Første trailer til Tim Burtons ’Dark Shadows’

/i , /af

Den første trailer til Tim Burtons kommende Dark Shadows er landet. Filmen er baseret på tv-serien af samme navn, der løb fra 1966-1971. Jeg har aldrig set serien, men nupper i hvert fald filmen (på et eller andet tidspunkt) – og det ligner jo umiskendeligt Tim Burton. På godt og ondt. Jep, Johnny Depp er i hovedrollen – og tænk en gang, der er sørme også blevet plads til konen Helena Bonham Carter. Men faktisk ser den ud til at kunne blive et ganske muntert bekendtskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=upSANQs12p0[/youtube]

Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg havde forventet, men at det i så udpræget grad – som traileren giver udtryk for – er en komedie, havde jeg ikke set komme. Lystig og let. Well, har som sagt heller ikke set serien. Men måske Tim Burton vender veloplagt tilbage med en film i samme boldgade som hans herligt bizarre og groteske Beetlejuice fra 1988. Kunne være rart, hvis han kunne levere varen og ikke de ujævnheder, han har serveret de seneste par gange. Filmen rammer Danmark d. 16. maj.

Se også:
– Tim Burtons filmmagi i laber montage
– En stak nye og flotte saksehænder

Forudsigelig forbytningskomedie er hurtigt glemt

/i /af

Så har Hollywood sørme banket endnu en letbenet komedie sammen – big surprise. Heldigvis har forudsigeligheden et par trumfkort i ærmet, nemlig den altid charmerende Jason Bateman samt den (åbenbart) evige drengerøv Ryan Reynolds. Men selv et par veloplagte gutter samt forceret kækhed kan ikke redde Hvis jeg var dig fra at være andet end en flad og hurtigt glemt bagatel.

Nå, men filmens præmis er, at de to bedste venner, familiefaren Dave og den ubekymrede charmør Mitch efter en våd tur i byen pisser i et springvand, mens de enstemmigt ønsker sig den andens liv. Næste dag vågner de op og har på magisk vis byttet kroppe og liv – forbytningskomedien er sat på skinner. For hvordan skal det gå, når Mitch skal håndtere familie og arbejde, mens Dave skal, ja… slappe af.

Allerede i filmens første scene bliver der sagt ”fuck” og leveret baby-afførings-humor. Jep, man forsøger at være både fræk og (en smule) grænseoverskidende. Senere bliver der også serveret godt med bare bryster, prut-jokes, en liderlig højgravid samt mandlig kønsbarbering. Men alle disse forsøg på at give en i grunden sød og sentimetal film kant fejler og virker mere påtaget end egentlig sjovt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDSELSEN–> Læs mere

”I'm too old for this shit…”

/i /af

Selvfølgelig måtte der komme et supercut med replikken ”I’m too old for this shit”. Det er nok Danny Glover, der er mest kendt for den ofte anvendte replik i rollen som den hårdtprøvede politimand Roger Murtaugh i Dødringende våben-filmene. Netop Dødbringende våbens har i år 25 års jubilæum og i den forbindelse har Huffington Post lavet dette supercut som en hyldest til filmen.

Men skulle man være i tvivl om der er andre end Murtaugh, der har brugt replikken – eller lettere modifikationerne af den – så tjek nedenstående supercut. For her finder man replikken i lang række og meget forskellige film, lige fra krigsfilmen The Hurt Locker, den fantastiske komedie Anchorman og vampyrfilmen Blade videre til Tarantinos Death Proof, Burtons Ed Wood og Clint Eastwood i Space Cowboys.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=eAAw05J-6ek[/youtube]

– Find listen med alle anvendte film HER.

Se andre supercuts:
– ”Get out of there!”
– De 100 bedste ’shut ups’ på film
– Jep, der bandes en del i ’Pulp Fiction’
– Fascinerende filmkig gennem Guds øje

Halvsløve hunde bjæffer uden blodigt bid

/i /af

Ja, selvfølgelig har alle en morder potent gemt i sig – altså, hvis bare man presses langt nok ud. No biggie, overlevelsesinstinkt og sådan. Men hvad skal der så til for at komme helt derud, hvor en ellers civiliseret pacifist og konfliktsky forfatter som David Sumner griber sømpistolen og uden tøven trykker på aftrækkeren? Det får man svaret på i det vakkelvorne og underligt ufarlige remake Straw Dogs.

Igen vil jeg skåne jer for en klagesang over, at der er blevet spyttet endnu et remake ud af Hollywood. Nogle genindspilninger synes dog mere berettigede end andre, fx hvis de giver et nyt spin på originalen. Det er ikke tilfældet her. Resultatet er blot en mindre potent, langt fra nervepirrende og uforløst kopi-pølse af Sam Peckinpahs fænomenale original fra 1971. Vuf, og så ingen grund til yderlige sammenligninger.

David Sumner og hans søde kone Amy flytter tilbage til hendes hjemby i Mississippi. Her er det er meningen, at han i ro og fred kan få arbejdet, mens de får sat barndomshjemmet i stand. Sådan går det selvfølgelig ikke, for det er ikke sådan for en intellektuel bybo at slå sig ned i en lille sammenbidt flække. Så der opstår snart splid mellem Sumner og de brovtende håndværkerne, der skal renovere huset.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Endnu en omgang blodig kispus med Døden

/i /af

Med Final Destination 5 kastes man atter ud i blodig kispus med Døden. Det er business as usual. En flok mere eller mindre usympatiske teens må forsøge at snyde Døden, inden de selv ender som underholdende blodsprøjt på skærmen. Nej, det er hverken originalitet i historien eller karaktererne, der skal sikre filmens overlevelse, men opfindsomheden i de groteske drab. Dem er der heldigvis et par stykker af.

Der lægges heftigt fra start med en titelsekvens, hvor flyvende kranier og eksplosioner lover veloplagt død og ødelæggelse. Ja, her er det snarere Døden, man hepper på end de tåbelige medvirkende. Film-franchsiens præmis er da også stadig både fascinerende og herligt bizar, men desværre ikke hele vejen lige medrivende forløst.

Men hey, selvom den sardiske rutsjebanetur ikke just er noget formfuldende splatterorgie, så leveres der nogle yderst bestialske og ikke mindst overraskende drab undervejs. Ja, jeg vred mig både i væmmelse og forbavselse over de halsbrækkende drab. Skønt. Desuden bliver det også til et cool gensyn med en brummende Tony Todd i birollen som den mystiske William Bludworth.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Fredagssjov med bizar Adrien Brody

/i /af

Det er fredag, så her er lige en dansende Adrien Brody til at sparke weekenden i gang. Måske den bedste sang om en filmstjerne – nogensinde! Og bare vent til Brody lirer sin guitarsolo af, ren magi. Man bliver sgu i så godt humør – jep, jeg hører den mindst én gang om dagen og du burde gøre det samme.

Okay okay, der er også andre herligt bizarre og underholdende sange om filmstjerner, bl.a. den samplede Nicolas Cage-sang – bestemt også en favorit og det samme er den kølige sang om Bruce Willis. Så hermed et par film-relaterede musikvideoer at starte fredagen på… enjoy.

Hør og dans med til andre film-sange:
– Schwarzenegger bryder igen ud i sang
– Star Wars i charmerende stop motion
– H to the A to the L, HAL 9000!

Læs også et par anmeldelser af film med Adrien Brody:
– ‘Adrien Brody på morderjagt i Torinos gader’: Giallo
– ‘Genmanipuleret monster-underholdning’: Splice

Mere dæmonbesat hjemmevideo-uhygge, gisp!

/i /af

Okay, jeg er en af dem, der blev skræmt godt og grundigt af dæmon-gyset Paranormal Activity – og opfølgeren havde også sin del af koldsved. Så jeg var spændt på om Paranormal Activity 3 kunne levere endnu en omgang neglebidende uhygge og samtidig bygge videre på det håndholdte-hjemmevideo-koncept.

I denne ombæring tages vi via gamle videooptagelser tilbage til 1988, hvor de to søstre, Katie og Kristi, første gang støder på den paranormale ondskab. Kristi har en usynlig ven, der dog snart viser sig at være knap så venlig – go figure, the demon is loose. Jep, præmissen er den samme – ting bevæger sig og døre smækker uden grund, så pigernes papfar sætter kameraer op for at indfange de mystiske hændelser…

Konceptet og opbygningen ligner altså de første film, men illusionen med at komme ind på livet af en families møde med det overnaturlige er fint fortalt. De medvirkende er naturlige og man holder hurtigt af både den charmerende papfar Daniel og den mere skeptiske mor Julie, mens de to piger er både søde og skræmmende. Nej, jeg har det sgu ikke godt med dæmon-besatte børn, hvilket taler til filmens fordel.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Konfrontationer, øretæver og eksplosioner

/i /af

Der er noget dragende ved de intense øjeblikke inden helvede bryder løs på film – lige inden seksløberen trækkes eller sværdet kløver det første hoved. De sitrende øjeblikke, hvor tiden synes at stå stille og afventende blikke udveksles. En magtkamp uden ord inden det går løs og kuglerne fyger om ørene på folk. Patrick Peris har lavet et ganske fint film-mashup af sådanne konfrontationer på film.

Her foldes både heftige øretæver og voldsomme eksplosioner ud, hvor der bl.a. bydes på klassiske klip fra A Clockwork Orange, Once Upon a Time in the West og The Good, the Bad and the Ugly, mens der også findes plads til de nyere Kill Bill Vol.1, The Dark Knight og Kick-Ass samt en personlig favorit, nemlig robotsmadder fra Robocop.

[vimeo]http://www.vimeo.com/37865623[/vimeo]

Se andre film-mashups:
– TRON indtages af elektronisk Led Zeppelin
– Filmklip hjælper Jay-Z med 99 problemer
– ’The Dark Side’ i ondt dubstep-mashup
– Transformers som eksplosiv dubstep
– ’WALL·E’ vs. ’Prometheus’
– Kubrick vs. Scorsese

Flad krimi-bøvs er en ujævn ligegyldighed

/i /af

Hva’ fa’en laver alle de fine stjerner på coveret til krimi-krumspringet Headhunterne? Jeg mener, der må være et eller andet, der er gået henover hovedet på de gavmilde anmeldere. For der er for mig at se ikke det store at komme efter i denne uengagerende thriller-fortælling. Karaktererne er intetsigende, historien skåret ud i pap og den slappe spændingskurve er flad. Bøvs.

For slet ikke at tale om det uelegante miks af alvor og humor – mere forfejlet end vellykket. ”Ja, vi dypper sgu da lige vores hovedperson i lort, det giver sådan lidt en absurd kant, skide sjovt!” – næppe, og lad mig end ikke komme ind på det generiske score. Her breder jazzet-fjolle-muzak sig stinkende ud over en ellers flot og stilsikker billedside. Nå, nedslagtning nok – for hvad handler filmen egentlig om?

Roger Brown arbejder som headhunter, men skovler også en pæn sjat penge ind som kunsttyv. Han har en dyr livsstil og en forvent kæreste, der skal vedligeholdes. Men selvfølgelig ender den blonde tyv i fedtefadet, da et ellers ultimativt tyveri giver bagslag – og snart er Roger den jagede. For en herlig slesk Nikolaj Coster-Waldau kommer ind fra højre med en egen agenda og fingeren på aftrækkeren. Tjubang.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

”Dr. Livingstone, I presume…?”

/i /af

Det er fredag og solen skinner – tid til endnu et supercut. Letbenet og ligetil. Her har en klipper været flittig til opfange en række referencer til det morsomme citat, ”Dr. Livingstone, I presume?,” hvilket journalisten Henry Morton Stanley efter signede skulle have sagt til den opdagelsesrejsende David Livingstone, da han efter lang tids søgen fandt ham i Afrikas jungle. Ja, hvem fa’en ellers, that’s the joke… bum.

Citatet er brugt flere gange i filmens verden, hvor det dog ikke er Livingstone, man støder på. Det er dog ret sjovt at se, hvor forskellige film, der bruger referencen, lige fra komedierne Mrs. Doubtfire og Dr. Dolittle 2 til en hidsig Clint Eastwood i thrilleren Absolute Power, science fiction-filmen Dark City og Cronenbergs krøllede Spider. James Bond er også på spil samt en ond Hannibal Lecter i Ondskabens øjne.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=g0wO783AqMw[/youtube]

Se andre supercuts:
– ”I love the smell of … in the morning”
– At følge lige i hælene på filmen
– Sæt dig ned og hold kæft…!