Indlæg

FINAL PORTRAIT: Et kunstnerisk venskab mellem Armie Hammer og Geoffrey Rush

En kunsteners liv på Blu-ray: Det er to fine og engagerende skuespillere, man finder i de helt centrale hovedroller i dramaet ‘Final Portrait’. Nemlig Armie Hammer i rollen som den amerikanske forfatter og kunstelsker James Lord, mens altid karismatiske Geoffrey Rush indtager rollen som virkelighedens kunstner Alberto Giacometti.

Vi ankommer i filmen til 1964, hvor James Lord tager på en tur til Paris, hvor han bliver spurgt af sin ven – den verdenskendte kunstner Giacometti – om at sidde model til et af hans portrætter. James er naturligvis smigret og takker ja. Giacometti lover imidlertid sin ven, at processen kun vil tage nogle få dage, men mon det nu også holder?

final portrait blu-ray 02

Sådan begynder historien om ikke bare et rørende og traditionelt venskab, men som set gennem James Lords øjne også er et unikt samt afslørende indblik i både skønheden, frustrationen samt dybsindigheden og til tider direkte kaos, man finder i den kunstneriske proces – som det så flot beskrives i filmens omtale.

‘Final Portrait’ er både skrevet og instrueret af Stanley Tucci, der for de fleste nok mest er kendt som skuespille, blandt andet i nyere film som ‘The Hunger Games’-serien og det Oscar-vindende drama ‘Spotlight’. Måske netop fordi, han selv er skuespiller, har han god næse for at få det bedste frem i sine skuespillere. Det kan du selv få syn for, da filmen nu er udkommet på Blu-ray.

– ‘Final Portrait’ udkommer på dvd og Blu-ray den 5. marts 2018.
final portrait blu-ray cover

Kærlighedens væsen sensuelt sat i scene med Call Me By Your Name

Biografanmeldelse: Kærlighed er det bedste i verden. Det kan også være det værste i verden. I hvert fald den ulykkelige slags. I Luca Guadagninos dragende romance ‘Call Me By Your Name’ er det netop kærligheden – den komplicerede slags – som kommer i menneskeligt spil mellem den 17-årige Elio og den nogle år ældre Oliver.

Vi dumper ned et sted i det vestlige Italien anno 1983, hvor sommeren har sit greb i de billedskønne omgivelser, der danner rammen om det sødmefulde drama. Her ankommer den amerikanske og charmerende akademiker Oliver til Elios hjem, da han skal være praktikant for netop Elios far, som er professor i klassisk græsk-romersk kultur.

Call Me By Your Name biograf 02

Et hjem, der emmer af levet liv, smuk kultur, et væld bøger og lange sommeraftener. Her går dagene med at studere, svømme, spise god mad og have lange diskussioner. Ja, jeg får lyst til at gå ind i filmens liflige og lokkende miljø af alt det bedste fra et landligt Italien, der er indfanget i smukke kameraindstilling af både omgivelserne og menneskene.

‘Call Me By Your Name’ er således også en film, der lever af mere og andet end netop den spirende – og hemmelige – romance mellem de to mænd. For også fortællingens atmosfære snørrer sig varmt om mig med karakterer, der over hele linjen fremstår naturlige i deres omgang med livet og hinanden. Jeg tror ganske enkelt på det liv, der udspiller sig for mig.

Call Me By Your Name biograf 03

Netop karaktererne, med Armie Hammer og det unge stjerneskud Timothée Chalamet i front, er med til at løfte den dvælende fortælling til at være mere end sine smukke billeder. De to mandlige hovedroller får her hensat mig i deres intimsfære af følelser, begær og nysgerrighed. De to har kemi, der nuanceret river op i den svære kærlighed.

Instruktør Luca Guadagnino har ganske enkelt skabt et både overbevisende og nært samt intimt og sensuelt kærlighedsportræt, der ganske vist ikke greb helt så meget fat om mit følelsesliv til, at jeg hele vejen var hensat til de tos parløb. Her hjalp dog filmens besnærende atmosfære med at løfte mig igennem romancen. Ja, kærlighed er både det bedste og det værste i verden.

– ‘Call Me By Your Name’ får 4 ud af 6 stjerner:
4_6 - stars

– ‘Call Me By Your Name’ har premiere den 1. februar 2018.

