Anmeldelser – Side 86 – Filmskribenten

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

5. marts 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det er otte år siden, at Zack Snyder udfoldede sin slowmotion- og computerblodselskende actionfilm 300, hvor krigeriske spartanere viste hvordan en sandal skulle bæres og et sværd svinges. Nu er opfølgeren, 300: Rise of an Empire, klar med mere slowmotion, endnu mere computerblod og endnu flere grækere i sandaler og med svingende sværd. Ja, det er en god ting.

Godt nok er det småt med historie og karaktertegninger – her er det de voluminøse og heftige actionscener, som har den egentlige hovedrolle. Det er helt fint, når nu de er så pokkers medrivende godt skruet sammen. Filmen holder desuden et tempo, der ikke efterlader megen pusterum til kedsomhed – nå ja, eller karakteropbygning. Men man får lige præcis nok indblik i persongalleriet til, at man er med dem, eller imod dem.

Den athenske general Themistocles forsøger at samle Grækenland ved heroisk og med strategisk snilde at lede sin hær til sejr mod den invaderende persiske hær, der ellers er i klart overtal. Det med gudekongen Xerxes spejdende ud over sine soldater og med den hævntørstige hærførerinde Artemisia krigerisk i front – brutal og uden nåde.

Filmen finder sted omkring 480 f.Kr. og udspiller sig før, under og efter handlingen i første film. Der er dog som forgængeren intet støvet over sandal-strabadserne, som lægger sig flot i tråd med Zack Snyders oprindelige visuelle vision, der som bekendt er baseret på en tegneserie af Frank Miller – manden bag blandt andet Sin City-serien.
Zack Snyder har da også ageret både producer og medforfatter på filmen.

Men selvom det er de storslåede actionscener, der holder filmen flyvende, gør de medvirkende også god figur i det svulstige univers, hvor død, hævn og ære konstant vejrer i vinden. Sullivan Stapleton bærer muskuløst og med heroisk autoritet rollen som Themistocles, mens Eva Green er vibrerende ond, men ikke helt frygtindgydende nok som den nådesløse Artemisia. De to stabler dog et engagerende magtspil på benene, både når kampene raser og når der skal forhandles en til en.

Lena Headey gentager sin rolle fra 300 som Spartas velovervejede dronning Gorgo, mens Rodrigo Santoro er tilbage som Xerxes. Alle karismatiske karakterer, der matcher spektaklet, hvor slagene i stort omfang udspiller sig på det brusende hav, hvor blod, afhuggede lemmer og mægtige skibe hvirvler mod sit publikum i spruttende 3D med slagord om retfærdighed og demokrati i ryggen. Medrivende, storladent og alt for meget. Skønt.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”300: Rise of an Empire | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel: 300: Rise of an Empire, USA, 2014
Premiere: d. 6. marts 2014
Instruktion: Noam Murro
Medvirkende: Sullivan Stapleton, Eva Green, Lena Headey, Hans Mathesonm.fl.
Spilletid: 102 min
Distributør: SF Warner[/tab][/tabgroup]

BEHIND THE CANDELABRA: Michael Douglas og Matt Damon er et glimtende skønt par

4. marts 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Ja, den er god nok – Michael Douglas har iklædt sig diamantbesatte suits og plastikkirurgi i rollen som den excentriske entertainer og pianist Liberace, mens Matt Damon med blond hårpragt og små badebukser er hans unge elsker, Scott Thorson. Det lyder måske mest som en vittighed, men i Steven Soderberghs biografiske drama Behind the Candelabra giver det hele mening. Meget god mening endda.

For bag den glimtende facade og de pompøse excesser udi ædelstene, dyre biler og alt for mange guldringe giver Michael Douglas og Matt Damon dramaet om det umage par en intimitet og menneskelige tyngde, der undgår karikaturen. Hermed ikke sagt, at filmen er uden humor, eller et komisk øje for de absurde situationer i parrets liv, men komikken overskygger aldrig det oprigtige, menneskelige drama.

Året er 1977, da en ung Scott Thorson første gang møder Liberace backstage til et af hans shows. Det bliver starten på deres stormombruste forhold. For snart flytter en imponeret og måske også en smule naiv Scott ind i Liberace overdådige gemakker, hvor der er alt for meget af alt det bedste. Men som det altid er med den der kærlighed, så er den også her lunefuld.

Michael Douglas indtager ubesværet og med overbevisende lethed rollen som den selvcentrerede og omsorgsfulde entertainer, der med velsmurt tungebånd altid synes at få sin vilje. Det gælder også, da han ønsker, at Scott skal plastikopereres, så han kommer til at ligne ham. Så absolut absurd, men ikke fortalt uden sort humor. Heldigvis. Men alvoren er hele tiden til stede i dramaet, hvor ensomheden og usikkerheden gnaver i den aldrende pianist.

Ligeså umage det kan synes at caste Michael Douglas i rollen som Liberace, så ser valget af Matt Damon som den unge elsker måske også lidt tvivlsom ud på papiret. Men han fungerer gnidningsløst godt som den godtroende Scott, der forelsker sig i Liberace. Et forhold, der aldrig kommer til at klinge falsk, men hele vejen bugter sig engagerende gennem jalousi, manipulation, magt og lidenskab.

Liberace er en fascinerende personlighed, man kun kan drages af, men også med en knapt så flatterende egocentrisk side. Men Michael Douglas gør den excentriske entertainer menneskelig, og i samspil med Matt Damons letpåvirkelige Scott opstår et nuanceret og konfliktfyldt drama, der giver filmen sin medrivende drivkraft.

Filmen – Behind the Candelabra, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger intet ekstramateriale med blu-ray-udgivelsen, til gengæld er billed- og lydsiden fremragende. De glimtende diamanter og storslåede sceneshows står skarpt og farvemættet med indtagende detaljegrad, solid kontrast og naturlige nuancer. Lydsporet spiller ligeledes overbevisende med velbalancerede niveauer og et dynamiske lydbillede.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Behind the Candelabra | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Behind the Candelabra, USA, 2013
Release: d. 27. februar 2013
Instruktion: Steven Soderbergh
Medvirkende: Michael Douglas, Matt Damon m.fl.
Spilletid: 113 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

HENDE: Joaquin Phoenix, kærlighed og kunstig intelligens er en magisk kombination

27. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Hvad er det lige, der gør, at man forelsker sig? Nej, kærligheden er ikke sådan at få styr på. Dette møde mellem to mennesker er ganske enkelt uudgrundeligt og komplekst – noget man ikke kan planlægge eller regne sig frem til. Eller kan man? For i Spike Jonzes romantiske science fiction-fortælling Hende, møder mennesket nemlig maskinen og sød musik opstår.

Filmen er hensat til en nær fremtid, hvor mændene går i højtaljede bukser, farverne er varme og alt er rent og indbydende. Her arbejder den en smule generte Theodore Twombly hos BeautifulHandwrittenLetters.com, hvor han skriver personlige breve på vegne af andre mennesker. Ja, han sætter ord på, hvad andre føler. Men når det kommer til ham selv, er han noget mindre klar i mælet.

Han er stadig ikke kommet sig over bruddet med sin kone. Men da han køber et nyt styresystem til sin telefon, lyder der pludselig en meget indbydende, kvindelig stemme fra computeren. Mere menneskelig og mere tiltrækkende end forventet – og starten på en mulig forelskelse. Ja, du er vel også en smule forelsket i din smartphone, hvis du mærker efter.

Joaquin Phoenix har groet sig et overskæg i rollen som den lidt akavede og øjeblikkeligt tiltalende Theodore. Man har ganske enkelt lyst til at være i selskab med ham, at han for pokker kommer sig over eks-konen og finder kærligheden igen – også selvom det så måtte være hos et styresystem. Det er Scarlett Johansson, der er den hæse og dragende stemme bag skærmen, som har døbt sig selv Samantha.

En romance mellem en mand og sit styresystem er ganske vist aparte, men det glemmer man hurtigt. For følelserne – på begge sider af skærmen vel at mærke – og forholdet fremstår aldrig uægte. Det er komplekst, berusende og skrøbeligt som hos et hvilket som helt par af kød og blod. Der er så lige det med manglen på fysisk kontakt, hvilket afføder nogle både sære og søde intime scener.

For Spike Jonze har et særdeles fint øje for at parre det det absurde og sære med det ægte og oprigtige – tænk blot på hans tidligere film – Being John Malkovich, Orkidé-tyven og Where the Wild Things Are. Ja, Hende er ganske enkelt en magisk film om kærligheden, forelskelsen og den uforudsigelige afsats man bevæger sig ud på, når man rækker et andet menneske sit hjerte – eller et styresystem for den sags skyld.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hende | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel:Her, USA, 2014
Premiere: d. 27. februar 2013
Instruktion: Spike Jonze
Medvirkende: Joaquin Phoenix, Amy Adams, Rooney Mara, Olivia Wilde, Scarlett Johanssonm.fl.
Spilletid: 126 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

MONUMENTERNES MÆND: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

27. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, Monumenternes Mænd ligner en sikker succes. Den har store stjerner på plakaten og altid charmerende George Clooney som bagmand. Han er både instruktør, medforfatter og spiller i filmen kunsthistorikeren, der i slutningen af 2. Verdenskrig samler et hold af kuratorer, kunsthistorikere og kunstnere, som drager til Tyskland for at redde uerstattelige kunstskatte ud af nazisternes kløer.

Men noget er gået galt for George Clooney og hans eller sikre opskrift på en Hollywood-succes. Filmen er nemlig en sært rodet affære, der ikke for alvor synes at finde form og retning på sin fortælling, mens etableringen af persongalleriet også lader noget tilbage at ønske. Nej, det er altså ikke nok bare at putte en gruppe karismatiske skuespillere i uniform og lade dem fjolle rundt i uvante omgivelser.

For desværre får det ellers oplagte komiske clash mellem krigen og de langt fra krigserfarne kunstakademikere ikke den komiske slagkraft, der sigtes efter. Dertil er manuskriptet ikke vittigt nok, mens leveringen til tider også kunne være mere veloplagt. Filmen vakler desuden noget ubeslutsomt mellem komik, spænding og alvor, hvor det ikke helt lykkedes at finde en engagerende balancegang.

Men ja, banden har bestemt star quality – du ved, George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett. De forbliver dog kun kendte ansigter og bliver ikke de karakterer, de spiller. Man lærer dem aldrig for alvor at kende, mens gruppedynamikken også er til at overse. Engagementet i filmen og de til tider dødsensfarlige løjer er derfor også noget moderat, men dog ikke helt fraværende. Heldigvis.

Men man kommer altså aldrig rigtig ind under huden på castet eller fortællingen, der ellers er baseret på den sande og utrolige historie om jagten på at redde de svimlende mange kunstgenstande, som nazisterne systematisk stjal og i krigens sidste krampetrækninger begyndte at destruere. Men kunsten, der ellers er omdrejningspunktet, efterlades underligt nok i kulissen. Det bliver kun til glimt af et par velkendte værker.

Men passionen for kunsten og dens betydning forbliver kun berørt overfladisk og sentimentalt. Monumenternes Mænd er ganske enkelt en uforløst film, som ellers har alt, der skal til for at skabe en fremragende film – et godt cast, en spændende historie og onde nazister. Nu har man i stedet fået en ujævn film, der dog ikke er uden lyspunkter. Men for pokker, det kunne have været så meget bedre. George Clooney, stram op.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Monumenternes Mænd | Biografanmeldelse”]Vurdering 2/6:

Originaltitel: The Monuments Men, USA, 2014
Premiere: d. 27. februar 2014
Instruktion: George Clooney
Medvirkende: George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Bob Balaban, Hugh Bonneville, Cate Blanchett m.fl.
Spilletid: 118 min
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

WHITE HOUSE DOWN: Det Hvide Hus belejres af terrorister i buldrende dum actionbasker

26. februar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Selvfølgelig er Roland Emmerichs actionfilm White House Down dum. Hvad havde du forventet? Heldigvis er den også pokkers underholdende. For da intet mindre end Det Hvide Hus overtages af brutale terrorister må Channing Tatum som sikkerhedsvagten Cale og Jamie Foxx som præsident Sawyer forsøge at klare sig helskindet ud af den buldrende suppedas.

Men der er selvfølgelig ugler i mosen – for hvorfor indtages Det Hvide Hus og hvem står i virkeligheden bag? Det spegede plot udrulles således sideløbende med de heftige actionscener, hvor Cale både skal få præsidenten i sikkerhed samt redde sin datter og resten af gidslerne ud af kløerne på de fæle terrorister.

Men nu skal man ikke hænge sig alt for meget i plottets krøller, i så fald får man travlt med at holde styr på usandsynlighederne og de mere eller mindre fjollede twists and turns. Her gælder det action, action og mere action. Heldigvis tager filmen ikke sig selv for seriøs – selvom den har sin del af forventelig amerikansk patriotisme. Helt uden dramatisk pondus er løjerne dog ikke. Særligt forholdet mellem Cale og datteren rammer fine følelser, om end de er noget sødsuppe-sentimentale.

Men ja, det hele kunne nemt blive uudholdeligt, hvis det altså ikke lige var for den veloplagte afvikling af strabadserne. Her er en god dynamik i brugen af action, hvor der veksles engagerende mellem skududvekslinger, håndgemæng og katten-efter-musen-scener. Så selvom der godt kunne være skåret lidt af spilletiden, smyger filmen sig velsmurt gennem sit dumme plot med actionmættet elegance.

Desuden er Channing Tatum en både empatisk og hårdtslående helt – en politisk korrekt John McClane light. Jamie Foxx er mere kæk end præsident-agtig. Nogle vil måske kalde ham fejlcastet, jeg vælger at hoppe med på legen om en præsident, der fyger jokes af, mens han sparker terrorister i hovedet med sine gummisko. James Woods er desuden herligt overspillende som skurk og Joey King cool som datteren.

Nej, jeg er ikke som sådan fan af instruktøren Roland Emmerichs bumlede film. Du ved, de der film, hvor storbyer har det med at blive jævnet med jorden. Tænk bare på titler som 2012, The Day After Tomorrow og Independence Day. Så selvom White House Down er lidt for lang for sit eget bedste og usandsynlighederne af og til er ved at spænde ben for den veloplagte action, er det underholdende at være i selskab Roland Emmerichs automatvåben og eksplosioner.

Filmen – White House Down, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen gør sig upåklageligt på Blu-ray. Både billede og lyd spiller fejlfrit. Farverne er klare og veldefinerede, kontrasten er solid og detaljegraden imponerer. Lydsporet spiller med stor overbevisning, både dynamaik og velbalanceret, hvor både bragende action, dialog og øvrigt lydlandskab fornemt smelter sammen. Ekstramaterialet består af en 14 korte featuretter, der løbet på en times tid til sammen.

Det er ikke de mest dybdegående indslag og der er da også rigeligt med rygklapperi. Men på trods af dette, er det fermt produceret og der er da også flere fine sager at komme efter. Her kommer man omkring alt fra skabelsen af Det Hvide Hus, videre til action, stunts og pistoler samt et kig på tilblivelsen konkrete actionscener, special effects, histoiren og castet. Desværre forbliver det noget overfladisk.

Ekstramateriale 3/6 | Billede 6/6 | Lyd 6/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”White House Down | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 4/6:

Originaltitel: White House Down, USA, 2013
Release: d. 30. januar 2014
Instruktion: Roland Emmerich
Medvirkende: Channing Tatum, Jamie Foxx, Maggie Gyllenhaal, Jason Clarke, Richard Jenkins, James Woods m.fl.
Spilletid: 2 timer 11 min.
Udgiver: Universal Sony Pictures Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

12 YEARS A SLAVE: En slaves umenneskelige rejse gennem piskesmæld i 1840’ernes USA

22. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Det er på ingen måde rart at være vidne til de umenneskeligheder, der finder sted i slavedramet 12 Years a Slave. Det bliver dog heldigvis aldrig patostungt eller Hollywood-melodramatisk. Det er derimod en knugende og grum tur ind i et af den amerikanske histories mest betændte kapitler, hvor de svulstige strygere er fraværende, men dramaet konstant nærværende.

Det er det blandt andet fordi kameraet så godt som aldrig forlader den Solomon Northup, der ellers lever som en fri mand i staten New York med sin kone og børn. Men i nattens mulm og mørke kidnappes han, for i næste nu at finde sig selv i lænker og solgt som kvæg. Frarøvet sin frihed, identitet og familie må han nu forsøge at bevare håbet og troen på, at han igen vil blive en fri mand.

Det er den relativt ukendte Chiwetel Ejiofor, der indtager den rollen som Northup, som i 1840’ernes USA ender som slave på en bomuldsfarm i det sydlige USA. Hans viljestærke og forpinte blik brænder intenst i hver en scene, hvor han på trods af de umenneskelig omstændigheder kæmper for at bevare sin værdighed som menneske. Det er råt fortalt og med en konstant dirrende usikkerhed for Northups skæbne.

Det er samme intensitet, man også finder instruktøren Steve McQueens to øvrige film, det klaustrofobiske sultestrejkedrama Hunger og den nihilistiske Shame om en sexafhængig mands vej mod afgrunden. Med 12 Years a Slave er McQueen rykket et stort skridt op i Hollywoods hierarki, men heldigvis uden at han af den grund har solgt ud eller givet slip på sin kunstneriske integritet.

Ganske vist finder man også Hollywood-stjerner i både større og mindre roller, blandt andet Michael Fassbender som sadistisk slaveejer, Benedict Cumberbatch som en mere human en af slagsen, mens også Brad Pitt støder til som modstander af slaveriet. Så selvom det er Northups historie, der her har filmens udtalte fokus, er slaveriet altså skildret fra flere sider – nuanceret, kontrastfuldt og provokerende.

Filmen er baseret en biografi om Northups sande historie og tager altså ikke de brede panoramiske penselstrøg i brug. Her er det historien om en enkelt mands rystende rejse gennem slavehelvedet, der bringer dette stykke betændte historie nærværende og insisterende op til en nutid, der ikke kan andet end at se fortiden i øjnene, uanset hvor ubegribelig smertelig den end må være.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”12 Years a Slave | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:

Originaltitel:12 Years a Slave, USA, 2014
Premiere: d. 20. februar 2014
Instruktion: Steve McQueen
Medvirkende: Chiwetel Ejiofor, Michael Fassbender, Benedict Cumberbatch, Paul Dano, Garret Dillahunt, Paul Giamatti, Scoot McNairy, Lupita Nyong’o, Adepero Oduye, Sarah Paulson, Brad Pitt m.fl.
Spilletid: min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

20. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: En gruppe amerikanske soldater bliver sendt ind bag fjendens linjer i Afghanistan for at nakke en notorisk Taleban-leder. Men som titlen afslører, er det ikke alle involverede parter, der klarer ærterne – du ved, Lone Survivor. Men sådan er det jo, når det gælder krig, krudt og kugler.

Godt nok ser missionen på papiret overkommelig ud, men de fire amerikanske SEALs ender snart med en hær af bevæbnede Taleban-krigere i nakken i de afghanske bjerge. De forsøger uden held at kalde på forstærkning, så de må nu på egen hånd forsøge at overleve i de ufremkommelige omgivelser, mens kuglerne fyger om ørerne på dem.

Instruktøren Peter Berg underholdt senest med sin bombastiske invasionbasker Battleship, hvor mægtige kanoner, slimede rumvæsner og spektakulære effekter gav den amerikanske krigsmaskine pondus på åbent hav. Denne gang er krigen så hensat til de afghanske bjerge i en langt mere intim actionfilm, der lykkedes med at skabe op til flere både intense og adrenalinpumpende scener.

Men selvom det er action og åbne skudsår, der tager teten, forsøger Peter Berg også at give karaktererne en tyngde. Det lykkedes også ganske fint, selvom de følelsesmæssige nuancer er til at overse, mens den nationalpatriotiske patos står en smule i vejen for et oprigtigt følelsesmæssigt engagement i soldaternes dødskamp, der ellers rulles ud i grum realisme med blodsprøjt og benbrud

Særligt i filmens eftertekst får den amerikanske fane fuld smadder med militærpatos. Filmen er nemlig baseret på en rigtig mission fra 2005, hvorfor Peter Berg lader billederne af de rigtige soldater rulle henover lærredet i en lidt for langtrukken montage, der lugter af klæg propaganda. Ja, de noget klodsede dramaturgiske støvler tramper desværre uskønt henover filmens ellers effektive action.

Men pyt med lidt overgjort amerikaner-patos, for historien om overlevelse og broderskab fungerer ganske fint, selvom filmen vakler en smule klodset og sine steder unødvendigt sentimentalt af sted. Men det indtagende hold med Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster og Eric Bana gør de ujævne løjer værd at følge, hvor adrenalinen da også kommer oprigtigt i sving undervejs.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Lone Survivor | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:

Originaltitel: Lone Survivor, USA, 2013
Premiere: d. 20. februar 2014
Instruktion: Peter Berg
Medvirkende: Mark Wahlberg, Taylor Kitsch, Emile Hirsch, Ben Foster, Eric Bana m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE GRANDMASTER: Poetisk kung fu deler elegante øretæver ud

17. februar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Der deles poetiske håndmadder ud i Wong Kar-wais smukke kung fu-film The Grandmaster. Men bare rolig, du behøver ikke være inkarneret kung fu-fan for at blive revet med af de elegante øretæver og historien om den legendariske kung fu-mester Ip Man. For man kan ikke andet, når først de dynamiske kampe foldes ud i elegant slowmotion og slagene giver genlyd.

Ip Man er for eftertiden blevet kendt som Bruce Lees læremester og som en af det 20. århundredes store kampsportsmestre. Det er han dog endnu ikke blevet, da vi møder ham i filmens begyndelse, hvor han dedikeret træner sin kampsport i 1930’ernes Kina. Hans navn bliver dog kendt vidt og bredt, da han vinder en dyst mellem de syd- og nordkinesiske kampsportsstilarter.

Men alt ændrer sig, da Kina invaderes af Japan – en krig, der sender Ip Man på flugt mod Hong Kong, hvor en gammel flirt og en mulig kærlighed venter. Således væves kampsport, krig, kærlighed og historietime sammen i Wong Kar Wais fascinerende univers med billeder, der bobler af energi og poetisk nostalgi. Det er en dragende kombination, også selvom den ikke hele vejen er lige vellykket forløst.

Historien vakler en smule hist og her, mens ikke alle karakterer får den fylde og det nærvær, man kunne ønske sig. The Grandmasters helt store styrke finder man i de mange pulserende kampe, der opretholder et momentum i selv de mere eftertænksomme passager af filmen, hvor både den historiske baggrund og de menneskelige relationer forsøges givet tyngde og nuancer.

Desværre får følelserne ikke samme pondus som kung fu-kampene, mens historien til tider synes en smule rodet fortalt. Men filmen lever fornemt af sit indtagende univers, hvor Tony Leung er konstant dragende som den eftertænksomme og hårdtslående Ip Man. Zhang Ziyi brænder som det kvindelige modstykke på samme måde igennem med sit insisterende blik og elegante bevægelser.

Men selvom historien og karaktererne har sine ujævnheder, er The Grandmaster på mange måder en medrivende filmoplevelse. Wong Kar-wai, hvis mest kendte film vel er den poetiske kærlighedshistorie In the Mood For Love fra 2000, får nemlig med vanlig sans for billedmagi fængslende udfoldet både kung fu, kærlighed og historietime – hvor det som sagt er kampscenerne, der er det største trækplaster.

Filmen – The Grandmaster, 4/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger desværre intet ekstramateriale med blu-ray-udgivelsen. Billedsiden fungerer derimod ganske fint, dog uden at imponere. Farverne er mættede og billedet detaljerigt, men lider i flere scener desværre også en smule under støj og blødhed. Lydsiden spiller noget bedre med et både dynamisk og velbalanceret mix, hvor både slåskampe og dialog går klart og stærkt igennem.

Ekstramateriale 0/6 | Billede 4/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Grandmaster | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Yi dai zong shi, Hong Kong | China, 2013
Release: d. 13. februar 2013
Instruktion: Wong Kar-Wai
Medvirkende: Tony Leung Chiu-Wai, Ziyi Zhang, Song Hye-Kyo, Chang Chen, Wong Hing-Cheung, Julian Cheung Chi-Lam, Zhao Ben-Shanget m.fl.
Spilletid: 1 time 58 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

GETAWAY: Selena Gomez har forvildet sig ind på Ethan Hawkes ræsende passagersæde

14. februar 2014/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Spænd sikkerhedsselen, for med biluheldet Getaway bliver der brændt gummi af og smadret biler i bunkevis. Desværre får de mange biljagter ikke sat pulsen nævneværdigt i vejret, mens en altid fornøjelig Ethan Hawke gør hvad han kan med det klodsede manuskript og Selena Gomez på fribillet. Nej, hun bliver aldrig troværdig som kvik tøs med en gun. Men hey, her er det bilræs, der er i førersædet.

For meget kan undskyldes i sådanne drønende actionfilm, hvis bare actiondelen fungerer. Det gør den bare for sjældent her. Hawke, der spiller den hårdtpressede eks-racerkører Brent Magna, bliver nemlig tvunget til at stjæle en racerbil og via dens lydanlæg beordret til at udføre diverse hasarderede biljagter af en mystisk mand, der har kidnappet hans kone – og hvis Brent ikke adlyder, dræber de hende.

Et simpelt setup, der lægger vejen åben for højoktan rabalder, hvor en hættebærende Gomez ender i passagersædet for at blive ufrivillig del af den dødelige køretur. Så mens den ene politibil efter den anden slår kollebøtter, eksploderer og totalsmadres, bliver engagementet i løjerne også kørt over. De mange biljagter er uopfindomme og bliver hurtigt monotome.

Hertil kommer de mange – ja, lidt for mange – plothuller og usandsynligheder, som simpelthen er for svære at sluge. Blandt andet bliver der utroligt nok ikke kørt nogle civile i smadder, selvom Brent racer ned igennem befolkede gader, gennem julemarkeder og ind på skøjtebaner. Ligesom Gomez via en iPad pludselig får hacket sig ind og fiflet med de mange kameraer i bilen, der er sat til at overvåge dem.

Hele affæren lugter bare lidt for meget af, at man har haft en lækker racerbil, hvis motorkræfter man gerne vil fremvise, mens man også lige smadrer nogle hundrede politibiler, bare fordi man kan. Men ja, den der ræsende Ford Shelby er da også ret cool – og det siger jeg, som ikke går det fjerneste op i biler.

Men selvom Getaway langt fra er det drønende sus, den gerne vil være, holder den et ok tempo gennem sine alligevel lidt for lange 89 minutter. Men selvom Hawke er god som den forpinte racerkører, ja, filmens lyspunkt, så er det altså ikke nok med et par pøllede flashbacks til at etablere båndet mellem Brent og hans kone. Ja, jeg var hele turen ligeglad med om hun døde eller ej. Øv.

Filmen – Getaway, 2/6:

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er ikke videre medrivende, det er Blu-ray-udgivelsens billed- og lydside til gengæld. Billedet er veldefineret og med velafstemte farver og god detaljegrad, mens lydsporet drøner dynamisk af sted med god bund og fint balancerede niveauer. Ekstramaterialet begrænser sig til fem korte og ligegyldige promoindslag, der overfladisk ser på blandt andet castet, stunts og Ford Shelby’en (i alt 5 min.).

Ekstramateriale 1/6 | Billede 5/6 | Lyd 5/6

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Getaway | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af Blu-ray-udgivelsen 3/6:

Originaltitel: Getaway, USA, 2013
Release: d. 20. januar 2013
Instruktion: Courtney Solomon
Medvirkende: Ethan Hawke, Selena Gomez, Jon Voightm.fl.
Spilletid: 89 min.
Udgiver: Warner Bros. Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

NEBRASKA: Bruce Dern er forrygende som alkoholiseret millionjæger i road movie

12. februar 2014/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Du har helt sikkert modtaget en eller flere af de der fupmails, som påstår, at du har vundet i et og andet eksotisk lotteri. Du har helt sikkert også slettet disse mails. For hvem hopper på den slags? Det gør Woody Grant i Nebraska. Han modtager nemlig et brev om, at han har vundet en million dollars. Derfor begiver han sig med sin søn ud på en road trip for at opkræve de mange penge.

Det er Alexander Payne, der har instrueret – manden bag The Descendants, Sideways og About Schmidt. Ja, så behøver jeg i grunden ikke skrive mere, for at du ved, du skal se filmen. Men lad mig alligevel sætte lidt flere ord på dette fine sort/hvide drama. For som det altid er tilfældet med road movies, er det ikke kun en ydre rejse, der finder sted, men også en indre. Her er således tale om et familiedrama, hvor forholdet mellem far og søn står helt centralt.

For den lettere alkoholiserede og smådemente Woody samt hans forsagte søn David, hvis kæreste lige er skredet, er på hver deres måde endt på en blind vej i livet. Bruce Dern er den på engang forvirrede og stædige Woody, mens Will Forte er den forstående søn, som godt ved, der ikke venter en million for enden af deres tur. Han vil bare gerne tættere på sin far og give ham en god oplevelse i hans livs efterår.

Med Alexander Paynes vanlige sans for at forene oprigtigt og ærligt drama med sort humor og lettere absurde optrin, rulles Nebraska veloplagt ud over de amerikanske veje. Således møder vi blandt andet de smådumme bonderøve i Davids to komiske fætre, da de ankommer hos Woodys bror og kone i hjembyen, Hawthorne i Nebraska, hvor nyheden om milliongevinsten selvfølgelig snart er på alles læber.

Det bliver således til et møde med Woodys fortid, hvor hans alkoholmisbrug, familieproblemer og fejltrin bobler op til overfalden. Det sker blandt andet i mødet med Woodys gamle samarbejdsparter – en lettere intimiderende Stacy Keach – mens Woodys bramfri, men også omsorgsfulde kone har valgt at troppe op hos familien i Nebraska – hun spilles af en skøn og uhøjtidelig June Squibb.

Livet går ikke altid som man havde håbet på – det gælder også for Woody. For han er måske ikke endt der, hvor han havde tænkt sig at ende og har måske valgt den forkerte kærlighed og drukket mere end godt er. Men nogle gange tager livet beslutningerne for en og så må man blot lande på benene, så godt som man nu kan. Og ja, du kan altså roligt lande med begge ben i biografen for at se Nebraska.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nebraska | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:

Originaltitel:Nebraska, USA, 2013
Premiere: d. 13. februar 2014
Instruktion: Alexander Payne
Medvirkende: Bruce Dern, Will Forte, June Squibb, Bob Odenkirk, Stacy Keach m.fl.
Spilletid: 115 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

300: RISE OF AN EMPIRE: Sandaler, sværd og slowmotion er en blodig god kombination

BEHIND THE CANDELABRA: Michael Douglas og Matt Damon er et glimtende skønt par

HENDE: Joaquin Phoenix, kærlighed og kunstig intelligens er en magisk kombination

MONUMENTERNES MÆND: George Clooneys skattejagt i nazi-land er ikke sit stjernecast værdig

WHITE HOUSE DOWN: Det Hvide Hus belejres af terrorister i buldrende dum actionbasker

12 YEARS A SLAVE: En slaves umenneskelige rejse gennem piskesmæld i 1840’ernes USA

LONE SURVIVOR: Mark Wahlberg får røvfuld af Taleban i patostung militærmavepuster

THE GRANDMASTER: Poetisk kung fu deler elegante øretæver ud

GETAWAY: Selena Gomez har forvildet sig ind på Ethan Hawkes ræsende passagersæde

NEBRASKA: Bruce Dern er forrygende som alkoholiseret millionjæger i road movie

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV