‘Memoria’ er sælsomt forførende slow cinema af mytisk karakter

Biografanmeldelse: Med mytisk schwung sniger Apichatpong Weerasethakuls sælsomt forførende ’Memoria’ sig dragende afsted i aldeles roligt og helt hypnotisk tempo. Det er en film, der tør tage sig tid til sin fortælling, til at rodfæste og opbygge sin stemning og vores hovedkarakters rejse ind i en virkelighed berørt af et mysterium med afsæt i en mystisk lyd, som kun hun kan høre.

For med et sæt vågner Jessica en nat op, da hendes nattesøvn brat afbrydes af et smæk af en dyb lyd. Men hvad er det i grunden for en lyd? Hvorfor kan kun hun høre den? Bl.a. også når den gentager sig for hende filmen igennem. Disse spørgsmål hjemsøger snart Jessica, der nu kommer på en besynderlig rejse ind i Colombias jungle i sin søgen efter svarene på lydgåden.

Som ledsager til den enigmatiske gåde finder man Tilda Swinton som Jessica, der med roligt væsen og nærmest helt slæbende stemmeføring smelter sammen med fortællingens adstadige tempo. Sammen opbygges der i smukt samspil med filmens hypnotiserende billeder af fotograf Sayombhu Mukdeeprom et omsluttende univers, hvori jeg føres ind via også en opfindsom lydside.

Thailandske Apichatpong Weerasethakul, der også har skrevet filmen, udfordrer sit publikum hele vejen rundt med ’Memoria’. Han lykkedes med at forføre og føre mig ind i fortællingens vibrerende væsen af stilhed, ro og mystik. Her er tid til eftertanke. Både for de medvirkende, men bestemt også for mig, der forgæves forsøger at finde lydgådens svar sammen med Jessica.

Ganske vist er mysteriet en plotmæssig motor for fortællingen, men filmen er altså meget mere end denne gåde og jagten på svarene. Det er en film, der tager mig med på en rejse, der udfordrer mig alle de rigtige steder. En rejse, der i billede og lyd stærkt sætter sig i min krop og i mit hoved. Jeg bliver på en gang både rundtosset og helt tosset begejstret for filmen, der både leder og vildleder. Herligt.

’Memoria’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Memoria’ har biografpremiere den 30. juni.