Indlæg

BROKEN CITY: Mark Wahlberg og Russell Crowe stoler ikke på hinanden i hårdkogt politisk spil

Selvfølgelig er politik fyldt med fejt spil, korruption og lyssky vennetjenester. I hvert fald når det kommer til amerikanske thrillers. Broken City er en af de film. Du ved, en politisk thriller sat i et film noir-lignende univers, der huser den obligatoriske femme fatales, den retfærdighedssøgende antihelt og masser af skelletter i skabet.

Mark Wahlberg og Russel Crowe leder an som henholdsvis privatdetektiven Billy Taggart og New Yorks borgmester, Nicholas Hostetler. Der er snart valg og Hostetler er under pres for at genvinde sit embede. Han hyrer derfor Billy til at skygge sin kone, en konstant solbrillebærende Catherine Zeta-Jones, som han har mistænkt for at have en affære med en anden mand – og det må ikke slippe ud til offentligheden.

broken city blu-ray 03

Men selvfølgelig er alt ikke, hvad det giver sig ud for at være. Det går dog først for sent op for Billy, der snart finder sig dybt involveret i et farligt rænkespil, hvor man ikke kan stole på andre end sig selv. Netop måden hvorpå det lyssky plot foldes ud, fungerer det meste af vejen godt. For man holdes lige nødagtigt nok hen i skyggerne til, at man engageres i Billys jagt på sandheden.

Desværre falder plottet undervejs lidt fra hinanden, og særligt i filmens anden del sættes plottets konstruktion på prøve, mens også troværdigheden udfordres og de lidt for lette løsninger kommer på bordet. Hertil kommer at flere af filmens sidehistorier bliver for skitseagtige eller blot står uforløste hen – blandt andet Billys problematiske forhold til sin kæreste.

broken city blu-ray 01

Mark Wahlberg er dog god som Billy, der efter at være rodet ind i en speget skududveksling er blevet privatdetektiv. Hen er sympatisk, men selvfølgelig med sin del af indre dæmoner – ja, der skal jo helst holdes fast i genrens klichéer. Russell Crowe er herligt uforudsigelig som Hostetler – det ene øjeblik mild og morsom, det næste kold og kalkuleret. Catherine Zeta-Jones forbliver dog en smule anonym som Hostetlers hemmelighedsfulde kone.

Der er altså flere ting, der fungerer godt, men som desværre i sidste ende lider under en til tider ujævnt fortalt historie og et lidt for tydeligt konstrueret plot. Men der holdes et ok tempo, mens der også serveres tilpas med plotdrejninger, som fint er med til at holde en engageret i historien – i hvert fald det meste af tiden. Men ja, som letfordøjelig thrillerunderholdning er Broken City altså ikke ueffen.

– Broken City, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

broken city blu-ray 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside er en fornøjelse. Filmens nedtonede farvepalet står veldefineret, farvemættet og detaljerig. Lydsporet leverer replikkerne klart og det øvrige lydlandskab er både velbalanceret og dynamisk. Ekstramaterialet er ikke videre omfangsrigt. Her får man blot en række slettede scener (9 min.) samt en solid og interessant making of, hvor cast og crew kommer fyldestgørende omkring alt fra manuskriptet til casting. Med andre ord, småt men godt.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Broken City | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
broken city cover
Originaltitel: Broken City, USA, 2013
Release: d. 10. oktober 2013.
Instruktion: Allen Hughes
Medvirkende: Mark Wahlberg, Russell Crowe, Catherine Zeta-Jones m.fl.
Spilletid: 109 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

PAIN & GAIN: Michael Bay pumper varm luft i pumpede Mark Wahlberg og Dwayne Johnson

Det kan godt være, at jeg ikke er den største Michael Bay-fan, men jeg tager hatten af for mandens konstante jagt på stor, større og størst rabalder med sine voluminøse film – bombastiske effektmonstre, hvor eksplosioner, effekter og babes går forud for den gode historie og interessante karakterer. Det skulle derfor blive spændende at se Pain & Gain, en på papiret langt mindre effektbåret Michael Bay-film.

