Indlæg

LOOPER: Hjernevridende tidsrejse er medrivende science fiction

Man kan ikke andet, end at blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser, deres mange paradokser og hjernevridende muligheder. Men det er unægteligt en fascinerende tanke at kunne rejse frem og tilbage i tid, hvilket forløses både medrivende og intelligent i den intense tidsrejsethriller Looper.

Vi befinder os i 2042, hvor lejemordere – såkaldte loopers – arbejder for fremtidens kriminelle. For i 2072 er tidsmaskinen en realitet og ofre sendes således tilbage i tiden for at blive likvideret og gemt af vejen. Men en dag, da looperen Joe står klar til at trykke på aftrækkeren i det øjeblik ofret fra fremtiden dukker op, er det hans eget fremtidige jeg, han pludselig ser i øjnene – og hvad gør man så?!

looper bd06

Som looper risikerer man nemlig, at arbejdsgiverne sender ens ældre jeg tilbage i tiden, så man uvidende dræber sig selv – en barsk måde at blive fyret på. Men Joes ældre jeg har ikke som de andre ofre en sæk over hovedet og undviger skuddet. Så nu er der to gange Joe på fri fod. Snart er begge jaget vildt, mens de forsøger at hitte redde i og styre hvad fremtiden vil bringe…

Ja, det kan hurtigt blive knudret, når tiden overvindes og en mand møder sit ældre jeg i en jagt på at overleve fremtiden. Men instruktør og manusforfatter Rian Johnson formår elegant at etablere sit tidsrejsekoncept uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at de modstridende tidskomplikationer pirrende kilder ens intellekt.

looper bd01

Det er intelligent science fiction, der nærmest ubesværet forener sit koncept med en hele tiden æggende historie og interessante karakterer – det uden at miste sin kvalitet som rendyrket thriller-underholdning. Joseph Gordon-Levitt og Bruce Willis har som henholdsvis ung og gammel Joe en herlig uforudsigelig dynamik. Deres tanker snor sig udfordrende om samme hjerne, mens tiden slår krøller og fremtiden omskrives.

Og selvom her leveres højspændt action med automatvåben og blodsprøjt, så er det historien og karaktererne, der er i front, mere end konstant dundrende bulder og brag. Looper stoler på sin historie og gemmer sig ikke bag tanketomme eksplosioner og fremtids-gadgets, men bruger disse elemeter med omtanke og som en naturlig del af det fængslende univers.

looper bd03

Jeg er dog i tvivl om nødvendigheden af at sminke Gordon-Levitt, så han matcher en ung Willis. Det synes til at starte med en smule akavet – også selvom makeuppen er overbevisende. Det ændrer dog ikke på, at Looper er et yderst medrivende bekendtskab, der bag de krøllede tidsrejser også er en gribende fortælling om kærlighed og hvad man vil ofre for den. Tankevækkende, tragisk og smukt.

Filmen: 5/65_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen står upåklageligt på Blu-ray, hvor det indtagende univers kommer flot til live med både solid farvegengivelse og god detaljegrad. Lydsporet går ligeledes klart igennem og giver fint rum til både scoret, skudsalver og replikker. Herudover medfølger en omgang ganske fint ekstramateriale.

Her får man i tre features et ret interessant indblik i filmens score (16 min.). Videre er der en feature om de to gange Joe (5 min.), en overfladisk making of (8 min.), en feature om fremtidens look (3 min) samt en feature om tidsrejser (8 min.) og en smukt animeret trailer for filmen. Ikke det mest grundige materiale, men det giver et hurtigt kig ind bag kulisserne. Slutteligt er der 22 slettede scener, der bl.a. udbygger historien og karaktererne, men intet ophidsende.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 3/6 3_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Looper | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 5/6
5_6 - stars
looper bd cover
Originaltitel:
Looper, USA/Kina, 2012
Instruktion: Rian Johnson
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Paul Dano, Noah Segan, Jeff Daniels m.fl.
Spilletid: 118 min.
Udgivelsesdato: 5. februar 2013
Distributør:
Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

7 fremragende film med Bruce Willis

I forbindelse, at John McClane har indtaget biograferne med A Good Day To Die Hard, anbefaler jeg 7 fremragende film med Bruce Willis. En pokkers charmerende actionstjerne, der er god til at sprænge ting i luften og se cool ud, mens han gør det. Du finder min anmeldelse af A Good Day To Die Hard her.

DIE HARD (instruktør: John McTiernan, 1988)
Det er en af de absolut bedste actionfilm nogensinde. Vittig, nervepirrende og leveringsdygtig i flere mindeværdige scener og one-liners, hvor blandt andet ”yippee-ki yay motherfucker” stadig lyder sprødt, når Bruce Willis siger den udødelige replik. En film, der bestemt stadig holder. Hårdt. Død hårdt (get it).

