Biografanmeldelse: Det startede tilbage i 1986 med Tony Scotts Tom Cruise-klassiker ’Top Gun’. Nu hele 36 år senere er den rebelske jagerpilot Pete ’Maverick’ Mitchell tilbage i flyvende fart i luften, hvor han hører hjemme. Men hvad er egentlig sket mellem den første film og dens nye efterfølger ’Top Gun: Maverick’? I grunden ikke så meget, hvad angår vores charmerende hovedperson.

Maverick er stadig plaget af de tragiske begivenheder i den første film, hvor han mistede sin wingman og ven ‘Goose’ i luften. Han bærer skylden på sine skuldre, det selvom han blev frikendt for at være netop skyld i vennens død. Maverick er desuden heller ikke avanceret i det militære hierarki, men har stædigt kæmpet for at holde sig på vingerne og ikke ende bag et skrivebord.

Han er altså fortsat at finde i sit elskede cockpit som testpilot, mens bl.a. hans gamle ven Tom ’Iceman’ Kazansky er steget i graderne og nu er admiral. Det går dog hverken værre eller bedre end, at Maverick beordres til at undervise et hold nye rekrutter på den eftertragtede skole TOPGUN. Han er ikke meget for det, men det er den eneste måde, han kan forblive luftbåren.

Med en farlig mission lige om hjørnet, er det nu Mavericks opgave at gøre de unge piloter endnu bedre, end de allerede er. Men kan han løfte den rolle? Og hvad med den unge rekrut Bradley ‘Rooster’ Bradshaw, der er netop Gooses søn? Fortid og nutid mødes således i dramatisk parløb både på landjorden og højt til vejrs. Det er både rørende og engagerende.

I det hele taget er der godt schwung på følelserne i fortællingen, der måske nok rammer klichéerne lige i røven, men leverer dem ovenud veloplagt og således holder underholdningsværdien fornemt i luften. For bl.a. er netop også scenerne med jagerflyene på vingerne vilde, voldsomme og vildt medrivende. Jeg får selv et sug i maven og pulsen op. Stærkt!

Så selvom der måske ikke er sket så meget siden sidst – eller hos vores hovedrolle og klare helt, bider filmen sig fast i mig, mine følelser og hele min krop med sine spektakulære og veliscenesatte actionscener. Derfor er det absolut også til at leve med filmens mindre vellykkede aspekter. Bl.a. er ikke alle karakterer lige velbeskrevne. Men the need for speed indfries i fornemt parløb med de store følelser.

’Top Gun: Maverick’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Top Gun: Maverick’ har biografpremiere den 26. maj.

Biografanmeldelse: Hvad gemmer der sig mon i det mystiske lille æg, som den unge Tinja en dag finder ude i skovens dystre stille ro? Det mysterie har et grotesk svar i den fascinerende finske fuglegyser ’Hatching’. Jeg vil dog ikke afsløre æggets hemmelighed, men sige så meget som, at der venter en dejligt bizar, sorthumoristisk og bidsk sag af en skrækfilm.

Ægget vokser sig nemlig i nattens mulm og mørke større og større, mens Tinja forsøger at holde det gemt for sin på overfladen idylliske familie. Her videoblogger hendes overkorrekte mor nemlig om familiens ih og åh så perfekte liv, hvor faren ser passivt til, mens Tinja og hendes lillebror synes at have en vidunderlig hverdag. Det er dog ikke just tilfældet.

Tinjas mor er nemlig af den dominerende slags, der presser datteren ud over grænsen for, hvad rimeligt er i forbindelse med hendes fritidsinteresse som gymnast. Her godtages de mindste fejltrin ikke. Det er dog ikke kun her, at familiedynamikken er usund, hvilket fortællingen i sit snigende rolige tempo får foldet dragende ud. Det er både ubehageligt og satirisk morsomt.

’Hatching’ er nemlig på en gang urovækkende og ulækker samt komisk og grotesk, hvor filmen snor sig mere og mere ind i gyserland, efterhånden som historien skrider frem. Det er med ganske sikker hånd, at den spillefilmsdebuterende instruktør Hanna Bergholm griber sin fortælling an og ruller den ud med fin sans for familiemedlemmerne og ikke mindst mor-datter-forholdet.

Desværre forfalder filmen et par steder til lidt klichétunge gysereffekter, der kan ses på lang afstand, hvorfor de ikke har den ønskede effekt på mig. Det sagt, så er her helt overordnet tale om en dejligt bizar omgang gru, der byder på herligt klamme og praktiske effekter, mens den underliggende og grumme stemning ganske fermt holdes ved lige filmen igennem.

Siiri Solalinna gør virkelig god figur med sit portræt af Tinja, der er fanget under sin mors dominans og æggets grumme hemmelighed. Her skal Sophia Heikkilä med sit satirisk velspillede portræt af en mor, der overkorrekt forsøger at fremstå mere perfekt end perfekt også fremhæves. Her hober skeletterne sig op hos den lille familie, der får sit at se til, når først ægget udklækker.

’Hatching’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Hatching’ har biografpremiere den 19. maj.

Biografanmeldelse: Forrygende skør, medrivende opfindsom og kampsportsvoldsom. Den univers-opsplittende ’Everything Everywhere All at Once’ er det hele på en gang og mere til. Det starter dog ganske roligt og meget normalt. Evelyn og hendes mand Waymond har et vaskeri og er i økonomiske vanskeligheder. Et slidsomt liv, hvor hver dag ligner den forrige.

Som du nok har gættet, vendes der snart op og ned på Evelyns liv og verden. Det viser sig nemlig, at der findes uendelige parallelle universer – og hermed også et utal af alternative versioner af Evelyn og hendes liv. Det går nu hverken værre eller bedre end, at den godt 60-årige Evelyn pludselig står med opgaven at redde intet mindre end sit eget og alle andre universer fra undergang.

Det er den korte version af den visuelt sprudlende film, der med overraskende klippestil og en sand pallette af opfindsomme alternative universer giver medrivende liv til sin historie, der handler om meget andet end at redde universerne fra at gå under. Det er også en film om bl.a. familie, ens forventninger til – og selve meningen med – livet samt forholdet mellem mor og datter.

Evelyn og datteren Joy har nemlig et problemfyldt forhold. Joy lever bl.a. ikke op til sin mors forventninger, mens Evelyn også har svært ved at vænne sig til, at Joys kæreste er en kvinde. Generationsforskelle, familierelationer og selve essensen af livet samt de mange valg og fravalg, man tager smides således veloplagt ned i en boblende gryde af multiverser. Aldeles medrivende!

Michelle Yeoh er intet mindre end en sand badass som Evelyn, der indtager en række alternative versioner af sin karakter. Bl.a. en kendt sangerinde, en med pølser som fingre (!) samt en yderst kampdygtig version, hvilket afføder flere vildt virile og overraskende slåskampe, mens der bestemt også filmen igennem er godt med fart på absurd, bizar og grotesk humor.

Man må dog hverken glemme en nærværende Ke Huy Quan som Waymond, Stephanie Hsu som småfortumlet Joy og Jamie Lee Curtis som slagfærdig skrankepave. De to filmskabere Dan Kwan og Daniel Scheinert har med ’Everything Everywhere All at Once’ skabt en både visuelt overrumplende, herligt vanvittig og tankevækkende filmoplevelse, der satte sig i hele min krop. Stærkt!

’Everything Everywhere All at Once’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Everything Everywhere All at Once’ har biografpremiere den 12. maj.

Biografanmeldelse: Der er fuld fart over animationsfeltet, når den vildt underholdende ’Bad Guys – de er super barske’ opfindsomt og legende ruller sig veloplagt ud. Der er nemlig vildt meget at kigge på, når flokken af barske og sjove skurke indtager scenen. Men følger således en ulv, en piratfisk, en tarantel, en slange og en haj (!). En røverbande i fuldt vigør på landjorden.

Ulven leder charmerende an i banden, hvor et kup ikke kan blive stort eller vovet nok. Da heldet imidlertid er ude, står de fem røvere over for valget mellem enten at lade sig fængsle eller forsøge at være gode. Men kan de ellers kriminelle dyr mon sådan uden videre blive gode og lægge deres liv helt om? Det er spørgsmålet i en fortælling, der bl.a. leger med fordomme samt det gode og onde i os alle.

