Anmeldelser – Side 67 – Filmskribenten

Johnny Depp kommer på dybt vand i Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge

24. maj 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Piraterierne med Johnny Depp som den excentriske piratkaptajn Jack Sparrow har lagt i dødvande siden 2011, hvor han senest stak til søs. Nu er han så tilbage med den dødvandetrædende Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge, hvor han gøres selskab af en herligt gusten Javier Bardem i en olm skurkerolle.

Men selvom Javier Bardem er et herlig klamt bekendtskab, mens der også – vanen tro – diskes op med spektakulære scenerier, så sejler denne omgang piratunderholdning i ring og får aldrig for alvor vind i sejlene. Historien er ikke rigtigt vedkommende og karaktergalleriet får aldrig for alvor tyngde, men forbliver statister i filmens jagt på bombastiske søslag og effektmageri.

Plottet siger du? Sådan helt kort, er det noget med, at den sortslimsklamme spøgelseskaptajn Salazar vil hævne sig på Jack – ja, slå ham ihjel – sammen med alle øvrige pirater. For at Jack kan undslippe med livet i behold må han få fat på Poseidons myteomspundne trefork. I jagten på den slår han sig mere eller mindre modvilligt sammen med astronomen Carina Smyth samt den handlekraftige sømand Henry.

Desværre får kampen mellem Sparrow og Salazar ikke nævneværdig dramatisk tyngde eller nok intenst nærvær til, at jeg rigtigt bekymrer mig om nogen af de to herrer og deres splid. Sådan går det desværre også mere eller mindre for resten af karaktererne, hvor ingen rigtigt får fat i mig eller giver fortællingen menneskelig ballast.

Johnny Depp forsøger atter på at være charmerende og alt for meget som Jack Sparrow, men han går en smule i tomgang uden videre mindeværdige scener. Bortset måske fra åbningsscenen – et fejlslået bankkup, der tumler sig ivrigt gennem en by. Geoffrey Rush er ligeledes tilbage som Barbossa – og ja, han har den gravitas filmen ellers er noget fattig på.

Javier Bardem leverer som nævnt et herligt ækelt skurkeportræt, men får aldrig rigtig fodfæste i den rodede fortalte historie, hvor Brenton Thwaites som den gæve Henry forbliver glat, mens der er mere spark og liv i Kaya Scodelario som den gæve Carina Smyth. Men overordnet forbliver Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge for uvedkommende til, at jeg gribes af filmens af og til ellers ganske storladne søslag og effektivt opsatte actionscener.

– Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge får 2 ud af 6 stjerner:

– Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge har premiere den 24. Maj 2017.

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

24. maj 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ok folkens, med Ben Wheatleys pistolglade Free Fire er der tale om et simpelt, men effektivt setup. En flok mere eller mindre suspekte typer mødes et skummelt sted for gøre en våbenhandel. Det går naturligvis ikke som smurt, så snart står den på skududvekslinger og en jagt på overlevelse samt de mange penge, der skulle være brugt på automatvåben.

Året er 1978 og vi befinder os i Boston, så tøjet matcher tiden med brede flipper, bakkenbarter og overskæg, mens John Denver spiller på anlægget. Tidsbilledet rammes således fint på hovedet, mens det desværre halter lidt mere med en engagerende historie og ditto karakterer samt mere medrivende og intenst gribende skuddueller.

For desværre får filmen aldrig for alvor vundet det højspændte momentum, der ellers forsøges indfanget efterhånden som løjerne tager til, mens den ilagte sorte humor dog fint kommer i spil, når først the shit goes down. Det er brutalt og da også ganske morsomt, når den ene kugle efter den anden fyger gennem luften og rammer den ene efter den anden.

Men filmen taber luft undervejs, da der ikke rigtigt kommer skub i historien og de indbyrdes stridigheder, der splitter grupperingerne op og spiller dem ud mod hinanden. Desuden så udspiller løjerne sig kun på én location, nemlig i en gammel lagerbygning, hvilket desværre mere er med til at få det hele til at gå lidt i tomgang, mere end at skabe intens og klaustrofobisk action.

Der er dog bestemt gode takter i både skuddueller og den sorte humor, mens der da også er et par veloplagte præstationer i castet, uden at nogen sådan rigtigt skinner igennem og tager teten med dramatisk ballast i denne noget kaloriefattige pistoler-og-sort-humor-action-komedie. Men blandt andre er Sharlto Copley dejlig excentrisk som Vernon, der går en del op i sit udseende, mens også Armie Hammer som den kølige Ord leverer lidt 70’er coolness med fuldskæg.

Brie Larson er solid og stålsat som eneste kvinde i hanegården, mens en overskægsbærende Cillian Murphy blot er cool og så bidrager Michael Smiley med lidt herlig hysteriskhed. Men karaktererne er for uinteressante til at bære den ligeledes noget tynde historie – men ellers potente præmis – i mål. End ikke de lange actionscener mønstrer spænding af nævneværdig karakter, men dog holdes action-pumperne og humoren nok i gang til at løjerne lander på middel.

– Free Fire får 3 ud af 6 stjerner:

– Free Fire har premiere den 24. maj 2017. 

ALIEN: COVENANT: Blodige rumbæster langt ude i rummet

17. maj 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Så er det igen tid til at vende tilbage til det store verdensrum, hvor ingen har kunnet høre dig skrige siden Ridley Scotts banebrydende Alien fra 1979. For med Alien: Covenant er det legendariske rumbæst blodigt tilbage på ny ballade. Atter med Ridley Scott i instruktørstolen.

Det slipper han overvejende godt fra. I hvert fald bedre end størstedelen af de medvirkende, der ikke overraskende må lade livet på blodskvulpnede vis. For besætningen ombord på koloniskibet Covenant får røven på komedie, da de lander på en fremmed planet for lige at tjekke, om den kunne være værd at bosætte sig på. Og nej, det kan den ikke. Fordi rummonster, du ved…

Det er den hurtige måde at sætte filmen op på. Mere behøver du egenlig heller ikke at vide, før du spænder rumhjelmen og tager en tur med Covenant. For ja, jeg vil anbefale dig at tage afsted, også selvom Ridley Scott snubler lidt rundt i sin historie, ikke får etableret det mest spændende karaktergalleri eller forløser sit rummonstermareridt lige medrivende hele vejen… men men men.

For på trods af historiemæssige snublerier samt desværre ikke videre veloptegnede og engagerende karakterer, så lander monstereskapaderne på sine blodige fødder gang på gang, selvom bæstet snubler af og til. Det er blandt andet selve universet, der holder filmen flot og medrivende oven vande med sine både smukke og gruopvækkende fremtidstableauer.

Lige fra koloniskibets klaustrofobiske indre til den mystiske planets fremmede fauna og svimlende landskaber af regnvådt mareridt. Et helstøbt univers af blodig horror og iskold grumhed, som jeg filmen igennem ikke havde lyst til at forlade – og da slet ikke, når lortet i den grad brænder på for vores kære besætning på afveje.

Her finder man blandt andre Michael Fassbender tilbage i sin droideskikkelse, der med køligt overblik går stoisk og hemmelighedfuld gennem monsterballaden. Katherine Waterston er den både stærke og følsomme heltinde, der ikke rigtigt får lov til at tage ejerskab over løjerne før det næsten er for sent til for alvor at engageres i hendes karakter. Sådan er det desværre med castet generelt, hvor ingen sådan for alvor tager den følelsesmæssige tete i historien.

Heldigvis er Ridley Scott en mere end solid instruktør, der med op til flere velkoreograferede og blodspruttende rædselsscener banker både monsteraction samt også en smule mere subtil horror ind under huden på mig. Det er dog den mere udbasunerede del af gruen, der bider sig mest fast i denne ombæring – sammen med det dragende univers af fremmede verdener og glubske væsner.

Filmen udspiller sig 10 år efter Prometheus – og denne gang udvikler Ridley Scott ligeledes på Alien-universet. Ikke nødvendigvis lige vellykket, men stadig med interessante idéer i spil, så som småting som menneskets oprindelse og plads i universet. Der hvor Alien: Covenant dog excellerer er i sin både nærgående grumme intimitet samt bombastiske action i mødet mellem monster og menneske. Lagt ude i rummet, hvor vi alle fortsat må skrige forgæves efter at blive hørt.

– Alien: Covenant får 4 ud af 6 stjerner:

– Alien: Covenant får biografpremiere over hele landet den 18. maj 2017.

HELL OR HIGH WATER: Texas-tørre bankkup og en snu ranger 

5. maj 2017/i Anmeldelser, Streaming /af Bjarke Friis Kristensen

Streaming-anmeldelse: Den står på benhårde bankkup og en snarrådig ranger i hælene på de to bankrøvere og brødre, der systematisk røver bank på bank i Hell or High Water. Det er Chris Pine og Ben Foster, der leder an som bankrøver-brødrene, som er forskellige som dag og nat, mens en stoisk rolig Jeff Bridges indtager rollen som rangeren.

Alle er de slidte af livets hårde gang i det solvarme og konstant støvede Texas, hvor alle emmer af levet liv og solen bager ubarmhjertigt ned på fattigdom og forfald, mens de ringe kun bliver rigere. Det er da heller ikke just af et ondt hjerte, at de to brødre røver banker. Det gør de for økonomisk at kunne rede familiens ranch.

Sådan helt groft sagt. For her er mere i spil, i denne engagerende og velorkestrerede neo-western end blot bankkup, adrenalinsus og en tålmodig ranger. Det handler også om familie, om brødre og om at give noget bedre videre til sine børn. Nå ja, og om at give en finger til storkapitalen og de grådige banker, der udsulter de i forvejen udsultede.

Det er dog i høj grad kemien mellem Chris Pine og Ben Foster, der bærer en stor del af filmen hjem. Her med Chris Pine som den fraskilte, kontrollerede og mutte far, mens Ben Foster er stik modsat, som broderen, der lige er kommet ud af fængsel – impulsiv, slagsbror og sniksnakkende. Der er spændstig energi mellem de to – og man forstår deres bånd på trods af forskellighederne.

Jeff Bridges er i vanlig tilbagelænet stil en fornøjelse at følge, mens han følger i fodsporene på de to brødre. Hele tiden tørt jokende om sin makker og med en karismatisk tilstedeværelse på sin egen rolige facon – en værdig modstander og modpol til de to brødre, der synes at være mere og mere på spande, som deres røverier skrider frem.

Hell or High Water er ganske enkelt en særdeles velfortalt lille historie, som med potente bankrøverier undervejs river godt op i det tørre Texas’ ellers rolige væsen. Hertil kommer de solide skuespillere, som leverer lige præcis det, der skal til for, at jeg er med dem hele vejen frem mod finalen og det intense sidste akt, som der fornemt bygges et crescendo op til.

– Hell or High Water kan ses hos Blockbuster.dk lige her.

Guardians of the Galaxy Vol. 2 leverer kulørte rumstrabadser, der desværre snubler over sig selv

27. april 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

  Biografanmeldelse: Så skal galaksen atter reddes, når Peter Quill aka Star-Lord og resten af den umage flok af rumhelte er tilbage med en ny og kulørt omgang rumballade med Guardians of the Galaxy Vol. 2. En rumopera, der ligeså meget handler om at høre til og at finde sig selv som om slimede monstre og energiske rumskibskampe.

Desværre drukner de ellers muntre eskapader og en i udgangspunktet dramatisk kerne i en mudret historie, der vil for meget, men kan for lidt. Der er ellers lagt op til et engagerende drama med den (selv)refererende og quirky hurmor, der blev etableret med den første film.

For denne gang er ingen ringere end Kurt Russell kommet med ombord som Peter Quills long lost father. Ja, et far-og-søn-genforenet-drama, der dog falder noget fladt til jorden i rækken af plottråde, hvor ingen rigtigt synes for alvor at få fat.

Her er blandt andet også familie-skærmydsler hos Zoe Saldanas grønne Gamora, som har et noget anstrengt forhold til sin søster. For hey, der skal jo lige lægges op til andre indslag i det fortsat voksende Marvel-univers. Hertil kommer en del andre sidehistorier og karakterer, der skal udvikles på.

Dette store bæst af en film ender desværre derfor også med at snuble over sig selv. Heldigvis er flokken af karakterer fortsat godt og muntert selskab, selvom humoren til tider kører lidt i tomgang, hvor også de samme jokes går igen. Som eksempelvis en David Hasselhoff-joke, der trækkes i langdrag – og som i grunden synes noget forældet.

Men det til trods, er det med veloplagte præstationer i de kulørte roller, hvor alle ser ud til at have a good old time – og det smitter heldigvis. Chris Pratt leder an som den rappe Peter Quill, der tumler med fader-problemer, mens Zoe Saldana atter er stærk og cool som Gamora. Dave Bautista stjæler atter billedet som den muskuløse Drax, som leverer op til flere herligt tørre og underspillede punch-lines.

Bradley Cooper er igen den iltre og skydeglade vaskebjørn Rocket og så er Vin Diesel igen stemmen bag den her nuttede Groot. En umage flok, der fortsat fint supplerer hinanden. For mig er det dog Michael Rookers karakter som onde skråstreg gode Yondu, der på det nærmeste er det mest interessante bekendtskab i denne omgang – fanget mellem skurk og faderfigur for Peter Quill.

Men Yondo drukner som de andre plottråde i hinanden og en spilletid, der desværre er længere end de muntre strabadser har godt af. Med en finale, der aldrig får den følelsesmæssige vægt, som ellers ligger potent i historien. Vi har altså at gøre med en 2’er, der vil meget, men ikke magter at samle sin mange tråde til en medrivende helhed.

Historien – eller rettere historier – engagerer mig ganske enkelt ikke nok til for alvor at bekymre mig om rum-strabadsernes udfald. Men på trods af en rodet og ikke videre medrivende historie, er der nok af sjovt spjæt i persongalleriet til, at det hele glider bombastisk, farvestrålende og ok underholdende ned. Ja, jeg ser trods alt frem til en 3’er.

– Guardians of the Galaxy Vol. 2 får 3 ud af 6 stjerner:

  - Guardians of the Galaxy Vol. 2 har premiere den 27. april 2017.

THE HANDMAIDEN: Pirrende, sensuel og delikat trekantsdrama fra Park Chan-wook

12. april 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Glæd dig til Park Chan-wooks nyeste og forførende film The Handmaiden. Hvorfor? Jo, fordi den leverer en spændstig historie, der pirrende leger med publikums forventninger i et spindelvæv af liderlighed, lyster, intriger og rænkespil.

Og fordi, der her åbnes op for et forbilledlig smukt univers af prægtige huse, svulstige tableauer og forførende kameraarbejde. Ja, det er form og indhold i smukkeste forening. Sådan!

Intet er dog helt, hvad det giver sig ud for i The Handmaiden. Men filmens plotkrøllende krumspring skal ikke afsløres her, men naturligvis opleves på det store lærred. Historiens udgangspunkt kan jeg dog godt lige ridse op.

Vi befinder os i 1930’ernes japansk-besatte Korea. Her ansættes Sookee som tjenestepige for Hideko – en japansk rigmandsdatter, der lever et tilbagetrukket liv på i et prægtigt palæ langt fra alting. Men som man allerede ved fra filmens start, er Sookee ikke bare en tjenestepige, men derimod med i et svindelnummer.

Hun skal nemlig få Hideko til at falde for sin svindler af en arbejdsgiver, så han kan få del i den enorme familieformue. Som en muldvarp bag fjendens linjer er banen således kridtet fordækt op for Sookee og hendes forhold til rigmandsdatteren. Jeg kan dog godt uden at afsløre for meget sige, at alt naturligvis ikke går efter svindlernes plan.

I et sindrigt net af forførelse, passion, magtkampe og følelser – ikke mindst de forbudte – folder Chan-wook Park således sit delikate trekantsdrama ud, mens jeg drages ind i historien af blandt andet de svævende og voyeur-agtige kamerabevægelser rundt i ejendommens både dystre, detaljerige og smukke indre samt ydre.

Som et sultent og mægtigt dyr af gammelt træ og blankt glas, synes huset af sluge både mig og dets beboere, hvor hemmelighederne sitrer lige under overfladen og i boligens hengemte indre.

Her er altså andet og mere i spil end den i øvrigt grundlæggende fængslende historie. Det er også en visuel fortælling og billedrig oplevelse i sig selv, som snor sig rundt om mig, mens safterne stiger og hvor volden venter tungt og grumt i kulissen klar til at springe ud i fuldt vigør.

Det er dog ikke kun visuelt og historiemæssigt, det er svært ikke at blive forført, for også de medvirkende fletter sig fornemt ind i de intrigante eskapader.

Min-hee Kim er den naive og smukke rigmandsdatter, mens Tae-ri Kim er sart, handlekraftig og snedig som Sookee. Jung-woo Ha er måske en kende karikeret, men bestemt med solid bejler-pondus som svindleren – og så er Jin-woong Jo både herligt skummel, slibrig og mystisk som Hidekos besidderiske og bogglade onkel.

Park Chan-wook har med The Handmaiden ganske enkelt begået et på flere planer medrivende drama, der slugte mig med sin glubske appetit på at dupere visuelt og fortælle en passionsfyldt historie, der driller sit publikum med overraskende krumspring og sindrige detaljer.

– The Handmaiden får 5 ud af 6 stjerner:  

– The Handmaiden har biografpremiere den 12. april 2017.

Rogue One – A Star Wars Story: Velkommen til en rå, beskidt og gritty stjernekrig

7. april 2017/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Jeg er ikke som sådan en die hard Star Wars-fan, meeen… jeg elsker universet og filmene (primært de tre originale, that is). Ja, jeg kunne også virkeligt godt lide The Force Awakens – og jeg så bestemt frem til et gensyn med Rogue One, der nu lander på en 2-disc-Blu-ray-udgivelse.

For jeg så bestemt frem til Rogue One: A Star Wars Story. Blandt andet fordi, det er en prequel og stand alone-film, der således introducerer en række nye karakterer, man ikke kender fra den ellers elskede kanon af film. For hvor ville universet nu tages hen?

Lad mig da bare med det samme afsløre, at jeg er begejstret for denne nye omgang stjernekrig. En langt mere beskidt, rå og gritty udgave af universet end hidtil set på film. Og det fungerer med både tung regn og dystre settings.

Nå ja, der er godt nok også lige den der palmefyldte sandstrand, der lægger krop til en medrivende krigsscene med både store eksplosioner og store Imperial Walkers. Det fungerer så absolut også i al sin krigshektiske iscenesættelse.

Men hvad handler filmen – der essentielt er en krigsfilm – så egentlig om? Jo , det er kort fortalt historien om en gruppe rebeller, der står sammen på en yderst farefuld mission om at få fat på planerne til Dødsstjernen. For herved at finde frem til, hvorledes masseødelæggelsesvåbenet kan destrueres.

I front finder man Felicity Jones og Diego Luna som henholdsvis den stålsatte Jyn Erso og den handlekraftige Cassian Andor. En spændende duo med en god dynamik. De bakkes op af Alan Tudyk som den rationelle robot K-2SO, der ligeledes står for fint underspillede comic relief-momenter.

På antagonistsiden finder men blandt andre en herligt ond og slesk Ben Mendelsohn, mens Mads Mikkelsen gør god figur som den tvetydige Galen Erso. Og så er selveste Darth Vader også tilbage i en mindre, men dog ærefrygtindgydende og afgørende rolle.

Endvidere er der en række bikarakterer, der desværre ikke alle rammer lige rent ind, men som i det mindste tilsammen udgør fin broget flok, hvor man føler, at der er levet liv bag deres brugte ydre og slidte tøj.

Det er altså lykkedes den relativt uprøvede instruktør Gareth Edwards – der har low budget monsterfilmen Monsters samt big budget monsterfilmen Godzilla under bæltet – at bringe Star Wars-universet medrivende til live i en mere rå og brutal version.

Det klæder bestemt stjernekrigen, der er intens, mens ’on a mission’-plottet fint skubber sig engagerende frem gennem galaksen. Fra planet til planet. Fra rebellernes undertippede hold til det onde imperiums magtfulde tinder.

Så selvom historien af og til vakler lidt og ikke alle karakterer er lige velafstemt leveret, så er universet med blandt andet sine flotte, eventyrlige og detaljerede locations i en fjern galakse langt væk hele vejen medrivende at være en del af.

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmen gør sig desuden forrygende på Blu-ray. Billedet står veldefineret, klart og med god kontrast, mens det dynamiske lydspor er medrivende og med velbalancerede niveauer. Hertil kommer en virkelig fin omgang ekstramateriale på denne 2-disc-udgivelse, hvor man blandt andet kan dykke ned universets forskellige historier – fra druider videre til rebellen Jyn og flere af filmens karakterer samt emperiet. Man får også indblik i filmens look samt filmens forbindelser ud i Star Wars-universet. Rent guf og en virkelig solid og forførende udgivelse.

– Rogue One – A Star Wars Story får 5 ud af 6 stjerner:

– Rogue One – A Star Wars Story udkommer den 10. april 2017.

[tabgroup][tab title=”Rogue One – A Star Wars Story | Blu-ray”]
Titel: Rogue One – A Star Wars Story, 2016
Release: den 10. april 2017
Instruktion: Gareth Edwards
Medvirkende: Felicity Jones, Diego Luna, Ben Mendelsohn, Donnie Yen, Alan Tudyk, Riz Ahmed, Jiang Wen, Forest Whitaker, Mads Mikkelsen m.fl.
Spilletid: 135 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

GHOST IN THE SHELL: Futuristiske Scarlett Johansson er fanget mellem menneske og maskine

6. april 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Ja, jeg nok skal afholde mig fra at sammenligne den nye Ghost in the Shell med sit animerede og japanske forlæg. For en film skal og bør kunne stå alene. Det kan den her da også. Desværre er det bare ikke en videre medrivende omgang futuristisk action tilsat eksistentielle problematikker, der her langes neonbelyst over CGI-disken.

Fremtidens megaby er ellers malet flot op i al sin arkitektoniske fremsyn med enorme lysreklamer og blinkende neonskilte. Men selvom fremtidsformen sine steder er flot realiseret, så falder filmen halvsvagt sammen om en historie, der aldrig for alvor engagerer samt med en række karakterer, jeg aldrig rigtigt kommer ind under huden på.

I front for fremtidseskapaderne finder man ellers en futuristisk potent Scarlett Johansson, der er fanget mellem menneske og maskine. Hun indtager nemlig rollen som Major, der efter en ulykke er blevet forvandlet til den såkaldt perfekte soldat. Den første af sin slags – med en artificial og cyper-forbedret krop tilsat hendes menneskelige sind og hjerne. Ustoppelig, intuitiv og reflekterende.

Således er den såkaldt cyper-forbedrede Major klar til at jagte kriminelle sammen med sit team, hvor man ved hendes side finder en pumpet Pilou Asbæk i rollen som Batou med afbleget hår og forbedrede robotøjne. Major og resten af holdet kommer snart på færden af den farlige Kuze. Han hacker sig nemlig ind i hjernen på folk og truer hermed også Hanka Corporation, der skabte Major.

Der er altså lagt op til futuristisk action og eksistentielle tematikker blandt andet om, hvad det vil sige at være menneske. Det er i hvert fald den slags tanker, som Major i sin nye krop går og slås med. Men disse temaer får bare ikke rigtigt tyngde eller nuancer nok til at pirre min hjerneaktivitet nævneværdigt. Det samme gør sig desværre også gældende for flere af actionscenerne.

For godt nok leveres der nogle ganske effektive skuddueller og håndgemæng, men der er også rodede forløste kampe, der ikke sådan rigtigt river mig med eller ind i filmens fremtidsvision. Men når Ghost in the Shell alligevel ikke helt falder igennem, så er det takket være et ganske flot univers og lige nøjagtigt nok spark i actiondelen til, at eskapaderne kommer helt ok i mål.

– Ghost in the Shell får 3 ud af 6 stjerner:

– Ghost in the Shell har biografpremiere den 6. april 2017.

‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’ er fyldt med fantasidyr i fejende flot 4K Ultra HD

3. april 2017/i Anmeldelser, Blu-ray-anbefaling, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

4K Ultra HD + Blu-ray: Lige som du troede, at der ikke kunne klemmes mere ud af Harry Potter-franchisen lander Fantastic Beasts and Where to Find Them – og tak for det det. Nu er denne forhistorie til de velkendte Potter-eventyr landet på det forrygende flotte 4K Ultra HD-format, hvor det veloplagte, fortryllende flotte og medrivende univers af magi og fantasidyr aldrig har set bedre ud, mens også det dynamiske lydspor er både medrivende og engagerende. Helt forrygende!

Filmen er som bogforlægget skrevet af Potter-forfatterinden J.K. Rowling – og forude venter fire film mere. Denne første i rækken udspiller sig i tiden før den velkendte Potter-serie – nemlig i New York anno 1926. Her ankommer forfatter og troldmand Newt Scamander i sin jagt på fantastiske skabninger til sin bog. Den bog som Harry Potter læser mange år senere.

Uheldigvis slipper nogle af disse fantasifulde væsner løs – og så er den kejtede troldmænd på den, da menneskene intet må vide om den magiske verden, som eller befinder sig lige for næsen af dem. Samtidig lurer mørke kræfter i kulissen, der truer ikke kun troldmændenes verden, men også menneskenes. Således får Newt rodet sig ind i et vildt ridt mellem eventyrlige dyr og mørke kræfter.

Eddie Redmayne indtager med sær charme og introvert mine rollen som Newt. Som sidekick finder man Katherine Waterston som den søde heks Goldstein og Alison Sudol som hendes flirtende tankelæser-søster. Dan Fogler balancerer fint at være comic relief i form af det buttede menneske Jacob Kowalski, som ved et uheld forvilder sig ind i magiens verden, hvor han slet ikke hører hjemme.

David Yates, der instruerede de fire sidste Harry Potter-film, sidder i instruktørstolen – som han også gør på de kommende film i serien. Ja, universet er i sikre hænder, og man mærker da også en genkendelsens glæde ved at træde ind i filmens univers, der fortryller mig med sin sirlige detaljegrad og fantastiske skabninger, der boltrer sig medrivende i New Yorks gader.

For det er i høj grad selve universet med sine trylleformularer og sære dyr, der for mit vedkommende bærer filmen, da historien i sig selv ikke er den mest ophidsende. Flere af karakterer kommer heller ikke just helt til deres ret, men kridtes mest af alt op til fremtidige eventyr. Men fred med det, for jeg ser frem til flere eventyr efter denne flotte og ganske medrivende appetitvækker

Super flot 4K Ultra HD-udgivelse med Blu-ray og fint ekstramateriale:
Denne forrygende flotte og yderst vellydende 4K Ultra HD-udgivelse gengiver eventyret helt vildt godt med sirlige detaljegrad og en medrivende lydside. Hertil kommer over en times ekstramateriale, der giver et indblik i filmens univers og tilblivelse, blandt andet med kig på karaktererne og deres baggrundshistorier videre til filmens locations samt Newt, slettede scener og meget mere.

– Fantastic Beasts and Where to Find Them udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD + Blu-ray den 30. marts 2017.

GET OUT: Et paranoiafyldt møde med svigerforældrene

30. marts 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: De fleste kender vel til det der med at skulle møde svigerforældrene for første gang. Det kan være en nervepirrende oplevelse – og måske endda også en udfordring. Det bliver det i hvert fald for Chris i den forrygende intense og potent underspillede horror-mystery-thriller Get Out, der langt fra er det kedelige familiedrama, plakaten ellers godt kunne ligne.

Tværtimod er her tale om en yderst veldrejet og legesyg genrebastard. For udover at være et grundlæggende spændende bekendtskab, mikser Get Out også skarpe, vittige og udfordrende sociale kommentarer samt ikke mindst veldrejede raceproblematikker, fordomme og dilemmaer i den allerede vildt medrivende gryde af engagerende paranoia.

På overfladen er alt dog tilsyneladende fryd og gammen hos de velhavende og hvide svigerforældre. Men gemmer der sig noget sinistert bag det pæne, velmenende og joviale ydre? Eller er det i virkeligheden bare Chris, der får bygget bange anelser op ud af intet, fordi han er nervøs ved at være den eneste sorte i selskabet? Altså lige udover de ligeledes sorte tjenestefolk.

Det er blandt andet netop balancegangen mellem det normale på den ene side og på den anden side Chris’ tiltagende paranoia, som den spillefilmsdebuterende instruktør Jordan Peele så fornemt forløser og medrivende mestrer i Get Out. Som eksempelvis når Chris synes, at han betragtes på en underlig måde af husets øvrige gæster ved en stor og hvid komsammen. Men hvorfor underligt?

Det er således urovækkende underspillet og med subtile forvarsler, at filmen folder sig elegant og gribende ud – i takt med, at opholdet hos svigerforældrene kun synes at blive mere og mere mystisk. Men præcist hvad, der synes at være på færde bag facaden er ikke sådan for Chris – eller mig – at sætte fingeren på. Jeg er derfor også med i både paranoiaen og tvivlen hos Chris hele vejen. Forrygende!

Daniel Kaluuya har som Chris en umiddelbar likeability, der gøder jorden for min indlevelse, mens han også nuanceret portrætterer det at være akavet midtpunkt – både når det kommer til andres og egne fordomme. Allison Williams er sød og sej som den støttende kæreste Rose, mens Bradley Whitford og Catherine Keener som svigerforældrene formår at indgyde både kærlighed og ubehag alt efter, om det er Chris’ paranoia, der har overtaget modsat kærestens beroligende ord.

Du bør dog vide så lidt som muligt, inden du ser Get Out. For ja, du skal naturligvis se den. Filmen lever nemlig – udover af sin velformulerede paranoia – også af sine veldoserede overraskelser samt plotmæssige ledetråde, der både viser en på rette vej og ikke mindst på afveje. Så ja, drop filmens trailer og andres omtaler. Stol i stedet blot på mig, når jeg siger, at Get Out for mit vedkommende er en af årets hidtil bedste filmoplevelser.

– Get Out får 5 ud af 6 stjerner:

5_6 - stars

– Get Out har biografpremiere den 30. marts 2017.

Johnny Depp kommer på dybt vand i Pirates of the Caribbean: Salazar’s Revenge

FREE FIRE: Vildt mange pistoler og vildt mange dumme beslutninger

ALIEN: COVENANT: Blodige rumbæster langt ude i rummet

HELL OR HIGH WATER: Texas-tørre bankkup og en snu ranger

Guardians of the Galaxy Vol. 2 leverer kulørte rumstrabadser, der desværre snubler over sig selv

THE HANDMAIDEN: Pirrende, sensuel og delikat trekantsdrama fra Park Chan-wook

Rogue One – A Star Wars Story: Velkommen til en rå, beskidt og gritty stjernekrig

GHOST IN THE SHELL: Futuristiske Scarlett Johansson er fanget mellem menneske og maskine

‘Fantastic Beasts and Where to Find Them’ er fyldt med fantasidyr i fejende flot 4K Ultra HD

GET OUT: Et paranoiafyldt møde med svigerforældrene

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV