TROUBLE WITH THE CURVE: Gnaven Clint Eastwood leverer hjertevarm skrubold

/i , /af

Der er ingen, der kan være gammel og gnaven som Clint Eastwood – det får han så lov til at være i Trouble with the Curve. Men bag en olmt skulende Eastwood gemmer sig et hjertevarmt drama om det problematiske forhold mellem en forstokket far og hans oversete datter. Der smides også lige for god ordens skyld både alderdomsskavanker og en romance ind i handlen, selvfølgelig.

For selvom baseball spiller en central rolle i filmen, er det ikke sporten det handler om. Eastwood spiller talentspejderen Gus, der på trods af sin legendariske status har karrierevanskeligheder – tiderne er skiftet og alderen trykker. Hans bekymrede datter, der selv har travlt som målrettet advokat sætter sin egen karriere på spil for at hjælpe sin far – men det er selvfølgelig ikke uden problemer.

trouble 02

Der er med andre ord fyldt fint med dramatisk brænde på bålet – en aldrende Eastwood, der har problemer med at lade vandet og samtidig er ved at blive halvblind samt familiekvaler og en sød romance. Jep, it’s Hollywood baby. Men på trods af sine forudsigeligheder og sentimentalitet lever filmen fint i kraft af sit cast og en historie alle kan følge.

Amy Adams er den konfronterende og omsorgsfulde datter Mickey – hun har både ben i næsen, et godt hjerte og er svær ikke at holde af. Hun finder selvfølgelig også ud af, at der er vigtigere ting i livet end at arbejde – som for eksempel familien og kærligheden. Jep, ind i billedet træder en velfriseret Justin Timberlake.

trouble 01

Han spiller den ivrige talentspejder Johnny, der selvfølgelig får charmeret sig ind på livet af den ellers en smule tilknappede Mickey. De to er søde sammen og spiller fint op imod Eastwoods mavesure gemyt – der i sin rolle som old school talentspejder også er personificeringen og ikke mindst romantiseringen af, at det gamle også er lig med det solide og pålidelige.

Ja, her bankes det sentimentalt fast, at det nye, moderne og computerafhængige talentspejder-arbejde ikke kan erstatte mennesket og mavefornemmelsen. Tja, Trouble with the Curve fungerer på mange måder som et fint, men også noget ufarligt drama, der dog aldrig for alvor fik sat følelserne i spil hos undertegnede. Jeg hyggede mig dog fint i selskab med en gnaven Clint Eastwood og søde Amy Adams.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Billede, lyd og ekstramateriale:
Filmen gør sig flot på Blu-ray. Billedet står klart, veldefineret og fin detaljegrad. Lydsporet går ligeledes klart igennem med fint afstemte niveauer. Ekstramaterialet begrænser sig til to korte features, der ser på henholdsvis Eastwood og instruktør Rob Lorenz samarbejde samt Amy Adams og Justin Timberlakes karakterer. Overfladisk, rygklappende og ikke specielt interessant (i alt 11 min.).

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 1/6 1_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Trouble with the Curve | Blu-ray-anmeldelse”] Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars
troble cover
Originaltitel: Trouble with the Curve, USA, 2012
Udgivelse: d. 26. marts
Instruktion: Robert Lorenz
Medvirkende: Clint Eastwood, Amy Adams, Justin Timberlake, John Goodman m.fl.
Spilletid: 111 min.
Distributør: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

ONLY GOD FORGIVES: En fængslende drøm af vold, hævn og skønhed

/i , /af

Det er som at træde ind i en drøm med Nicolas Winding Refn ordknappe hævnfilm Only God Forgives. Her foldes den knugende fortælling ud i et fængslende Bangkok, hvor nedslag af brutal vold får adrenalinen i omdrejninger. En intens film, der ikke lefler for sit publikum, men går egne snoede veje i sit blodrøde univers af vold, moderbindinger og hævn.

Ryan Gosling indtager rollen som den mutte Julian, der lever et lyssky liv i Bangkoks kriminelle underverden. Hans liv tager dog en uventet drejning, da hans bror myrdes. Snart tropper hans dominerende mor nemlig op – en herligt bitchy Kristin Scott Thomas. Hun beordrer Julian til at hævne sin bror, der herved kommer til at krydse veje med en egenrådig betjent, der udøver sin egen form for blodig retfærdighed.

only god forgives 02

Her er tale om et simpelt setup, men i hænderne på Refn løftes plottet ind i en anden virkelighed, hvor en drømmelignede logik langsomt tager over og nedbryder realiteter og skaber en bro ind i publikums underbevidsthed. Her tages gerne omveje for at forløse foruroligende forudanelser eller svøbe karaktererne i et lag af mystik, så de bliver til mere og andet end mennesker af kød og blod.

Særligt emmer den sværdsvingende betjent af en overjordiskhed som han slentrer uforfærdet rundt i natten, for i næste nu at forsvinde ud i det bare ingenting for næsen af Julian. Han spilles af Vithaya Pansringarm, der har et ansigt, det er svært at tage øjnene fra. Karismatisk og tvetydig. Imens går Gosling rundt som en stoisk søvngænger, der skubbes hypnotisk fra scene til scene – og jeg fulgte opslugt med.

only god forgives 01

En aldeles forførende rejse i billede og lyd, hvilket man blandt andet kan takke filmens fotograf Larry Smith for. Han smyger både de brutale voldsfantasier og natlige ture rundt i Bangkoks gader i smukke billeder, der ikke kan andet end at forføre. Man kommer heller ikke uden om Cliff Martinez’ både intense og foruroligende score, der elegant omfavner Refns vision.

Refn har med andre ord skabt en kompromisløs og dyster skønhed, der krydret med Thai-boksning, thailandsk karaoke og et forskruet mor-og-søn-forhold får vold, poesi og skæbner på kollisionskurs til at smelte fængslende sammen. En film, der ikke giver ved dørene og nærmest hermetisk lukker sig om sig selv. Men indfanges man som jeg af det besnærende univers, slipper man ikke ud igen. Ja, jeg er stadig i Bangkok. [tabgroup][tab title=”Only God Forgives | Biografanmeldelse”] Vurdering: 5/6
5_6 - stars

only god forgives poster
Originaltitel: Only God Forgives, Frankrig| Thailand | USA | Sverige, 2013
Premiere: d. 30. maj
Instruktion: Nicolas Winding Refn
Medvirkende: Ryan Gosling, Vithaya Pansringarm, Kristin Scott Thomas, Yayaying Rhatha Phongam m.fl.
Spilletid: 90 min.
Distributør: Scanbox[/tab][/tabgroup]

THE HANGOVER PART III: En tømmermandsramt finale

/i , /af

Den hårdtprøvede Wolfpack er vågnet op med tømmermænd i Las Vegas og Bangkok – denne gang følger vi så den uheldige trio, når de for tredje (og sidste?) gang kommer på et ufrivilligt eventyr. Her er løjerne dog ikke forårsaget af druk – det gør dog ikke strabadserne mindre dramatiske eller mere morsomme for den sags skyld.

For selvom flokken holder sig fra flasken og egentlig bare skal køre Alan til et behandlingshjem, går der ikke lang tid inden det går grueligt galt. Doug kidnappes af gangstere og hvis Phil, Stu og Alan vil se ham i live igen, skal de få fat på den vanvittige Chow, der har stjålet for millioner af dollars guld fra dem.

hangover 3 01

Således er der lagt i oven til endnu en omgang forviklinger, hvor det hårdtpressede trekløver atter sendes på en helvedestur, hvor alt der kan gå galt, går galt. Så bortset fra det tømmermandsfrie udgangspunkt, er her altså tale om mere af det samme. Desværre er eskapaderne ikke videre veloplagt leveret og der er langt mellem grinene.

Det lykkedes altså langt fra at nå samme niveau som den vellykkede første film, men samme menneskefjendske tone fra den flade to’er er intakt. Todd Phillips har dog for længst luret, at det er Zach Galifianakis som den excentriske Alan, der er seriens stjerne sammen med Ken Jeongs ustyrlige Chow. Men hvor Galifianakis stadig får mig til at grine, så kører Jeong i samme ulidelige og forudsigelige rille.

hangover 3 02

Desuden vælter plottet sig i huller, der ikke alle er lige nemme at se igennem fingre med. Ikke at logikken nødvendigvis behøver være på plads, men her er det ganske enkelt bare dårligt skrevet. Endvidere skal man påduttes en påklistret og ikke videre vellykket eller morsom romance. Den føles som så meget andet i filmen som en lappeløsning, der skal binde manuskriptets løse ender sammen.

Men på trods af mine forbehold, må jeg også erkende, at Bradley Cooper, Ed Helms og ikke mindst Zach Galifianakis er underholdende at følge – og så kan jeg egentlig godt lide filmens dystre tone. Det kan selv et dovent og uopfindsomt manuskript ikke ændre på. Men de tre herrer og ikke mindst publikum havde nu fortjent en mere værdig og mindre forglemmelig afslutning på trilogien. Tre små fordrukne stjerner. [tabgroup][tab title=”The Hangover Part III | Biografanmeldelse”] Vurdering: 3/6
3_6 - stars
hangover 3 poster
Originaltitel: The Hangover Part III, USA, 2013
Premiere: d. 30. maj
Instruktion: Todd Phillips
Medvirkende: Bradley Cooper, Ed Helms, Zach Galifianakis, Ken Jeong, Justin Bartha m.fl.
Spilletid: 100 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

MORITURIS: Voldtægt, død og grumme gladiatorer

/i , /af

Der leveres oprigtig ubehag med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der med beskidt genklang udfolder sin depraverede historie om en flok unge menneskers natlige møde med nogle brutale gladiatorer-zombie-lignende monstermænd. Absolut morbidt og med sin egen brutale voldspoesi.

Denne italienske exploitation-lækkerbisken starter dog i velkendt land inden gladiatorerne kommer på banen. Her er et par feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandlige venner. Det viser sig dog, at det ikke er nogle særligt søde fyre. For i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt og beskidt.

morituris 01

Ja, Morituris giver denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler tager til. Her er det værd at fremhæve Valentina D’Andrea og Désirée Giorgetti som de to hårdtprøvede piger. De formår virkelig at sende angsten isnende ind i marv og ben, mens det insisterende score ligeledes guider gruen på vej.

Raffaele Picchio har lavet et både originalt og fantastisk bæst af en film, der giver mindelser om brutale klassikere som The Last House on the Left og I Spit on Your Grave samt film af landsmanden Ruggero Deodato, så som Kannibalmassakren og The House on the Edge of the Park – det uden at blive en tam hyldest.

morituris 02

Her er tale om en film, der absolut er i sin egen ret. Et væmmeligt bekendtskab, der på en bølge af had fortsætter helt ind i mørket. Midnatsgru, der gør alt det rigtige for mig. Ubarmhjertig, skånselsløs og aggressiv brutalitet, hvor en sadistisk sidehistorie fornemt ekkoer pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lyd, ekstramateriale:
Billedet fremstår ofte meget mørkt, hvilket jeg dog ikke tror hænger sammen med et dårligt transfer, men fordi filmen simpelthen ser sådan ud. For billedet står skarpt og farvemættet hele vejen. Lydsporet spiller også fint, men niveauerne synes at rode lidt rundt af og til – dog intet graverende. Desuden medfølger en fin stak ekstramateriale.

morituris 03

Her får man filmens trailer, et slideshow med stills fra filmen samt en fin behind the scenes, hvor cast og crew taler om filmen – blandt andet dens brug af vold og måden historie fortælles på (21 min.). Herudover får man den italienske varulvekortfilm Versipellis af Donatello Della Pepa (24 min.). Den er en smule rodet fortalt, men varulven er ikke computergeneret og så spares der heller ikke på blodet, hvilket er et plus i min bog.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 3/6 3_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Morituris | dvd-anmeldelse”] Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
morituris cover
Originaltitel: Morituris, Italien, 2011
Udgivelse: d. 9. april 2013
Instruktion: Raffaele Picchio
Medvirkende: Valentina D’Andrea, Andrea De Bruyn, Désirée Giorgetti m.fl.
Spilletid: 83 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

FAST & FURIOUS 6: Med sømmet dumt i bund

/i , /af

Okay, lad mig med det samme krybe til korset – det her er den første Fast & Furious-film, jeg ser. Så med et sparsomt kendskab til franchisen sprang jeg uden bekymringer og med forventninger om hvinende dæk ind på passagersædet til Vin Diesel og co. i denne sjette ombæring af brændt gummi, dumme replikker og seje chicks.

Det er nye tider for de bilglade Dominic Toretto og Brian O’Connor – sidstnævnte er blevet far og hermed synes det vilde liv med hurtige biler lagt på hylden. Men selvfølgelig hives de to gutter og deres team tilbage bag rattet. FBI-agenten Luke Hobbs har nemlig brug for deres køreegenskaber til at stoppe forbryderen Owen Shaw og hans bande af ræsende lakajer.

fast6 01

Til gengæld vil Dominic og hans slæng blive benådet for deres ugerninger i forrige kapitel af serien. Det tager da heller ikke mange sekunder for Dominic at takke ja til opgaven – og med ham, resten af crewet. For som han siger, så er de familie og den hjælper man. Det hjælper selvfølgelig også på beslutningen, at Dominics gamle flamme Letty, som han troede var død, er set sammen med banden.

Selvom jeg som ny udi i franchisen blandt andet er gået glip af noget baggrundshistorie, føltes det ikke som det store problem at springe på køreturen så sent i serien. Filmen tager publikum pædagogisk i hånden hele vejen – men det er heller ikke just karaktererne, der er filmens stærkeste kort. Det er derimod action-scenerne og de velsmurte biler. Dem er der til gengæld også mange af.

fast6 02

Men at castet er uinteressant, kan hverken eksplosioner eller kollisioner dække over. Vin Diesel plaprer som Dominic med en kartoffel i munden sentimentalt løs om deres benzindrevne familie, mens Paul Waker som Brian er stiv i mæglet. Dwayne Johnson er stor som en okse og kommer på banen med lidt bøffet karisma som Hobbs, mens Michele Rodriquez leverer sin velkendte badass-chick-karakter. Tyrese Gibson og Ludacris er dog håbløse som comic reliefs – uden timing og med slatne jokes.

Skarpere replikker kunne have løftet den testosteronfyldte køretur – det samme kunne en mere stramt fortalt historie. Men på trods af sine 130 minutter holdes et hæderligt tempo, hvilket man kan takke den ret medrivende action for – blandt en hæsblæsende tur gennem Londons gader. Så selvom der godt kunne være skåret lidt i spilletiden, holdes køreglæden intakt – og så sluger jeg gerne tumpede replikker og et vagt cast. [tabgroup][tab title=”Fast & Furious 6 | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

fast6 poster
Originaltitel: Fast & Furious 6, USA, 2013
Premiere: d. 23. maj 2013
Instruktion: Justin Lin
Medvirkende: Vin Diesel, Dwayne Johnson, Paul Walker, Michelle Rodriguez, Luke Evans, Elsa Pataky, Tyrese Gibson m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

I LOSSENS TIME: Sofie Gråbøl farer vild i mørket

/i , /af

Sofie Gråbøl trækker i præstekjolen og træder ind i mørket i Søren Kragh-Jacobsens dystre drama I lossens time. Her støder religion sammen med videnskaben på en lukket institution, hvor en forstyrret ung knægt mener, at det er Guds plan, at han skal begå selvmord. Ind under huden kommer man dog aldrig for alvor – hverken på den søgende præst eller den plagede dreng.

Filmen åbner ellers effektivt i et sneklædt Sverige. Her tropper drengen op en mørk aften hos et ældre ægtepar og uden forklaring slår han dem begge ihjel. Brutalt og ubehageligt. Han ender sidenhen på en lukket institution i Danmark, hvor psykologen Lisbeth udfører adfærdseksperimenter – blandt andet observerer hun, hvorledes udvalgte indsatte reagerer på at få et kæledyr.

i lossens time 02

En kælen kat synes således at blive en mulig vej ind på livet af den ellers tillukkede dreng. Men da han i Guds navn forsøger at tage sit eget liv tilkalder Lisbeth præsten Helen. Hun kan måske trænge ind til den forstyrrede dreng ved at tale med ham om Gud og livet på en anden måde, end hun formår som psykolog.

Det bliver således starten på en mørk rejse ind i smerten, hvor drengens grufulde handlinger aldrig til fulde forklares. Det er sådan set forfriskende, at her ikke gives noget facit eller letkøbte psykologiske svar på de spørgsmål, filmen stiller. Desværre er karaktererne ikke videre interessante, men fremstår løst optegnet, mens filmens afvikling også snubler en smule over en række flashbackscener til drengens fortid.

i lossens time 01

Sofie Gråbøl blafrer lidt i vinden som den empatiske præst. Hendes interesse i drengen og gruen forbliver overfladisk. Frederik Johansen mangler som den mutte knægt dybde og flere nuancer for at hans hemmelighedsfulde rolle får den nødvendige fylde og tvetydighed. Signe Egholm Olsen og Søren Malling gør det solidt (for at bruge et kedeligt ord) som henholdsvis psykolog og vagt.

I lossens time har i udgangspunktet en fascinerende fortælling med dragende tematikker, der griber ud efter både religion, liv, død og opvækst. Desværre forløses hverken karakterer eller historie fængslende nok, selvom stemningen ofte er dragende dyster. Samspillet mellem Gråbøl og Johansen bliver aldrig rigtigt farligt eller gribende og man ender således i sidste ende med en noget flad fornemmelse i maven. [tabgroup][tab title=”I lossens time | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars

i lossens time plakat
Originaltitel: I lossens time, Danmark, 2013
Premiere: d. 23. maj 2013
Instruktion: Søren Kragh-Jacobsen
Medvirkende: Sofie Gråbøl, Frederik Christian Johansen, Søren Malling, Signe Egholm Olsen m.fl.
Spilletid: 93 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

COCKNEYS VS ZOMBIES: Tumper, pensionister og levende døde

/i , /af

Jeg er vild med zombier, så egentlig burde zombie-komedien Cockneys vs Zombies være lige noget for mig. For ja, der skal ikke så meget andet end levende døde til for at gøre mig i godt humør. Jeg er let på den måde. Men desværre forbliver de blodige løjer en slatten eksekveret omgang zombie-sjov.

Vi befinder os i Londons East End, hvor de mere eller mindre tumpede brødre Andy og Terry beslutter sig for at røve en bank, så de kan redde deres farfars plejehjem. Men midt i kuppet bryder zombie-apokalypsen ud og snart må brødrene, deres crew samt farfaren og de andre pensionister forsøge at overleve zombierne.

cockneys 01

Ja, lige til og uden så meget pis. Desværre mangler løjerne den nødvendige komiske timing, opfindsomme kills og mindeværdige karakterer. Der forsøges ellers ivrigt pirret til både lattermuskler og ens indre gore hound med sorthumoristiske og blodige optrin – så som et spark til en zombie-baby, så den flyver gennem luften.

Filmens humor rammer bare alt for sjældent plet og hev på det nærmeste ingen grin ud mig. Det ellers oplagte komiske sammenstød mellem pensionister med maskinpistoler og stavrende kadavere afføder ikke meget mere end et vagt tøhø. Nej, udover at filmen er engelsk og forsøger at blande humor med zombier, så tåler den ingen sammenligning med den mesterlige Shaun of the Dead.

cockneys 02

Man får dog sin del af sjaskede headshots, men desværre overskygges blodsudgydelserne af snaldret computergeneret splat. Desuden er zombierne heller ikke særligt skræmmende, så spændingen udebliver. Det kan filmens overspillende bad guy med store guns ikke råbe sig fra.

Alan Ford er dog cool som hidsig farfar med slag i. Han kan dog ikke ene mand opveje det forglemmelige cast og de fjogede oneliners. End ikke da det store våbenarsenal hives frem til filmens final showdown løfter løjerne sig nævneværdigt fra jorden. Det ændrer en rød dobbeltdækker med zombieblod under dækkene ikke på. Øv.

Filmen: 2/6: 2_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Filmen gør sig imidlertid godt på Blu-ray. Billedet står veldefineret, med fin detaljegrad og indtagende farvegengivelse. Lydsporet spiller dog ikke nær så godt, men det fungerer på trods af ikke altid lige velbalancerede niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Cockneys vs Zombies | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 2/6:
2_6 - stars

2780_BigPackshotFront
Originaltitel: Cockneys vs Zombies, England, 2012
Udgivelse: d. 2. april 2013
Instruktion: Matthias Hoene
Medvirkende: Rasmus Hardiker, Harry Treadaway, Michelle Ryan m.fl.
Spilletid: 1 time 28 min.
Distributør: Atlantic Film[/tab][/tabgroup]

THE GREAT GATSBY: Dekadent champagnefest reddes af velklædt DiCaprio

/i , /af

Ja, jeg er en af de få, der ikke har læst F. Scott Fitzgeralds klassiker The Great Gatsby fra 1925 – sådan er det. Jeg har dog et vagt kendskab til den, men vil holde mig fra litterære sammenligninger med Baz Luhrmanns pompøse filmatisering. Men desværre danser den dekandente fest sig ind i dødvande, mens de mere komplekse følelser og tematikker som forfald, grådighed og håb ikke får pondus nok.

Historien udfolder sig om forfatterspiren Nick Carradway, der fortæller om sit møde med rigmanden Jay Gatsby i det spirende New York anno 1922, hvor den står på overdådige fester, champagne og hurtige biler. Men bag den glimtende facade lurer tragedien – blandt andet er Gatsby forelsket i den bly Daisy, der dog allerede er gift med den frembrusende Tom Buchanan.

gatsby 01

Således bliver man som publikum ført med ind i en verden af overflod, mens bagsiden af fornøjelserne – så som den organiserede kriminalitet, de beskidte arbejdere og utroskaben forbliver afventende spøgelser i kulissen, der aldrig for alvor giver modspil til Luhrmanns farverige vision i spruttende 3D. Filmen er desuden lidt langsom om få sat følelser på spil, mens kærligheden mangler nærvær.

Filmen skifter dog klædeligt tone efter en overgearet første del, der synes som én lang fest. En fest, der nu mest føles som en fest, man ikke er inviteret til – hvilket måske også er en del af pointen og dyrkelsen af overfladen og den flygtige lykke. Men som film forblev jeg en noget kold iagttager til det polerede glansbillede. Som en rutsjebanetur uden sug i maven – og ja, en tur der desuden bliver lidt lang i spyttet.

gatsby 02

Leonardo DiCaprio brillerer dog som den mystiske Gatsby og formår at få skudt følelsesmæssige nuancer og medrivende modsætninger ind i den ellers overfladisk fortalte film. Men hvorfor han er så forgabt i Carey Mulligan, forstod jeg aldrig. Hun fremstår vag og med flad lillepigestemme, mens Tobey Maguire som Nick forbliver den letpåvirkelige og ikke synderligt interessante tilskuer til strabadserne.

Visuelt formår Luhrmann dog at fremtrylle ekstravagant billedmagi med CGI-fyrværkeri, mens et ikke altid lige klædeligt soundtrack med blandt andet Jay-Z bag knapperne fyrer løs. Et spil for galleriet, der forbliver åleglat og uden den kant historien også gemmer på, hvor den amerikanske drøm står for fald og bagsiden af at være sin egen lykkes smed gemmes væk bag bobler og en velklædt DiCaprio. [tabgroup][tab title=”The Great Gatsby | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

gatsby poster
Originaltitel: The Great Gatsby, USA, 2013
Premiere: d. 16. maj 2013
Instruktion: Baz Luhrmann
Medvirkende: Leonardo DiCaprio, Carey Mulligan, Isla Fisher, Tobey Maguire, Elizabeth Debicki, Jason Clarke, Joel Edgerton m.fl.
Spilletid: 142 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

END OF WATCH: På brutal patrulje med to oplagte betjente

/i , /af

Man får både svedige håndflader og en knude i maven på patrulje med Jake Gyllenhaal og Michael Peña i den intense politifilm End of Watch. Duoen er bedste venner og betjente i det bandehærgede South Central i Los Angeles. Deres i forvejen farlige job bliver dog snart endnu farligere, da de mere eller mindre tilfældigt får lagt sig ud med nogle mere end sædvanligt brutale kriminelle.

Men inden lortet for alvor ramler, følger man betjentenes udsatte hverdag. Både miljø og karakterer etableres med et godt øje for dagligdagen samt de mindre rutineprægede begivenheder på jobbet. Her står specielt modsætningen mellem det farlige arbejde og familielivet i stærk kontrast. Det giver god grobund for et engagerende drama, hvor man vitterligt holder med og af betjentene, når kuglerne begynder at flyve.

end of watch 01

Særligt dynamikken mellem Gyllenhaal og Peña fungerer godt. De er vedkommende og underholdende selskab – et af filmens klare trumfkort. Deres veloplagte ping pong rammer i den grad plet og balancerer fint mellem kammeratlige drillerier og mere rørende samtaler om livet, døden og kærligheden. De formår at give tyngde til temaer som loyalitet, broderskab og sammenhold.

Filmen er fortalt i en delvis dokumentarisk stil, da Gyllenhaals karakter er i gang med at lave en noget uofficiel dokumentar om livet som betjent og derfor filmer løs. Den håndholdte dokustil suppleres af et ”almindeligt billedsprog”, når scenerne kræver det – blandt andet under de heftige skyderier. Det er hektisk, men aldrig forvirrende. Dette miks af billedstil giver filmen et nærvær og en medrivende vitalitet.

end of watch 02

Men selvom End of Watch har mange gode ting kørende for sig, så bliver løjerne til tider også en kende ujævne. Historien og de ellers fine hverdagsscener går lidt i tomgang, hvilket actiondelen til dels retter op på. For netop filmens action er noget af det, der fungerer virkelig godt – brutal, insisterende og pulserende. Desværre begrænser skurkene sig til storbandende klichéerne på voldspsykopater.

End of Watch er altså intens, hvor særligt Gyllenhaal og Peña er med til at løfte historien og gøre politiklichéerne troværdige. De giver filmens action et følelsesmæssigt pondus – godt hjulpet af deres bedre halvdele, henholdsvis en sød Anna Kendrick og en rapkæftet Natalie Martinez. Ja, en ujævn film, men også adrenalinpumpende underholdning, der formår at gennemtæske følelsesregistret.

Filmen 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmen gør sig godt på Blu-ray, hvor brugen af forskellige kameraer gør, at billedet skifter en smule udseende mellem nogle scener. Det er dog ikke noget, der ødelægger oplevelsen, men er blot med til at understøtte filmens æstetik og autenticitet. Lydsporet spiller medrivende, går klart igennem og skaber god intensitet og nærvær. Der medfølger intet ekstramateriale, men man får også filmen med på dvd.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”End of Watch | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 3/6
3_6 - stars

end of watch cover
Originaltitel: End of Watch, USA, 2011
Instruktion: David Ayer
Medvirkende: Jake Gyllenhaal, Michael Peña, Anna Kendrick, Natalie Martinez m.fl.
Udgivelse: d. 2. april 2013.
Spilletid: 109 min.
Udgiver: Nordisk Film [/tab][/tabgroup]

KILLING THEM SOFTLY: Afdæmpet thriller er pokkers intens

/i , /af

Det er med tungen lige i munden og en finger på en konstant pulserende puls, at Andrew Dominiks thriller Killing Them Softly udfolder sin både intense, smukke og brutale krimifortælling. Her går kolde kontanter forud for venner, mens mord gerne kommer på menuen, hvis bare prisen er den rette. Kynisk og kalkuleret kriminalitet.

Men netop det beregnede i de kriminelles gøren og laden er en del af pointen i filmens håndtering af penge, liv og moral. Det er ren forretning – fællesånden i USA findes ikke – vi er alle alene og bare en del af forretningen. Det må filmens karakterer også på skift erfare, efterhånden som de kommer i fedtefadet for deres gerninger.

killing them softly 01

Den kølige lejemorder Jackie Cogan bliver nemlig hyret for at nakke et par kriminelle, der har røvet en spillebule og sat pengestrømmen ud af spil og hermed også sat den kriminelle maskine i stå. Der skal med andre ord ryddes op, så forretningen kan komme på benene igen – men tingene kompliceres og hvem kan man så i grunden stole på?

Killing Them Softly  er ganske enkelt et pokkers elegant fortalt og visuelt indtagende krimiværk, der får skudt ren poesi ind i det ellers grå og regnfulde miljø, som blandt andet da junkien Russell svæver væk i tågerne og lydene bliver uldne. Ja, selv mordene males ofte smukt op, så man bare håber på, at flere skal lade livet.

killing them softly 02

Desuden møder man en række fascinerende og ofte mildt forstyrrede karakterer. Brad Pitt med slikhår og køligt overblik som Jackie Cogan. James Gandolfini som drikfældig og fortabt hitman. En forrygende Ben Mendelsohn som selvsikker junkie. Scoot McNairy som nervøs medskyldig. Ray Liotta som uheldig gangsterboss og en altid seværdig Richard Jenkins som manden med pengene.

Nej, her gælder det ikke store og larmende armbevægelser, men til gengæld en sirligt opbygget fortælling, hvor spændingen bygges omhyggeligt op og samtidig sætter sikre slag ind af brutal og blodig vold. Intenst, fængslende og ganske enkelt bare en filmisk fornøjelse og en mavepuster til den amerikanske drøm.

Filmen 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmens fængslende billeder står smukt på Blu-ray-udgivelsen. Her er en indtagende detaljegrad, kontrasten er solid og farvepaletten både nuanceret, veldefineret og mættet. Lydsporet spiller sig også smukt ind under huden med godt rum, fine panoreringer samt et klart og velbalanceret mix. Sådan.

Ekstramaterialet begrænser sig desværre til et par slettede og ikke videre ophidsende, slettede scener (9 min.) samt en kort making of, der med interview af cast og crew overfladisk kigger på filmen, karaktererne og roser hinanden på skift (5 min.)

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 1/6 1_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Killing Them Softly | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
Image converted using ifftoany
Originaltitel: Killing Them Softly, USA, 2011
Instruktion: Andrew Dominik
Medvirkende: Brad Pitt, James Gandolfini, Ben Mendelsohn, Scoot McNairy, Ray Liotta, Richard Jenkins m.fl.
Udgivelse: d. 9. april 2013.
Spilletid: 97 min.
Udgiver: Midget Entertainment [/tab][/tabgroup]