David Beckham og Snoop Dogg på værtshus

Adidas har samlet en flok kendisser for at promovere deres kollektion af Star Wars-sko. De har derfor sendt flokken af stjerner en tur ud i rummet. Man finder således David Beckham, Daft Punk, Snoop Dogg, Franz Beckenbauer, Noel Gallagher, Ian Brown, Ciara, Jay Baruchel og DJ Neil Armstrong sat ind i den berømte værtshus-scene fra Star Wars.

Det er ret overbevisende udført og sjovt at se Noel Gallegher og Ian Brown hænge ud på det intergalaktiske værtshus og Snoop Dogg svinge sit lyssværd.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=3Zd_khk6zXo&feature[/youtube]

– Se den originale værtshus-scene fra Star Wars HER.
– Se også: Pyntesyg Darth Vader.

Har du husket at stemme på dine filmfavoritter?

Tirsdag den 8. juni kl. 20:40 løber årets MTV Movie Awards af stablen. Så hvis du ikke allerede har stemt på dine favoritter, så se at komme i gang – klik HER. Afstemningen lukker den 5. juni.

I år bliver der bl.a. delt priser ud i kategorierne Best Female Performance og Best Male Performance, samt de mere fjollede Best WTF Moment og Best Scared-As-S**t Performance. Og så skal en såkaldt Global Superstar også findes, hvor skuespillerne fra Twilight-filmene må siges at være pænt repræsenteret.

Blandt de nominerede til hovedprisen, bedste film finder man Alice i Eventyrland, Avatar, Harry Potter og Halvblodsprinsen, The Hangover og The Twilight Saga: New Moon. God stemmelyst.

– Læs også mine anmeldelser af:
Alice i Eventyrland, Avatar, The Hangover og New Moon.

Grotesk film nu som old school arkadespil

Jeg så den både brutale og yderst ulækre skrækfilm The Human Centipede (First Sequence) på dette års filmfestival CPH PIX. En virkelig bizar og dybt pervers sag, hvor en vanvittig nazilæge opererer sine stakkels ofre sammen til et menneskeligt tusindben. Ja, gæt selv hvordan. Se filmens trailer HER.

Nu har du så mulighed for at spille den diabolske Dr. Heiser, for hos I-Mockery finder man nu et old school arkadespil, hvor du som lægen skal nedskyde politi og menneskelige forsøgsdyr. Prøv det groteske spil HER. Filmen er dog noget mere underholdende end spillet.

Det er ikke første gang at nyere film er gået i retro-game-mode. I forbindelse med tegneseriefilmatiseringen Watchmen dukkede der også et ret gennemført arkadespil op. Det kan du prøve HER.

Ny vild "Scott Pilgrim vs. The World" trailer klar

Tilbage i marts landede den første teaser-trailer til tegneseriefilmatiseringen Scott Pilgrim vs. The World. Det er en af de film, jeg ser mest frem til i år, og det af den simple årsag, at det er Edgar Wright, som instruerer – well, og så lover både filmens teaser og nye trailer bestemt smæk for skillingen i den mere end underholdende ende. Og selvom jeg helst holder mig fra at se trailere til must-see film, har jeg ikke kunnet dy mig i dette tilfælde.

Edgar Wright er manden bag den mesterlige zombie-komedie Shaun of the Dead, forrygende politi-action i Hot Fuzz samt den fænomenale tv-serie Spaced. Et trekløver, som kun på det varmeste kan anbefales.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=8NUBVcit5VM[/youtube]

Filmen handler om Scott Pilgrim (Michael Cera), som hovedkulds forelsker sig i Ramona Flowers (Mary Elizabeth Winstead). Men hun har desværre syv kampklædte ekskærester, som alle vil gøre det af med ham. Så nu må han gøre det af med dem, for vinde sin store kærlighed.

– Filmen har ind til videre dansk biograf-premiere d. 15. oktober.

– Besøg filmens officielle site HER, tegneseriens officielle site HER og filmens Facebook-gruppe HER.