CPH PIX 2017: De sidste film og tak for endnu en forrygende festival

CPH PIX 2017: Så ramte jeg i onsdags sidstedagen på dette års udgave af filmfestivalen CPH PIX – og det var noget af en blodig samurai-salut, jeg sluttede årets festival af med. Men inden den stod på sværd-action, skulle jeg lige på et kulsort og ganske voldeligt roadtrip med den taiwanesiske GODSPEED, der også lige smed lidt hårdkogt gangsterdrama ind over.

Man følger her den småkriminelle Na Dow, der hyres til at fragte heroin fra den ene ende af Taiwan til den anden. Umiddelbart et nemt job, men så nemt går det naturligvis ikke. For han hopper ombord i en taxa med den aldrende og konstant småsludrende Lao Xu, der ikke just er den bedste chauffør – og grundet en uheldig situation er de to snart jaget vildt på vej gennem landet.

godspeed pix

Filmen lever godt af sin underspillede og kulsorte humor, som eksempelvis en gakket diskussion om hvorfor en sofa stadig er pakket ind i plastic 15 år efter, at den er blevet købt. Men de mange småsludrende scener på kryds og tværs af plottet blev også en kende tunge i røven. Fortællingen fungerede dog fint i sin optrapning af uheldige optrin. Morsom, skæv og blodig.

Festivalens sidste film for mit vedkommende var den produktive japaner Takashi Miikes film nummer 100  – nemlig den energiske samurai-film BLADE OF THE IMMORTAL. Man følger her den udødelige samurai Manji, hvis udødelighed både er en gave og en forbandelse for ham. Men han får nyt liv at leve for, da pigen Rin opsøger ham for at få hævn over dem, der myrdede hendes forældre.

Blade of the Immortal

Således er der lagt op til den helt store hævnfortælling med alverdens våbensvingede skurke og en udødelig kriger i midten for eskapaderne. Veloplagt, blodig og intens i sine actionscener – og bestemt ikke uden grovkornet humor. Rin spilles desuden med forrygende nerve af Hana Sugisaki og Manji leveres af en forpint og cool Takuya Kimura. Et potent punktum for endnu en skøn omgang CPH PIX.

Det er altid en smule sørgmodigt, når endnu en festival er slut. For efter 14 dage i filmens tegn og med ture rundt i Københavns biografer omgivet af andre filmfans, kan jeg ikke andet end at begynde at tælle ned til næste års CPH PIX. Jeg selv nåede at se og skrive om 27 film ud af det omfattende program på godt 200 titler – med alt fra intense dramaer til blodig horror og absurde komedier. Storartet. Vi ses i 2018!

– Besøg CPH PIX på deres site her og på Facebook her.