‘Spider-Man: Across The Spider-Verse’ er ren animationsguf

/i /af

Spider-Man på 4K Ultra HD: Den helt igennem animations-forrygende fortsættelse til den ligeledes vildt medrivende ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse’ fra 2018 er landet i form af ‘Spider-Man: Across The Spider-Verse’. Der er på alle leder og kanter en visuelt imponerende, vild og fascinerende filmoplevelse som få. Den slog i hvert fald benene væk under mig i sin billedbrillante vælde.

Miles Morales aka den nye Spider-Man er naturligvis tilbage ikke kun i Brooklyns gader, men også i et væld af imponerende og andre verdener end hans egen. Vores superhelt bliver nemlig her kasten ind i og ud i det såkaldte multivers.

I dette store og vilde multivers møder han alverdens andre inkarnationer af Spider-Men. Det hele står og falder med Miles Morales, der kort og godt må redde dagen, vejen og multiverset. Det får han dog heldigvis hjælp til. Om det så vil lykkedes er en anden sag.

For rækken af Spider-Man-helte står nemlig snart overfor en yderst kompetent trussel, der truer dem alle på deres eksistens. Det går hverken værre eller bedre, end af Miles Morales nu står i sit livs kamp. Både en indre og ydre kamp, der skal kæmpes, hvis verden skal reddes.

Således må Miles Morales udover at overkomme diverse ydre forhindringer også forsøge at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at være Spider-Man – at være en vaskeægte superhelt. Ikke alene for sin egen skyld, men også så han kan redde alle dem, der står ham nærmest.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmens virtuose animation og kalejdoskopiske univers gør sig ovenud flot på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. En sand fornøjelse. Filmen følger desuden også med på Blu-ray. Endvidere finder man mere end 90 minutters ekstramateriale, hvor man kan komme med bag filmens tilblivelse. Det i form af bl.a. slettede scener, diverse featuretter og et kommentarspor.

‘Spider-Man: Across The Spider-Verse’ udkommer på 4K, Blu-ray og dvd den 7. september.

Superheltene i ‘The Flash’ mangler følelsesmæssig pondus

/i /af

Superhelte på 4K Ultra HD: Der er fuld smæk på computereffekterne, når den kalejdoskopiske superhelte-sammenkomst ’The Flash’ folder sig tidsrejsende ud. Vi møder her Barry Allen aka den lynhurtige helt The Flash, som forsøger at redde sin familie fra en tragedie ved at rejse tilbage i tiden. Det afstedkommer imidlertid en lang række tidsproblemer og dimensionsforskydninger.

Det betyder bl.a., at for DC-filmene allerede kendte karakterer og skuespillerne bag vender tilbage. Bl.a. er Ben Affleck tilbage som Bruce Wayne aka Batman samt ikke mindst – og vel mest opsigtsvækkende – Michael Keaton, der ligeledes gentager sin rolle som Batman. Sidst man kunne se ham iklædt kappen var helt tilbage i 1992 i Tim Burtons gotisk mørke ’Batman Returns’.

Ikke nok med det, Barry Allen støder også ind i en yngre udgave af sig selv, der lever på en anden tidslinje. Der er således dobbelt op på Barry Allen, som nu med hjælp fra bl.a. Michael Keatons Batman må forsøge at rette op på tidsproblematikken, vende tilbage til fremtiden og ikke mindst redde Jorden fra undergang forsøgt afstedkommet af skurken Zod, der er tilbage i skikkelse af Michael Shannon.

’The Flash’ har desværre som film og helhed en del skavanker at slås med. Bl.a. får fortællingen og karaktererne aldrig den ellers tilsigtede følelsesmæssige pondus og tyngde. Her kommer bl.a. Michael Keatons tilbagevenden som pensioneret Batman aldrig rigtigt til sin ret. Heldigvis er Michael Keaton stadig virkelig cool i rollen. Han slås bare forgæves med et klodset manuskript.

Hertil kommer, at filmen flyver ufokuseret rundt i tone. Filmen rammer aldrig rigtigt en sammenhængende tone og udtryk. Bl.a. er Ezra Millers bud på den yngre Barry Allen vildt enerverende og langt mere irriterende end sjov. Han fremstår mest af alt mindre begavet og ikke som en kejtet teenager uden situationsfornemmelse, hvilket synes at være, hvad der ellers sigtes efter.

’The Flash’ ender som en frustrerende oplevelse, hvor bl.a. også en længere række af filmens effekter er vildt utroværdigt. Det ser halvbagt ud og lugter af CGI-plastik. Bl.a. en del af filmens åbningsscene, hvor en række babyer skal reddes. Det ser virkelig sløjt ud. Heldigvis reddes de ujævne løjer nogenlunde af bl.a. netop Michael Keaton og et par ret medrivende actionscener.

4K Ultra HD og ekstramateriale: Filmen gør sig rigtig godt på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format. Farverne står dejligt mættede og kontrasten er solid. Filmen følger desuden også med på Blu-ray. Videre finder man en ganske pæn portion ekstramateriale. Bl.a. featuretter, der kigger nærmere på tilblivelsen af forskellige dele af filmen, Michael Keatons tilbagekomst som Batman og Supergirl med meget mere.

’The Flash’ udkommer den 7. september.

‘Saw X’ er både klam og blodig, men også lidt kedelig

/i , /af

Biografanmeldelse: Groteske dødsfælder, klam tortur og blodige mord. Det er noget af det, der vanen tro for gyserfranchisen venter i det tiende kapitel med ’Saw X’. Det er langt ude, giver ikke ret meget mening, men er på sin egen depraverede måde også fascinerende og ok underholdende, men bliver her desværre også lidt kedeligt. Filmen er to timer, hvilket den ikke helt kan bære.

Det sagt, så er det et mindre hysterisk fortalt og enerverende hektisk klippet kapitel end andre film i rækken om den kræftramte John Kramer aka Jigsaw, der som bekendt er manden bag de sadistisk udtænkte dødsfælder, hvor han placerer folk i, der således får muligheden for at spille spillet om liv eller død. Det er også tilfældet i ’Saw X’, som foregår mellem ’Saw’ og ’Saw II’.

Vi møder således John Kramer, der rejser til Mexico, da han her har muligheden for en unik behandling, der skal sikre ham livet og få kræften i hans hjerne til at forsvinde. Så nemt kommer det naturligvis ikke til at gå for den sidenhen så notoriske seriemorder med et speget moralsk kompas. For snart må han gribe til sine fælder i en hævn over kyniske svindlere.

Fortællingen er hermed sat på blodige skinner, hvor eksistentialistiske spørgsmål om skyld, retfærdighed og hævn vendes i samspil med de brutale fælder, hvor ofrene må træffe svære valg, hvis de vil overleve. Sådan som det altid er i franchisen. Heldigvis bliver det til et par ret så klamme og udspekulerede dødsscener, som er hængt op på én stor og forkromet plan af John Kramer.

Så selvom filmen så godt som ingen logistisk mening giver, er det et dejlig syret og bizart univers, jeg her vender tilbage til for 10. gang. Det med fokus på mere af John Kramers baggrund og motivation for at slå ihjel. Eller lade det ske gennem sine fælder. Det er dog småt med psykologisk dybde samt tankevækkende filosoferen over liv og død, anger og retfærdighed.

De sadistiske strabadser mister også lidt momentum og har svært ved at komme i mål med pondus, men Tobin Bell er heldigvis et herligt bekendtskab som John Kramer. Han har et godt fjæs. Flere af de bestialske fælder er desuden vellykket ulækre. Dog buldrer historiens forsøg på dybsindighed tomt. Men pyt, for selvom ’Saw X’ måske nok bliver lidt kedelig, er den dejligt klam og dejligt dum.

’Saw X’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Saw X’ har biografpremiere den 28. september.

‘The Expendables 4’ er eksplosiv, men der mangler noget

/i , /af

Biografanmeldelse: Det hele starter med vildt mange og vildt store eksplosioner. Ja, så er tonen ligesom lagt for det fjerde kapitel i actionfranchisen med ’The Expendables 4’. Det er naturligvis langt fra sidste gang, at den står på voldsomt bulder og brag med alverdens maskinpistoler, bazookaer og håndvåben. På den måde ligner det altså også en Expendables-film som de foregående.

Men alligevel ikke helt. Noget mangler. Bl.a. de helt store actionhelte fra 80’erne og starten af 90’erne samt cameo-overraskelser. Tidligere har franchisen som bekendt budt på alt fra Arnold Schwarzenegger til Jean-Claude Van Damme og Chuck Norris med flere. Her bliver bl.a. 50 Cent og Megan Fox hevet ind som nye ansigter. De er ikke just actionstjerner.

Det er derimod fast inventar i form af karismatiske Sylvester Stallone i front for de brogede Expendables, der også har Jason Statham tilbage sammen med Randy Couture og en af mine favoritter: Dolph Lundgren. Heldigvis møder man også hårdtslående Iko Uwais og Tony Jaa, mens Andy Garcia ligeledes dukker op. Men samme pondus og action-power har filmen desværre ikke helt.

Det sagt, så kan mindre også gøre det, når holdet af lejesoldater sendes i felten for at stoppe en atombombe. Ja, simpelt og ligetil, mens der også smides en personlig vendetta ind i action-maskinen. Men noget af charmen mangler samt mere veloplagt og kækt skrevet ping pong mellem de medvirkende. Bl.a. mangler stenansigtet Jason Statham mere jovialt modspil.

Det får han ikke af, hvad der desværre synes som lidt af et fejlcast i form af Megan Fox, som ikke smelter naturligt sammen med resten af holdet. Så står bl.a. hendes kvindelige modspil i skikkelse af Levy Tran stærkere, selvom hun desværre ikke får spillerum nok. Nå ja, og så har actionlegenden Sylvester Stallone meget mindre spilletid at gøre godt med. Hans karisma er savnet.

’The Expendables 4’ er dog ikke helt et fejlskud sine mangler til trods. Her leveres stadig flere ganske medrivende actionsekvenser, men noget af franchisens charme er lidt på retur, mens stjerneoverraskelser savnes, hvilket bl.a. ellers også er et kendetegn for filmene. Det sagt, så er det stadig hårdtpumpet, simpel og eksplosiv action. Selvom det ikke helt føles som Expendables.

’The Expendables 4’ får 3 ud af 6 stjerner:

’The Expendables 4’ har biografpremiere den 21. september.

Den veloplagte ‘Dumb Money’ gør aktiehandel medrivende

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er kampen mellem manden på gulvet mod de absolut rigeste af de rigeste, der folder sig ud i den veloplagte ’Dumb Money’. En film, som er baseret på en vild og sand historie, der tager sin begyndelse i 2021. Begyndelsen på den vanvittige strid mellem helt almindelige lønmodtagere og så milliardærerne på toppen af Wall Street.

Det hele starter med blot én mand. Nemlig Keith Gill. Han tror som den første og eneste på at investere i GameStop-aktien. Ja, GameStop, som bl.a. sælger computerspil i fysiske butikker. Herfra er en voldsom snebold sat i bevægelse. En snebold, der ikke synes at ville stoppe igen, når den først ruller. For via sin YouTube-kanal fortæller Keith nemlig om sin investering til seerne.

Nu begynder andre således at hoppe med på aktietippet. Dette bliver lidt efter lidt netop en kappestrid og bevægelse imod de allerrigeste, som naturligvis begynder at kæmpe tilbage. Det hele fortalt i et overvejende godt tempo. Selvom meget af filmen skal forsøge at gøre tiden foran diverse skærme vedkommende og spændende. Det lykkedes overvejende virkelig godt.

Det lykkedes bl.a. ved at få indblik i ikke alene Keiths verden med hustru og et lille barn, men også andre menneskers liv, der pludselig vendes radikalt på hovedet, da økonomien fra den ene dag til den næste vokser hos dem, som investerer i GameStop. Det er altså med ret så medrivende fortællermæssigt flair, at instruktør Craig Gillespie folder historien ud, selvom et sorgelement fortabes i farten.

Ved brug af bl.a. også et stærkt og energisk hip hop-soundtrack og et score af Will Bates samt dynamisk kameraarbejde af Nicolas Karakatsanis, får filmen et godt momentum, hvor det ellers fyger rundt med tunge fagtermer, som jeg måske ikke just forstår det hele af, men dog nok til at kunne forstå og følge de medvirkendes op- og nedture, mens intensiteten tager til.

Paul Dano er tilpas nørdet til, at jeg tror på ham som både klog på aktier og en engagerende YouTuber med modet til at satse sine penge. Han stjæler scener og står stærkt i filmen, mens Pete Davidson giver den samme stenede præstation som set så ofte før. Så er der mere guf i Seth Rogen, Nick Offerman og Vincent D’Onofrio som überrige på røven. Ja, ’Dumt Money’ gør aktiehandel medrivende og morsom.

’Dumb Money’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Dumb Money’ har biografpremiere den 21. september.

Hercule Poirot er tilbage i ‘Mordet i Venedig’ med gisp, gys og gåder

/i , /af

Biografanmeldelse: Der er nu intet så dragende som en god mordgåde. For gættelegen om, hvem der mon er morderen, kan være yderst pirrende hjernegymnastik og grundlæggende underholdende. Med ’Mordet i Venedig’ er mesterdetektiven Hercule Poirot tilbage, det for tredje gang i skikkelse af Kenneth Branagh, der atter står for instruktionen af en Agatha Christie-historie.

Denne gang sniger gyset sig atmosfærefyldt ind i fortællingen, der udspiller sig i Venedig. Det på gyngende grund en regnfuld nat, hvor blæsten suser og dørene knirker. Det er Halloween, da den selvvalgt pensionerede Poirot på trods nu trækkes tilbage i manegen som detektiv. Han bliver nemlig lokket til Venedig, hvor et øjensynligt hjemsøgt palæ venter med både gåder og mord.

Snart kaster natten lange skygger over den brogede forsamling af gæster i palæet, hvor et mystisk dødsfald sætter fut i mysteriet. Men er bygningen mon hjemsøgt? Hvem har taget gæstens liv? Og hvorfor? Den rationelle Poirot har i hvert fald ingen fidus til det overnaturlige – og da slet ikke de spøgelser, som huset påstås at huse. Men natten får ham måske på andre tanker?

’Mordet i Venedig’ hensætter mig i et hjemsøgt gyserland, hvor optrevlingen af mordgåden krydres med det overnaturlige gys samt desværre også et par unødvendigt billige jump scares. Det sagt, så er filmen faktisk ret så elegant indfanget af fotografen Haris Zambarloukos, der med skæve vinkler og herunder vidvinkel bl.a. sætter fordrejede billeder på fortællingen.

Helt lige så pirrende forløst er selve krimien desværre ikke. Bl.a. mister fortællingen en smule momentum undervejs, hvilket heldigvis genvindes. Karaktergalleriet er dog ikke vildt interessant hele vejen rundt. Kenneth Branagh har ganske fint med småexcentrisk schwung som Poirot, mens Michelle Yeoh bringer en smule menneskelig mystik til bordet.

De øvrige medvirkende står ikke videre mindeværdige frem, selvom de trods alt og på sådan ok vis udfylder rollerne som puslespilsbrikkerne i mordspillet, som Poirot forsøger at lægge. ’Mordet i Venedig’ er altså et delvist vellykket mordmysterie, der er visuelt indtagende, men er fortalt en smule mindre elegant og med sine steder klodset brug af gyserelementer.

’Mordet i Venedig’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Mordet i Venedig’ har biografpremiere den 14. september.

Dæmon-nonnen er tilbage i det generiske buldergys ‘The Nun 2’

/i , /af

Biografanmeldelse: Bulder, brag, gys og gru. Ja, den dæmoniske nonne er tilbage for fuld gyserballade i fortsættelsen ’The Nun 2’. Det går nemlig ikke stille for sig, når først dræbernonnen slipper sine overnaturlige kræfter løs. Det sker særligt i gysets desværre meget langtrukne finale. Før det er der ellers et par ganske fint stemningsmættede scener af uro på menuen.

De få atmosfærefulde gyserscener, der bl.a. udfoldes i mørke klostre og en kostskoles dystre nætter, undermineres desværre hurtigt af klodset gyserjag og meget lidt effektive jump scares samt fake scares. Det kommer aldrig for alvor til at gibbe i mig. Selvom et eller to af filmens overforbrug af chok dog sidder ganske fint i skabet. Det er bare aldrig nok til at gyset fungerer.

En ting er at blive skræmt, noget andet er at fortælle en historie, hvor jeg bliver engageret i de karakterer, som den dæmoniske nonne jager. Det sker heller ikke rigtigt. Nonnen forbliver desuden underligt uforløst og bliver aldrig for alvor skræmmende. Det er virkelig en skam, da Bonnie Aarons som nonnen ellers har et ret så urovækkende ydre, når hun stirrer ondt ud fra mørket.

Filmen er fortsættelsen til ’The Nun’ fra 2018, mens begge film udspringer af The Conjuring-universet, hvor vi fik den første – og vildt uhyggelige – film i 2013. Noget nær samme skræmmende niveau når denne 2’er ikke. Hverken i uhygge eller vellykkede gyserscener. Der tages ellers mange skrækmidler i brug i forsøget. Knirkende døre, lyde i mørket samt bulder og brag, død og blod. Lige lidt hjælper det.

Netop den overdrevne brug af bulder er mest af alt den gamle sang om, at tomme tønder buldrer mest. Ja, gyset larmer måske nok, men kommer aldrig under huden på mig. Det samme gælder karaktererne, hvor man bl.a. igen møder nonnen Irene, som atter skal forsøge at mane den onde dæmon i jorden. Hun har i skikkelse af Taissa Farmiga ellers en sart styrke i sig, som bare ikke får pondus.

Det samme gælder også for hvad der kunne have været en fin historie om venskabet mellem pigen Sophie på den hjemsøgte kostskole – en ellers god forskræmt Katelyn Rose Downey – og så altmuligmanden Maurice, spillet charmerende af Jonas Bloquet. Gyset, der er hensat på kostskolen i Frankrig anno 1956, kommer altså aldrig vellykket i mål. Det er mere tomt larmende end gysende godt.

‘The Nun 2’ får 2 ud af 6 stjerner:

’The Nun 2’ har biografpremiere den 7. september.           

Nicolas Cage leverer vampyr-ballade og blodig sjov i ‘Renfield’

/i /af

Nicolas Cage på Blu-ray: Dagen måtte jo komme, hvor den alsidige og karismatiske Nicolas Cage skulle spille selveste grev Dracula. Ganske vist stiftede han i 1988 bekendtskab med vampyrmyten i den satiriske ’Vampire’s Kiss’, som en mand, der tror, han er ved at blive til en vampyr. I gyserkomedien ’Renfield’ er det den ægte vare, som foldes sorthumoristisk og blodsjaskende ud.

Det er dog ikke Dracula, som er filmens hovedperson. Her finder man hans underdanige tjener Renfield, som efter årtiers slid, slæb og drab for sin herre er ved at være godt træt af sin rolle som undersåt. Han forsøger nu at undslippe det giftige og destruktive forhold. Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Den står derfor snart på splattet ballade og skydegale kriminelle.

I midten af det hele er den stakkels Renfield fanget med både sin blodsugende herre og byens kriminelle på nakken. Det er ikke nemt at være Renfield, som da også går i terapigruppe for folk i usunde relationer. Det synes ikke just at være den store hjælp, når relationen er til den mægtige Dracula. På sin søgen efter frihed, gøres Renfield selskab af den søde betjent Rebecca. Måske hun er løsningen?

’Renfield’ disker veloplagt op med rapt skrevet og velleveret dialog, hvor også kropskomikken rammer morsomt plet. Det ser man i bl.a. voldelige blodsudgydelser med eksploderende hoveder og afrevne lemmer, der i næste nu bruges som våben. Hertil kommer en dynamisk Nicolas Cage, som i den grad lader til at have haft en fest mest af spille den slibrige Dracula. Han er skøn.

Her er måske ikke just tale om en ny opfindelse af vampyr-myten eller gyserkomedien – der er mere komedie end gys – men de tempofyldte strabadser leveres med smittende energi, hvor bl.a. Nicholas Hoult som Renfield og Awkwafina som Rebecca også er godt selskab, mens Ben Schwartz er møgbelastende god som karikeret kokain-skurk. Nicolas Cage stjæler dog alle sine scener.

Med sine 90 velbrugte minutter kender ’Renfield’ sin besøgstid. Det handler om at underholde og holde den blodige skrue i vandet. Der er måske lidt ridser i den ellers ferme vampyr-komedie, men sine skavanker og ikke altid lige velleverede jokes til trods, ramte løjerne mig med sin blodige charme, en dejligt grotesk historie og ikke mindst en viril Nicolas Cage. Han er hele filmen værd.

’Renfield’ udkommer på dvd og Blu-ray den 24. august.

Blikkenslageren i animeret hopla i ‘The Super Mario Bros. Movie’

/i /af

Animation på 4K Ultra HD: Mange kender helt sikkert Nintento-spillet med Mario og Luigi, der hopper, løber og flyver sig igennem diverse farverige baner i det sprudlende computerspilsunivers. Med ‘The Super Mario Bros. Movie’ er de to blikkenslagere nu gået til animationsfilmen, hvor de tager publikum med på en kulørt rejse gennem Svamperiget.

Det gælder her for de to bedste venner og brødre med de legendariske overskæg at redde prinsesse Peach fra den ildspygende skurk Bowser. På rejsen finder man også den lille svamp Toad, som man ligeledes kender fra de mange spil, som det efterhånden er blevet til i Nintendo-land for Mario-brødrene.

Her er altså som bekendt ikke tale om en live action-film, som verden så tilbage i 1993 med titlen ‘Super Mario Bros.’, der havde Bob Hoskins i rollen som Mario, mens John Leguizamo portrætterede Luigi. Skurken King Koopa blev her spillet af ingen ringere end Dennis Hopper. Den film har bestemt sin egen særegne charme, selvom den ganske vist bl.a. visuelt ligger et godt stykke fra de farverige spil.

På rollelisten til animationsfilmen finder man ligeledes store nutidige navne. Bl.a. indfinder Chris Pratt sig som stemmen bag Mario, Charlie Day er Luigi og Anya Taylor-Joy er prinsesse Peach, mens skurken Bowser har stemme af Jack Black med flere. Med andre ord ret så stærke skuespillere.

Så hvis man er fan af Mario & co. samt naturligvis computerspillene, så er det her jo måske nok en film, der er værd at have for øje. Den ligner i hvert fald om ikke andet langt mere det sjove univers, som man vil forbinde med de ikoniske computerspilskarakterer.

4K Ultra HD: Udover at filmen her udkommer på det billed- og lydoptimerede 4K Ultra HD-format, så medfølger den også på Blu-ray. Det er dog naturligvis i 4K Ultra HD, at animationsløjerne i den grad kommer til deres ret i velskabte farver, solid kontrast og indtagende detaljer, mens også lydsporet er veldefineret, fra sin klare top til sin dybe bund.

‘The Super Mario Bros. Movie’ udkommer på dvd, Blu-ray og 4K Ultra HD den 6. juli.