Indlæg

MAN OF STEEL: Superman kommer med fred (og masser af ødelæggelse)

Superman er tilbage for fuld smadder og både spytkrøllen samt de røde underbukser er droppet, get over it fanboys. Til gengæld er der smæk på eksplosioner, susende rumskibe og overmenneskelige slåskampe. Manden af stål går med andre ord i den grad til stålet i Zack Snyders Man of Steel. En storslået omgang action-ramasjang, der desværre efterlader karakterne lidt uforløste i den svulstige slipstrøm.

Ja, endnu uudklækkede Superman-fans kan fint hoppe på her, da filmen delvist fungerer som en oprindelseshistorie. Der indledes således med en gribende første del på Kal-El aka Supermans hjemplanet Krypton, hvor den kommende superhelt kommer til verden under hektiske omstændigheder. Planeten er ved at gå under, så i et forsøg på at sikre racens overlevelse sender Kal-Els forældre deres søn mod Jorden.

man of steel 01

Kal-El, hvis jordiske navn som bekendt er Clark Kent, forsøger på Jorden at finde sin plads og vej i livet – men det kan være svært, særligt når man også har superkræfter. Dem får han imidlertid brug for, da den skånselsløse General Zod dukker op i filmens anden del og truer Jorden med undergang. Herfra er der så serveret overrumplende tonseraction, mens Supermans identitetskvaler efterlades under murbrokkerne.

En bredskuldret Henry Cavill med hår på brystet klæder den ikoniske røde kappe. Han gør en god Superman – I ved, store muller og med hjertet på rette sted. Russell Crowe får meget godt ud af rollen som Supermans biologiske far, mens Michael Shannon med en ond grydefrisure er medrivende som den manisk stirrende Zod. Ja, på trods af skarpt klippet pandehår fremstår han faretruende som den megalomaniske skurk – en værdig modstander til Superman.

man of steel 02

Det er Christopher Nolan og David S. Goyer, der har stået for historien – duoen bag den netop afsluttede Batman-trilogi. Den mørke og alvorlige tone går igen her og klæder fint universet. Desværre drukner karakterne lidt i de mange og lange actionscener i filmens anden del – der dog er flot og pompøst forløst af Snyder, der heldigvis har skruet ned for Jesus-referencerne (sådan næsten da).

Så selvom Superman ikke helt får den dramatiske tyngde, man kunne have ønsket sig og blandt andet forholdet til journalisten Lois Lane (en skøn Amy Adams) er noget underfortalt – så er Man of Steel flot og bombastisk superheltetons med en velfortalt og gribende første del, der afløses af lidt for meget tomhjertet action. Det har dog også sin egen medrivende charme at se Superman og Zod ødelægge ting. Jeg håber så bare, at karaktererne får et større nærvær i den allerede annoncerede opfølger. [tabgroup][tab title=”Man of Steel | Biografanmeldelse”] Vurdering 4/6:
4_6 - stars
man of steel poster
Originaltitel: Man of Steel, USA, 2013
Premiere: d. 14. juni 2013.
Instruktion: Zack Snyder
Medvirkende: Henry Cavill, Amy Adams, Michael Shannon, Russell Crowe, Kevin Costner m.fl.
Spilletid: 143 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter

Så er det blevet tid til at pille Christopher Nolans fremragende The Dark Knight fra hinanden. Det er nemlig den det går ud over i den senese Everything Wrong With-video. Som altid er der både gode, mindre gode og ligefrem dårlige pointer – jeg mener, hvad er der nu galt med DC Comics?

Men blandt bliver usandsynlighederne ved Jokerens plan påpeget og sammenlignet med Gækkerens plan i Batman Forever, mens også mere fjollede ting bliver kommenteret – så som Bruce Waynes indretning. Men tjek selv videoen i toppen og se, hvor enig du er.

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

joker card

Tim Burtons Batman møder Christopher Nolans Batman

Mens nogle sværger til Christopher Nolans dystre Batman-trilogi, er der andre, der har Tim Burtons mere teatralske film som favoritterne. Men hvad nu, hvis man satte de to Batman-universer sammen?

Det er præcis det eksperiment Butcher Billy, har lavet. Det har affødt en række ret forrygende mash-ups i billedserien, han har kaldt Batman: Nolan x Burton Experiment. Således finder man blandt andet Christian Bale i clinch med Jack Nicholson, mens Michael Keaton er oppe at slås med Tom Hardy. Good stuff.

Se også:
– Min anmeldelse af The Dark Knight Rises
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter

00e08a510fd0a9869d79c20bcb195fab 0cbca6ffd14833205356356fb1ec58e6 2f273800bf05aa6e906fd7a63e869bcf 3fb9eb277a305fa7389c5da716f83cdf 6ec389985adbb13a5a3b576ef3388c6c 6f986c3973b4332fdf8255b4772ab79e 7d0b6b2c63e70b59c9994d7746e2e325 8d39f4feb7879ba28e0f08ef21e56767 64ca13869c9a90dddf0620fad801d0a0 73afb02b0577c08782e942ececd70b28 (1) 99ff6f7528a7d967c0323815c1b102fd 1170f9ca5c678583277a853fc7985aef 5924d537bfce2014f3246e6a80409ff6 7790b63eac05b4e4d97093eca39806b2 a4f4b2807f9cd9905f3a1ccf78227d43 ac2af4deef312f1ebc46559e596cbe43 b4eefb2fe6d9ef4afbbd1a52dec04025

’The Dark Knight’ kunne lige så godt være en romantisk komedie

Der skal ikke så meget mere til end ny musik, før en film fuldstændig ændrer karakter. Det er i hvert fald et af de knep, der er brugt i denne trailer, som forvandler Christopher Nolans dystre The Dark Knight til en sukkersød romantisk komedie.

Well, der bruges blandt andet også et par herligt cheesy titelblade, der er tættere på sandheden, end man måske lige vil medgive, ”When you wear a mask over your head… you wear a mask over your heart”. Så sandt, så sandt – ikke sandt, hr. Wayne.

Nolans Batman-trilogi på 10 sekunder

Christophers Nolans Batman-trilogi sluttede med det filmisk brag The Dark Knight Rises. Tre film med en samlet spilletid på omkring de syv timer og 30 minutter. Nu har nogle gutter imidlertid kogt trilogien ned til blot 10 sekunder. Det er der kommet en fin stiløvelse ud af, der selvom den måske ikke rammer Nolans dystre tone, er en sjov lille film.

Så venter jeg blot på 10-sekunders versionerne af trilogier som bl.a. The Godfather, de tre originale ’Star Wars’-film, ’The Matrix’-filmene, George A. Romeros zombie-trilogi, Ringenes Herre-filmene og de tre ’Evil Dead-film.

[vimeo]http://.www.vimeo.com/47477352[/vimeo]

Læs også om følgende filmserier:
Min anmeldelse af ’Alien Anthology’
Min anmeldelse af ’Star Wars’-filmene.
Min anmeldelse af ’Harry Potter’-filmene.
Min anmeldelse ’The Godfather’-trilogien.
Min anmeldelse af ’The Dark Knight Rises’.
Min anmeldelse af ’Ringenes Herre’-trilogien.
Min anmeldelse af ’Mission: Impossible’ I, II & III
Min anmeldelse af ‘Hostel’, ‘Hostel: Part II’ & ‘Hostel: Part III’

THE DARK KNIGHT RISES: Episk flagermusefinale er fængslende filmfryd

Med dødsforagt og episk svung kaster The Dark Knight Rises sig ud fra Gothams svimlende tinder og ned i et fængslende mørke af desperation og anarki. Den med spænding ventede afslutning på Christopher Nolans trilogi om nattens ridder er landet – og hvilken afslutning. Det er sand filmisk fryd fra start til slut og bestemt et tilfredsstillende sidste kapitel, til trods for mindre skavanker.

Det er otte år siden, Batman tog skylden for statsanklager Harvey Dents død. Kriminaliteten kom under kontrol og kappen blev lagt på hylden. Men da den muskelsvulmende Banes ambitiøse planer om at lægge byen i ruiner foldes ud, må Bruce Wayne rejse sig fra sit skjul og atter iføre sig masken. En kamp mod totalt kaos er i gang, mens døden ånder både flagermusemanden og hele Gotham City i nakken.

Det er et plottungt bæst, Nolan har strikket sammen og her strækker ud over hele 165 fascinerende minutter. Jo vist, der er et par bump i afviklingen af de mange plottråde, men aldrig noget, der truer med at sætte filmens medrivende momentum over styr. Balancegangen mellem dramatisk tyngde og storladen action holdes i hævd, hvor vi bl.a. også introduceres for den tvetydige Selina Kyle, bedre kendt som Catwoman.

Det er et næsten umenneskeligt pres, Nolan har lagt på sig selv med sine to første Batman-film – oprindelseshistorien Batman Begins og The Dark Knight med en uforglemmelig Heath Ledger som Jokeren. Men både som selvstændig film og åndeløs afslutning på sagaen, fungerer denne spektakulære kolos af et filmmonster nærmest gnidningsløst – og ikke uden nervepirrende overraskelser. Herligt.

Christian Bale bærer igen rollen som forpint helt, der må stå ansigt til ansigt med egne dæmoner og ikke mindst en enorm Tom Hardy som den skræmmende Bane. En fascinerende skurk, der udgør en værdig modstander til Batman og fornemt smelter sammen med Nolans univers. Anne Hathaway kommer jeg nok aldrig rigtig til at holde af, men hun klarer fornemt rollen som den uforudsigelige femme fatale Selina.

Hans Zimmers både smukke og adrenalinfremkaldende score akkompagnerer elegant de forførende billeder, hvor Nolan atter smækker yderst heftige actionscener sammen – ren eye candy, men også med en oprigtig frygt for begivenhedernes udfald i sig. Så selvom der er et par halvstive replikker imellem og til tider lidt mere plotafvikling end karakterudvikling, så er The Dark Knight Rises bestemt en både medrivende og underholdende afslutning på en fænomenal trilogi.

[tabgroup][tab title=”The Dark Knight Rises | Biograf-anmeldelse”] Vurdering 5/6


Originaltitel:
The Dark Knight Rises, USA, 2012
Instruktion: Christopher Nolan
Medvirkende: Christian Bale, Michael Caine, Tom Hardy, Gary Oldman, Anne Hathaway, Morgan Freeman, Marion Cotillard, Joseph Gordon-Levitt m.fl.
Spilletid: 165 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Første trailer til ‘The Dark Knight Rises’

Så landende der en lang trailer til Christopher Nolans tredje og sidste ’Batman’-film, The Dark Knight Rises. Og selvom jeg ikke er specielt ivrig efter hverken at poste eller se trailers, så vandt nysgerrigheden denne gang – og I skal heller ikke snydes. Jeg ser i hvert fald frem til premieren næste sommer. Og selvom her afsløres mange nye billeder, så synes der ikke at blive afsløret plotmæssige hemmeligheder, heldigvis – og så er den også langt mere interessant end den lidt fesne teaser trailer.

Her er altså meget nyt at komme efter (jeg har dog ikke villet se den bootleg-version af den seks-minutter lange prolog, der ramte nettet for en uges tid siden). I den nye trailer ser man bl.a. mere til Anne Hathaway, der som bekendt skal spille Selina Kyle aka Catwoman – er sgu endnu ikke solgt til hende. Derimod virker det til, at Tom Hardy som den brutale Bane nok skal fungere – selvom jeg heller ikke her helt har forliget mig med hans look. Men bortset fra det, så lover traileren sgu en episk afslutning.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=GokKUqLcvD8&feature=mfu_in_order&list=UL[/youtube]

Se også:
Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’
Dyster teaser plakat for ’The Dark Knight Rises’
’The Dark Knight Rises’-animeret-trailer-mashup
– BONUS: [the films of] Christopher Nolan

[the films of] Christopher Nolan

Så kom turen til Christopher Nolan i Kees van Dijkhuizens fortløbende serie [the films of], hvor Kees klipper sine favoritinstruktørers film sammen til små filmmontager. Jeg har på ingen måde et religiøst forhold til Nolans film, men synes absolut han laver habil Hollywood-underholdning – og denne montage viser fint flere af instruktørens blærede visuelle tricks og voldsomme action-scener.

Inception er habil drømme-action og hans film om Nattens Ridder er pokkers solid superhelte-action (hvor er det dog en svedig åbningsscene i The Dark Knight) – jep, jeg venter spændt på Nolans tredje og sidste Batman-film, The Dark Knight Rises. Men man må ikke glemme hans øvrige film, der alle absolut er værd at se. Den fremragende The Prestige synes desværre en smule overset mellem de to ’Batman’-film, det samme gælder hans fine og eksperimenterende debut Following – og måske det snart er tid til et gensyn med puslespillet Memento og hans remake Insomnia.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Ao9yQF5N8QI&feature=player_embedded[/youtube]

– Anvendte film: Following, Memento, Insomnia, Batman Begins, The Prestige, The Dark Knight, Inception.

– Tidligere instruktører i [the films of]: Tim Burton, Ridley Scott, David Fincher, Danny Boyle, Sofia Coppola, Wes Anderson, Michel Gondry, Guy Ritchie, Baz Luhrmann og Pixars film.

– Se [the films of] Ridley Scott HER og Tim Burton HER.
– Se alle indslag i serien [the films of] på Kees YouTube-kanal HER.
– Se også: Quentin Tarantinos film på under 3 minutter
– Læs min anmeldelse af Inception: Drømmeaction for fuld udblæsning.

Første billede af Anne Hathaway som Catwoman

Det er lige før, der er ved at gå parløb i promotionen af de to med spænding ventede superheltefilm, Zack Snyders Superman-film Man of Steel og Christopher Nolans tredje og sidste Batman-film, The Dark Knight Rises – Nå ja, så er der jo også lige The Amazing Spider-Man. Nu er det så Nolan, der har smidt endnu en bid på bordet – denne gang det første billede af Anne Hathaway som Selina Kyle aka Catwoman.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene om billedet – her er jo ingen katteøre og hvor er pisken? Gisp – well, til gengæld er der knald på læbestiften og så rocker hun et par rimeligt solide briller. Tja, det er svært at dømme noget ud fra et enkelt billede og har bestemt tiltro til, at Nolan nok skal have styr på sagerne – men noget sug i maven giver dette billede mig altså ikke.

Men en ting er et billede, et andet er selve rollen og her er jeg altså ret spændt på hvordan hendes karakter bruges i filmen og ikke mindst hvordan hun vil klare rollen – hun var virkelig god i den fremragende Rachel Getting Married, så mon ikke hun også hiver stikket hjem her. Så mangler vi bare det første officielle billede af Batman og en ny trailer.

Se også:
Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’
Første teaser plakat for ‘The Dark Knight Rises’

Første teaser trailer til ’The Dark Knight Rises’

Sidste uge ramte den første teaser plakat for Christopher Nolans tredje og sidste ’Batman’-film The Dark Knight Rises nettet – og her til aften kom den første teaser trailer online. Den består både af billeder fra Nolans forrige film, men også helt nye, hvor man bl.a. får et bedre kik på skurken Bane.

Selvom jeg ikke blev slået helt bagover af denne første teaser trailer, ser jeg bestemt meget frem til filmen, som får premiere til juli næste år. Christian Bale vender tilbage som nattens ridder, mens det også bliver til gensyn med bl.a. Morgan Freeman, Michael Caine og Gary Oldman, mens Anne Hathaway og Tom Hardy er med som henholdsvis Catwoman og Bane.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=dSn72h_6I9Q&feature=fvst[/youtube]