Die Hard Bruce Willis

PULP FICTION (instruktør: Quentin Tarantino, 1994)
”Zed’s dead baby, Zed’s dead,” lyder det køligt fra Bruce Willis, der har sat sig op på sin nye Harley Davidson-motorcykel med sin tøs bag på. Endnu en sikker one-liner i endnu en fremragende film. Han spiller her den aldrende bokser Butch, der har taget imod en røvfuld penge for en fikset kamp. Cool og med benene på nakken.

Pulp Fiction Bruce Willis

TWELVE MONKEYS (instruktør: Terry Gilliam, 1995)
Terry Gilliams dystopiske og post-apokalyptiske Twelve Monkeys er en både fascinerende og medrivende tidsrejsethriller. Bruce Willis bliver her sendt tilbage i tiden for at indsamle viden om en dødelig virus, der har lagt jorden øde. Men hvordan hænger fortid, nutid og fremtid egentlig sammen? Endnu et must-see.

12 Monkeys Bruce Willis

DET FENTE ELEMENT (instruktør: Luc Besson, 1997)
Luc Bessons sprudlende Det femte element er en kulørt omgang science fiction-underholdning med Bruce Willis i front samme med den smukke Milla Jovovich. Han spiller den rustikke taxachaufør, der ved et tilfælde bliver blandet ind i jagten på et magtfuldt våden, der skal holde ondskaben på afstand.

Det femte element Bruce Willis

UNBREAKABLE (instruktør: M. Night Shyamalan, 2000)
Ja ja, M. Night Shyamalans spøgelsesgyser Den sjette sans er også en virkelig fremragende film, men jeg har altid haft et blødt punkt for Unbreakable. Bruce Willis leverer her en mere afdæmpet præstation i rollen som David Dunn – en ikke helt almindelig mand. En både spændende, overraskende og velfortalt thriller.

Unbreakable Bruce Willis

MOONRISE KINGDOM (instruktør: Wes Anderson, 2012 )
Wes Anderson tager os med tilbage til et naivt 1965 og ud på en vindskudt ø i det smukke New England.Bruce Willis spiller her en ensom betjent med hentehår. Ja, han er her langt fra automatvåben som den hårdtslående betjent McClane. Men det er en aldeles fin film, der viser Bruce Willis fra sin mere bløde side.

Moonrise Bruce Willis

LOOPER (instruktør: Rian Johnson, 2012)
Det er unægteligt en fascinerende tanke at kunne rejse frem og tilbage i tiden, hvilket forløses både medrivende og intelligent i den intense tidsrejsethriller Looper. Bruce Willis spiller her en gut, der møder sit yngre jeg og må tage kampen op med mere eller mindre lyssky personer – og ja, sig selv. Fængslende og tankevækkende.

Looper Bruce Willis
Se også:
7 fremragende film om zombier
7 fremragende film om lyssky kulter

Top 10 – de bedste film fra 2012

Det er blevet tid til årets top 10 med de bedste film fra 2012. Herudover peger jeg på en række film, der også er værd at nævne fra året, der er gået samt ikke mindst højdepunkter fra filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend. Listen er baseret på film, der har været i dansk biografdistribution i 2012.

1. Take Shelter (Instr. Jeff Nichols)
Den knugende intense og fremragende Take Shelter behandler dommedagsfilmen på original og fængslende vis. Michael Shannon er fænomenal i hovedrollen som en mand, der kæmper med egne indre dæmoner og uhyggelige forudanelser om Jordens undergang. Min anmeldelse.

2. Amour (Instr. Michael Haneke)
Usentimentalt og med fængslende sanselighed giver Amour livets sidste åndedrag en øm skrøbelighed og døden et koldt nærvær. For nej, vi lever ikke evigt. En kendsgerning, der med Hanekes film får håndgribelig tyngde og et menneskeligt ansigt. Smuk, tragisk og pokkers gribende. Bum. Min anmeldelse.

3. Dame Konge Es Spion (Instr. Tomas Alfredson)
Paranoiaen sitrer i hvert billede, mens den forførende koldkrigsthriller folder sit komplekse puslespil ud. I roligt tempo drages man således ind i et kringlet spil af løgne, dobbeltagenter og skjulte dagsordener. En smukt orkestreret spionfilm. Min anmeldelse.

4. The Dark Knight Rises (Instr. Christopher Nolan)
Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Til trods for mindre skavanker er her bestemt tale om et tilfredsstillende sidste kapitel i Nolans Batman-trilogi. Min anmeldelse.


5. Prometheus (Instr. Ridley Scott)
Lige fra den episke åbningssekvens af en brusende natur og videre ned i de mørke dybder indfanges eventyret i fængslende billeder. En spektakulær film med nok pondus til at overvinde sine ujævnheder og som heldigvis ikke er bleg for at servere overgearet B-films-snask. Min anmeldelse.

