Indlæg

Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

Det er et farligt område, gutterne bag Everything Wrong With-serien bevæger sig ind på med deres nyeste video, for der må sidde massevis af dedikerede Potter-fans klar til at forsvare Harry Potter & The Sorcerer’s Stone.

Men nu er flere af videoens fejl ret fjollede, så mon ikke det begrænser mængden af hade-breve – bare en smule. Uanset hvad, er det faktisk ret sjovt og blandt andet peges der på, at der er følgende galt med filmen:

– ”Snakes don’t have eyelids”
– ”Hermione isn’t old enough to be hot yet”
– ”So, Hogwarts is basically a death trap turned into a school”

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter

harry potter griner

Alle trylleformularerne fra alle ’Harry Potter’-filmene

Hvis man er helt skør med Harry Potter, så er dette supercut lige noget for dig. For det består af alle trylleformularerne fra alle ’Harry Potter’-filmene. Skørt. Men hey, hvis man er Potter-freak eller bare gerne vil lære at trylle, så er det jo lige sagen.

Hvem det så er, der har tid til at klippe sådan et supercut sammen, er en helt anden sag. Anyways. Jeg er ikke selv helt oppe at ringe over filmene – og har heller ikke læst en eneste af bøgerne. Men der er bestemt et par ganske gode og solide film i serien – læs min anmeldelse af hele ’Harry Potter’-sagaen HER.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=zHPqO0UnaW8[/youtube]

Se andre supercuts:
Brad Pitt spiser hele tiden
De 100 bedste ’shut ups’ på film
Fascinerende filmkig gennem Guds øje
De siger hele tiden ’son of a bitch’ på film
Val Kilmer tager hele tiden sine briller af

Harry Potter på 60 sekunder

Ja, hvis ikke man lige gider at bruge de godt 20 timer, det tager at se samtlige ’Harry Potter’-film, så kan det nu gøres på blot 60 sekunder – og oplevelsen er stort set den samme. Well, Lord Voldemort er i hvert fald mindst lige så skræmmende i denne meget forkortede version, som han er i de originale film.

Tja, man kan jo også blot henvise til denne nedbarberede udgave, hvis ikke man lige selv orker at fortælle uindviede troldmænd om, hvad hele det der Potter-trip egentlig går ud på. Either way, enjoy…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=qAtWruM0CJc[/youtube]

Se også:
– Min anmeldelse af ’Harry Potter’ – den komplette saga
Harry Potter hyldes med flot udstilling
’Harry Potter’ – en modificeret udgave af ’Star Wars’

’Harry Potter’-sagaen er spektakulær film-magi

2011 er året, hvor en af nyere tids mest populære film-sagaer nåede sin afslutning. For efter 10 år kunne man indløse billet til det ottende og sidste kapitel i eventyret om troldmandslærlingen Harry Potter. Nu er alle seriens film udkommet og blevet samlet i en boks, så de godt 20 timers Potter-magi kan opleves igen og igen.

Jeg har aldrig læst bøgerne og ikke før nu fået set samtlige kapitler i sagaen – og selvom jeg aldrig bliver hardcore fan med et lyn i panden, kan jeg kun anbefale enhver eventyr-entusiast at deltage i Potters spektakulære kamp mod den onde Lord Voldemort. Ganske vist er alle film ikke lige stærke, men som helhed udgør sagaen en eventyrlig film-serie, der flot realiserer J.K. Rowlings magiske univers.

Den første film, Harry Potter og De Vises Sten er mest af alt en børnefilm og fungerer som en letbenet introduktion til universet. Selve historien er ikke rigtig spændende og Daniel Radcliffe, Rupert Grint og Emma Watson er endnu ikke faldet overbevisende til i de tre hovedroller. Til gengæld er John Williams score magisk, mens Alan Rickman er en sand fornøjelse som den olme Professor Snape.