De ekstravagante effekter er da også lagt på hylden, mens man følger den sande og absurde historie om tre bodybuilders kriminelle jagt på den amerikanske drøm. Men selvom historien er mere centreret om karaktererne end spektaklet, ender løjerne alligevel som en omgang ujævn og langtrukken varm luft. Det starter ellers lovende med en energisk Mark Wahlberg i centrum som en mand med en plan.

pain & gain 02

Han spiller den kropsbesatte Daniel Lugo, der drømmer om penge og et bedre liv, end det han har i sigte som fitnessinstruktør. Han kommer derfor på en plan, der skal blive hans vej til drømmen. Han teamer op med sine bodybuilder-kollegaer, den en smule tvivlende Adrian Doorbal (Anthony Mackie) samt den forhenværende straffefange Paul Doyle – en Dwayne ’The Rock’ Johnson, der er mere pumpet end sædvandligt.

Desværre er der mere muskelkraft end hjerne i trekløveret, så selvfølgelig går deres naive plan om at kidnappe og afpresse rigmanden Victor Kershaw (Tony Shalhoub) galt. Snart løber planen af sporet, hvor den ene dumme beslutning efter den anden sender det steroidefyldte team på kollisionskurs. Det er dog ikke kun de tres plan, der løber ud i sandet, det gør filmen også. Den er alt for lang for sit eget bedste og formår ikke at holde dampen oppe, men går derimod i tomgang halvvejs inde.

pain & gain 01

Men ja, det da er ok sjovt blandt andet at se en manisk Dwayne Johnson tage snitter og prædike om Jesus, mens Mark Wahlberg forsøger at holde hovedet koldt i den ene kattepine efter den anden. Men selvom her forsøges med sort humor og et fokus på karaktererne, ender filmen uforløst. Flade karaktertegninger og en historie, der alligevel ikke rigtigt formår fænge eller at gøre os klogere på de medvirkende.

Hvor tæt på sandheden filmen er, ved jeg ikke, men at de tre bodybuildere egentlig er kyniske mordere og her portrætteres som både naive og til dels sympatiske tumper, der bare er uheldige, er måske ikke så heldigt. Men den moralsk tvivlsomme balancegang til side, så fungerer filmen ganske enkelt ikke. Den ender på trods af en veloplagt første del som et kedeligt og langtrukkent bekendtskab uden tyngde. [tabgroup][tab title=”Pain & Gain | Biografanmeldelse”]
Vurdering 2/6:
2_6 - stars
pain & gain poster
Originaltitel: Pain & Gain, USA, 2013
Premiere: d. 5. september 2013
Instruktion: Michael Bay
Medvirkende: Mark Wahlberg, Dwayne Johnson, Anthony Mackie, Tony Shalhoub, Ed Harris m.fl.
Spilletid: 126 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

Mark Wahlberg på sin sidste smuglertur

Det er ikke just originalitet, der tynger action-dramaet Contraband. Her er det den klassiske historie om den kriminelle, der er blevet lovlydig, men som pga. sine nærmestes sikkerhed må lave ét sidste job på den forkerte side af loven. Men selvom her ikke er meget nyt under solen, så er det stadig en ganske solid og velkomponeret omgang underholdning.

Mark Wahlberg spiller den forhenværende mestersmugler Chris Farraday. Han har lagt sin kriminelle karriere bag sig for at hellige sig familien med to drenge og en sød kone. Men da hans svoger bliver rodet ud i noget snavs, står han og familien pludselig for skud. Så nu må den ellers så retskafne familiefar lige på én sidste smuglertur.

Det går selvfølgelig ikke efter planen og forhindringerne synes nærmest presset ud af manuskriptet hvert tiende minut. Men der balanceres ofte medrivende mellem intens action og menneskeligt drama, mens logikken dog ikke synes at have første prioritet. Derimod holdes et fint tempo og de tilhørende plotdrejninger holder løjerne kørende det meste af vejen mod den bombastiske finale.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Christian Bale stråler som afdanket bokser-junkie

Der ikke noget som et godt gammeldags sportsdrama, hvor underdog’en imod alle odds kæmper sig vej mod toppen. Men det fremragende bokse-drama The Fighter er meget andet end de hårdtslående kampe. Filmens egentlige kampe synes nemlig at udspille sig udenfor ringen, hvor den ihærdige bokser Micky må gå egne veje og ikke lade familien styre karrieren, hvis han skal opnå succes.

Micky er den mutte og slidsomme bokser, der går lider nederlag efter nederlag, mens hans storebror og træner Dicky lever højt på fortidens sejre, men nu er et ranglet skellet med et stofmisbrug. De to er uadskillige og solidt planet i familiens skød, hvor alle ønsker Micky til tops. Men på trods af gode intentioner synes familien, ledt an af en rapkæftet mor mere at stå i vejen end at hjælpe succesen på vej.

Filmen er baseret på den virkelige historie om de to bokse-brødre, hvor Mark Wahlberg med fin usikkerhed og råstyrke leverer Micky, mens en udsultet Christian Bale som den hurtigsnakkende og karismatiske Dicky fuldstændig stjæler billedet – præcis som i forholdet mellem de to brødre. Bale er fænomenal og uhyggeligt overbevisende – han hev da også en Oscar hjem for rollen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Læs mere

Ferrell og Wahlberg er sjove som akavet duo

Normalt er det de hårdkogte betjente med rappe replikker, der leder an, når skurkene skal fanges i filmens verden. Et sådant par finder man også i action-komedien The Other Guys, hvor Dwayne Johnson og Samuel L. Jackson giver den som heltmodige betjente – men kun i filmens første eksplosive minutter (derfor er det også en smule ’overkill’, at de pryder frontcoveret). Skæbnen vil imidlertid, at der bliver plads til nye helte i New Yorks gader – ind kommer Will Ferrell og Mark Wahlberg.

The Other Guys handler nemlig ikke om super-betjente, men om dem man normalt kun ser stå i baggrunden. Her den omhyggelige papirnusser Gamble (Ferrell) og den mere frygtløse Hoitz (Wahlberg). De er stationens klovne – specielt står Gamble for skud, når en fantastisk Rob Riggle giver den som mobbende betjent. Men da det umage par ved et tilfælde rodes ind i en sag om svindel for milliarder, er det pludselig dem, som må dukke sig for en regn af dødbringende kugler.

Will Ferrel er en af mine favorit-komikere med film som Step Brothers og Anchorman på CV’et. The Other Guys er Ferrells fjerde samarbejde med instruktør Adam McKay på en spillefilm – og at de to har et godt samarbejde skinner igennem. Bl.a. leveres flere vellykkede improvisationer, som en diskussion om hvorvidt en løve eller en tunfisk ville vinde i en duel. Ferrell skuffer med andre ord ikke. At filmen som helhed ikke er nær så vellykket, er altså ikke Ferrells fejl, men skyldes snarere et for flagrende manuskript og en i sidste ende slap plotafvikling.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

EXCLUSIVE: Interview med Mark Wahlberg

I forbindelse med udgivelsen af Peter Jacksons seneste film, den overnaturlige drama-thriller The Lovely Bones bringer MTV at the Movies i samarbejde med Paramount Pictures et interview med Mark Wahlberg – eksklusivt i Danmark. Her fortæller han bl.a. om det at være far, hvorfor filmen var hård at lave og om at ville være et godt menneske.


– Hey Mark, cool du vil tale med mig om The Lovely Bones. Men lad os straks springe ud i det. Filmen beskæftiger sig med alvorlige emner som døden og sorg. Som far, hvordan var det så at arbejde med en historie, der centrerer sig om mordet på en lille pige?

”Det var hårdt, netop pga. de hårde emner. Jeg forsøgte ikke at tage det med mig, når jeg forlod optagelserne, men så havde jeg bare mareridt om det.”

– Du kunne altså ikke lade rollen og filmen blive på settet?

”Nej, ikke rigtigt. Det er bare sådan jeg arbejder – og det skræmte mig også, da jeg sagde ja til filmen. Jeg har jo nogle skønne børn, som betyder alt for mig, så det var hårdt at have filmen hængende i hovedet hele tiden.”

– Læs resten af interviewet – Klik på “Read the rest of this entry”>
Læs mere

Er ”The Raven” den nye ”District 9”?

Tilbage i april ramte Ricardo de Montreuils science fiction korfilm The Raven nettet. En virkelig flot og heftig film, som Universal nu har hyret instruktøren til at lave til en spillefilm. Den har umiddelbart flere ligheder med Neill Blomkamps District 9, bl.a. det dokumentariske kameraarbejde, et beskidt fremtidsmiljø, rumskibe i aftensolen – og så blev District 9 også til på baggrund af en kortfilm, Blomkamps Alive in Joburg.

Mark Wahlberg er tilknyttet den kommende spillefilmsudgave som både producer og skuespiller. The Raven låner muligvis fra District 9 – ja og en række andre sci fi-film, som bl.a. RoboCop og Minority Report. Ikke destro mindre er det et fascinerende univers, som jeg er spændt på at se adapteret til en spillefilm.

The Raven er dog ikke den eneste kortfilm, der er på vej som spillefilm. Det gælder også Carl Erik Rinschs forførende The Gift (se den HER) og Federico Alvarez’ robot-angreb Panic Attack! (se den HER). Jep, og gense da lige Alive in Joburg, HER.