Eddie Murphy er tilbage i ikonisk rolle med ‘Coming 2 America’

Komedie på Blu-ray: Eddie Murphy er vist det, man roligt kan kalde for en levende komedielegende. Tænk blot på film som blandt andre Beverly Hills Cop-filmene (med den herlige danske titel ‘Frækkere end politiet tillader), ‘Trading Places’ (Også med en herlig dansk titel: ‘Bossen og bumsen’) samt 48 Hrs. – for slet ikke at tale om hans kække og skarpe stand-up.

Nå ja, jeg må jo altså bestemt ikke glemme John Landis’ komedie-klassiker ‘Coming to America’ fra 1988. Her møder vi som kendt den yderst velhavende og forkælede prins Akeem – spillet uforglemmeligt af Eddie Murphy. Han drager i 80’erne fra Afrika til Queens i New York, hvor han går undercover for at finde en hustru, der vil elske ham for den, han er og ikke fordi, han er en prins.

Nu er Akeem så tilbage mere end 30 år senere. Denne gang som konge, Det sammen med sin tro væbner og rådgiver Semmi. For fra det frodige kongerige Zamunda tager den nykronede Akeem og Semmi. Begge naturligvis atter spillet af Eddie Murphy og Arsenio Hall.

Det umage par drager denne gang ud på nye strabadser, der atter engang sender dem til den anden side af verden. Nemig hele vejen fra Afrika og tilbage til Queens i New York, hvor det hele begyndte. Akeem finder nemlig ud af, at han har en søn, der bor i USA, hvorfor Akeem nu tager rejsen for at få en relation til sin søn og kommende arving.

Meget kan man mene om denne måde at tage en udødelig klassiker for så at genoplive dens succes og elskede karakterer. Men ikke desto mindre er det trods alt både netop Eddie Murphy og Arsenio Hall, der altså gentager deres roller i stedet for at smække andre skuespillere ind i rollerne. Hjertet må man tro er på rette sted.

Blu-ray-udgivelsen med ‘Coming 2 America’ byder desuden på en omgang ekstramateriale. Her finder man et kommentarspor med filmens instruktør Craig Brewer samt et kig på turen fra Queens til Zumunda.

‘Coming 2 America’ udkommer på dvd og Blu-ray den 7. marts.