CPH PIX 2015 stung pix logo

Published on april 22nd, 2015 | by Bjarke Friis Kristensen

0

CPH PIX 2015: De sidste film er set på dette års filmfestival, desværre

CPH PIX 2015: Det er altid en smule vemodigt, når den sidste film er rullet over lærredet under CPH PIX. Det er netop sket for dette års udgave af festivalen. Jeg har i år ganske vist ikke set nær så mange film som de foregående år, til gengæld har samtlige film været enten ok, gode eller fremragende oplevelser.

De sidste par film, jeg fik set var med sydkoreanske Kim Ki-duks brutale ONE ON ONE og kæmpe-hvepse-der-går-amok i STUNG. Men først lige Kim Ki-duk, der er en af mine favoritter. Heldigvis er han en produktiv herre, der har haft en film på plakaten hvert år de seneste par år og står blandt andet bag fremragende film som THE ISLE (der også blev vist på festivalen med en on location-visning gennem Københavns kanaler) samt FORÅR, SOMMER, EFTERÅR, VINTER… OG FORÅR, TOMME HUSE og PIETA.

one on one pixOne on One

Alle film, der pendulerer mellem det smukke og grumme. Med ONE ON ONE havde det grumme, brutale og menneskeligt forskruede overtaget. Man følger her en gruppe, der opsøger mændene bag drabet på en pige. En efter en torturres gerningsmændene på fæle måder. En fortælling om ondskab, hævn og magt samt fri vilje, moral og kærlighed. En tand for lang og med lidt for overfortalte pointer, men bestemt en både intens, knusende og omsluttende oplevelse.

Så var der noget mindre tungsind at finde i den splattede og herligt groteske creature feature STUNG, hvor en flok kæmpe hvepse pludselige spreder død, ødelæggelse og sjaskede kills til en fest på landet. Ja, simpelt og lige til. Her handler det om monstrene og drabene. Heldigvis leveres begge dele både veloplagt, vittigt og med medrivende overbevisning. For filmen benytter sig af hands on-effekter og undgår altså billigt udseende CGI-effekter.

stung pixStung

Men hvor både kæmpe hvepse og splat spiller, så halter historien og karaktergalleriet desværre. Fortællingen er en smule vakkelvorn, hvor man må kigge et godt stykke efter nogle karakterer, der bliver mere end momentant interessante. Men desværre er vores helt og heltinde noget ferske, mens skurken får for lidt plads i fortællingen. Men på trods af det, så lever over overlever filmen i kraft af sine monstre, splat og ok sort humor. Men meget mere end en ok mellemvare bliver STUNG ikke. Men det er også helt ok.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
–  Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Tags: , , ,


About the Author


Back to Top ↑