EXTANT SÆSON 2: Halle Berry, robotter og sammensværgelser

En serie du skal se: Nu er anden og sidste sæson af den amerikanske science fiction-serie Extant udkommet på dvd. Så du kan derfor atter engang følge Halle Berry som astronauten Molly Woods i seriens 13 nye og sidste afsnit. Det bør du gøre, hvis du enten A) Kan lide science fiction B) Kan lide Halle Berry.

Serien er produceret af ingen ringere end Steven Spielberg og handler om astronauten Molly Woods. Hun vendte i første sæson hjem til sin familie efter en 13 måneder lang solomission, hvor det viste sig, at hun på mystisk vis var blevet gravid – det selvom hun ikke kunne blive det med sin mand.

extant-season-2-dvd-anmeldelse-01

Bare rolig, for mysterierne fortsætter naturligvis i denne finale-sæson. Vær således forberedt på alt fra robotter, rumvæsner, hybrider og andre mystiske mysterier, når først serien folder sig ud med både hemmelige sammensværgelser og hemmeligheder på et højt plan.

Så hvis du var vild med første sæson – eller hvis bare ovennævnte lyder som noget for dig – så bør du da tjekke serien ud. Dvd-udgivelsen indeholder udover de 8 og 38 minutters serie-underholdning også en portion ekstramateriale, der går bag forskellige aspekter af serien og de spørgsmål, den rejser.

Extant sæson 2 er udkommet på dvd den 6. oktober 2016.
extant-s2-dvd-cover
[tabgroup][tab title=”Extant sæson 2 | dvd-anbefaling”]
Titel: Extant sæson 2
Release: den 6. oktober 2016
Medvirkende: Halle Berry m.fl.
Spilletid: 8 timer 38 min.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]