En sød afskyelig snemand på strabadser i animationsfilmen ‘Abominable’

Animation på Blu-ray: Ja, de fleste kender jo nok myten om den afskyelige snemand – eller yeti, om man vil. Men hvis du tror, at der venter en falig og glubsk en af slagsen i animationsfilmen ‘Abominable’ fra Dream Works, så kan du godt tro om igen. For her er den pelsede yeti nemlig en yderst sød en af slagsen. Nu udkommer filmen på Blu-ray.

I ‘Abominable’ møder man de spøgefulde venner Yi , Jin og Peng. Da de opdager en yeti på deres tag, giver de ham meget passende navnet Everest. Den umage gruppe begiver sig nu ud på et spændende eventyr for at forene det magiske væsen med hans familie igen.

Det bliver en rejse for livet, hvor Yi, Jin og Peng får hjælp fra yetien Everest til at finde et mod, de ikke vidste de havde. Og på rejsen gennem Kina, der skal bringe det magiske væsen hjem, får Everest dem også til at indse, hvor de virkelig hører hjemme. En sød og opbyggelig fortælling med fine pointer.

Ekstramateriale: Udover selve filmen, så indeholder Blu-ray-udgivelsen også en omgang ekstramateriale. Her finder man således først og fremmest to animationskortfilm, videre til slettede scener. Der er også et kig på myten om den afskyelige snemand videre til selve det at skabe karakteren som animeret figur. Herudover er der flere featuretter, der går videre i dybden med filmen – blandt andet det at tale som en yeti med meget mere.

‘Abominable’ udkommer på dvd og Blu-ray den 12. marts.