Røverne mødes nemlig af fordomme i, hvad der ellers skal være en frisk start for vennerne. For kan man overhovedet få lov til at blive god, hvis ingen tror på en? Ganske vist er det ikke de mest spidsfindige pointer, der her males op, men historien og dens tematikker er ganske enkelt pokkers velfortalt, hvor det ikke mindst er en fryd at være i selskab med de medvirkende.

Lige fra de fem røvere, der både hver for sig og i samspil er yderst medrivende bragt til live, til historien, der er i konstant engagerende animeret bevægelse. Fra den dejligt hidsige piratfisk til den godmodige haj. Så selvom filmens fortælling måske ikke som sådan overrasker i sine plotdrejninger, blev jeg revet med af filmen, der er en ren animationsbombe udi fortælleglæde, humor og charme.

Det er en fornøjelse at se, hvor umage folkene bag har gjort sig – og samtidig får det til at se så legende let ud. Her er virkelig kælet for karaktererne, universet og selv de mindste detaljer. Det i alt fra de helt små bevægelser hos de medvirkende – hvilket er med til at give både hoved- og bikarakterer et eget liv – videre til de store actionscener, der blæser mig omkuld i al sin dynamiske iver.

’Bad Guys – de er super barske’ er med andre ord en vildt veloplagt og morsomt fortalt historie med et hold af karismatiske karakterer. En film, der bl.a. omhandler eviggyldige temaer som det gode og det onde i os alle – og om, at man ikke skal skue hunden på hårene. En skøn og skønt animeret film. Jeg så filmen med de velfungerende danske stemmer og glæder mig til et gensyn i selskab med originalstemmerne.

’Bad Guys – de er super barske’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Bad Guys – de er super barske’ har biografpremiere den 12. maj.

Biografanmeldelse: Iført glimtende paillet-heldragt drager Sandra Bullock ud på et vildt eventyr med en sød Channing Tatum ved sin side. De spiller henholdsvis den romantiske eventyrforfatter Loretta og hendes bogforside-model Alan. Hvad der dog blot skulle være fiktion i bøgernes verden, udvikler sig i ’The Lost City’ snart til et meget virkeligt action-eventyr i romantisk komedieland.

Den begavede Loretta har et indgående kendskab til både arkæologi og gamle sprog, hvorfor hun kidnappes af den excentriske rigmand Abigail Fairfax. Han vil have hende til at lede ham til en dyrebar skat i en forsvunden by. Hans ledetråd er dog ganske lille, hvorfor Loretta kommer på noget af en prøve. Alan sætter derfor straks en redningsaktion i gang efter hende.

Herfra går den vilde skattejagt gennem jungledybet, mens en sovende vulkan øjnes i horisonten. Ganske vist genopfinder ’The Lost City’ ikke noget nyt udi actioneventyr. Heldigvis leveres hele baduljen dog ret så veloplagt, hvor ikke mindst den umage og charmerende duo i front med Bullock og Tatum er et herligt bekendtskab. De ser ud til virkelig at have haft det sjovt, hvilket smitter.

Hertil kommer Daniel Radcliffe som den megalomaniske Fairfax. Han leverer ligeledes sin herlige kliché af en skurk både veloplagt og med skøn komisk kant, hvilket går fint i spænd med vores to helte og filmens letbenede tone som helhed. Desværre løber de ellers ganske engagerende eskapader ind i lidt dødvande undervejs, hvor momentum og mit engagement mistes en smule.

Det lykkedes heldigvis at samle eventyr-tråden op, ikke mindst takket være netop Bullock, Tatum og Radcliffe. For selvom her ikke som sådan er overraskelser at finde på turen gennem junglen, er ’The Lost City’ et underholdende ridt, hvor potent action og eventyrlysten skattejagt kombineres ret vellykket med komik og kærlighed. En skøn omgang feel-good.

’The Lost City’ er med andre ord ikke nogen åbenbaring i genren, men limen, der holder sammen på klichéerne, er heldigvis stærk nok i form af kemien mellem Bullock og Tatum, mens også netop Radcliffe har haft en smittende fest som den grådige überskurk. Jeg var kort fortalt godt underholdt af dette actioneventyr. Intet mere. Intet mindre. Og det er bestemt helt ok.

’The Lost City’ får 4 ud af 6 stjerner:

’The Lost City’ har biografpremiere den 28. april.