X-MEN THE PREQUEL TRILOGY: De tre nyeste X-Men-film er herligt kulørt mutant-underholdning

BLU-RAY-ANBEFALING: Hvis de tre nyeste film i den indtil videre seks film lange serie med Marvels X-Men er dine favoritter, så er det denne Blu-ray-boks, du skal have fat på. Du kan også få fat på de tre første X-Men-film i en boks for sig selv – eller gå linen ud og købe alle seks, der ligeledes er samlet i en udgivelse. Nu gælder det dog lige de tre nyeste film i den såkaldte ‘X-Men Prequel Trilogy’.

X-Men: First Class (2011, instr. Matthew Vaughn)
Men lige som man havde opgivet håbet om en ny, vellykket X-Men-film kom instruktør Matthew Vaughn på banen, manden bag Kick-Ass. Han fik i den grad rettet mutant-skuden op med denne fremragende prequel. Her fortælles historien om forholdet mellem Xavier (James McAvoy) og Magneto (Michael Fassbender) samt tilblivelsen af to fraktioner, X-Men og the Brotherhood of Mutants. Castet består blandt andet også af Kevin Bacon, Jennifer Lawrence og January Jones.

x-men collection x-men first class

X-Men: Days of Future Past, (2014, instr. Bryan Singer)
Jeg skal love for, at der åbnes op for posen med kulørte mutanter i X-Men: Days of Future Past. Her vrimler det med både nye mutanter og gamle kendinge. Desværre vrimler de rundt i en noget ujævn rodebutik, hvor tidsrejser, koldkrigsdrama og lidt for mange plottråde drukner karaktererne. Heldigvis kan man læne sig tilbage og lade sig gennemtæve af action og buldrende effekter.

x-men days of furture past 01

X-Men: Apocalypse, (2016, instr. Bryan Singer)
Det seneste kapitel i franchisen lader til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”. Sandheden er dog, at Bryan Singers X-Men: Apocalypse er en rodet og keeedelig omgang mutant-vælling. Her vælter de kulørte løjer ufokuseret rundt i flere plottråde og karakterer end, hvad det kulørte bæst kan bære – og desværre får end ikke überskurken Apocalypse det skræmmende nærvær, han fortjener.

x-men-apocalypse-biograf-anmeldelse-05

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

x-men-prequel-trioligy-bd-cover

[tabgroup][tab title=”X-Men: Prequel Trilogy | Blu-ray”]
Udgivelse: X-Men: Prequel Trilogy, 2016.
Indeholder: X-Men: First Class (2011), X-Men: Days of Future Past, (2014), X-Men: Apocalypse (2016).
Release:
den 20. oktober 2016
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]