Livet slår humoristiske knuder i ‘The King of Staten Island’

Biografanmeldelse: Det kan være pokkers svært at finde sin egen vej og rette plads her i livet. Det er i hvert fald endnu ikke lykkedes for den 24-årige og pot-rygende Scott at lande på sin hylde. Medmindre den hylde er stadig at bo hjemme hos sin mor og konstant ryge sig skæv med vennerne. Det uden at have forventninger til, at livet kan byde på mere og andet end det.

Scott har kort sagt gravet sig ned i hul af stilstand. Et hul, der med andre øjne meget vel kunne ligne en grav. For den smådepressive og opgivende slacker sidder fast i livet, hvor ikke mindst savnet efter sin afdøde far fylder i hans tanker og sind. Hans far døde nemlig på sit arbejde som brandmand, da Scott var blot 7 år. Et traume og savn, der har fulgt ham lige siden og nu synes at formørke alt for Scott.

Det hele lyder måske noget deprimerende, men tag ikke fejl, for det er ’The King of Staten Island’ bestemt ikke. Eller ikke kun. For ja, Judd Apatows fint nuancerede og muntert velbalancerede komediedrama har ganske vist tunge emner som savn, depression og forliste familier på menuen, men altså behandlet på underspillet humoristisk vis. Det ikke mindst kropsliggjort af Pete Davidson som den elskelige Scott.

For godt nok er Scott i egne og andres øjne et dumt fuck-up, der ikke kan finde ud af noget. Altså udover at lave absolut intet. Men han er heldigvis svær ikke at holde af, selvom han er den sidste på Jorden til netop at gøre dette. Det lykkedes med andre ord at folde et engagerende og følelsesmæssigt ganske fint kompliceret portræt af en ung mand i sorg ud på både gribende og ikke mindst morsom vis.

Humoren spiller nemlig en helt central rolle i filmen, der måske ikke som sådan er plotdrevet, men mere drevet af sine karakterer. Netop Pete Davidson favner her det både charmerende muntre og tragisk triste, mens blandt andet Marisa Tomei som Scotts mor samt hendes nye kæreste Ray – spillet af Bill Burr – er med til at give filmen dramatisk tyngde, indtagende menneskelighed og Scott fint med modspil.

’The King of Staten Island’ forener kort fortalt på fornem vis flere af livets helt tunge temaer, hvor sorgen står helt centralt, men med en let, morsom og omfavnende menneskelig varme, der gør, at jeg var på fra først til sidst – også selvom filmen er hele 2 timer og 17 minutter. Men både Scott og de øvrige karakterer er ganske enkelt både veloplagt spillet, mens de velskrevne replikkerne leveres skarpt og troværdigt. Stærkt!

’The King of Staten Island’ får 5 ud af 6 stjerner:

’The King of Staten Island’ har biografpremiere den 10. september.