Oftest kan man roligt se igennem fingre med advarselsskiltene, der med rund hånd påklistres ekstreme skrækfilm. Med den kontroversielle A Serbian Film er der for en gangs skyld noget om snakken. ”Extremely brutal and provocative elements” lyder advarslen – eller opfordringen, om man vil. Og ja, den er brutal og ikke blot endnu en omgang splat. Her forsøges grænserne rykket for, hvad man kan vise på film.
Milos har stoppet karrieren som pornostjerne og forsøger nu at udleve drømmen som familiefar med kone og barn. Men han kan ikke finde ro og savner også pengene – familien skal jo forsørges. Så da han får tilbudt en stor sum penge for at medvirke i et lyssky filmprojekt, slår han til. Det viser sig selvfølgelig at være et uhørt grumt og perverteret job, der snart sender Milos ind i menneskesindets mest mørke afkroge.
Jeg vil ikke gå i detaljer med, hvad der videre udfolder sig. En af filmens styrker består nemlig i at overrumple sit publikum med de mest syge scener tænkeligt. En depraveret rejse ned i et menneskeskabt helvede. Man skal med andre ord tænke sig virkelig godt om, før man vælger at sætte filmen på.
Men for at forstå hvorfor A Serbian Film har vakt så stor afsky og kontrovers, kan jeg sige, at filmen byder på et sygt sammenkog af pædofili, voldtægt, porno, stoffer, nekrofili og drab samt en familie i uhørt ond menneskelig opløsning. Jep, en kulsort smeltedigel af alt det forbudte, tabubelagte og grimme i mennesket. Men provokerer filmen? Chokerer og frastøder den? Ikke mig, må jeg med skuffelse indrømme.
Jo, rationelt må man frastødes af uhyrlighederne. Men følelsesmæssigt blev jeg ikke ramt og provokationen udeblev for mit vedkommende også. Jo vist, ridser man filmens handling op sort på hvidt, lyder det dybt foruroligende. Men det bliver for søgt i sin levering og for kategorisk fortalt. Det gælder både volden, men også de kritiske kvæk om Serbiens politiske forhold.
Og selvom Srdjan Todorovic er overbevisende som Milos, kommer man ikke rigtigt ind under huden på ham og ellers interessante temaer som kunstens grænser, pengenes magt og magtrelationer får aldrig for alvor bund og psykologisk dybde til at påvirke mere end overfladisk. Der er dog en interessant modsætning mellem filmens lækre produktion og det rå indhold – her opstår en sær dynamik mellem poleret æstetik og grufuld vold.
Men uanset hvad ens holdning måtte være til A Serbian Film, så er sådanne grænsesøgende film vigtige, bl.a. fordi de holder gang i debatten om filmcensur og tvinger sit publikum til stillingtagen. At filmen så ikke rigtigt kommer i mål, hverken som helstøbt shocker eller et provokerende værk, er ærgerligt. Der er dog et par blodindsmurte adrenalin-kick i vente, men som helhed har filmen ikke sat et uafrysteligt aftryk på mit sind. Tror jeg da ikke…
Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger intet ekstramateriale med Blu-ray-udgivelsen. Det er en skam, da det bestemt kunne være interessant at få et indblik i tankerne bag filmen, da instruktør og manusforfatter Srdjan Spasojevic og medforfatter Aleksandar Radivojevic uden tvivl har noget på hjerte. Til gengæld gengives de grufulde billeder flot – farverne er veldefinerede og kontrasterne fine, mens også lydsiden går rent igennem, hvor bl.a. den ofte omklamrende lydside har god pondus.
Originaltitel: Srpski Film, Serbien, 2010
Instruktion: Srdjan Spasojevic
Medvirkende: Srdjan Todorovic, Sergej Trifunovic, Jelena Gavrilovic, Slobodan Bestic, Katarina Zutic m.fl.
Spilletid: 1 time 44 min.
Udgiver: Cinematic Vision