Anden film, Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer er også instrueret af Chris Columbus og er på flere punkter en bedre film – måske fordi man kan hoppe på eventyret uden videre introduktion. Her bydes på mere spænding og så får Potters mystiske fortid nye nuancer. Men filmen er en smule ujævn og spilletiden synes unødvendig lang. Tredje film, Harry Potter og Fangen fra Azkaban er seriens ind til da bedste og visuelt smukkeste kapitel – ja, måske det smukkeste til dato.

Tonen er langt mere alvorlig og universet har i takt med, at Potter & co. er blevet ældre fået mere kant. For første gang fornemmer man, at det er liv og død på spil. Desværre blev det kun til én enkelt film med Alfonso Cuarón som instruktør. Mike Newell instruerede også kun én film – den knapt så vellykkede Harry Potter og Flammernes Pokal. Her går der for meget skolebal i den til min smag.

Spændingen indfinder sig først for alvor i filmens sidste 30 minutter, men trekløveret Harry, Ron og Hermione er for alvor ved at træde i karakter. Vanen tro er her heldigvis spektakulære og duperende scenerier, bl.a. en monster-cool drage-kamp. De sidste fire kapitler i serien kom David Yates til at instruere og han lægger stærkt ud med Harry Potter og Fønixordenen.

Forbindelsen mellem Potter og Voldemort kommer atter i spil – en ganske enkelt medrivende film. Serien holder nogenlunde niveau med Harry Potter og Halvblodsprinsen. Et fint forspil inden Harry Potter og Dødsregalierne del 1 og 2 runder eventyret af med maner, bl.a. med en fænomenal Ralph Fiennes som den onde Lord Voldemort – et skræmmende godt trumfkort.

Men desværre er det faktisk først med den to-delte finale (og Fangen fra Azkaban), at det for alvor slår gnister i trekløveret og den renskurede Harry viser mere kant. Det kunne resten af sagaen godt bruge mere af. Ofte synes det, at være de lette løsninger, der kommer i første række, mens egentlige dilemmaer, karakterudvikling og det potentielt spændende drama ikke altid kommer i spil.

Man kunne bl.a. forestille, at Potters komplekse forhold til sine afdøde forældre og den formørkede forbindelse til Voldemort med fordel kunne være udforsket mere. Det samme med Rons komplekser i forhold til Potter og det potente trekantsdrama mellem de tre hovedpersoner. Men måske det ikke ville matche forlægget i bøgerne.

Billede og lyd:
Boksen byder ikke på nogen overraskelser, da den indeholder de allerede udgivne Blu-ray-1-disc-udgaver. Men ejer man fx kun filmene på dvd, er det bestemt en opgradering værd – eller en god undskyldning for gå over til Blu-ray.

De to første film er de teknisk svageste, uden dog at skuffe. Men tredje og fjerde film står lige det bedre, mens de sidste fire film alle på det nærmeste er reference-skiver. Billedsiden gengives upåklageligt, knivskarpt og indtagende hele vejen, mens også lydsporet sætter filmmagien i sving. En audio-visuel fornøjelse.

Ekstramateriale:
Man finder altså intet eksklusivt ekstramateriale i denne boks, men det samme, der hele tiden har været tilgængeligt. Ekstramaterialet er af svingende kvalitet og omfang, men overordnet er der interessante sager at komme efter til hver film.

De mest hardcore Potter-fan skal dog gå efter den limiterede boks, der har nyt artwork, 2-disc-ugaverne af Halvblodsprinsen samt Dødsregalierne del 1 og 2 samt en fotobog. Men limiteret eller ej, kunne man godt have ønsket sig, at der evt. var lavet nyt ekstramateriale, når nu en så monumental saga nåede sin afslutning.

Konklusion:
Rent teknisk består udgivelsen absolut, men det er den limiterede boks, man skal have fat på, hvis man vil have det hele med. Og selvom jeg aldrig bliver fuldblods-Potter-fan, er det ikke sidste gang, jeg har taget turen til Hogwarts – favoritterne er dog klart Fangen fra Azkaban og de to sidste kapitler.

Magien er ganske vist central i Potter-universet, men det er når de menneskelige bånd knyttes og ikke mindst sættes på prøve, at filmene for alvor fænger – hvilket desværre ikke er så udtalt, før man når til de to sidste film i serien. Men uanset hvad ens præferencer måtte være, så er sagaen solidt produceret og flot eventyr-underholdning.

LÆS OM ANDRE FILM-SERIER PÅ BLU-RAY: Alien Anthology | Ringenes Herre-trilogien | ’Star Wars: The Complete Saga’.

Originaltitel:
Harry Potter – Complete 8-Film Collection, 2011 (Harry Potter and the Philosopher’s Stone, 2001. Harry Potter and the Chamber of Secrets, 2002. Harry Potter and the Prisoner of Azkaban, 2004. Harry Potter and the Goblet of Fire, 2005. Harry Potter and the Order of the Phoenix, 2007. Harry Potter and the Half-Blood Prince, 2009. Harry Potter and the Deathly Hallows – Part 1, 2010. Harry Potter and the Deathly Hallows – Part 2, 2011.
Instruktion: Chris Columbus, Alfonso Cuarón, Mike Newel og David Yates.
Medvirkende: Daniel Radcliffe, Rupert Grint, Emma Watson, Alan Rickman, Ralph Fiennes m.fl.
Spilletid: 1181 min.
Udgiver: Warner Home Entertainent

Harry Potter hyldes med flot udstilling

Uanset hvad man måtte mene om Potter-filmene, så er det en epoke, der nu slutter med Harry Potter og Dødsregalierne – del 2. Den sidste Potter-film ramte i nat de danske biografer og i de kommende uger vil troldmænd og andet godtfolk nok flokkes i landets biografer for at få det sidste skud magi fra Potter og co. Gallery Nucleus i Alhambra hylder det populære univers og denne sidste film med en udstilling – Harry Potter Tribute Art Exhibition.

Udstillingen løber fra den 9. juli til den 1. august og byder på mere end 100 forskellige værker af mere end 50 kunstnere. Der er nogle virkelig både smukke og originale sager imellem, så er man i nabolaget skulle man smutte forbi. Besøg galleriets eget site for mere info og flere billeder HER og udstillingens blog HER.

Se også: ’Harry Potter’ – en modificeret udgave af ’Star Wars’

’Harry Potter’ – en modificeret udgave af ’Star Wars’

Som de fleste filmfans og troldmandslærlinge nok har bemærket, nærmer den længe ventede finale på ’Harry Potter’-filmene sig med Harry Potter og Dødsregalierne del 2. Det sidste kapitel i den 10 år gamle serie har dansk premiere i næste uge, mens filmen har premiere i England i dag. Men er ’Harry Potter’-serien i virkeligheden blot en modificeret udgave af ’Star Wars’-universet?

Jeg faldt over nedenstående grafik, som ret sjovt sammenligner karakterer og plotelementer fra de to universer. Og selvom flere af lighederne er slående, er her blot tale om sjov og ballade end reel copy-paste: ”Learn to move shit without touching it”…


– KLIK VIDERE FOR AT SE HELE LISTEN–> Læs mere

Harry Potter klar på Twilight-spoof i The Simpsons!

Noget af en populær treenighed, som her kan klaskes sammen. Jeg læste nemlig lige at Daniel Radcliffe (aka mr. Harry Potter) har sagt ”ja tak” til at lægge stemme til en episode i The Simpsons. Det sjove er at han skal spille vampyren Edmund, som i Edward fra Twilight-universet. Der er altså tale om en spoof på den romantiske vampyr-franchise – og altså en ret sjov sammensmeltning af tre populære serier. Min anmeldelse af New Moon er forresten på vej, det samme er en laber konkurrence – so stay tuned all of you Twilighters!


Simpsons-episoden er en del af næste efterårs Treehouse of Horror, hvor Lisa bliver forelsket i Radcliffes rolle som vampyren Edmund, men både Homer og Edmunds far grev Dracula står i vejen for romancen.