MAD MAX – FURY ROAD: Du kan lige så godt begynde at glæde dig til at se den igen – wroooooom!

/i , /af

Biografanmeldelse: Holy fucking shit! Sådan cirka kan jeg opsummere min oplevelse med Mad Max: Fury Road. Ja, det er ment på den absolut mest positive måde. For dette komplet vanvittige, konstant spruttende og ærefrygtindgydende bæst af en biljagt gennem et menneskefjendsk ødeland bør få biograferne til at installere sikkerhedsseler i sæderne. Wroooom!

Lad mig dog lige bakke lidt tilbage. For historien om Mad Max starter som bekendt i 1979 med en blot 21-årig Mel Gibson i titelrollen – iført læderbukser og med speederen i bund. Den blev fulgt op af den meget vellykkede Mad Max 2 i 1981 og den mindre vellykkede Mad Max Beyond Thunderdome i 1985. Nu 30 år senere er Max igen bragt til live af George Miller – manden bag de første film.

mad max fury road 02

Det er Tom Hardy, som nu indtager den ikoniske rolle som Max Rockatansky. Ja, Max er stadig mut, cool og god bag et ret – og en mand plaget af en tragisk fortid. Han undslipper sin fangenskab hos tyranen Immortan Joe og tilslutter sig en lille gruppe ledt an af en karseklippet Charlize Theron som Furiosa. De er også på flugt fra den skrupelløse tyran – en væmmelig Hugh Keays-Byrne, som også var hovedskurken i filmen fra 1979. Således forfulgt af galninge på fire hjul går den voldsomme jagt gennem ødelandet.

Du behøver ikke have set de tre oprindelige film for at hoppe på dette vilde ridt af en biografoplevelse (men gør det lige, for det er forrygende film – i hvert fald de to første). Max Mad: Fury Road fungerer på egen hånd og kaster sig virilt, potent og med dødsforagt ind i dette postapokalyptiske univers af højoktan vildskab, hvor den ene jaw-dropping actionsekvens følger den anden.

mad max fury road 01

Nej, man skulle ikke tro, at George Miller netop har ramt de 70 år, for der er intet bedaget over denne tiltrængte omgang galskab i Hollywood. Du ved, en gut med en elguitar/flammekaster spændt på fronten af en lastbil i fart og en mand, der kaster sig med et spyd i hver hånd fra den ene kørende bil til den anden. George Millers univers føles ægte og omsluttende mig med al sin detaljerigdom, smukke forfaldsæstetik og adrenalinpumpende action.

Alt sammen skabt med et minimum af CGI-effekter. Det er rigtige mennesker, der udfører rigtige stunts, hvorfor filmen også kun føles det mere ægte og farlig. Som når dirt bikes hopper energisk ind og ud mellem enorme køretøjer iklædt pikke og maskinpistoler. Ja, Mad Max: Fury Road er en film i konstant bevægelse. Den sætter sig aggressiv og elegant i hele kroppen, hvor Max, Furiosa og co. er det dramatisk bankende hjerte mellem de brusende maskiner, susende kugler og smukke eksplosioner.

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Vurdering 5/6:
5_6 - stars
[tabgroup][tab title=”Mad Max: Fury Road | Biografanmeldelse”]
mad max fury road poster
Originaltitel: Mad Max: Fury Road, USA | Australien, 2015
Release: d. 14. maj 2015
Instruktion: George Miller
Medvirkende: Tom Hardy, Charlize Theron, Nicholas Hoult, Hugh Keays-Byrne m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: Warner Bros.[/tab][/tabgroup]

AVENGERS – AGE OF ULTRON: Farveladeheltene fortsætter CGI-festen på fuldt overdrev

/i , /af

Biografanmeldelse: Lad mig bare lige være ærlig: Jeg havde ikke de store forventninger til denne anden ombæring med det farverige hold af Avengers-helte. Egentlig er jeg vel ved at gå lidt død i de her CGI-fester. Men jeg kan som alle andre fornuftsvæsner bestemt sætte pris på vanvittigt mange eksplosioner, unødvendigt knudrede plots og Hulk, der smadrer ting.

Og det er sådan cirka det, Avengers: Age of Ultron leverer: Bulder, brag og farverig superhelteaction fremtryllet ved hjælp af kraftige computere og green screens i massevis. Handlingen skal du ikke tænke så meget over, men det er noget med, at hele Jorden kan gå under, hvis ikke Iron Man & co. får stoppet den væmmelige superskurk Ultron. En überintelligent og überdiabolsk robot.

avengers 2 age of ultron 01

Således pløjes der fra første til sidste frame løs med spektakulære scenerier og vanvidsaction, der giver en fuck for tyngdeloven. Bare rolig, for det er altså rent faktisk ret så underholdende. I hvert fald det meste af vejen og bestemt nok til, at jeg var med på eskapaderne frem mod den overdrevne finale, der lige upper gamet for dumme idéer, der er så dumme, at de også er underholdende.

Filmens overdrev er noget, den selv er bevidst om og har nok ironisk selvindsigt til at lade sine karakterer kommentere på. Det er tegneserieaction, som ved nærmere eftersyn ikke giver så meget meget – og det ved filmen godt. Netop humoren gør, at jeg fint ser igennem fingre med den ikke hele vejen lige velfortalte historie, der bakser med at få givet de mange karakterer plads nok til ikke at ende som flade karikaturer. Det lykkedes delvist.

avengers 2 age of ultron 02

Nye karakterer og selv hovedskurken bliver dog udspillet af det faste hold af Avengers. En gruppe, der på trods af plotrod og en liiidt for lang spilletid bevarer den interne dynamik. Det er her, at filmen er bedst. Så fuck alle de åndeløse svæveture ind og ud af kampscener. For når først Robert Downey Jr. som den selvglade Iron Man driller Chris Evans’ Captain America, får filmen ægte liv og universet troværdighed og engagement.

Det gælder også resten af holdet med Chris Hemsworth som Thor, Mark Ruffalo som Hulk, Scarlett Johansson som Black Widow og Jeremy Renner, der i rollen som den ellers noget undertippede Hawkeye står for nogle af filmens både sjoveste og følelsesmæssigt stærkeste øjeblikke. Og nej, jeg bliver sgu nok aldrig træt af Hulk, der smadrer ting.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Vurdering 4/6:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Avengers: Age of Ultron | Biografanmeldelse”]
avengers 2 age of ultron poster
Originaltitel: Avengers: Age of Ultron, Danmark, 2015
Release: d. 23. april 2015
Instruktion: Joss Whedon
Medvirkende: Robert Downey Jr., Chris Hemsworth, Mark Ruffalo, Chris Evans, Scarlett Johansson, Jeremy Renner m.fl.
Spilletid: 141 min.
Distributør: Walt Disney[/tab][/tabgroup]

CHAPPIE: Charmerende robot, heftig kugleregn og babysitterne Die Antwoord med store guns

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvem har ikke ønsket sig sin egen robot? Ja, det har alle. Og heldigvis er der er vildt mange robotter i Neill Blomkamps nye film Chappie – fordi det jo er en film af Neill Blomkamp. Du ved, Dictrict 9 og Elysium. Vi er her i en nær fremtid i et beskidt Johannesburg i Sydafrika, hvor loven håndhæves af robotter. Her stjæler et par kriminelle en politirobot og installerer en ny form for avanceret kunstig intelligens i den for at bruge den til deres fordel.

Inden jeg dog lige går videre, så lad mig præsentere filmens hovedroller. For nej, det er hverken Sigourney Weaver som barsk chef for våbenfremstillingen, Hugh Jackman som barsk robotskaber eller en mindre barsk Dev Patel som nørdet robotskaber, men derimod Sharlto Copley som robotten Chappie og ikke mindst duoen Die Antwoord, der spiller sig selv. Dog nok mere kriminelle udgaver af sig selv. Ja, filmen burde egentlig havde heddet Chappie & Die Antwoord.

chappie biograf 01

Well, og så er filmens rå, beskidte og robotfyldte univers en karakter i sig selv. Det er i denne fascinerende verden, vi følger karaktererne på kryds og tværs, dog med Chappie i centrum. For med den nye og uprøvede kunstige intelligens installeret, bliver han som et nyfødt barn, vi således følger vokse op og få sin egen personlighed – påvirket af sine omgivelser og miljøet hos gangsterduoen Die Antwoord, den aggressive Ninja og noget sødere Yo-Landi Vi$$er.

Her er altså tematikker som menneske versus robot i spil. Du ved, spørgsmålet om, hvad det vil sige at være menneske. Mens også mere sociale og politiske tematikker flettes ind i de heftige skududvekslinger mellem den robotiserede politistyrke, gangstere, Chappie og Die Antwoord. For det er actionscenerne og filmens potente tempo, der løfter filmen medrivende af sted.

chappie biograf 02

Filmens historie stritter nemlig i alle mulige retninger, hvor jeg aldrig rigtigt når at blive rodfæstet i karaktererne mere end overfladisk – men nok til, at jeg er involveret i eskapaderne hele vejen. For plottet afvikles altså ujævnt og snubler flere gange undervejs, men rejser sig op gang på gang for at tumle sig anarkistisk videre blandt seje robotter, vilde idéer og medrivende action.

Chappie er med andre ord ikke en strømlinet film. Den tumler rundt, så jeg aldrig helt ved, hvad næste scene byder på eller hvilke karakterer, jeg skal engagere mig i. Heri består filmens fortumlede styrke, men også svaghed. For jeg savner et mere dramatisk engagerende hjerte i fortællingen, der kan få mig mere følelsesmæssigt engageret og ikke kun duperes af action, robotter og våben, hvor Neill Blomkamp for resten godt kunne være gået lidt mere amok. Men Chappie er altså en charmerende, fortumlet og herligt rodet science fiction-bastard.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.[tabgroup][tab title=”Chappie | Biografanmeldelse”]
Vurdering 4/6:
4_6 - stars
57014_Chappie_plakat_685x1015.indd
Originaltitel: Chappie, USA | Mexico, 2015
Release: d. 5. marts 2015
Instruktion: Neill Blomkamp
Medvirkende: Sharlto Copley, Dev Patel, Ninja, Yo-Landi Vi$$er, Jose Pablo Cantillo, Sigourney Weaver, Hugh Jackman m.fl.
Spilletid: 120 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

KINGSMAN – THE SECRET SERVICE: Fucker agentfilmen op på en virkelig god og voldelig måde

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvis du læser andre anmeldelser af Kingsman: The Secret Service end den her (hvilket du jo gør), vil du falde over uopfindsomme anmeldere, der enten A) Skriver noget om, at det er en film for drengerøve eller B) Skriver noget om, hvor fornærmende plat den er. Det skal du ikke tage dig af, for at kalde noget drengerøvsfilm er dumt, og den er ikke fornærmende plat.

Jeg vil derfor forsøge at sætte bedre ord på min begejstrede anmeldelse af den her agent-og-action-fuckfinger-af-en-fortumlet-farverig-og-klichébevidst-film. Ja, det er vel en ok dækkende beskrivelse. Men lad mig lige ridse filmens plot op, inden jeg går videre. Du ved, så er den formalitet på plads. Vi er i England, hvor middelklasseknægten Eggsy lever et noget udsigtsløst liv.

kingsman biograf 02

Men, men, men – så er der lige det, at hans far var en hemmelig agent, der døde under en mission, da Eggsy var lille og her reddede livet på sin kollega, den velklæde Harry Hart. Selvfølgelig spillet af Colin Firth. Hart skal år senere rekruttere en ny agent. Yes, en nu ung Eggsy hives ind. Og hopla, væk fra baglandet med druk, vold og dumhed på pubben og ind i en kultiveret elite af agenter. En klassisk forvandling fra kasketbærende knægt til stilfuld agent.

Og ja, der venter en überskurk forude – en megalomanisk og læspende Samuel L. Jackson. Han når dog ikke helt i mål med den rolle. Han er mere Samuel L. Jackson end egentlig underholdende. Fred med det, for film boltrer sig veloplagt i genrens klichéer – og ikke mindst fucker med dem. Blandt andet leverer instruktør Matthew Vaughn (manden bag Kick Ass) volden veloplagt, blodsprøjtende og morsomt. Eksempelvis en kirkeforsamling, der forvandles til en flok psykopater i mordrus med økser og knive. Kapow, splat og yikes.

kingsman biograf 01

Humoren er måske ikke altid lige i skabet og filmens tone ikke helt til at blive klog på. Men netop det, at eskapaderne ikke helt lader sig fastlåse er en del af charmen. For jeg ved ikke helt, hvad jeg kan forvente af næste scene, Eggsys flabede kæft, eller hvornår filmen holder sig til genrens konventioner. Men ja, kvinderne er stadig villige objekter (de fleste i hvert fald).

At de mere alvorlige temaer forbliver i baggrunden – Eggsys faderkompleks og voldelige stedfar samt underklasse versus overklasse – er til at leve med. Kingsman: The Secret Service er nemlig et fun ride, der vælter sig tempofyldt, men lidt ujævnt gennem sine fandenivoldske strabadser med en iver efter at fucke med spionfilmsgenren – og gør det medrivende godt. Nå ja, Michael Cane er også med.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Kingsman: The Secret Service | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
Kingsman poster
Originaltitel: Kingsman: The Secret Service, USA, 2014
Release: d. 26. februar 2015
Instruktion: Matthew Vaughn
Medvirkende: Colin Firth, Taron Egerton, Samuel L. Jackson, Michael Caine, Mark Strong m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

WHIPLASH: Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden

/i , /af

Biografanmeldelse: Ja ja, ro på, anmeldertyper. Hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god. Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev Andrew øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende (anmelder-lingo in your face).

Den 19-årige Andrew vil nemlig være verdens bedste jazztrommeslager. Og hvis man vil være det, skal man øve sig. Rigtig meget. Det ved han og går da også på musikkonservatoriet. Hvor han øver sig. Rigtig meget. Men ikke nok og ikke hårdt nok. Det finder han ud, da han får den benhårde Terence Fletcher som lærermester. Andrew presses nu som var han en marinesoldat i træning.

whiplash biograf 02

En præmis, du har set mange gange før. Du ved, den hårde kamp for mod alle odds at nå sit mål – med en streng mentor på sidelinjen. Det er da heller ikke i historien, at mesterstykket består. Det finder man derimod blandt andet i måden historien fortælles på og hos hovedpersonerne. Miles Teller som den dedikerede trommeslager og J.K. Simmons som den kalkulerede og uforudsigelige Fletcher.

Så ja, fuck om historien er velkendt, for den fortælles med et emotionelt og rytmisk flair, der medrivende balancerer karaktererne med et intenst tempo – uden at tabe nogen af delene hult af hænde. For det kræver ensom dedikation at nå målet. Det ved Andrew og tager konsekvensen heraf tidligt. Han dropper den søde pige. For der er ikke tid til søde piger, når man skal være verdens bedste.

whiplash biograf 01

Netop det, at her er konsekvenser, overvinder også historiens banaliteter. Det er intenst, muskuløst og engagerende fortalt. Her er nemlig noget større på spil end trivialiteter som sårede kærester og menneskelige afsavn. Det her er liv og død. Og det mærker jeg, mens Andrew kæmper med stikkerne samt både imod og med indpiskeren Fletcher. De vil kunsten og musikken. Uanset omkostningerne.

Men filmen handler i grunden slet ikke om jazz eller trommer, men om besættelse, dedikation og passion. At ville noget så meget, at man vil dø i forsøget på at opnå det. Heri er dramaet og smerten samt ikke mindst rusen, når det lykkedes. Og Whiplash lykkedes. En blødende fuckfinger til middelmådigheden og et forrygende filmisk kick helt ind i hjertet. Og tak for det.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Whiplash | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
56418_Whiplash_poster_685x1015.indd
Originaltitel: Whiplash, USA, 2014
Release: d. 17. februar 2014
Instruktion: Damien Chazelle
Medvirkende: Miles Teller, J.K. Simmons m.fl.
Spilletid: 107 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

INHERENT VICE: Joaquin Phoenix stener forrygende godt rundt i et plot mere viltert end sit hår

/i , /af

Biografanmeldelse: Du kan ligeså godt berede dig på, at du ikke kommer til at fatte alt i Paul Thomas Andersons kringlede stoner-krimi Inherent Vice. Og det er så absolut også helt i orden. For det er der vist heller ikke nogen i filmen, som gør. Altså helt kan finde vej i det sammenfiltrede plot, der snurrer sig herligt løs af fuld forståelse og ind sine jointindhyllede 1970’er-tåger i Los Angeles.

Hvis du skulle være i tvivl, så er ovenstående altså en klar anbefaling. Og nej, det er ikke kun fordi, at plottet er mere viltert end Joaquin Phoenix’ skiftende frisurer i filmen – fra halvlangt flipper til fuldt krøllet permanent. Netop Joaquin Phoenix som privatdetektiven Larry Sportello er blandt andet også inkluderet i anbefalingen.

inherent vice biograf 02

Han er iført bakkenbarter og en stråhat, der konstant er indhyllet i en røgsky fra den jointglade detektiv. Og det er her, jeg kommer til det med stoner-krimien. For Larry er altså pænt stenet – ikke på den der utiltalende måde, men på den der indbydende måde (du ved, Joaquin Phoenix) – og han skal forsøge opklare sin eks-kærestes mystiske forsvinden. Det er dog ikke så lige til.

For mens plottrådene blot bliver mere og mere sammenfiltrede, jo sværere bliver det også at holde styr alle de skumle typer, kriminelle bagmænd og paranoide konspirationståger, der krydser Larrys spor. Også for Larry selv. Og ja, det er absolut underholdende at glide ind i filmens tilbagelænede tempo, hvor det ikke kun er Joaquin Phoenix, man har fornøjelsen af.

inherent vice biograf 01

Josh Brolin er både komisk og tragisk som en evigt skulende betjent, der er glad for at sutte på chokoladebaner, mens en cool Benicio del Toro og en stramnæset Reese Witherspoon er henholdsvis Larrys detektiv-fortrolige og kælne romance. Martin Short er en cokeglad tandlæge (ja, den er god nok) og Owen Wilson er en surf-spillede-saxofon-stener (ja, den er også god nok).

Som du kan se, er stoner-krimi ikke helt dækkende for, hvad Paul Thomas Anderson har overført til film fra Thomas Pynchons roman af samme navn. Her blander blandt andet komedien, romantikken og krimien sig veloplagt og film noir-stenet sammen. Som at træde ind i en sindstilstand, hvor skellet mellem virkelighed og hashtåger sløres. Jeg drev med, som også Larry driver med eks-kæreste-mysteriets mange forrygende faldgruber og stenede afstikkere.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Inherent Vice | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
inherent vice poster
Originaltitel: Inherent Vice, USA, 2014
Release: den 12. februar 2015
Instruktion: Paul Thomas Anderson
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Josh Brolin, Owen Wilson, Katherine Waterston m.fl.
Spilletid: 148 min.
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

MÆND & HØNS: En trættende film med indavl, tvangsonani, dyresex, hareskår og voldskomik

/i , /af

Biografanmeldelse: Tja, Anders Thomas Jensen. Jeg ved sgu ikke helt, hvordan du kunne fucke den her op. Du undrer dig måske også? Mænd & høns følger jo samme opskrift (groft sagt), som du tidligere har haft held med. Absurd og sort humor med en blødhjertet humanisme bankende under al volden og grimheden. Men her føles det hele bare mat, rutinetræt og uinspireret.

Det havde jeg egentlig ikke troet om en film, der har herligt ublufærdig omgang med indavl, tvangsonani, dyre- og pensionistsex samt hareskår og voldskomik. Nøgleord, der på papiret gør det helt rigtige for mig. Men Mænd & høns er mest af alt bare trættende og tung. Ok, jeg holder lige inde med at bitche. For hvad handler filmen om – altså udover kendte skuespillere iklædt hareskår?

mænd & høns biograf 02

Jo, Mads Mikkelsen og David Dencik spiller to brødre, som finder ud af, at deres netop afdøde far ikke var deres rigtige far. Det fører dem til en lille vindblæst ø, hvor deres biologiske far skulle bo på et nedlagt sanatorium. Her bliver de noget overraskede mødt af deres tre halvbrødre – den ene mere tumpet end den anden – men alle bundet sammen af samme mystiske, biologiske fortid.

Et grotesk familiedrama i krydsfeltet mellem social arv og biologisk mekanik, hvor Dencik, som den mest normale af de gakkede brødre, er mest opsat på at komme til bunds i mysteriet bag den fælles arvemasse. Men ret hurtigt bliver jeg ligeglad med mysteriet – og de fem brødre for den sags skyld. Tempoet er trægt og de samme gimmicks kører kedeligt i ring.

mænd & høns biograf 01

Mads Mikkelsen onanerer konstant og siger av, når han tisser, Søren Malling slår hvert femte minut en i hovedet med en udstoppet fugl, mens Nikolaj Lie Kaas og Nicolas Bro gør, hvad de kan for at se sjove ud i stramt tennisoutfit. Nå ja, og Ole Thestrup spiller den samme rolle og fortæller den samme joke som i Anders Thomas Jensens øvrige Adams æbler, De grønne slagtere og Blinkende lygter.

Efter 10 år som succesfuld manusforfatter har Anders Thomas Jensen altså atter sat sig i instruktørstolen. Blot for at tage tråden op, hvor han slap. Desværre er det ikke et særligt sjovt, men mest af alt et træt og joke-gentagnede instruktør-comeback. Mænd & høns er dog ikke uden absurde lyspunkter og en egen grotesk logik, men af og til skal graven rystes, så liget ikke bliver stift og uindbydende.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Mænd & høns | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:
2_6 - stars
M&H_68,5x101,5_DK.indd
Originaltitel: Mænd & høns, Danmark, 2014
Release: den 5. februar 2014
Instruktion: Anders Thomas Jensen
Medvirkende: Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie Kaas, David Dencik, Nicolas Bro, Søren Malling, Bodil Jørgensen, Ole Thestrup, Birthe Neumann, Kirsten Lehfeldt m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: Disney[/tab][/tabgroup]

THE IMITATION GAME: Benedict Cumberbatch er en homoseksuel matematikernørd og kejtet krigshelt i en kedelig film

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er fint nok at ville have en Oscar. Jeg vil for eksempel gerne have Snake Mountain fra He-Man. Sådan er der så meget. Men come on, The Imitation Game lugter af at prøve lidt for hårdt. Fair nok. Desværre er filmen bare ikke særligt god, men på det jævne. Det er Oscar-ræset dog ligeglade med og har derfor givet den otte nomineringer. Blandt andet for bedste film og instruktør.

Filmen må sgu have gode lobbyister. Sorry, nu har jeg vist bitchet nok over de der Oscars. For hvad handler filmen om? Jo, den er baseret på en sand og virkelig spændende historie. Her spiller det produktive rumvæsen Benedict Cumberbatch det matematiske geni Alan Turing. Ja, han er nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle for den præstation. Fuck nu af.

imitation game biograf 01

Turing står i spidsen for at udvikle en tidlig udgave af computeren under 2. Verdenskrig, hvor han sammen med en flok forskere forsøger at knække den ellers ubrydelig Enigma-kode, tyskerne bruger og herved redde i millioner af liv, forkorte og ultimativt vinde krigen. Det bliver hurtigt et kapløb mod tiden. Nå ja, Keira Knightley er også med som en noget anonym matematiker og romance.

Men altså en virkelig nervepirrende historie. Det er da også ret spændende at følge, hvorledes Turing slås med at bryde koden, mens han også må slås med sine overordnede, der mister troen på ham samt ikke mindst kollegaerne, der har svært ved at tolerere den socialt akavede og selvcentrede enspænder. Men filmen mister fokus og kan ikke beslutte sig for, hvilken historie den vil fortælle.

imitation game biograf 02

På den ene side er det den intense jagt på at bryde koden, mens filmen også er historien om Turing, hvor man i tilbageblik filmen igennem følger hans svære opvækst samt problemerne med at være homoseksuel i England, hvor det blev betragtet som forbrydelse indtil 1967. Alt sammen sat ind i en rammefortælling, der foregår i 1952, hvorfra den utrolige historie fortælles.

Rammefortællingen er dog mere forceret end vellykket, mens filmen halvvejs inde ændrer retning fra kodekapløb og spionthriller til rendyrket at blive historien om Turing. Den fortælles bare uden overraskeler, mens det med de homoseksuelles rettigheder påklistres i 11. time. Det hele er for pænt, kedeligt og fersk. En skam, når man har en så interessant historie og hovedkarakter.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Imitation Game | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
Imitation Game Poster
Originaltitel: The Imitation Game, ENgland | USA, 2014
Release: d. 29. januar 2014
Instruktion: Morten Tyldum
Medvirkende: Benedict Cumberbatch, Keira Knightley, Matthew Goode m.fl.
Spilletid: 114 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’ superhelt og skuespiller

/i , /af

Biografanmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god. For det er den.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der engang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

birdman biograf 02

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske lige er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

birdman biograf 01

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholdt mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittigt morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Birdman | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
birdman poster
Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 22. januar 2014
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende: Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Fox Film[/tab][/tabgroup]

FOXCATCHER: Ja tak til mega alvorlig Steve Carell og mega alvorlig Channing Tatum

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg skal nok forsøge at holde igen med dumsmarte bemærkninger om Oscar bait og den der store næse, som Steve Carell har fået sat på til rollen som den excentriske og stenrige John du Pont. Foxcatcher er nemlig – Oscar-næse eller ej – en nådesløs, tragisk og fremragende ond oplevelse. På den bedst mulige måde, forstås.

Filmen er baseret på den sande historie om rigmanden du Pont, der i firserne samlede en række amerikanske brydere på sit store landsted for at træne og føre dem til sejr ved OL i 1988. Channing Tatum er bryderen Mark Schultz, der som den første inviteres. Han takker uden tøven ja. Både for at rette op på karrieren og for at løsrive sig fra sin bryder-storebror Dave, en skægget Mark Ruffalo.

foxcatcher biograf 01

Nej, du behøver ikke være fan af brydning for at se den. Det er jeg i hvert fald ikke. Men du skal være fan af ture ned i et menneskeligt mørke. Det er jeg. For instruktør Bennett Miller tillader ikke meget lys at slippe ind, men fastholder hele vejen et koldt greb om filmens konstant knugende stemning, der varsler sammenbrud og undergang. Av for den og pokkers godt.

En neddæmpet Carell trevler minutiøst lagene af du Pont og blotlægger et dybt forstyrret, fascinerende og tragisk menneske. Selvcentreret, selvudslettende og higende efter respekt og kærlighed – ikke mindst fra sin misbilligende kælling af en kold mor. Du Pont får derimod respekt fra den usikre Mark, men det er et betændt og manipulerende forhold grundet i uigennemskuelige motiver.

foxcatcher biograf 02

Et drama, der sneg sig koldt ind i mine årer og ned i maven, hvor det satte sig fast som en sort knude. Helt forrygende. Det samme er det dysfunktionelle trekløver, hvor Carell og Tatum leder an i galskaben, mens Ruffalo som den jordnære Dave forsøger at bevare fatningen. De forvandler dog snigende sikkert det ellers idylliske landsted til en ren mareridtsbunker.

Foxcatcher er en herligt sammenbidt slowburner, hvor det måske ikke er på overfladen, der sker mest. Det gør der til gengæld i alt det usagte. I alt det undertrykte og alt det, der foregår lige uden for synsfeltet. En følelsesmæssig trykkoger, der afdæmpet og møjsommeligt lader karaktererne og deres indre dæmoner komme til syne. Jeg elskede hvert isnende minut af fordærvet.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Foxcatcher | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
foxcatcher poster
Originaltitel: Foxcatcher, USA, 2014
Release: d. 15. januar 2014
Instruktion: Bennett Miller
Medvirkende: Steve Carell, Channing Tatum, Mark Ruffalo m.fl.
Spilletid: 129 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]