‘Speak No Evil’ er et mareridt af en familieweekend

Biografanmeldelse: Man skal passe på med hvem, man bliver venner med på sin ferie. Det er i hvert fald tilfældet i Christian Tafdrups psykologiske gyser ’Speak No Evil’, der med satirisk kant sætter både mande- og kvinderoller samt sociale spilleregler dynamisk i stævne. Man møder nemlig her to familier, som tilbringer en weekend sammen efter, at de har mødt hinanden på en ferie i Italien.

En dansk familie med mor, far og en lille datter inviteres her til Holland hos en anden familie med mor, far og en lille søn. Det hele synes idyllisk og som et spændende eventyr for det danske trekløver sådan at begive sig afsted ud i et afsidesliggende hus midt i skoven for at holde en festlig weekend i nye venners lag. Der er dog noget, som ikke helt er, som det skal være.

Der er noget, som synes forkert ved de ellers gæstfrie hollændere. Der er gjort klar med gæsteværelser, deres dreng Abel har set frem til en legekammerat i datteren Agnes, mens der er god mad, højt til loftet og vin i glassene. På overfladen synes alt fryd og gammen, men stille, roligt og underspillet går det snigende op for Bjørn og Louise, at værtsparret Patrick og Karin nok ikke er helt søde.

Det er afsættet for ’Speak No Evil’, der folder sig engagerende ud, hvor netop måden hvorpå, de mange små hints om, at noget ubehageligt gemmer sig i skyggerne, er veleksekveret. Så selvom fortællingen måske nok går en kende i ring på vejen med den brutale finale, der hele vejen hintes mod, så er turen dertil ganske medrivende. Både ubehagelig og sorthumoristisk.

Selvom historien måske ikke som sådan er videre original eller overraskende, er den virkelig velspillet og sine steder oprigtigt ubehagelig. Det er derfor også en skam, at fortællingen altså ikke helt matcher et ellers replikstærkt og familiedynamisk gyserdrama. Morten Burian og Sidsel Siem Koch er vildt gode som henholdsvis en underkuet mand og hans overkorrekte hustru.

Fedja van Huêt og Karina Smulders spiller ligeledes overbevisende og ikke mindst dynamitgodt op ad det danske par, hvor ikke mindst Huêt formår at gå den fine balancegang mellem venlig og underspillet intimiderende. Liva Forsberg og Marius Damslev indfinder sig fornemt som den dramatiske uskyld i skikkelse af den glade datter og en genert Abel.

Filmens score af Sune Kølster bør også fremhæves for sin grundtone af uhygge, der bl.a. på grum vis foregriber gyset i filmens smukke åbningsbilleder af Italien. Christian Tafdrup er altså lykkedes med at skabe et veloplagt psykologisk gys, hvor ikke mindst det dynamiske samspil mellem de to familier fungerer satirisk og ubehageligt godt, mens finalen er det punktum, jeg sultent ventede på.

’Speak No Evil’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Speak No Evil’ har biografpremiere den 17. marts.