‘Jeg er morderen!’ er et delvist vellykket mordmysterie med komisk kant

Biografanmeldelse: Der leveres et komisk mordmysterie, når den franske instruktør og manuskriptforfatter François Ozon slipper gækken kækt løs med ’Jeg er morderen!’. Her bringes publikum tilbage til Paris i 1935, hvor vi møder den unge aspirerende skuespiller Madeleine Verdier. Hun har desværre ikke meget held med at få roller. Helt galt går det, da hun besøger en stor filmproducent.

Mødet udvikler sig i en yderst ubehagelig retning, da han forsøger at forgribe sig på hende. Hun undslipper imidlertid. Men snart efter findes filmproducenten skudt død. Hvem er morderen? Er det virkelig den søde Madeleine? Hun står i hvert fald først for, når ordensmagten nu skal finde frem til en mistænkt. Men hvad er i grunden op og ned i sagen, der kun bliver mere og mere speget.

Madeleine hyrer nu sin bofælle Pauline, der er advokat, men dog uden klienter. Lige indtil nu, hvor hun altså skal føre venindens sag. Herfra går den lystelige leg på sandheden om morderens identitet og motivet bag, der viser sig at rumme sin del af hemmeligheder og krumspring, mens et ikke videre kompetent retsvæsen kommer til kort i jagten på at få dømt den måske skyldige Madeleine.

Der lægges ganske veloplagt fra kaj med godt tempo og charme fra bl.a. Nadia Tereszkiewicz og Rebecca Marder som den umage duo af skuespiller og advokat. De to er gode sammen. Der er dog mere herligt skæv karisma over Isabelle Hupperts flamboyante karakter, der desværre bringes noget sent ind i fortællingen. Hun bidrager imidlertid med et tiltrængt pift til historien og mysteriet.

’Jeg er morderen!’ mister dog undervejs en kende momentum, hvor det ellers ofte ret så rappe manuskript ikke kan holde den replikhurtige kadence. Komedien er dog ikke uden sin del af komiske karakterer, der også flere gange undervejs rammer morsomt plet. Bl.a. finder man en noget ubehjælpsom dommer, der portrætteres veltimet af Fabrice Luchini.

Her er kort sagt tale om en ok charmerende lille sag, som desværre kun delvist lykkedes med sit foretagende af både at pirre lattermusklerne og ens indre detektiv i jagten på morderen. Men bl.a. er netop Isabelle Huppert et klart karismatisk lyspunkt, mens også replikkerne i flere scener rammer rapt plet. Men en helstøbt komedie er her desværre ikke tale om.

’Jeg er morderen!’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Jeg er morderen!’ har biografpremiere den 14. marts.