6. Shame (Instr. Steve McQueen)
Shame
er som et insisterende råb af afmagt og indestængt vrede. Carey Mulligan er lige så sart og skrøbelig som Michael Fassbender er frygtløs og altomsluttet af sin fordærvede rolle. Deres samspil er følsomt, nærværende og tæt på at afføde en smule håb i et ellers håbløst landskab. Min anmeldelse.


7. Looper (Instr. Rian Johnson)
Man kan hurtigt blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser og deres hjernevridende muligheder. Her lykkedes det dog at etablere tidsrejsekonceptet uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at tidskomplikationerne pirrende kilder ens intellekt. Min anmeldelse.


8. Young Adult (Instr. Jason Reitman)
Charlize Theron er forrygende som følelsesmæssigt forskruet ungdomsforfatter. En kvinde i slut-30’erne, der hænger ubehjælpsomt fast i sin high school-fortid. En tragikomedie, der er et både smerteligt og morsomt portræt af den usympatiske forfatter og hendes umulige jagt på lykken. Min anmeldelse.


9. Dredd (Instr. Pete Travis)
Dredd
er fandenivoldsk action med blod, kugler og sort humor lige i fjæset. Det brutale bæst holder løjerne simple og tonser blot nådesløst afsted, men ikke uden, at der indskydes et par smukke åndehuller af svævende voldspoesi. Sådan. Min anmeldelse.


10. The Cabin in the Woods (Instr. Drew Goddard)
En både opfindsom og sprælsk sag, der oplagt og med en ivrig kærlighed til genren vender horror-klichéerne på hovedet. For hvad der til at starte med ligner en gængs omgang metervaregys, ruller sig snart uventet om på maven for at lege tagfat med publikums forventninger. Min anmeldelse.

Andre nævneværdige film fra 2012
Udover årets top 10, vil jeg vanen tro fremhæve en række andre solide film fra året, der er gået. Bl.a. invasionssjov med Attack the Block, Wes Andersons fine Moonrise Kingdom, den episke vandretur Hobbitten: En uventet rejse, smuk agentaction med Skyfall, den charmerende The Artist, kulørt superheltesaction med The Avengers, den medrivende Mission: Imposible – Ghost Protocol og David Cronenbergs A Dangerous Method.

Videre til en herlig manisk Nicloas Cage i Ghost Rider: Spirit of Vengeance, isnende hjernevask med Martha Marcy May Marlene, det rå gangsterdrama Lawless, ondskabsfuld gru med Kill List, den hjerteskærende Extremely Loud & Incredibly Close, en klipklappe-klædt George Clooney i The Descendants, Martin Scorseses Hugo samt den buldrende Battleship.

Filmfestivalerne CPH PIX og Blodig Weekend
Jeg dækkede for tredje gang den københavnske filmfestival CPH PIX, hvor jeg nåede igennem 38 film. Her fik jeg nogle af årets bedste filmoplevelser og vil fremhæve følgende titler. Den intime Weekend, eksistentialistisk lejemorder-action med den thailandske Headshot, den dramatisk forførende Himizu og vanvidskomedien Tim and Eric’s Billion Dollar Movie.

Videre til den skæve ’feel-good-samurai-komedie’ Scabbard Samurai, ‘slow burner’-dramaet Snowtown, adrenalinkicket The Raid: Redemption, den rørende I Wish, udpenslede perversiteter med The Human Centipede 2, det gotiske gys Livid, den absurde Alps, den foruroligende Killer Joe, terrorfyldt junglehelvede med Captive og Todd Solondz’ sorte komedie Dark Horse.

2012 var også året, hvor København fik en ny mini-filmfestival, Blodig Weekend. En festival primært dedikeret til skrækfilm. På den fire dage lange festival nåede jeg 15 film og vil bl.a. fremhæve det voldsomme remake Maniac, som jeg også havde fornøjelsen af at introducere.

Videre til den italienske exploitation-shocker Morituris, medrivende blodsprøjt med [REC]³ Génesis, psychodramaet Excision, charmerende science fiction-snask med Manborg og klaustrofobisk gru med The Incident samt herlige gensyn med Lamberto Bavas 80’er-perler Demons og Demons 2, hvor jeg også fik hilst på instruktøren.

De forsømte film fra 2012
Når jeg går listerne igennem, kan jeg desværre igen i år se, at jeg mangler en håndfuld film, jeg har glædet mig til. Det får jeg indhentet i 2013 og glæder mig således bl.a. til De urørlige, Holy Motors, The Woman in Black, Hvad med Kevin?, Magic Mike, Modig, Ted, Monsieur Lazhar, Sinister, Tyrannosaur og Killing Them Softly. Ja, samt selvfølgelig alle de nye filmlækkerier, der venter i 2013.

– Læs også mine top 10-lister for 2009 og 2010 og 2011.
– Læs om alle mine filmoplevelser på CPH PIX 2012 HER.
– Læs om min gang på Blodig Weekend: DAG 1, DAG 2, DAG 3, DAG 4.

Sådan burde ’Looper’ være endt

En af årets bedste filmoplevelser har for mit vedkommende været Rian Johnsons hjernekrøllende tidsrejsethriller Looper med Joseph Gordon-Levitt og Bruce Willis. Der er flere, der har kritiseret filmens slutning – og uden at afsløre noget, vil jeg bare sige, at jeg syntes, den holdt hele vejen.

Gutterne bag de ofte ret sjove How It Should Have Ended-videoer har nu kastet sig over Looper. Ja, denne alternative slutning indeholder selvfølgelig spoilers – og bliv lige hængende til efter Looper-videoen, hvor der dukker en ustyrlig cameo op – all I can say is, ’he will be back…’.

Læs min anmeldelse af Looper:
Hjernevridende tidsrejse er medrivende science fiction.

LOOPER: Hjernevridende tidsrejse er medrivende science fiction

Man kan ikke andet, end at blive rundtosset, hvis man forsøger at få fod på tidsrejser og deres mange paradokser samt hjernevridende muligheder. Men det er unægteligt en fascinerende tanke at kunne rejse frem og tilbage i tiden, hvilket forløses både medrivende og intelligent i den intense tidsrejsethriller Looper.

Vi befinder os i 2042, hvor lejemordere – såkaldte loopers – arbejder for fremtidens kriminelle. For i 2072 er tidsmaskinen en realitet og ofre sendes således tilbage i tiden for at blive likvideret og gemt af vejen. Men en dag, da looperen Joe står klar til at trykke på aftrækkeren, i det øjeblik ofret fra fremtiden dukker op, er det hans eget fremtidige jeg, han pludselig ser i øjnene – og hvad gør man så…?!

For som looper risikerer man nemlig, at arbejdsgiverne sender ens ældre jeg tilbage i tiden, så man uvidende dræber sig selv – en barsk måde at blive fyret på. Men Joes ældre jeg har ikke som de andre ofre en sæk over hovedet og undviger skuddet. Så nu er der to gange Joe på fri fod, hvilket selvfølgelig ikke går. Snart er begge jaget vildt, mens de forsøger at hitte redde i og styre hvad fremtiden vil bringe…

Ja, det kan hurtigt blive knudret, når tiden overvindes og en mand møder sit ældre jeg i en jagt på at overleve fremtiden. Men instruktør og manusforfatter Rian Johnson formår elegant at etablere sit tidsrejsekoncept uden at man mistes undervejs – men heldigvis nok til at de modstridende tidskomplikationer pirrende kilder ens intellekt.

Det er intelligent science fiction, der nærmest ubesværet forener sit koncept med en hele tiden flertydigt æggende historie og interessante karakterer – og det uden at miste sin kvalitet som rendyrket thriller-underholdning. Joseph Gordon-Levitt og Bruce Willis – som henholdsvis en ung og en gammel Joe – har en vedkommende kompleksitet og uforudsigelig dynamik filmen igennem. Deres tanker snor sig udfordrende om samme hjerne, mens tiden slår krøller og fremtiden omskrives.

Og selvom her bestemt leveres højspændt action med automatvåben og blodsprøjt, så er det mere historien og karaktererne, der er i front end konstant dundrende bulder og brag. Looper stoler nemlig på sin historie og gemmer sig altså ikke bag tanketomme eksplosioner og fremtids-gadgets, men bruger disse elementer med omtanke og som en naturlig del af filmens fængslende univers.

Jeg er dog i tvivl om nødvendigheden af at sminke Gordon-Levitt, så han matcher en ung Willis. Det synes til at starte med en smule akavet – også selvom makeuppen er overbevisende. Men det ændrer bestemt ikke på, at Looper er et yderst medrivende bekendtskab, der bag tidsrejser og science fiction også er en gribende fortælling om kærlighed og hvad man vil ofre for at bevare den. Tankevækkende, tragisk og smukt. Jep, Looper er klar til at indtage pladsen som en science fiction-nyklassiker.
[tabgroup][tab title=”Looper | Biografanmeldelse”]Vurdering: 5/6

Originaltitel: Looper, USA/Kina, 2012
Premiere: 4. oktober 2012
Instruktion:
Rian Johnson
Medvirkende: Joseph Gordon-Levitt, Bruce Willis, Emily Blunt, Paul Dano, Noah Segan, Jeff Daniels m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]