De løber hele tiden på film

Jeg elsker at se folk løbe på film – og jeg er ikke den eneste. For en eller anden har haft lidt for god tid og klippet dette supercut med folk, der løber på film. Jep, det er lige vand på min mølle. Her finder man film som Forrest Gump, Ghostbusters og Avatar samt Jurassic Park, North by Northwest og Prometheus.

Blandt de løbende hovedpersoner, finder man blandt andet Arnold Schwarzenegger, Woody Allen og George Clooney samt Clint Eastwood, Johnny Depp og selvfølgelig Nicolas Cage – et supercut uden ham, er bare en lidt amputeret oplevelse.

Se andre supercuts:
De spiser tit pizza på film
Folk slår op på film i massevis
Clint Eastwood skuler en del på film

batman run

 

V/H/S: grumme hjemmevideoer er håndholdt horror

Så har en håndfuld filmskabere med hang til horror kastet sig over found footage-formatet, hvor håndholdt kamera indfanger diverse grufulde begivenheder – og ja, det holder. For med antologi-filmen V/H/S bruges sub-genren medrivende godt og med solid sans for både intensitet og grumt nærvær. En horror-lækkerbisken.

Rammefortællingen for de fem kortfilm omhandler en flok gutter, der bryder ind i et hus, hvor de falder over en stak VHS-bånd. På skift ser de det grumme indhold og vi ser med. Der lægges veloplagt ud med Amateur Night, hvor en bytur tager en uventet drejning sent på natten, hvor et nogle gutter har slæbt to piger med hjem.

vhs 02

En både fæl og fascinerende fortælling, der går linen ud og fornemt anvender first-person-perspektivet. Med Second Honeymoon kommer vi med et ungt par på roadtrip, hvor de får uventet natligt besøg. Stemningsfuld og med en både brutal og overraskende slutning. Tuesday the 17th er en slasher med unge på afveje. Her finder man en aparte morder og fine kills, der er med til at holde dampen oppe.

Efterfølgende står den på en creepy webcams-chat med The Sick Thing That Happened to Emily When She Was Younger, hvor underlige gespenster indtager en piges lejlighed. Et mindre stærkt indslag, men med et twist, der hæver oplevelsen og efterlader en med fine ubesvarede spørgsmål. Slutteligt ender vi med 10/31/98 til halloween-fest, hvor et hjemsøgt hus gør livet surt for gæsterne. Sjov og sprælsk gru.

vhs 01

Alle filmene er interessante og holder et godt niveau, både hvad angår idéer og æstetik. Men blandt andet står David Bruckners Amateur Night og Ti Wests Second Honeymoon stærkt. Rammefortællingen Tape 56 binder fint antologien sammen og bevarer uhyggen mellem filmene, mens gutterne skifter VHS-bånd.

Det er desuden lækkert, at de fleste af filmene er skudt på VHS (eller fingeret). Det giver en gritty, skummel og herlig old school-fornemmelse til de i forvejen grumme løjer. Jeg glæder mig til at se efterfølgeren V/H/S/2 – og det vil du helt sikkert også gøre efter, at du har set denne.

Filmen: 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:
Billedet spiller på sin slidte VHS-æstetik, men det fremstår nu alligevel til tider en kende grumset og med et ikke helt veldefineret billede. Det er dog intet, der for alvor spænder ben for uhyggen. Lydsiden er solid og understøtter fint uhyggen med god atmosfære og velbalancerede niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 0/60_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”V/H/S | Dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

vhs cover
Originaltitel:
, USA, 2012
Udgivelse: d. 26. februar 2013
Instruktion:
Ti West, Adam Wingard, Chad Villella m.fl.
Medvirkende: Calvin Reeder, Lane Hughes, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

Gary Oldman loses his shit

Ja, som overskriften siger det, er det her en video med Gary Oldman, der mister sit temperament – og det er han god til. I det hele taget er han bare altid god, uanset hvilken film, man finder ham i. Ja, jeg er fan – men det er vi vel alle sammen. Ja, der er altid en grund til at se en film, hvis Gary Oldman er på rollelisten.

