathairn som Lincolns betroede og Joseph Gordon-Levitt som Lincolns energiske søn, mens Tommy Lee Jones giver et herligt gryntende portræt af en rapkæftet republikaner, der er imod slaveriet. Han giver tiltrængt pep til de til tider noget tunge scener i mørke lokaler med sniksnak mellem mænd med skæg. Og hatte.

For selvom her på mange måder er tale om et smukt komponeret drama med flotte billeder – ikke mindst af Lincolns karakteristiske profil – så synes fortællingen også tynget en smule for meget af dialogtunge passager. Der mangler ganske enkelt mere potent bid i flere scener, for at holde dramaet ved lige.

Jeg savner på samme måde også noget mere spark i det rent familiære drama, der kun antydes, men aldrig rigtigt får lov at give tyngde til portrættet af Lincoln. Men selvom filmen til tider går en smule i modvind, er det en grundlæggende fascinerende historie, der er fortalt med flot overblik og ikke mindst en formidabel Daniel Day-Lewis i den altoverskyggende hovedrolle.

Filmen 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen ser intet mindre en fremragende ud på Blu-ray. Farverne er mættede, billedet veldefineret og med god tekstur, mens kontrasten er solid og med en indtagende detaljegrad. Lydsporet spiller ligeledes fremragende med velbalancerede niveauer, hvor filmens nedtonede lydbillede står klar og indtagende. Herudover finder man en god time med ekstramateriale, der giver et fint indblik i filmens tilblivelse.

Først en promo-agtig introduktion, hvor blandt andet Spielberg og Day-Lewis giver deres besyv med om filmen og Lincoln (9 min.). En feature om castet og deres roller med blandt andet Joseph Gordon-Levitt og Sally Field (10 min.), en feature om at optage på location i Richmond, Virginia (4 min.), noget om at genskabe tiden med et kig på kostumer og production design (11 min.), en interessant og informativ making of, der går lidt mere i dybden med filmens tilblivelse (27 min.) og slutteligt en spændende feature, der blandt andet diskuterer filmens score og lyddesign (17 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– Bliv ven med Filmskribenten her.

[tabgroup][tab title=”Lincoln | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6

Originaltitel: Lincoln, USA, 2012
Premiere: d. 20. juni
Instruktion: Steven Spielberg
Medvirkende: Daniel Day-Lewis, Sally Field, David Strathairn, Joseph Gordon-Levitt, James Spader, Tommy Lee Jones m.fl.
Spilletid: 150 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

THE INCREDIBLE BURT WONDERSTONE: Trylle-tumper med sentimental bagside

29. juli 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Der er ikke noget så fjollet som selvhøjtidelige tryllekunstnere med højt hår. Så selvfølgelig så jeg frem til komedien The Incredible Burt Wonderstone, hvor Steve Carell og Steve Buscemi netop er selvhøjtidelige tryllekunstnere med højt hår – og så er Jim Carrey oven i købet med som selvfed enfant terrible-tryller. Desværre falder komedien en smule på røven, mens man til gengæld får et skud sentimentalitet.

Carell og Buscemi har været en trylle-duo fra de var drenge og har i årevis haft et stort show i Las Vegas. Men trylleriet er blevet kedelig rutine for dem og deres venskab afløst af et fjendskab, hvor ikke mindst Carell giver den som usympatisk tumpe-tryller. Tiderne er skiftet og her kommer Carrey på banen med sit vilde gadetrylleri. Ja, Vegas-duoen er et fortidslevn og mister deres show.

Carrell og Buscemi går hver til sit og man følger således hvorledes Carrel forsøger at finde tilbage til trylletoppen og ikke mindst at genfinde noget af sin oprindelige glæde ved magien. Det er desværre også hermed farvel til Carrells egocentriske trylle-karakter Burt Wonderstone, der nu forvandler sig til et helt sympatisk menneske, der finder ud af at værdsætte dem omkring sig.

