"Spider-Man 4" lukker og slukker, men roboot på vej

Ja, ikke så snart har jeg postet nyheden om, at Malkovich muligvis var klar på at spille Vulture i Spider-Man 4, førend hele filmen går på røven. For Sony har netop meldt ud, at de stopper projektet grundet såkaldte ”kreative uenigheder”. Tja, lidt ærgerligt at sidste kapitel blev den noget rodede, men trods alt underholdende 3’er. Sony har dog ikke lagt Spider-Man helt i graven, da de i stedet ønsker at reboote franchisen med et nyt cast i 2012. Ja, så kan gætterierne jo passende begynde på, hvem der skal overtage den ikoniske rolle som Spider-Man efter Tobey Maguire. Well, og så kan edderkoppe- og Evil Dead-instruktør Sam Raimi jo passende bruge sine kræfter på noget mere horror…

Er John Malkovich klar til Spider-Man 4?

Den kommende Spider-Man 4 har været på gyngende grund et stykke tid – bl.a. pga. uenighed om hvilken skurk, der skal tage kampen op mod edderkoppe-drengen. Instruktør Sam Raimi vil have skurken Vulture, hvilket Sony tilsyneladende ikke er med på. Men nu bekræfter ingen ringere end John Malkovich selv, at han er blevet spurgt, om han vil spille den bevingede skurk. Godt nok er Malkovich blevet spurgt, men han har endnu ikke sagt ja. Han er dog interesseret, men venter på det endelige manuskript, før han træffer sin beslutning. Anyways, Malkovich kunne helt sikkert være cool som Vulture!

Vil Harrison Ford svinge pisken igen?

Den nu 67-årige Harrison Ford har netop ytret sig positivt om igen at påtage sig rollen som den eventyrlyste Indiana Jones. Senest blev den populære franchise genoplivet i 2008 med Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull. Den fik en noget blandet modtagelse. Ja, der var ganske vist for meget og for ringe CGI, mens historien til tider var noget rod. Jeg var nu ganske godt underholdt, selvom magien fra de første film i serien, ikke var til stede i samme grad. Uanset hvad, så kunne jeg godt se Ford som Indy igen. Selv synes Ford, det kunne være interessant at fokusere på forholdet mellem Indy og hans søn Mutt, spillet af Shia LaBeouf. Mon planen er at gøre Labeouf til Fords arvtager?


George Lucas arbejde lige nu på en idé til filmen – og hvis den bærer frugt, så er alle medvirkende klar til at springe på toget igen. Ford vil dog ikke klare ærterne i en rullestol – i så fald skal der vist til at rykkes på filmen!

Engle, dæmoner, CGI og en kulørt konspirationsteori

Jeg er en af de få, som ikke har læst Dan Browns bestseller-romaner om professor Robert Langdons symbol-jagende eskapader. Jeg var nu fint underholdt af filmatiseringen af Da Vinci Mysteriet – på trods af dens ret bastante hovsa-løsninger og et langtrukkent sidste akt. Anyways, nu gælder det den kulørte Engle og Dæmoner. Igen er Langdon i hælene på konspirationer og ældgamle tegn – nu med både Thure Lindhart og Nikolaj Lie Kaas på slæb. Sådan da.

Robert Langdon er på den igen. Fire kardinaler er blevet kidnappet og så går den vilde skattejagt ellers efter spor gennem Rom snævre gader. Det er den ældgamle organisation Illuminati, som står bag. Det bekymrer heldigvis ikke synderligt vor helt. Der er da heller ikke tid til bæven, for snart rinder tiden ud for de fire tilfangetagne. Men kan Langdon nå at løse gåden, finde skurkene og selv klare ærterne med livet i behold? Tja, mon ikke – ellers kan en blond Thure Lindhart da sikkert hjælpe til.

Engle og Dæmoner er langt fra en helstøbt film, men der leveres da bl.a. et par neglebidende scener, alt imens det farverige manuskript smyger sig klodset om den komplekse konspiration. Engle og Dæmoner er dog ligesom Da Vince Mysteriet også for lang for sit eget bedste, men heldigvis også mere tempofyldt og velpacet. Men det kniber igen også med at få iscenesat opklaringerne af mysterierne overbevisende. Ingen tvivl om af Langdons grublerier og opklaringer fungerer bedre på skrift end på film – well, selvom jeg ganske vist ikke har læst bogen.

Men på trods af filmens til tider klodsede afvikling, så er det en omgang fin og farverig konspirations-underholdning, hvor den stort opsatte finale og det endelige twist går herligt over gevind, hvilket matches godt af den bombastisk billedside fyldt med cheesy CGI. Ja, det er fjollet, men fungerede nu ganske godt for mig. Filmen er både festlig og farverig, men over 2 timers skattejagt med Langdon er også en længere fornøjelse end nødvendigt. Engle og Dæmoner er dog dejlig over the top – og så er Tom Hanks sgu en sympatisk helt at være på farten med.

Ekstramateriale: Man får lidt klassisk ekstramateriale på DVD-udgivelsen. Det bliver til fire små features, hvor man bl.a. ser på det at overføre bogen til film, mens man også ser nærmere på de mange detaljerede rekvisitter, imponerende set designs og om at filme i Rom. Hele molevitten løber op i en halv times tid. Det er ikke videre interessant, men man kan jo se det igennem, hvis man er Dan Brown-buff.

Tornadoer i 3D

Det kan godt være, at det der 3D-trip, som for tiden hærger filmselskaberne og alverdens biografer er meget sjovt. Tilsyneladende skal et filmprojekt blot påklistres et ”3D” førend filmcheferne spidser ører – for 3D er åbenbart det eneste, som kan hive folk i biffen, eller hvad? Well, at Bill Paxton er en cool stodder, er der ingen tvivl om, men hans idé om at lave en opfølger til Twister er mere tvivlsom – også selvom idéen er at lave den i 3D!

Jo, den første film var, som jeg husker den et fint underholdende bekendtskab – flyvende køer og sådan – men om en opfølger ligefrem er dræbende nødvendig, tror jeg ikke. Jo vist, Paxton vil gerne, at en sequel bliver mere dyster, altså give filmen en form for Batman Begins-treatment. Ja, bare lav lortet dystert, så bidder folk på – og hvis det er i 3D, ja så er kasse-succesen sikret, ik’?

"District 9" går tilbage i tiden

Filmsucceser bliver ofte fulgt op af flere film – det med mere eller mindre succes. Nogle gange fordi en films univers eller historie bare skriger på endnu en film, andre gange blot med øjnene stift rettet på flere penge – hvem sagde Saw? Anyways. Neill Blomkamps heftige og medrivende District 9 lægger bestemt op til opfølger. Det er dog ikke helt præcist hvad instruktøren har i tankerne. Blomkamp er nemlig mere tændt på idéen om at lave en film, som foregår før den første film, altså en såkaldt prequel – modsat en sequel. Ja, altså i så fald endnu en film bliver til noget. Tja, det mest åbenlyse ville være at lave en sequel, taget filmens slutning i betragtning. Men måske det ikke er helt dumt med en prequel, da en opfølger nemt kunne gå hen og blive en mere ”traditionel film”, som Blomkamp siger.

London Calling: lidt filmshopping

Som skrevet tidligere, holdt jeg mit nytår i London – og blev da også lige et stykke ind i det ny år. Det blev dog ikke til så meget film-sightseeing, som sidst – læs mere HER. Lidt filmrelateret stads var der trods alt på tapetet. Købte bl.a. Arrow Videos nyudgivelse af Dario Argentos Sleepless (aka Non Ho Sonno) samt den formidable franske Martyrs (se den!). Der røg også lidt bøger i kurven, bl.a. instruktør Kevin Smiths dagbog My Boring-Ass Life, den forlængede udgave vel at mærke. Han er bl.a. manden bag Clerks, Dogma og Chasing Amy. Jeg nappede også en lækker bog med H.R. Gigers kunst. Han har bl.a. kreeret det forrygende Alien-monster samt en række andre setdesigns og monstre til film. Tjek ham ud HER – og har du muligheden, så tag et smut forbi hans museum i Schweiz. Jeg var der for to år siden. Et virkelig flot og tryllebindende museum midt i en lille idyllisk bjergby.

Den store HMW på Oxford Street

Den store HMV på Oxford Street

Tja, og så stødte jeg på en cool gade, eller det er vel egentlig bare navnet, som er cool – nemlig John Carpenter Street! Jep, en af mine favorit instruktører. Det er dog ikke ham gaden er opkaldt efter, men meget sjovt alligevel.

De 50 bedste gyserfilm kåret af danske horrorfans

Søren fra bloggen Skræk og Rædsel har fået 33 danske horrorfans og –eksperter til at sende ham deres top 10 over bedste horror film. Det er der kommet en top 50 over de bedste gyserfilm ud af. Jeg er en af bidragsyderne til listen, som du kan tjekke ud HER. Det er en ret interessant liste og god inspiration, hvis man er sulten på lidt gys og gru.

James Cameron barsler med "AVATAR" 2 og 3

Så er der godt nydt til alle Avatar-fans. James Cameron har nemlig netop bekræftet, at der kommer en efterfølger til den succesfulde 3D-film. Ja, muligvis bliver det til hele tre film, eftersom planen hele tiden været at lave en trilogi. Jeg var ikke videre bjergtaget af monstrumet – læs min anmeldelse HER – så det kribler ikke ligefrem i kroppen efter endnu en film med de 3 meter høje smølfer. Well, filmens kvaliteter eller ej, så sælger den solidt, for Avatar ligger nu på 2. pladsen over mest omsættende film nogensinde. Og ja, det er Camerons Titanic, som fortsat huserer på 1. pladsen. Avatar kan dog stadig nå at smide Leo og Kate ned fra toppen – nu må vi se.

Brittany Murphy hjemsøges i mørklagt hus

Skulle du befinde dig mutters alene i et stort knirkende hus ude på landet, vil denne lille haunted house-creeper sikkert krybe sig ind under huden på dig. For filmen Deadline – en i grunden unødvendig plat titel – udspiller sig netop i et stort mørk hus langt ude på landet. Her er Alice Evans (Brittany Murphy) taget til for at færdiggøre et manuskript og samtidig få en voldelig ekskæreste lidt på afstand. Helt alene er hun selvfølgelig ikke. Go figure. Men hvad er det helt præcist, som får dørene til at knirke og vandet til at løbe?


Filmen har bestemt et par myrekrybende scener, bl.a. når kameraet undersøgende svæver rundt i husets mørke gemakker, alt i mens vinden suser, træbrædderne knirker og mystiske stemmer fra fortiden hvisker i korridorerne. Det er dog uden tvivl filmens første halvdel, som er mest vellykket. Her langes der, ud over eery haunted house-atmosfære også et par ganske solide, om end billige chokeffeketer over disken. Desværre begynder filmen at kludre rundt efter den ellers stemningsmættede optakt. Historien bliver klodset og ender i en mildest talt fjollet finale, som kun trumfes af det endelige – oh skræk og rædsel – plottwist.


Jeg så filmen blot et par dage før Brittany Murphys tragiske død. Efterfølgende har filmens cover med en livsløs Murphy i et badekar fået en noget tragisk konnotation. Men uanset hvad, så er coveret mere tarvelig at se på, end selve filmen, som til tider faktisk er ganske smukt filmet. Det er bare en skam at instruktør og manusforfatter Sean McConville ikke er gået linen ud med en underspillet spøgelsesfilm. Men det er jo desværre ofte mere reglen end undtagelsen, at ellers fine spøgelsesfilm skal rundes af med bulder, brag og fjollede finaler, end at køre en kølig og isnende stemning til ende.

Tja, Brittany Murphy er ganske god som forskræmt eneboer med opspilede dådyrsøjne og det hjemsøgte hus er fint sat i scene. Desværre har Sean McConville forvildet sig ind i sin egen manuskriptmæssige konstruktion. For historien er unødvendig knudret og bliver desværre også alt for klodset og uengagerende afviklet til at man føler for og følger Brittany Murphy lige til den bitre ende.

Originaltitel: Deadline, USA, Malaysia, 2009.

Instruktion: Sean McConville.

Medvirkende: Brittany Murphy, Thora Birch, Tammy Blanchard, Marc Blucas m.fl.

Spilletid: 89 min.

Udgiver: Midget Entertainment.