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

Pistoler og vittige replikker på Blu-ray: Med Ben Wheatleys pistolglade Free Fire er der tale om et simpelt, men effektivt setup. En flok mere eller mindre suspekte typer mødes et skummelt sted for gøre en våbenhandel. Det går naturligvis ikke som smurt, så snart står den på skududvekslinger og en jagt på overlevelse samt de mange penge, der skulle være brugt på automatvåben.

Året er 1978 og vi befinder os i Boston, så tøjet matcher tiden med brede flipper, bakkenbarter og overskæg, mens John Denver spiller på anlægget. Tidsbilledet rammes således fint på hovedet, mens det desværre halter lidt mere med en engagerende historie og ditto karakterer samt mere medrivende og intenst gribende skuddueller.

Free Fire 01

For desværre får filmen aldrig for alvor vundet det højspændte momentum, der ellers forsøges indfanget efterhånden som løjerne tager til, mens den ilagte sorte humor dog fint kommer i spil, når først the shit goes down. Det er brutalt og da også ganske morsomt, når den ene kugle efter den anden fyger gennem luften og rammer den ene efter den anden.

Men filmen taber luft undervejs, da der ikke rigtigt kommer skub i historien og de indbyrdes stridigheder, der splitter grupperingerne op og spiller dem ud mod hinanden. Desuden så udspiller løjerne sig kun på én location, nemlig i en gammel lagerbygning, hvilket desværre mere er med til at få det hele til at gå lidt i tomgang, mere end at skabe intens og klaustrofobisk action.

Free Fire 02

Der er dog bestemt gode takter i både skuddueller og den sorte humor, mens der da også er et par veloplagte præstationer i castet, uden at nogen sådan rigtigt skinner igennem og tager teten med dramatisk ballast i denne noget kaloriefattige pistoler-og-sort-humor-action-komedie. Men blandt andre er Sharlto Copley dejlig excentrisk som Vernon, der går en del op i sit udseende, mens også Armie Hammer som den kølige Ord leverer lidt 70’er coolness med fuldskæg.

Brie Larson er solid og stålsat som eneste kvinde i hanegården, mens en overskægsbærende Cillian Murphy blot er cool og så bidrager Michael Smiley med lidt herlig hysteriskhed. Men karaktererne er for uinteressante til at bære den ligeledes noget tynde historie – men ellers potente præmis – i mål.

Free Fire udkommer på dvd og Blu-ray den 25. september 2017.
Freefire blu-ray cover

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

Biografanmeldelse: Ok folkens, med Ben Wheatleys pistolglade Free Fire er der tale om et simpelt, men effektivt setup. En flok mere eller mindre suspekte typer mødes et skummelt sted for gøre en våbenhandel. Det går naturligvis ikke som smurt, så snart står den på skududvekslinger og en jagt på overlevelse samt de mange penge, der skulle være brugt på automatvåben.

Året er 1978 og vi befinder os i Boston, så tøjet matcher tiden med brede flipper, bakkenbarter og overskæg, mens John Denver spiller på anlægget. Tidsbilledet rammes således fint på hovedet, mens det desværre halter lidt mere med en engagerende historie og ditto karakterer samt mere medrivende og intenst gribende skuddueller.

Free Fire 01

For desværre får filmen aldrig for alvor vundet det højspændte momentum, der ellers forsøges indfanget efterhånden som løjerne tager til, mens den ilagte sorte humor dog fint kommer i spil, når først the shit goes down. Det er brutalt og da også ganske morsomt, når den ene kugle efter den anden fyger gennem luften og rammer den ene efter den anden.

Men filmen taber luft undervejs, da der ikke rigtigt kommer skub i historien og de indbyrdes stridigheder, der splitter grupperingerne op og spiller dem ud mod hinanden. Desuden så udspiller løjerne sig kun på én location, nemlig i en gammel lagerbygning, hvilket desværre mere er med til at få det hele til at gå lidt i tomgang, mere end at skabe intens og klaustrofobisk action.

Free Fire 02

Der er dog bestemt gode takter i både skuddueller og den sorte humor, mens der da også er et par veloplagte præstationer i castet, uden at nogen sådan rigtigt skinner igennem og tager teten med dramatisk ballast i denne noget kaloriefattige pistoler-og-sort-humor-action-komedie. Men blandt andre er Sharlto Copley dejlig excentrisk som Vernon, der går en del op i sit udseende, mens også Armie Hammer som den kølige Ord leverer lidt 70’er coolness med fuldskæg.

Brie Larson er solid og stålsat som eneste kvinde i hanegården, mens en overskægsbærende Cillian Murphy blot er cool og så bidrager Michael Smiley med lidt herlig hysteriskhed. Men karaktererne er for uinteressante til at bære den ligeledes noget tynde historie – men ellers potente præmis – i mål. End ikke de lange actionscener mønstrer spænding af nævneværdig karakter, men dog holdes action-pumperne og humoren nok i gang til at løjerne lander på middel.

Free Fire får 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars

Free Fire har premiere den 24. maj 2017.


Free Fire poster

SPIONEN FRA U.N.C.L.E.: Det er tilsyneladende virkelig sjovt at stoppe en atombombekatastrofe

Biografanmeldelse: Jeg ved ikke, om jeg helst vil arbejde for CIA eller KGB. Det er jeg ikke blevet meget klogere på efter at have set Guy Ritchies koldkrigs-spionkomedie, Spionen fra U.N.C.L.E. For både Henry Cavill og Armie Hammer er nogle ok cool spioner som helholdsvis amerikaner- og russerkliché i kampen for at afværge en atombombekatastrofe i de velklædte 1960’ere.

Jeg ved dog med sikkerhed, at jeg klart ville droppe den sixpence, Hammer har på, mens han forsøger at være overbevisende russisk med russeraccent og russisk muthed. Så hellere Cavills stilsikre suits. Nå, jeg snakker stil og overflade – men det er egentlig passende, da det er her filmen ­– som er baseret på en tv-serie fra 60’erne – excellerer. Du ved, den der klassiske form over indhold-ting.

The-Man-from-U.N.C.L.E-01

Desværre kommer Guy Ritchie ikke helt vellykket i mål med sine stilsikre action-øvelser og indtagende 60’er-tableauer. Personerne forbliver for overfladisk optegnet, mens plottet aldrig for alvor griber mig – selvom der ihærdigt forsøges med obligatoriske twists and turns. Til gengæld griber det tilhørende og yderst forførende soundtrack mig. Jeg får lyst til at bygge min tidsmaskine færdig og rejse tilbage til 60’ernes Italien. Et klart plus.

Der er dog flere gode scener. Ikke mindst action-scenerne, så som en intens biljagt i Berlins gader, hvor jeg kastes energisk rundt i passagersædet, mens Guy Ritchie med kyndig hånd dynamik sænker og øger farten, mens bilen suser potent gennem de smalle gader. Der er også fine drilske optrin mellem vores to helte og det kvindelige tredje hjul i skikkelse af Alicia Wikander som 60’er-chikt modspil til de to kamphaner.

The-Man-from-U.N.C.L.E-02

Trekantsdynamikken kommer dog aldrig helt op at ringe. Ja, det er delvist en kemiting, der bare ikke rigtigt får nødvendigt liv. Ja, og så er manuskriptets forsøg på charmerende kækhed ikke altid lige vellykket (skrevet eller leveret). Særligt Cavill som overlegen spioncharmør får ikke altid ramt balancen mellem troværdig kvindebedårer og vittig spion. Men ja, han ligner en!

Og netop det er symptomatisk for filmen – at den ligner. Overfladen er på plads, men alligevel er der noget, som ikke stemmer. Det forbliver ved gode enkeltscener, der aldrig bliver den medrivende helhed, som gemmer sig et sted mellem de gensynsværdige actionscener. Jeg mærker det oprigtige sus fra de hvislende kugler, men mit følelsesregister forbliver upåvirket af persondrama og kærlighedskvaler – ja, og om vores helte lever eller dør.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 3 ud af 6 stjerner:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Spionen fra U.N.C.L.E. | Biografanmeldelse”]
manden-fra-uncle-poster
Originaltitel: The Man from U.N.C.L.E., USA, 2015
Release: d. 3. september 2015
Instruktion: Guy Ritchie
Medvirkende: Henry Cavill, Armie Hammer, Alicia Vikander, Elizabeth Debicki, Hugh Grant m.fl.
Spilletid: 116 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

THE LONE RANGER: Sløv cowboy og Johnny Depp med en fugl på hovedet mangler et spark bagi

Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente i Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Det er dog som bekendt ikke Tonto, der er alene om at klare ærterne. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

lone ranger 01

Men der går (virkelig) lang tid før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Nej, sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner i rollen som som den ubehagelige og menneskespisende skurk Butch Cavendish – en karakter, der er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Det er dog ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen eller en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

lone ranger 02

For selvom Verbinski viser fin tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er bindeleddene mellem action-eskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Hammer er dog flot og firskåret, men også lidt fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – Verbinski er som bekendt manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933 og dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Men selvom jeg måske lyder en smule knotten i denne anmeldelse, underholder filmen bestemt også, mens de smukke western-vidder får ens indre cowboy til at vrinske. Man kan så håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor.

The Lone Ranger, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

lone ranger 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig virkelig godt på Blu-ray. Billedet har en fin og filmisk tekstur, der fornemt gengiver både action og de store vidder – detaljerigt, skarpt og med solid kontrast. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse med klar dialog og godt svung på både musik samt bulder og brag. Dynamisk og medrivende. Sådan. Ekstramaterialet er noget overfladisk og ikke videre interessant.

Her finder man et par featuretter, hvor man følger Armie Hammer på optagelserne og diverse locations (15 min.), mens man også får indblik i arbejdet med at blive cowboy med ride-, skyde- og lasso-træning (8 min.). Videre får man et indblik i det imponerende arbejde med at lave det jernbanespor, som bruges i filmen (11 min.) og slutteligt et par slettede scener (6 min.) samt fjollede fraklip (4 min.).

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
lone ranger cover
Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Release: d. 14. november 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Udgiver: Disney Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE LONE RANGER: Johnny Depp med en fugl på hovedet og en sløv cowboyhelt mangler et spark bagi

Det kan godt være, at titlen er The Lone Ranger, men den egentlig hovedperson er Johnny Depp som den excentriske indianer Tonto – komplet med fugl på hovedet og krigsmaling. Der er i hvert fald hverken meget handlekraft eller karismatisk helt at hente hos Armie Hammer som den maskebærende ranger i Gore Verbinskis flotte, men også ujævne, for lange og halvkedelige rabalderwestern.

Men nej, Tonto er som bekendt ikke alene om at klare ærterne, når de onde og grådige skurke skal stoppes. Så med hjælp fra ånderne pejles han i retning af den sky advokat John Reid, der mod all odds skal blive den retskafne cowboyhelt. Filmen er således også fortællingen om en helts umage tilblivelse – for godt nok har han hjertet på rette sted og en høj retfærdighedssans, men modet er til at overse.

lone ranger 01

Der går desuden (virkelig) lang tid, før The Lone Ranger træder i karakter – og når det endelig sker, har han desværre ikke den forventelig pondus. Sidekicket Tonto har allerede stjålet rampelyset sammen med William Fichtner, der som den ubehagelige skurk Butch Cavendish har hang til at spise sine ofre – han er mere mindeværdig end filmen desværre giver ham plads til at være.

Men det er ikke kun Cavendish, der ikke helt kommer til sin ret – også Helena Bonham Carter som bestemt bordelmutter samt Ruth Wilson som John Reids flamme forbliver overfladiske brikker i et manuskript, der aldrig rigtigt finder rytmen og en medrivende balance mellem karakterudvikling og de logikfortrængende actionscener.

lone ranger 02

For selvom Verbinski viser en vis tæft udi skuddueller og løbske lokomotiver, så er leddene, der udgør bindeled mellem actioneskapaderne ikke vildt engagerende. Historien er ujævnt afviklet og plottet slår unødvendige knuder. Desuden synes det også overflødigt at filmen bindes op på en rammefortælling, hvor en ældgammel Tonto i flashback fortæller historien til en lille knægt.

Desuden er hverken Reid eller Tonto specielt interessante. Ja, Hammer er flot og firskåret, men fladt optegnet, mens Depp mest minder om en mindre snakkesalig Jack Sparrow – ja, Verbinski er som bekendt også manden bag et par Pirates-film. Lone Ranger-karakteren så dagens lys i 1933, men dette forsøg på at bringe helten tilbage er kun delvist vellykket. Man kan håbe, at opfølgeren har bedre held med at balance den umage duo med action og humor, når nu de to er blevet etableret. [tabgroup][tab title=”The Lone Ranger | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

3_6 - stars
lone ranger poster

Originaltitel: The Lone Ranger, USA, 2013
Premiere: d. 3. juli 2013
Instruktion: Gore Verbinski
Medvirkende: Johnny Depp, Armie Hammer, William Fichtner, Helena Bonham Carter, Tim Wilkinson m.fl.
Spilletid: 150 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

Ny trailer til ’The Lone Ranger’ med Johnny Depp

Så er der landet en ny trailer til actionfilmen The Lone Ranger, hvor man finder Johnny Depp med en krage på hovedet og iført fuld krigsmaling. Jep, det kunne godt være Jack Sparrows indianer halvbror. Det er da også ’Pirates’-instruktøren Gore Verbinski, der står bag – og skulle man være i tvivl, så losser traileren lige ’Pirates’-logoet i fjæset på publikum.

Depp spiller indianer-duden Tonto, mens Armie Hammer udgør den anden halvdel af duoen som den ikoniske The Lone Ranger – en karakter, der er blevet filmatiseret flere gange, første gang tilbage i 1956. William Fichtner spiller en olm skurk og så er Helena Bonham Carters bryster også med på rollelisten.

Traileren byder på eksplosioner, et afsporet tog samt selvfølgelig også en hest med cowboyhat på – oppe i et træ. Jeg er ikke oppe at ringe over denne omgang buldrende western, men som arvtager til ’Pirates’-serien kan den sikkert komme ganske underholdende i mål. Nå, men jeg vil ud og fange mig en krage – for jeg vil også have sådan en hat. Filmen rammer biograferne til sommer.

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra traileren – selv tak:

Leonardo DiCaprio er god med gammelmandsmaske

Jeg skal ikke kunne sige, om det er alderen, der er ved at sætte sig hos Hollywoods grand old man, Clint Eastwood, men desværre er hans J. Edgar ikke den fængslende biopic, man kunne have ønsket sig. Leonardo DiCaprio overbeviser dog i hovedrollen som FBI’s grundlægger, den gådefulde J. Edgar Hoover – både som den ivrige knøs samt iført gammelmandsmaske og med pude på maven.

Filmen vil fortælle meget om Hoover. Rigtig meget – desværre gabes der over for mange dele i hans begivenhedsrige liv. Overordnet er her dog to fortællinger i spil, den om privatmennesket Edgar og den om hans officielle liv. To sider af manden og myten, der desværre aldrig rigtigt smelter medrivende sammen. I stedet ender filmen som en noget rodet og ujævn sag, der vil for meget og kan for lidt.

Filmen handler selvfølgelig bl.a. om magt, hvordan man får den og ikke mindst beholder den. Mest interessant bliver det dog, når der kradses i Hoovers hårde overflade og stramme diktion – når Eastwood forsøger at finde ind bag knudemanden, ind til motivationen, sorgen, afsavnet og hans higen efter anerkendelse. Men desværre kommer man ikke for alvor ind på livet af eller bliver klogere på FBI-bossen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Leonardo DiCaprio er god med gammelmandsmaske

Jeg skal ikke kunne sige, om det er alderen, der er ved at sætte sig hos Hollywoods grand old man, Clint Eastwood. Men desværre er hans J. Edgar ikke den fængslende biopic, man kunne have ønsket sig. Leonardo DiCaprio overbeviser dog i hovedrollen som FBI’s grundlægger, den gådefulde J. Edgar Hoover – både som ivrig knøs samt iført gammelmandsmaske og med pude på maven.

Der er meget at fortælle om J. Edgar Hoover. Rigtig meget – specielt når man forsøger at gabe over så mange dele i hans begivenhedsrige liv. Overordnet er her dog to fortællinger i spil, den om privatmennesket Edgar og den om hans officielle liv. To sider af manden og myten, der desværre aldrig rigtigt smelter medrivende sammen. I stedet ender filmen som en noget rodet og ujævn sag, der vil for meget og kan for lidt.

Filmen handler selvfølgelig bl.a. om magt, hvordan man får den og ikke mindst beholder den. Mest interessant bliver det dog, når der kradses i Hoovers hårde overflade og stramme diktion – når Eastwood forsøger at finde ind bag knudemanden, ind til motivationen, sorgen, afsavnet og hans higen efter anerkendelse. Men desværre kommer man ikke for alvor ind på livet af eller bliver klogere på FBI-bossen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere