Sidste omgang med ‘Gotham’ med denne 5. sæson af den dystre serie

Superskurke og superhelte på Blu-ray: Hvis du godt kan lide flagermusemanden Batman og hele rosset fra Gotham City, så bør du altså overveje, om ikke du bør give dig i kast med den amerikanske tv-serie ‘Gotham’. Den tager nemlig publikum med tilbage i tiden, hvor Batman endnu ikke var Batman, og hvor de legendariske skurke havde deres fødsel. Nu udkommer 5. sæson på Blu-ray.

Serien er således baseret på de sidenhen så legendariske karakterer fra DC Comics-universet – her med blandt andet unge udgaver af James Gordon og Bruce Wayne. Videre finder man også skurke så som Oswald Copplepot aka Pengvinmanden, Edward Nygma aka The Riddler samt den fremtidige Poison Ivy og Jervis Tetch aka Mad Hatter.

Fortællingen om The Dark Knight tages altså her op igen, hvor Gotham City er delt mellem politikommissær Jim Gordons område og byens mest berygtede superskurke, herunder Penguin, Barbara Kean, Scarecrow, Riddler og Catwoman med flere. Så nu må Batman altså gøre sit for at sikre fred, ro og orden i Gothams gader med denne sidste sæson af serien.

Ekstramateriale: Blu-ray-udgivelsen byder desuden også på en omgang ekstramateriale, så man kan dykke yderligere ned i den dystre serie om både superhelte og superskurke. Således får man blandt andet et kig på DC-skurkene, videre til tre forkellige featuretter, der blandt andet kigger på DC-universet og mytologien bag, mens der også er ikke tidligere udgivne scener.

‘Gotham’ udkommer på Blu-ray og dvd den 12. december.