En ærlig trailer for ’The Hunger Games’

Så er der landet endnu en ærlig trailer fra kollegaerne hos Screen Junkies. Denne gang gælder det The Hunger Games og det er en af de mere vellykkede. Her bliver det bl.a. påpeget, at de rige i filmen er klædt som andenrangs Lady Gaga’er, mens der også drilles med brugen af shaky cam samt billig computergeneret ild.

Nå ja, og selvfølgelig nævnes det også lige, at filmen blot er et ripoff af den japanske og ret så fremragende Battle Royale og at der ikke er nogen kemi mellem Katniss og Peeta (true that).

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

En ærlig trailer for ’Avatar’

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er specielt begejstret for James Camerons Avatar – så at den nu er blevet taget under kærlig behandling af gutterne hos Screen Junkies i deres serie med ærlige trailers, er kun på sin plads. Der er sgu nok at lave sjov med – og flere af filmens svagheder eller blot stupiditeter rammes da også lige på hovedet i denne ærlige trailer.

Bl.a. er det ret sjovt, hvordan filmens præmis ”lige” ridses op og hvordan de noget unuancerede budskaber får en kindhest med på vejen. Og så er jeg sgu glad for, at skrifttypen, der bl.a. bruges til Avatar-titlen påpeges – jeg mener, at bruge skrifttypen Papyrus, come on…!

Mere med Avatar:
’Avatar’ gør alle blå i hovedet
’Avatar’ i uskønt samspil med Star Wars
– Min anmeldelse af Avatar: en tom tryllekunst

En måske lidt for ærlig ’Transformers’-trailer

Filmselskaberne gør hvad de kan for at få folk i biografen. Hvis det så kræver, at man får filmen til at se bedre ud, end den reelt er, ja, så gør man det – også selvom det grænser til løgn. Men tænk nu hvis markedsføringen ændrede strategi og spillede mere på ærlighed. Ja, så ville bl.a. trailers nok komme til at se noget anderledes ud.

Selvom jeg vil mene at have en udmærket næse for bullshit, så kunne det være sjovt, hvis nogle de store blockbusters blev serveret med mere ærlighed. Det er konceptet bag serien af ’ærlige trailers’ som Screen Junkies står bag. Deres nyeste ærlige trailer er for Michael Bays Transformers. Det er ikke deres sjoveste, men flere sandheder rammes på kornet – bl.a. det, at hans film er heftigt læsset med product placement.

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

 

’The Raid’ med über-voldelige katte

En af de mest underholdende og voldelige film jeg så på dette års filmfestival CPH PIX, var den indonesiske action-basker The Raid: Redemption – en film, hvor en flok bevæbnede politifolk forsøger at indtage et bande-befængt højhus for at nuppe über-bossen på toppen.

Nu er den heftige knaldperle blevet omsat til en brutal og særdeles vellykket lille stop motion-film… med katte! Og ja, selvom det bare er modellervoks og en flok søde katte, så er der ikke sparet på de blodige ubehageligheder – så er du advaret. Nup også den originale The Raid: Redemption, det er nonstop smadder og brækkede knogler…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=y_z3EBalwI4[/youtube]

Se andre stop motion-film:
Star Trek: ’I am beautiful’, hmmm…
Star Wars i charmerende stop motion
Skørt og voldeligt modellervoks-remake
’Terminator 2’ som farverig og flippet stop motion

Skørt og voldeligt modellervoks-remake

Den herligt groteske og über-voldelige Hobo with a Shotgun startede med at være en vanvittig falsk trailer i forbindelse med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ Grindhouse-projekt Death Proof og Planet Terror. Traileren dannede senere baggrund for en spillefilm, hvor en herlig olm Rutger Hauer som hjemløs hævner pløkker forbrydere ned.

Hvad der startede som en falsk trailer, er nu blevet til endnu en falsk trailer – dog med en del modifikationer. Her lyder titlen på den fiktive film nu Robo with a Shotgun og herlighederne er udformet i modellervoks, men har den groteske vold intakt. Og så venter der også et par robot-overraskelser. Bizart, skørt og skøn stop-motion-vold.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=AGB_cmpV6ao#![/youtube]

Læs også mine anmeldelser af:
Hobo with a Shotgun
– Robert Rodriguez’ Machete
– Se også den vanvittige trailer for: ’Zombin Laden’

Harry Potter på 60 sekunder

Ja, hvis ikke man lige gider at bruge de godt 20 timer, det tager at se samtlige ’Harry Potter’-film, så kan det nu gøres på blot 60 sekunder – og oplevelsen er stort set den samme. Well, Lord Voldemort er i hvert fald mindst lige så skræmmende i denne meget forkortede version, som han er i de originale film.

Tja, man kan jo også blot henvise til denne nedbarberede udgave, hvis ikke man lige selv orker at fortælle uindviede troldmænd om, hvad hele det der Potter-trip egentlig går ud på. Either way, enjoy…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=qAtWruM0CJc[/youtube]

Se også:
– Min anmeldelse af ’Harry Potter’ – den komplette saga
Harry Potter hyldes med flot udstilling
’Harry Potter’ – en modificeret udgave af ’Star Wars’

Og pludselig var ’Jaws’ slet ikke skræmmende

De kan være ret sjove de her genklip af trailers, hvor en film fuldstændig ændrer stemning med blot lidt ny underlægningsmusik og effektivt klippearbejde. En gyser kan pludselig ligne en hyggelig komedie, som for eksempel det fremragende genklip af Stanley Kubricks skrækfilmsmesterværk The Shining.

Et nyere genklip, der er sat løs på nettets farvande er af Steven Spielbergs haj-klassiker Jaws aka Dødens Gab. Det er ikke første gang den har været under kærlig behandling, men i denne omgang er den blevet klippet om til en hyggelig familiefilm og ligner slet ikke den intense haj-gyser, den i virkeligheden er. Der er et par ’haj’-spoilers – you’ve been warned.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=J3ayQoGd6Xo[/youtube]

Se andre genklippede filmtrailers:
’Scott Pilgrim’ vs. ’The Matrix’
The Shining’ – family-edition
’WALL·E’ vs. ’Prometheus’
The Lion King Rises

’The Dark Knight Rises’ trailer med papkulisser

Okay, okay, bare rolig folkens – vi bliver i trailer-land lidt endnu. For det uundgåelige er sket, en sweded version af The Dark Knigh Rises-traileren har ramt nettet. At swede film stammer fra Michel Gondrys fine Be Kind Rewind og betyder kort fortalt at genindspille en film, men på et noget mindre budget. Den swedede version er lavet af folkene, der også gav The Avengers-traileren en overhaling i papkulisser.

Det er en ret gennemført genindspilning – og måske endda en smule for pæn. Her genskabes Gotham City i pap, soundtrack og lydeffekter er a capella og så er eksplosionen på stadionet også ret fint lavet. Det havde dog været mere cool, hvis de ikke lige havde smidt en joke ind omkring Banes en smule mudrede udtale. Men sgu en ret sjov genindspilning.

Se også:
’The Avengers’ i pap og med billig maling

’Inception’ sweded af vanvittig familie
’TRON: Legacy’ med et noget skrabet budget

’The Avengers’ i pap og med billig maling

Første teaser trailer for den længe ventede superhelte-sammenkomst The Avengers ladede i sidste uge. Her samles Marvel-heltene Thor, Iron Man, Black Widow, Captain America, Hulk og Hawkeye til det helt store Blockbuster-brag. Nu er traileren (der ikke gjorde det helt store for mig) blevet ”sweded” – og hvis man har set Michel Gondrys finurlige Be Kind Rewind med Jack Black og Mos Def, kender man det kryptiske begreb ”at swede”.

Det betyder kort fortalt at genindspille film med få midler, men med stor kreativitet. Og det er faktisk en ret opfindsom genindspilning af den eksplosive trailer – tjek evt. originalen først for at sammenligne. Men tror nu det er bedst for alle parter, hvis det forbliver ved dette remake af traileren og ikke hele filmen…

Se et par andre ”swedede” filmfjollerier:
’TRON: Legacy’ med et noget skrabet budget
’Inception’ sweded af vanvittig familie

’The (Christopher) Walken Dead’, tøhø…

Hvad kan gøre de i forvejen populære zombier endnu mere populære? Christopher Walken… selvfølgelig! Well, nogle har haft lidt for meget tid til at føre en plat vittighed ud i livet – og tak for det. For ved at ændre en smule på titlen til zombie-serien The Walking Dead får de levende døde en helt ny betydning i nedestående spoof, The Walken Dead

Idéen er ganske sjov – eller blot herlig plat, om du vil. Mest imponerende er det vel, hvor meget tid der i grunden må være brugt på at lave filmen. Men den kunne sgu godt være klippet en kende mere stramt. Anyways… jeg fik et klip af en zombie, der med Christopher Walkens karakteristiske stemmeføring udbryder ”more cowbell”, mere behøver jeg ikke…

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=giAQuLntqXY[/youtube]

Læs min anmeldelse af 1. sæson af The Walking Dead:
Forrygende zombie-serie leverer varen.