”Dr. Livingstone, I presume…?”

Det er fredag og solen skinner – tid til endnu et supercut. Letbenet og ligetil. Her har en klipper været flittig til opfange en række referencer til det morsomme citat, ”Dr. Livingstone, I presume?,” hvilket journalisten Henry Morton Stanley efter signede skulle have sagt til den opdagelsesrejsende David Livingstone, da han efter lang tids søgen fandt ham i Afrikas jungle. Ja, hvem fa’en ellers, that’s the joke… bum.

Citatet er brugt flere gange i filmens verden, hvor det dog ikke er Livingstone, man støder på. Det er dog ret sjovt at se, hvor forskellige film, der bruger referencen, lige fra komedierne Mrs. Doubtfire og Dr. Dolittle 2 til en hidsig Clint Eastwood i thrilleren Absolute Power, science fiction-filmen Dark City og Cronenbergs krøllede Spider. James Bond er også på spil samt en ond Hannibal Lecter i Ondskabens øjne.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=g0wO783AqMw[/youtube]

Se andre supercuts:
”I love the smell of … in the morning”
At følge lige i hælene på filmen
Sæt dig ned og hold kæft…!