Jeg kunne sgu ellers godt have set en hel film med Carrell som forfængelig trylle-diva, men overraskende nok får han vendt dramabøtten på helt rørende vis, hvor ikke mindst mødet med sit barndoms trylleidol, Rance Holloway, giver plads til lidt hjertelig sentimentalitet. Men nu er det også en altid seværdig Alan Arkin, der træder i karakter som aldrende tryllekunstner.

Og selvom Olivia Wilde bestemt er sød som sidekick med magiske evner kunne filmen fint have været foruden den romantiske sidehistorie – ja, der må sgu sidde en hel hær af producere i Hollywood, der kun går op i, at der død og pine skal proppes påklistret romantik ind i hver en film. Så kunne det have været mere interessant, hvis der var gået lidt mere i dybden med Carrell og Buscemis venskab.

Men ja, The Incredible Burt Wonderstone er en noget ujævn omgang trylleri, der ender en smule rådvild mellem rendyrket komedie og dybfølt drama. Løjerne går dog trods alt ikke helt på røven, men ender blot som en middelmådig forglemmelighed, hvilket er pokkers ærgerligt, når nu ellers Carell, Buscemi og Carrey stod klar til at levere tryllekomedien over dem alle. Oh well, hokus pokus prut.

Filmen 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig ok på Blu-ray. Billedet står veldefineret og klart, men også med enkelte bløde billeder – dog intet graverende, men altså kun 5 små stjerner ud af seks. Lydsporet spiller fint, men er også en smule fladt – dialogen går dog klart igennem og niveauerne er velbalancerede. Der medfølger desuden lidt luftigt ekstramateriale.

Her får man mere med Jim Carrey i rollen som den sleske Steve Gray (9 min.), en feature med illusionisten David Copperfield, der fortæller om sin medvirken i og arbejdet med filmen (8 min.), en kort gag reel (4 min.) og en række slettede samt alternative scener (26 min.). Langt fra det mest interessante supplement, men ikke helt uden gode momenter.

Ekstramateriale 2/6 | Billede 5/6 | Lyd 4/6 [tabgroup][tab title=”The Incredible Burt Wonderstone | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6

Originaltitel: The Incredible Burt Wonderstone, USA, 2013
Udgivelse: d. 26. juni 2013
Instruktion: Don Scardino
Medvirkende: Steve Carell, Steve Buscemi, Jim Carrey, Olivia Wilde, Alan Arkin, James Gandolfini, Mason Elston Cook, m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

CLOUD ATLAS: Ambitiøst skæbneportræt taber pusten

29. juli 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Det er et stort og herligt komplekst projekt trekløveret Tom Tykwer, Andy Wachowski og Lana Wachowski har kastet sig over med Cloud Atlas. Et sirligt multiplot, der ikke alene favner over et stort persongalleri, men også tid og rum, mens skuespillerne oven i købet også påtager sig op til flere forskellige roller på kryds og tværs af tid – og ofte sminket til ukendelighed.

Så ja, hvor starter og hvor slutter dette historie-sammenflettende drama? Ikke nødvendigvis nogen steder, men dog med den røde tråd og pointe, at vi alle på en eller anden måde er en del af et større hele, der går ud over vores egen tid. Det lyder måske højtravende og er det sådan set også, hvilket er både filmens styrke og dens svaghed.

For midt i det i grunden fascinerende puslespil af menneskeskæbner og plottråde mister dramaet også det nærvær og den sammenhæng, der netop skulle tage publikum med ind i både den store historie samt den lille, intime fortælling. Man bliver mere en forundret tilskuer, end egentligt engageret i de mange liv, der her beskrives.

Der er ellers både rørende, dramatiske og tragiske historier at involvere dig i. Fra en håbefuld komponists umulige kærlighed til en fanges møde med friheden og videre til en ihærdig journalists kamp mod et pengegrisk komplot. Således springer fortællingen abrupt rundt imellem sine mange historier – uden at man rigtigt når at gribe dem.

Man får med andre ord ikke for alvor lov til at føle de enkeltes liv, der desværre kommer til at lide under filmens store forkromede puslespil. Den store samhørighed på tværs af tid og sted får altså heller ikke den resonans, man kunne ønske sig. I stedet ender de mange liv i perioder derfor også med at kede mere end at engagere. Men at der diskes op med flere imponerende scenerier kan man ikke komme udenom.

Ja, Tykwer og søskendeparret bag The Matrix har med det imponerende cast bestående af blandt andre Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon og Hugh Grant taget munden fuld med bogforlægget af David Mitchell – nok også for meget. For rejsen bliver noget ujævn, men er trods alt et fascinerende og befriende ambitiøst filmisk ridt.

Filmen 3/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er måske noget ujævn, men på Blu-ray spiller den virkelig godt. Billedet står klart, veldefineret og med fine farver hele vejen. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med sine velafstemte niveauer og fine panoreringer. Sådan. Desuden får man også syv ok, men også en smule overfladiske features.

Her diskuteres diverse aspekter af filmen med interviews af både cast og crew. Man får en promo-agtig feature, hvor der skamroses på kryds og tværs (7 min.). Ja, der er egentlig en del rygklapperi, men heldigvis også flere fine indsigter og informationer om produktionen. Videre er der et kig på de forskellige historier (8 min.), noget om at filmatisere den komplekse bog (9 min.), skuespillerne om deres mange roller (7 min.), noget om den komplekse plotstruktur (8 min.), noget om filmens science fiction-univers (7 min.) og lidt om skæbne og kærlighed i filmen (7 min.).

Ekstramateriale 3/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6 [tabgroup][tab title=”Cloud Atlas | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 3/6

Originaltitel: Cloud Atlas, Tyskland | USA | Hong Kong | Singapore, 2012
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: Tom Tykwer, Andy Wachowski, Lana Wachowski
Medvirkende: Tom Hanks, Halle Berry, Hugo Weaving, Jim Broadbent, Susan Sarandon, Hugh Grant, Keith David m.fl.
Spilletid: 172 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE WOLVERINE: Forpint Hugh Jackman hvæsser kløerne

25. juli 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Hugh Jackman hvæsser atter kløerne i rollen som den brovtne mutant med hår på brystet i The Wolverine. Her møder vi en fortvivlet Wolverine aka Logan med fuldskæg og langt hår, der bor isoleret i en skov. Ja, det klassiske hjemløse-look, så man ikke er i tvivl om, at han går og grubler over noget – blandt andet sin egen udødelighed, en forpint fortid og ikke mindst sin status som helt.

Men selvom Logan har lagt helterollen på hylden, trækkes han snart ind i manegen igen. For en dag tropper den rødhårede Yukio op for at tage Logan med til Japan, hvor hendes chef, den stenrige forretningsmand Yashida ligger for døden. Han vil nå at takke Logan for at have reddet sit liv for år tilbage – men selvfølgelig venter der en overraskelse eller to i samuraiernes hjemland.

For Yashidas barnebarn Mariko, der er arving til det enorme imperium får snart brug for Logans beskyttelse, da både ninajer, yakuzaen og den giftige Viper er i hælene på hende. Så mens Logan forsøger at få styr på sin eksistentielle krise, skal han også lige ondulere diverse bad guys. Ja, her er faktisk en ganske fin balancegang mellem karakterdrevet drama og ferme actionsekvenser – selvom ingen af delene for alvor letter fra jorden.

Men blandt andet sætter en slåskamp på taget af et tog adrenalinen i gang. Her er det altså ikke storbyer, der smadres til ukendelighed, hvilket ellers synes at være blevet normen for superheltefilm. Her gælder det derimod en mere intim historie og velafmålte doser af action og ikke Jordens skæbne eller oppustet CGI-rabalder. Ja, det er sgu lige før, jeg glemmer fadæsen med X-Men Origins: Wolverine fra 2009.

Desværre mistes grebet en smule om historien, mens det hele sættes over styr i en unødvendigt larmende, men ganske cool finale, der står i kulørt kontrast til filmens ellers mere jordnære strabadser. Man skal undervejs også lige sluge et par akavede forsøg på humor, som blandt andet da Wolverine skal bades af to stramme japanske tanter eller da han bliver nødt til at tjekke sig ind på et elskovshotel.

Men ja, heldigvis får filmen rettet op på den kollisionskurs, der ellers anes i de første fem minutter, der blandt andet byder på en tissende CGI-bjørn og en dobbeltdrøm – du ved, Logan, der vågner op fra et drøm, der viser sig også at være en drøm. Så selvom The Wolverine altså er en smule ujævnt afviklet og ikke kommer helt vellykket i mål, er det en delvist vellykket superheltefilm.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Wolverine | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: The Wolverine, USA, 2013
Premiere: d. 15. juli 2013
Instruktion: James Mangold
Medvirkende: Hugh Jackman, Rila Fukushima, Will Yun Lee m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

TEXAS CHAINSAW 3D: En sløv og overflødig omgang motorsav

22. juli 2013/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Tobe Hoopers The Texas Chain Saw Massacre fra 1974 er en af mine absolutte favoritfilm og en af horrorgenrens helt store klassikere. Udover at have inspireret et hav af filmskabere, har den også affødt en række sequels, et remake og en prequel. Nu har Leatherface atter pudset motorsaven for at sprede skræk og rædsel med Texas Chainsaw 3D – desværre er her tale om en meget sløv motorsav.

Ud af det blå modtager Heather beskeden om, at hendes bedstemor er død – nu vidste hun bare ikke lige, at hun havde en bedstemor. Men der er en del, Heather ikke ved om sin herkomst – ja, hun vidste faktisk slet ikke, at hun var adopteret og da slet ikke, at hendes rigtige familie har en motorsavssvingende galning i front. Uvidende om dette drager hun og nogle venner til Texas for at indkassere arven.

Men selvom det altså er et par årtier siden, at den berygtede familie gjorde livet surt for en flok teenagere i Texas, er der stadig liv i Leatherface og hans motorsav. Der er således lagt op til slashersjov med familieforviklinger. Hverken slasher-delen eller familiekomplikationerne indfrier dog sit potentiale – hertil er filmen alt for klodset eksekveret, men nu er det jammerlige manuskript også et regulært rod.

Ikke engang nedslagtningerne hiver mange pointe hjem – og når der hverken stables reelt gys eller olm stemning på benene er der lang vej i mål. Her serveres blot en flok utålelige og tåbelige unge mennesker, der alle er selvskrevne ofre for saven – men også totalt ligegyldige at følge på deres vej i døden. Kun Alexandra Daddario som Heather har lidt tyngde, men hun må også se sig overmandet af filmens stupiditet.

Jeg har ingen problemer med, at seriens øvrige film ignoreres – heriblandt Hoopers egen sorthumoristiske 2’er fra 1986. Der skal være plads til at gå i nye retninger med franchisen, men filmen har så travlt med at referere til originalen, at den alligevel aldrig synes at turde stå på egne ben. Man har sågar hevet de gamle kendige Gunnar Hansen, Marilyn Burns og John Dugan fra originalen ind samt Bill Moseley, som man kender fra Hoopers 2’er. Men lige lidt hjælper det.

Jeg er på nippet til at give en ekstra stjerne, da der bare er noget grundlæggende fascinerende ved Leatherface – og ja, så er det også cool at se en gut blive savet midt over. Men nej, det redder langt fra denne elendighed op af skidtet – en kedsommelig afvikling af et hjernedødt manus. Så hellere et gensyn med originalen, der på trods af sit rygte er en blodfattig film. Den er så til gengæld pokkers intens, skræmmende og oprigtigt ubehagelig – altså det stik modsatte af denne slatne sequel.

Filmen 1/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig imidlertid godt på Blu-ray. Her står de mange dunkle billeder veldefineret og med solid kontrast, mens både detaljegrad og farveskala er flot gengivet. Lydsporet spiller ligeledes godt – de velbalancerede niveauer går klart igennem og skaber desuden olm atmosfære. Udgivelsens trækplaster er imidlertid det ganske omfattende ekstramateriale.

Man får man hele tre kommentarspor – ét med Tobe Hooper og producer på sequelen, Carl Mazzocone, ét med Gunnar Hansen, Marilyn Burns, Bill Moseley og John Dugan samt ét med instruktør John Luessenhop og Dan Yeager, der spiller Leatherface (hvilket han gør godt). Alle spor er både interessante og informative, hvor særligt det med det originale cast og det med Hooper er herlige, da de har gode historier om originalen samt spændende tanker om franchisen generelt.

Man får også syv kortere behind the scenes-features, der fint kommer omkring filmens forskellige aspekter – lige fra production design til historien og den originale film, alt krydret med interviews af cast og crew (i alt ca. 78 min.). Videre er der en alternativ åbningsscene (3 min.) samt seks indslag, der tager en med under optagelserne på forskellige scener (i alt ca. 33 min.). Man kan desuden se filmen i 3D, hvilket jeg ikke havde mulighed for. Alt i alt er her altså tale om en tilfredsstillende omgang ekstramateriale til en desværre alt andet end tilfredsstillende film.

Ekstramateriale 4/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6 [tabgroup][tab title=”Texas Chainsaw 3D | Blu-ray-anmeldelse”] Samlet vurdering: 3/6

Originaltitel: Texas Chainsaw 3D, USA, 2013
Udgivelse: d. 16. maj 2013
Instruktion: John Luessenhop
Medvirkende: Alexandra Daddario, Trey Songz, Scott Eastwood, Dan Yeager m.fl.
Spilletid: 1 time 31 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

NOW YOU SEE ME: Heist-trylleri er mere flad CGI end rigtig magi

17. juli 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Selvom trylle-thrilleren Now You See Me langt fra er den omgang intelligente heist-underholdning, den gerne vil være, er tryllerierne ikke uden en vis tempofyldt underholdningsværdi. Desværre er der bare mere tale om computerskabt og usandsynligt lir end reelt overraskende magi, når de fire tryllekunstnere afvikler deres storstilede numre.

Her møder man en selvcentreret Jesse Eisenberg, en tjekket Isla Fisher og en tankelæsende Woody Harrelson, mens Dave Franco forbliver en ret så uforløst karakter i firkløveret. Men egentlig kommer man ikke til at kende nogen af dem videre godt – her gælder det mere om at dupere med trylleri og en plotvridende fortælling, end at engagere med interessante karakterer. Fair nok.

Der er da også fart over feltet, hvor særligt den første halve time fænger med noget af den magi resten af filmen mangler. Her bliver de fire tryllekunstnere ført sammen af en ukendt bagmand, der giver dem instrukser om at udføre et vovet nummer foran tusindvis af publikummer. Fra scenen i Las Vegas røver de således en bank i Paris og lader til alles forbløffelse de mange pengesedler regne ned over publikum.

En forvirret Mark Ruffalo agerer FBI-agenten, der sammen med Mélanie Laurent som utroværdig Interpol-kollega skal opklare den mærkværdige sag. Men en tryllekunstner afslører som bekendt aldrig sit trick – og hvad gør man så? Inden længe venter næste magiske kup og det er således en kamp mod tiden for agenterne, mens tryllekunstnere lægges under hårdt pres – og hvem er den mystiske bagmand i grunden?

Men lidt på samme måde som Paris-kuppet efterfølgende forklares og herved mister magien, på samme måde går luften også af ballonen for filmen, der ikke formår at stable nævneværdig spænding på benene. Det interessante og fængslende plot udebliver ganske enkelt, hvor man i stedet får serveret svært fordøjelige forviklinger samt en finale, der langt fra er det medrivende pay-off, der eller flittigt lægges op til.

Så selvom det ivrige cast peppes op af altid seværdige Michael Caine og Morgan Freeman, er det ikke nok til at redde tryllerierne ud af middelmådighedens dynd af fortænkte plottwists og lidt for lette løsninger skabt med computermagi. Heldigvis holdes der et fint tempo, som desuden gør det svært at holde styr på alle plothullerne – jep, nothing but smoke and mirrors.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”Now You See Me | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Now You See Me, USA, 2013
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: Louis Leterrier
Medvirkende: Mark Ruffalo, Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Mélanie Laurent, Isla Fisher, Dave Franco, Michael Caine, Morgan Freeman m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE PURGE: Ethan Hawke kan ikke stille meget op med tam thriller

17. juli 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Året er 2022 og USA har efter en voldsom krise fundet løsningen på arbejdsløshed og kriminalitet. For i 12 timer én gang om året er alt lovligt – inklusiv mord. Denne ene nat virker altså som ventil for samfundet, der således giver afløb for hadet og volden, hvilket har fået USA på fode igen. Vi følger i The Purge således en rig familie i disse farlige timer i deres topsikrede hus, der selvfølgelig ikke er så topsikkert alligevel.

Så mens nogle går amok, forskanser andre sig. Ja, lad lige denne præmis fise ind. Nej vel, den er lidt svær at sluge. Filmen forsøger ellers at give konceptet lidt troværdig tyngde ved at lade eksperter på tv udtale sig om denne kaotiske nat af katarsis. Men rent faktisk bliver den ekstreme præmis aldrig for alvor udforsket. Hverken de politiske kvæk om økonomi og samfundslag eller tematikker som vold, menneskelighed og overlevelse bliver udforsket nævneværdigt.

De mere komplekse aspekter af filmens præmis forbigås altså, mens man i stedet får en rendyrket home invasion-film – desværre fungerer The Purge heller ikke på det plan. For hvor andre film i denne subgenre, så som Straw Dogs, Funny Games og Panic Room, har leveret nervepirrende klaustrofobi, adrenalinfyldt vold og intens spænding, må man her kigge langt efter noget, der bare kunne minde om et par svedige håndflader.

Til gengæld er der rigeligt med plothuller og et cast, der opfører sig mere eller mindre dumt. Ethan Hawke får dog som den beskyttende familiefar aktiveret en smule engagement i det dystre foretagende, hvor alt kører af sporet for hans familie, der ellers har forskanset sig efter alle kunstens regler. For datterens kæreste har gemt sig i huset og konfronterer efter aflåsningen farmand, mens sønniken med mistænkelig lethed får afsikret huset og lukket en hjemløs mand ind.

Løjerne optrappes yderlige, da en flok maskeklædte unge banker på med pistoler, macheter i hånden og rigeligt af overspil. Den hjemløse mand var nemlig deres bytte og åbenbart eneste mulighed for deres udrenselse – så hvis ikke han udleveres, vil de bryde ind og myrde hele familien. De bryder selvfølgelig ind og så står den ellers på en tamt eksekveret katten-efter-musen-pølse.

The Purge har altså ikke mange trumfkort i hånden – hverken som en dyster og tankevækkende fremtidsvision, som medrivende home invasion-thriller eller som blodig exploitation. Og nej, det forudsigelige twist i filmens finale redder altså ikke filmen på målstregen, der dog trods alt nås efter små 85 minutter.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.

[tabgroup][tab title=”The Purge | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:

Originaltitel: The Purge, USA, 2013
Premiere: d. 18. juli 2013
Instruktion: James DeMonaco
Medvirkende: Ethan Hawke, Lena Headey, Max Burkholder m.fl.
Spilletid: 85 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

WORLD WAR Z: Brad Pitt på flugt fra sultne zombier

10. juli 2013/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Det er bare med at få benene på nakken, hvis man skal have en chance for at slippe fra horderne af frådende zombier i Marc Forsters stort opsatte World War Z. Så ja, det er præcis hvad Brad Pitt gør, mens han rejser Jorden rundt i forsøget på at finde en måde at stoppe de aggressive bæster på. Der er selvfølgelig også lige tid til at smide en af de mest akavede product placement-øjeblikke længe set ind i filmens finale, Jesus.

Filmen lægger veloplagt og effektivt ud med en intens første halve time, hvor zombie-apokalypsen bryder ud globalt og skræmmende hurtigt. Pitt, hans kone og deres to søde piger ender således midt kaosset, da smitten ud af det blå bryder løs i Philadelphias gader. Her fornemmer man reel panik og håbløshed, mens butikkerne tømmes, den lokale ordensmagt giver op og zombierne bruser ustoppeligt frem.

Desværre mister filmen pondus og nerve herefter, selvom der diskes op med den ene zombiefulde actionscene efter den anden. Men helt ueffen er filmen bestemt ikke. Der holdes et fint, om end ujævnt tempo, mens de panoramiske skud af byer i brænd er ganske flotte og en smule urovækkende – men aldrig for alvor gribende.

Rigtig skræmmende bliver filmen heller aldrig og utroligt nok, er den på det nærmeste uden blod – og det selvom zombier skydes ned i tusindvis (nej, ikke et eneste splattet headshot bliver det til), mens menneskene agerer tagselvbord for de levende døde. Ja, der er altså bare noget selvmodsigende i at lave en børnevenlig film med en så voldsom præmis – well, en zombieapokalypse for hele familien.

Men man savner karakterer at engagere sig i – noget, der kunne give actionscenerne mere nerve og nærvær. Pitt gør det bestemt godt som den godhjertede FN-arbejder, der må efterlade sin familie for at drage i felten. Ja, der bliver plads til et par Jesus-referencer til Pitt undervejs. Men båndet til familien kommer aldrig for alvor til at udgøre en dramatisk medrivende modvægt til zombieballaden – der desuden kan opleves i 3D, hvilket i dette tilfælde er en totalt ligegyldig gimmick.

Det er altså mere action end gys og menneskeligt drama, der skal holde pulsen oppe og engagementet ved lige. Det lykkedes også et stykke af vejen. Men som filmen skrider frem bliver det også en smule repetitativt at følge Pitt fra den ene dødsfælde til den næste, mens tematikker som menneskelighed og civilisation aldrig kommer i spil. Ja, en poleret og lettere uinteressant zombiefilm med et par gode actionscener.

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her.
– Se også: 7 fremragende film om zombier. [tabgroup][tab title=”World War Z | Biografanmeldelse”]
Vurdering 3/6:

Originaltitel: World War Z, USA, 2013
Premiere: d. 11. juli 2013
Instruktion: Marc Forster
Medvirkende: Brad Pitt, Mireille Enos, Daniella Kertesz m.fl.
Spilletid: 116 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Indlæg

PACIFIC RIM: Mægtige monstre og enorme robotter er buldrende god underholdning

THE LAST STAND: Schwarzenegger gør blodigt comeback

LINCOLN: Daniel Day-Lewis imponerer med høj hat og hageskæg

THE INCREDIBLE BURT WONDERSTONE: Trylle-tumper med sentimental bagside

THE WOLVERINE: Forpint Hugh Jackman hvæsser kløerne

TEXAS CHAINSAW 3D: En sløv og overflødig omgang motorsav

NOW YOU SEE ME: Heist-trylleri er mere flad CGI end rigtig magi

THE PURGE: Ethan Hawke kan ikke stille meget op med tam thriller

WORLD WAR Z: Brad Pitt på flugt fra sultne zombier

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV