TRON: LEGACY: Visuelt imponerende eventyr bøjet i neon

/i /af

Knap 30 år efter det startede med banebrydende computer-effekter i den neon-lysende TRON fra 1982, vender Jeff Bridges tilbage til det fascinerende univers som computergeniet Kevin Flynn i TRON: Legacy. De svedige motorcykler er også tilbage og et i den grad opgraderet visuelt look samt et cool soundtrack af Daft Punk.
Der går mere end 20 år fra Flynns mystiske forsvinden til hans søn Sam (Garrett Hedlund) modtager en underlig besked. Det fører ham til sin fars hemmelige kontor – og pludselig er han blevet transporteret ind i det digitale TRON-univers, hvor hans far har befundet sig de sidste mange år. Her må Sam bekæmpe den onde Clu, der har taget magten og samtidig redde sig selv og sin far.

TRON: Legacy er ’eye candy’ i stor stil. Den imponerende arkitektur, de fræsende motorcykler og svimlende kampe i kæmpe-arenaer tager pusten fra en. Det er en sand fryd at være vidne til dette overvældende bombardement af lys og lyd. Desværre har historien ikke samme pondus, selvom bl.a. både Bridges og Hedlund gør en god figur.

Bridges er tilbagelænet og cool som Flynn, mens Hedlund fint leverer drenget charme og kækhed. De to er gode sammen og giver det digitale univers en fin menneskelig dimension. Deres ’far-og-søn-forhold’ kryber dog helt ind under huden. Men universet er hele vejen dragende, castet farverigt og historien lige interessant nok til at man tilgiver filmens en smule træge afvikling hen imod slutningen.

Filmen: 4/6

Ekstramateriale, billede og lyd:
Som nævnt er filmen en visuel fornøjelse – også i 2D – og Blu-ray-udgivelsens tekniske aspekter skuffer bestemt ikke. Her flyver det neonlys-besatte TRON-univers ualmindeligt imponerende over skærmen – skarpt, detaljeret og farvemættet. Lydsporet matcher billedsiden med fine niveauer og medrivende panoreringer.

Man finder desuden en stak ekstra-features med en samlet spilletid på små 50 min. Mest interessant er de, der ser på filmens visuelle univers og skabelse, hvordan filmen kom i produktion og en sjov fiktiv dokumentar, der beskriver reaktionerne på Flynns forsvinden. Herudover er der bl.a. også den ultra-svedige Daft Punk-musikvideo Derezzed, en præsentation af castet og en pre-visualisering af universet.

Billede: 6/6 | Lyd: 6/6 | Ekstramateriale: 3/6
[tabgroup][tab title=”TRON: Legacy | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6


Originaltitel: TRON: Legacy, USA, 2010.
Instruktion: Joseph Kosinski
Medvirkende: Jeff Bridges, Garrett Hedlund, Olivia Wilde, Bruce Boxleitner, Michael Sheen m.fl.
Spilletid: 2 timer 5 min.
Udgiver: Walt Disney Studios Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

’Taxi Driver’ er stadig en fantastisk film

/i /af

Der dukker flere og flere ældre klassikere op på Blu-ray her i landet. Det er dog ikke alle, der kræses lige meget om. Men udgivelsen af Martin Scorseses mesterværk Taxi Driver fra 1976 har fået en superflot restaurering og så medfølger der samtidig en stak spændende ekstramateriale.

Selv hvis man endnu ikke har haft fornøjelsen af filmen, så kender de fleste det udødelig citat ”You talkin’ to me?”, hvor Robert De Niro i skikkelse af den psykotiske taxi-chauffør og Vietnam-veteran Travis Bickle øver sig i at være ’tough guy’ foran spejlet. Hans rejse ind i vanviddet og rundt i New Yorks mørklagte gader er stadig en formidabel og foruroligende historie om isolation, ensomhed og utilpassethed.

De Niro giver en af sine bedste og mest ikoniske præstationer som den søvnløse og desillusionerede chauffør, mens en ung Jodie Foster spiller den rappe 12-årige prostituerede Iris, som Bickle forsøger at få væk fra gaden. Hertil kommer flere mindeværdige roller, bl.a. en sød Cybill Shepherd, som Bickle har et godt øje til og Harvey Keitel som langhåret alfons.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

På vild troldejagt i Norges skove

/i /af

Ja, der findes trolde i Norge – og de er store og farlige. Med den underholdende Troldjægeren har vi beviset. Filmen er nemlig klippet sammen af tre studerendes billedmateriale, der ifølge filmens introtekst er fundet efter deres forsvinden i de norske skove. Her var de i gang med en dokumentarfilm om krybskytteri, men endte i stedet med en jagt på og flugt fra ildelugtende trolde.

Vi befinder os altså i samme ’mockumentary’- eller ’found footage’-genre, som man bl.a. kender det fra The Blair Witch Project, der for alvor satte skub i det håndholdte greb på en fiktiv historie. Senest har vi bl.a. fået monstre med Cloverfield, zombier i den spanske [Rec] og nu vil Norge altså også lege med – og det gør de godt.

For selvom her er tale om en ’dokumentarfilm’, så snydes man bestemt ikke for voldsom og veliscenesat trolde-action. Heldigvis. Her er med andre ord ikke blot tale om lyde i mørket og rystede træer i horisonten. Nej, inden filmen nærmest når op i gear, har vi set den første fæle trold – og så er man altså hooked på mere, ligesom de tre studerende, der følger i hælene på troldejægeren Hans.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Herlig postapokalyptisk smadderkasse anno 1983

/i /af

Det går ikke stille for sig, når den postapokalyptiske smadderkasse 2019: After the Fall of New York ruller sig ud til tonerne af et labert synthscore. Her bevæger vi os tempofyldt gennem en verden lagt i ruiner af en atomkatastrofe, der i samme omgang har gjort jordens kvinder sterile. Eneste håb for en fremtid er nu at finde den sidste frugtbare kvinde, der ifølge rygtet befinder sig et sted i det ødelagte New York.

Det bliver den rå Parsifal, der skal klare den farlige mission at opstøve kvinden. Han spilles med maskulin mine af Michael Sopkiw, der med laserpistol og badutspring kæmper sig igennem filmens mange skurke. Han får bl.a. hjælp af den robotklo-besatte Bronx (Paolo Scalondro) og den hårdkogte Ratchet (Romano Puppo) i kampen mod både glubske rotter, cyborgs og de onde eurakere, som har overtaget Manhattans beskidte gader.

Hele arsenalet af genrens klichéer foldes underholdende ud i denne trash-perle fra 1983. Der stjæles desuden lystigt med arme og ben fra genrens milepæle, hvor ikke mindst John Carpenters klassiker Flugtaktion New York får mere end en kærlig hilsen med på vejen, mens også film som Mad Max og Abernes Planet spøger i kulissen. Men selvom referencerne sidder løst på dette skrummel af et elskværdigt fremtidsmareridt, så har filmens sin egen charme.

For godt nok er filmens special effects og sminken på de radioaktivt smittede ofre ikke det mest overbevisende – sådan i traditionel forstand. Men filmens farverige persongalleri samt fantastiske miniaturemodeller af et sønderbombet New York og en hemmelig base på Alaska er med til at sikre denne dramaturgisk irrationelle sag i mål, mens man forføreres af laserkampe, fremtidskostumer og underjordiske laboratorier.

Det er Sergio Martino, der har instrueret denne omgang uforpligtende nonsens-underholdning, som i grunden er en ret ambitiøs film med sine store setstykker og eksistentielle tematikker. Filmen er til tider også lige ved at vælte omkuld af unødvendig selvhøjtidelighed. Men alvoren varer aldrig længere end til næste blå laserstråler affyres eller radioaktive offer kaster grønt slim op.

Du kan med andre ord roligt lade dig blive ført tilbage til en fremtid, hvor menneskehedens eneste håb ligger i hænderne på en mand iført nittebukser og et læderbånd om hovedet.

Ekstramateriale:
Der følger desværre ikke meget ekstramateriale med udgivelsen. Man finder et sparsomt slideshow med plakater og stills fra filmen, et par fine interviews med filmens instruktør og Sopkiw, som byder på flere sjove anekdoter. Det kunne dog have været cool, hvis de var fulgt med i en booklet, i stedet for at skulle klikke sig igennem dem på skærmen. Vanen tro finder man også en stak trailere for andre af selskabets titler, men sjovt nok ikke for 2019: After the Fall of New York.


Originaltitel: 2019: Dopo la caduta di New York, Italien, 1983.
Instruktion: Sergio Martino
Medvirkende: Michael Sopkiw, Valentine Monnier, George Eastman, Edmund Purdom, Anna Kanakis, Romano Puppo, Paolo Scalondro, Louis Ecclesia, Hal Yamanouchi m.fl.
Spilletid: 96 min.
Udgiver: Another World Entertainment

Sprudlende superhelte-skrævvridning

/i /af

Der bliver byttet om på rollerne i det sprudlende animations-eventyr Megamind. Her er det nemlig den blå skurk Megamind, der har hovedrollen som selvbestaltet ondt geni. Men da han endelig får gjort kål på superhelten Metro Man – en blanding af Elvis og Superman – ender han i et tomrum. For uden et nemesis at kæmpe imod, giver det ikke meget mening at være en arrogant superskurk – og hvad gør man så?

Der er smæk på filmen fra første hæsblæsende scene og introduktion af Megamind. Imponerende eksplosioner, skøre maskiner og ikke mindst et rapt manuskript folder ubesværet historien om godt og ondt ud. En veloplagt skævridning af superheltegenren. Underholdende, men også en smule hul bag alt farveladen.

Men filmen formår vitterligt at underholde, mens det står på. Stemmerne leveres da også af nogle af branchens sjoveste hoveder, her med min personlige favorit Will Ferrell som den elskværdige og i grunden slet ikke så onde Megamind. Hans ’love interest’ får kæk komisk timing af Tina Fey, mens Jonah Hill spiller den klodsede kameramand Hal – og selvfølgelig er Brad Pitt stemmen bag Metro Man.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDSELSEN —> Læs mere

Et stille drama om at finde vej i livet

/i /af

Ensomhed og livets ligegyldighed hjemsøger den feterede skuespiller Johnny Marco (Stephen Dorff) i Sofia Coppolas seneste film, den sarte og subtile Somewhere. Her forsøger Johnny at komme tomheden til livs med fester, sprut og tilfældige kvindelige bekendtskaber, mens han uden stillingtagen driver gennem livet og blot følger sin assistents anvisninger, når der skal stilles op til interviews og photoshoots.

Men da hans 11-årige datter Cleo (Elle Fanning) banker på hans dør, må han mande sig op og begynde at tage ansvar for sit eget og ikke mindst datterens liv. Og måske er det først nu, at han for alvor ser ligegyldigheden i sin flagrende tilværelse, hvor det kun er overfladen, der dyrkes i de mange forhold.

Egentlig sker der ikke særlig meget i Somewhere – ikke umiddelbart i hvert fald. Men Coppola har med sin observerende fortællestil og insisteren på stilheden en evne til at indfange alle de usagte følelser. Denne nærmest nøgterne stil er med til at give filmen et nærvær og en realisme, der fint, forførende og rørende forløser dramaet – og det uden at blive sentimental.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Danny Trejo svinger halvsløv machete

/i /af

Vi var mange, der ville have mere efter at have set den vildt underholdende falske trailer for Machete i forbindelse med Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ dobbelt-feature Death Proof og Planet Terror. Nu forsøger spillefilmen baseret på den eksplosive trailer så at leve op til sit 3 minutters oplæg. Desværre indfrier dette ’throwback’ til de action-fyldte grindhouse-film ikke sit potentiale til fulde. Det er dog ret cool, når den brovte Danny Trejo slagter skurke så blodet sprøjter.

Vi har at gøre med et godt gammeldags hævnmotiv. Machete har nemlig et blodigt regnskab at gøre op med adskillige skurke – bl.a. en narkobagmand (Steven Seagal), der brutalt myrdede hans kone, men også en korrupt senator (Robert De Niro) og hans medsammensvorne (Jeff Fahey) samt den skydegale Von (Don Johnson) står for skud, når den hævnlyste machete luftes. Machete får desuden kvindelige assistance af en smækker rebel (Michelle Rodriguez) og politikkvinden Sartana (Jessica Alba).

Som man kan se på denne korte plotbeskrivelse, er der altså mange roller i spil – og listen fortsætter faktisk, for blandt de medvirkende finder man bl.a. også Lindsay Lohan som skydegal ”nonne” (!), special effect-veteranen Tom Savini og Cheech Marin som gæv præst. Desværre ender de mange roller med at spænde ben for filmens fremdrift – selvom bl.a. Fahey er en fryd som skurk og Seagal blot bizar.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN—> Læs mere

Flere dumheder fra Knoxville & co.

/i /af

Kan det virkelig blive ved med at være sjovt, når en af gutterne fra Jackass kaster op, sparkes i skridtet eller bliver jordet af en flok brutale bisoner? Svaret er ja. For selvom flokken af drengerøve ikke disker op med væsentlig nytænkning i deres tredje film – det skulle da lige være brugen af 3D, som man desværre ikke kan opleve på Blu-ray-udgivelsen – så er det stadig veloplagte dumheder, der leveres i Jackass 3.

Opskriften er den samme, som i de to første to film og den efterhånden godt 10 år gamle franchise. Her præsenteres man for en række stunts, gimmicks og platte jokes, hvor de ”gode idéer” ofte griber underholdende om sig. Som fx da legen med superlim pludselig afstedkommer, at dværgen Wee Man og den fede Preston limes sammen maveskind til maveskind, hvorpå de rives fra hinanden i skrig og skrål og nu med mindre kropsbehåring end før.

Med andre ord, flokken af tåber gør alt det, man ikke selv er dum nok til at gøre, men gerne vil se andre udsætte sig selv for. For hvad sker der egentlig, når man lader sig skyde mod himlen i lokum fyldt med afføring eller får revet en tand ud ved hjælp af en lamborghini? Filmen giver svaret. Det er dog en skam, at man ikke kan opleve løjerne i 3D, for man ser tydeligt hvordan denne gimmick er tænkt ind i filmen, som fx når afføring i forførende slowmotion flyver over skærmen.

KLIK VIDERE FORESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Brutale bankrøverier og farlig kærlighed

/i /af

Det kan være svært at bryde den sociale arv – specielt hvis man som Doug MacKay (Ben Affleck) er vokset op i en familie af bankrøvere. Han vil dog stoppe sin kriminelle karriere, men der skal lige klares et par jobs først – og det går selvfølgelig galt. Under et røveri kidnapper hans bande nemlig bankbestyreren Claire (Rebecca Hall) og de bliver nu i tvivl om hun kan identificere dem for FBI. Derfor opsøger Doug hende for at finde ud af, hvad hun ved – og han forelsker sig selvfølgelig.

Der er altså fyldt godt på kedlen med drama og action i The Town. Et forhold mellem en bankrøver og hans uvidende offer, vilde røverier, MacKays ønske om at vende det kriminelle miljø ryggen og ikke mindst en ihærdig FBI-agent, der sætter alt ind for at stoppe banden. Det er filmens action-scener, der er mest overbevisende, mens karaktererne mangler dybde, for at man for alvor også ryger i gryden følelsesmæssigt.

Men selvom karakterer mangler en smule tyngde, så leverer castet hele vejen rundt gode præstationer. Specielt er det en fryd at se Jeremy Renner som MacKays drengede og farlige ‘sidekick’ Coughlin, mens Jon Hamm er mere end cool som FBI-agent og Pete Postlethwaite i en birolle er kølig og kynisk bagmand med egen blomsterbutik. Så selvom man ikke for alvor kommer ind på livet af karaktererne, så gør hvad de skal, for at holde dramaet kørende og historien i sving.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN—> Læs mere

Vanvittige og vidunderlige Bad Boy Bubby

/i /af

Det er ikke så underligt, at Bubby er blevet en smule bims. Han har nemlig levet i et forskruet forhold til sin mor de første 35 år af sit liv. Isoleret og uden at se andet end den grå lejligheds fire omklamrende vægge. Men ved et grumt tilfælde slipper han fri efter år med psykiske og seksuelle overgreb. Udenfor venter ham en ny og fremmed verden, han nærmest som et nyfødt barn naivt og nysgerrigt nu går i møde.

Bad Boy Bubby er en kompleks film, et ambitiøst og originalt værk, som både er dybt bizart, frastødende og rørende. Her favnes bredt både tematisk, stilistisk og genremæssigt, men det bliver aldrig et distanceret rod af løse idéer eller et ligegyldigt filmeksperiment. Den forunderlige historie snor sig nemlig hele vejen overraskende og medrivende, hvor en eminent Nicolas Hope som Bubby binder trådene sammen med sit portræt af det mærkværdige voksenbarn på forskruet dannelsesrejse.

Det er ikke kun fortællingen der er original, også filmens billed- og lydside leger med konventionerne. Filmen er nemlig skudt af hele 32 fotografer. Et vellykket eksperiment, der fornemt underbygger Bubbys hele tiden nye syn på omverdenen, bl.a. en smuk scene, hvor han for første gang hører musik. Lydsiden understreger også Bubbys unikke syn på verden, da al reallyd er optaget med mikrofoner bag Hopes ører og herved matcher hans bevægelser. Det lyder flippet, men fungerer fint og subtilt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere