En frygtelig fest udvikler sig katastrofalt i gyserfilmen ‘Ma’ med Octavia Spencer

Horror på Blu-ray: Kunne du lide den formidable genrebastard ‘Get Out’? Og kunne du lide den nye og solide ‘Halloween’? Det kunne jeg i hvert fald. Ja, så kan det være at du skal have fingrene i Blu-ray-udgivelsen af horror-filmen ‘Ma’, da det nemlig er producenterne bag disse to film, der også står bag denne nye gyserfilm, der har Oscar-vinderen Octavia Spencer i hovedrollen.

Octavia Spencer spiller i filmen Sue Ann, der er en enspænder i den stille by Ohio. Da en teenager imidlertid beder hende om at købe sprut, tilbyder Sue Ann, at de unge kan holde fest i hendes kælder. Ja, hvem havde lige regnet me det? Men der er dog lige et par regler, der skal overholdes, hvis de vil feste hjemme hos Sue Ann. De er som følger: Én skal være ædru. Der må ikke bandes. Gå ikke ovenpå. Og kald hende “Ma”.

Herfra går det naturligvis langt fra, som de unge havde regnet med. For deres ellers sjove fest går nemlig fra munter til katastrofal i hvad, der ellers startede som en drøm for teenagerene. Festen udvikler sig nemlig til et frygteligt mareridt – og Mas hjem går fra at være det bedste sted i byen til at være det værste sted på Jorden. Gisp!

‘Ma’ udkommer på dvd og Blu-ray den 17. oktober.