Nå, men det var jo egentlig bare lige den video i toppen, jeg ville dele med jer – og som et bevis på, at Gary Oldman er the man. Her finder man ham blandt andet miste sit temperament i film som The Fifth Element, Air Force One og Harry Potter-franchisen.

Se også:
”Are you out of your mind!?!”
At miste temperamentet på film
De 50 bedste film-freakouts, sort of…

gary oldman amok

LES MISÉRABLES: højtsvungen drama for fuld musicalskrue

Jeg kan lige så godt bekende kulør – musicals er ikke min kop te. Jeg var nu alligevel spændt på, hvad Tom Hooper – manden bag den fine Kongens store tale – kunne få ud af den legendariske musical, der svinger sig gennem 20 år af Frankrigs historie. Nå ja, og selvfølgelig se hvad der kunne komme ud af en syngende Wolverine, Catwoman og ham der fra Gladiator.

Historien tager sin begyndelse i 1815, hvor straffefangen Jean Valjean, (Hugh Jackman) får sin frihed. Vi følger således hans vej gennem livet, mens han tumler med at gøre det rigtige i forhold til sig selv og sine medmennesker. Her krydses hans vej bestandigt af hans gamle fangevogter Javert (Russell Crowe), og hans liv tager en ny drejning, da han redder den fattige Fantine (Anne Hathaway) fra at blive fængslet.

les mis 02

Et på alle måder potent drama med nuancerede menneskeskæbner, svære moralske problematikker samt tematikker som skyld, identitet og religion i spil. Man får desuden flot syn for historiens vingesus i de parisiske gader og på de hårdprøvede barrikader. Ja, det er så absolut bjergtagende scenerier, der her males op.

De brusende billeder og begivenhedernes dramatiske gang rammer dog for mig ved siden af, når de medvirkende overspiller og synger deres følelser ud – hele vejen. Det er bare ikke videre engagerende, men derimod trættende teatralsk og følelsesmæssigt distancerende. Det bliver dog heldigvis ikke så klægt, at de store følelser helt får smidt mig af. Næsten ikke.

les mis 01

Men i stedet for at banke hjerteblodet medrivende rundt, bliver de store følelser forlorne og til tider ufrivilligt komiske – og så kan de tude nok så meget. Mig virker dramaet altså slet ikke på. Heldigvis redder filmens ofte berusende billeder de syngende strabadser i land. Sådan cirka.[tabgroup][tab title=”Les Misérables | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

les mis poster
Originaltitel: Les Misérables, USA | England, 2012
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Tom Hooper
Medvirkende: Anne Hathaway, Helena Bonham Carter, Hugh Jackman, Russell Crowe, Sacha Baron Cohen, Eddie Redmayne, Aaron Tveit m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

OPPE PÅ VALMUEBAKKEN: japansk sødme og animationskærlighed

Den legendariske animationsskaber Hayao Miyazaki giver faklen videre til sin søn Gorō Miyazaki i den charmerende Oppe på Valmuebakken. En liflig tur tilbage til et Japan anno 1963, hvor en flok gymnasieelever kæmper for bevarelsen af deres klubhus, mens også den første forelskelse spirer sødt mellem Umi og Shun.

Men selvom Hayao Miyazaki har været med til at skrive filmen, er vi langt fra hans ellers eventyrlig film med fabeldyr og overnaturlige elementer som i Chihiro og heksene eller Det levende slot. Derimod er her skøn nostalgi, mens elevernes ivrighed og kampgejst får et pulserende liv i filmens flotte streg.

valmue 01

En på alle måder fin film, der smukt realiserer havnebyen Yokohama og samtidig bringer temaer som tradition, fremskridt og demokrati i spil. Her med den forestående nedrivning af klubhuset som omdrejningspunkt for dramaet, hvor de unge indser, at der er noget, som er vigtigt at kæmpe for og værne om.

Ikke at der på nogen måde går politisk fællessang i den, men dramaet har blot et fint underlag af problematikker, der er helt grundlæggende for hvordan et samfund er og skal være. Det giver et fint modspil det menneskelige drama og den gryende romance mellem den flittige Umi og skolebladets redaktør Shun.

valmue 02

Nu var jeg ikke videre begejstret for Gorō Miyazakis animations debut, den eventyrlige Legenden om Jordhavet. Den var en kende rodet fortalt og ramte slet ikke visuelt den detaljerede og smukke standard, man er blevet kendt med fra hans fars film, der også er lavet ved Studio Ghibli.

Men med Oppe på Valmuebakken rammer Gorō Miyazaki rent med en både fin og nuanceret fortælling, der desuden rummer varm humor samt en visuelt indtagemde stil med fine detaljer og opløftende liv. Han tager således teten fornemt videre fra sin far og giver håb om en lys fremtid for det magiske Studio Ghibli.[tabgroup][tab title=”Oppe på Valmuebakken | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

valmue poster
Originaltitel: Kokuriko-zaka kara, Japan, 2011
Premiere: d. 21. marts 2013
Instruktion: Gorō Miyazaki
Medvirkende: Masami Nagasawa, Junichi Okada, Keiko Takeshita, Yuriko Ishida m.fl.
Spilletid: 91 min.
Distributør: Camera Film[/tab][/tabgroup]

Håndtegnede filmplakater

En gut ved navn Matt Warren har været flittig med sin blyant og lavet en række flotte alternative filmplakater, hvoraf et par stykker også fremstår en smule uhyggelige på grund af den sirlige og detaljerede streg.

Her finder man håndtegnede plakater for nogle af mine filmfavoritter – både nye og gamle. Blandt andet plakater for Alien, Drive og Taxi Driver videre til Blue Velvet, Kill Bill og Psycho. Du finder resten herunder

Se andre flotte filmplakater:
Smukke plakater for Oscar-film
Alien-trilogien som flotte plakater
Minimalistiske plakater af nye og gamle film

4919971_orig 5939274_orig 6424796_orig 6494508_orig 9856614_orig Matt Warren Matt Warren1 Matt Warren3 Matt Warren4 Matt Warren5 Matt Warren6 Matt Warren7 Matt Warren8 Matt Warren10 Matt Warren11 Matt Warren12 Matt Warren13 Matt Warren14 Matt Warren15

Alle fejl i ’The Dark Knight’ på 4 minutter

Så er det blevet tid til at pille Christopher Nolans fremragende The Dark Knight fra hinanden. Det er nemlig den det går ud over i den senese Everything Wrong With-video. Som altid er der både gode, mindre gode og ligefrem dårlige pointer – jeg mener, hvad er der nu galt med DC Comics?

Men blandt bliver usandsynlighederne ved Jokerens plan påpeget og sammenlignet med Gækkerens plan i Batman Forever, mens også mere fjollede ting bliver kommenteret – så som Bruce Waynes indretning. Men tjek selv videoen i toppen og se, hvor enig du er.

Se også:
Alle fejl i ’Avatar’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Skyfall’ på 4 minutter
– Alle fejl i ’Looper’ på 3 minutter
Alle fejl i ’Twilight’ på 6 minutter
– Alle fejl i ’Inception’ på 4 minutter
Alle fejl i ’Battleship’ på 6 minutter
Alle fejl i ’The Room’ på 8 minutter
Alle fejl i ’Prometheus’ på 4 minutter
Alle fejl i ’The Avengers’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Hunger Games’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Dark Knight Rises’ på 3 minutter
Alle fejl i ’The Amazing Spider-Man’ på 2 minutter
– Alle fejl i ’Harry Potter & The Sorcerer’s Stone’ på 3 minutter

joker card

HOUSE AT THE END OF THE STREET: Jennifer Lawrence roder rundt i forvrøvlet gys

Det er sådan set ikke fordi, at der ikke er noget, der fungerer i ’lad-os-da-lige-tilføje-en-røvfuld-twists-gyseren’ House at the End of the Street, der er bare langt mere, der ikke fungerer. For selvom her er atmosfærefulde øjeblikke, sættes de gode takter hele tiden over styr af vrøvlerier og flade jump scares.

Elissa og hendes mor flytter ind i et stort hus ude i en skov – og ja, selvfølgelig gemmer nabohuset på en grum historie. For her dræbte en datter nemlig begge sine forældre og er ikke blevet fundet siden. Gisp. Nu bor sønnen i huset og ham bliver Elissa selvfølgelig gode venner med – og lidt til. Men hvad gemmer skovens skygger mon på?

house 02

Ja, det hele er her – en familietragedie, et skummelt hus, en mørk skov, lidt teen-romantik og en blond pige i centrum for begivenhederne. Men fuck nu klichéerne, hvis altså bare de fungerer. Det gør de bare ikke i dette tilfælde. Jo, Jennifer Lawrence er bestemt herlig som ligefrem pige med en attitude – men hvad med gyset? Not so much.

Løjerne bevæger sig eller ind på interessant terræn med komplekse familie-relationer og et lille samfunds heksejagt på den efterladte søn. Ingen af delene får dog den nødvendige dramatiske tyngde, men forbliver vage anslag til noget, der kunne have været vedkommende og intenst.

house 01

Der forsøges ellers ihærdigt med det menneskelige drama, både i forholdet mellem Elissa og hendes mor, mens også forholdet til den udstødte søn (Max Thieriot) kommer i romantisk spil. Selvfølgelig. Han er dog et fladt bekendtskab og har stort set kun én grimasse at gøre godt med, nemlig som lettere bekymret teen. Jesus.

Nej, her er ikke meget reelt gyser-guf at komme efter, men mest af alt en omgang flashback-ivrig og plotvridende vrøvl, der med et overgjort score forsøger at tvinge uhyggen ned i halsen på publikum – og lad mig end ikke begynde med den forvrøvlede finale. For helvede da også.

Filmen: 2/6 2_6 - stars_LILLE

Billede, lys, ekstramateriale:.
Filmen ser fin ud på Bl-ray, om end billedet ikke hele vejen står lige overbevisende. Men farverne veldefinerede og detaljegraden ok. Lydsporet spiller dog en tand bedre og buldrer velbalanceret afsted med fine niveauer. Der medfølger intet ekstramateriale.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 0/6 0_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”House at the End of the Street”]Samlet vurdering: 2/6
2_6 - stars

house cover
Originaltitel: House at the End of the Street, USA | Canada, 2012.
Udgivelse: d. 19. februar 2013
Instruktion:
Mark Tonderai
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Elisabeth Shue, Max Thieriot m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

FRINGE 3. SÆSON: mystiske fænomener i massevis

Den står igen på massevis af mystiske fænomener og sære hændelser, når 3. sæson af den idérige serie Fringe ruller sig ud med hele 22 afsnit. Hvis du endnu ikke har haft fornøjelsen af at være i selskab med FBI-agenterne Peter og Olivia samt den excentriske videnskabsmand Walter, vil jeg lige advare om spoilers, hvad angår seriens to første sæsoner. Hermed gjort.

Vi har som bekendt fundet ud af, at der er et parallelt univers, hvor de samme personer og steder findes, dog med få, men afgørende forskelle – både hvad angår karaktertræk, videnskabelig udvikling og samfundsmæssige forhold. Men noget er ved at forrykke sig mellem de to universer, hvilket truer begge verdener.

fringe3 02

Ja, det er et herligt sprælsk tankespind, der her får lov at sno sig om både tidsrejser, identitets-forskydninger og hamskiftende skurke alt imens de to universer kører et medrivende parallelforløb, hvis handlinger på begge sider påvirker hinanden.

Men selvom det kan lyde bizart – hvilket det da ofte også er – så skabes der et stort, komplekst og udfordrende univers, hvor alt synes muligt og ingen idéer er skøre nok. Netop i denne frygtløse leg med diverse mærkværdige idéer består en af seriens klare styrker, hvilket kun fint understøttes af seriens fokus på de medvirkende.

fringe3 01

For midt i mylderet af særheder og uforklarlige mord, står karaktererne og deres indbyrdes relationer centralt for seriens afvikling. Det er ganske enkelt nogle interessante personer at følge. Jeg er særligt vild med det fint nuancerede portræt som John Noble giver af Walter, der her åbner op for endnu flere hemmeligheder.

Anna Torv og Joshua Jackson kommer som de to agenter også ud på endnu en spændende rejse, hvor deres personer i den grad kommer i spil – både i forhold til hinanden, men også selve verdenernes overlevelse. Ja, Fringe er en både fantasifuld, kulørt og dramatisk indtagende serie, jeg kun kan anbefale til andre fantaster.

Serien: 4/6 4_6 - stars_LILLE

fringe3 04

Billede, lys, ekstramateriale:
Fringe 3. sæson ser virkelig godt ud på Blu-ray. Farverne står veldefinerede og klare med fin detaljegrad. Lydsporet leveres også mere end tilfredsstillende, hvor både dialog, score og lydlandskabet går fint og velbalanceret igennem. Desuden medfølger en stak ganske ok omgang ekstramateriale.

Her får man informative kommentarspor til to afsnit med blandt andet nogle af seriens producere – jeg savner dog seriens cast på denne front. Videre kan man se et afsnit i Maximum Episode Mode, hvor man går bagom serien med blandt andet interviews af cast og crew samt et kig på special effects. Gode sager. Videre er der en feature, der i fire dele ser nærmere på det parallelle univers, blandt andet hvad angår production design, karakterer og psykologien bag de to universerne. (i alt ca. 30 min.).

Herudover er der en feature om musikken og lydlandskabet (7 min.), en kort og ovefladisk Q&A om nogle af serien hovedelementer (2 min.), spas fra settet (3 min.), en feature, der ser nærme på et af afsnittenes brug af animation (8 min.) og afslutningsvis lidt promo-materiale (6 min.). Alt i alt et ok supplement.

Billede: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Lyd: 5/6 5_6 - stars_LILLE| Ekstramateriale: 3/63_6 - stars_LILLE[tabgroup][tab title=”Fringe 3. sæson | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

fringe3 cover
Originaltitel:
, USA, 2012
Udgivelse: d. 8. januar 2013
Instruktion:
Joe Chappelle m.fl.
Medvirkende: Anna Torv, John Noble, Joshua Jackson m.fl.
Spilletid: 960 min.
Udgiver: Warner Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Stanley Kubricks filmografi smukt animeret

Jeg elsker Stanley Kubrick – men hvem gør ikke det. Det er dog straks sværere at pege på min favorit blandt hans værker – så det vil jeg lige undlade at gøre i denne omgang. Anyways, jeg faldt lige over denne fine, animerede filmografi med en gennemgang af hans værker. Fra Fear and Desire i 1953 til Killer’s Kiss fra 1955 og The Killing fra 1956 videre til Paths of Glory fra 1957 og Spartacus fra 1960.

Herefter kommer vi til Lolita fra 1962, Dr. Strangelove fra 1964 og 2001: A Space Odyssey fra 1968 og fortsætter til A Clockwork Orange fra 1971, Barry Lyndon fra 1975 og The Shining fra 1980, mens der går syv år inden vi rammer Full Metal Jacket 1987 og slutter med Eyes Wide Shut fra 1999. Ganske enkelt fantastisk.

Se mere med Kubrick:
Kubrick vs. Scorsese
Stanley Kubricks ene øje
HAL 9000 is getting hot…
H to the A to the L, HAL 9000!

shining gif