Flere dumheder fra Knoxville & co.

Kan det virkelig blive ved med at være sjovt, når en af gutterne fra Jackass kaster op, sparkes i skridtet eller bliver jordet af en flok brutale bisoner? Svaret er ja. For selvom flokken af drengerøve ikke disker op med væsentlig nytænkning i deres tredje film – det skulle da lige være brugen af 3D, som man desværre ikke kan opleve på Blu-ray-udgivelsen – så er det stadig veloplagte dumheder, der leveres i Jackass 3.

Opskriften er den samme, som i de to første to film og den efterhånden godt 10 år gamle franchise. Her præsenteres man for en række stunts, gimmicks og platte jokes, hvor de ”gode idéer” ofte griber underholdende om sig. Som fx da legen med superlim pludselig afstedkommer, at dværgen Wee Man og den fede Preston limes sammen maveskind til maveskind, hvorpå de rives fra hinanden i skrig og skrål og nu med mindre kropsbehåring end før.

Med andre ord, flokken af tåber gør alt det, man ikke selv er dum nok til at gøre, men gerne vil se andre udsætte sig selv for. For hvad sker der egentlig, når man lader sig skyde mod himlen i lokum fyldt med afføring eller får revet en tand ud ved hjælp af en lamborghini? Filmen giver svaret. Det er dog en skam, at man ikke kan opleve løjerne i 3D, for man ser tydeligt hvordan denne gimmick er tænkt ind i filmen, som fx når afføring i forførende slowmotion flyver over skærmen.

KLIK VIDERE FORESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Brutale bankrøverier og farlig kærlighed

Det kan være svært at bryde den sociale arv – specielt hvis man som Doug MacKay (Ben Affleck) er vokset op i en familie af bankrøvere. Han vil dog stoppe sin kriminelle karriere, men der skal lige klares et par jobs først – og det går selvfølgelig galt. Under et røveri kidnapper hans bande nemlig bankbestyreren Claire (Rebecca Hall) og de bliver nu i tvivl om hun kan identificere dem for FBI. Derfor opsøger Doug hende for at finde ud af, hvad hun ved – og han forelsker sig selvfølgelig.

Der er altså fyldt godt på kedlen med drama og action i The Town. Et forhold mellem en bankrøver og hans uvidende offer, vilde røverier, MacKays ønske om at vende det kriminelle miljø ryggen og ikke mindst en ihærdig FBI-agent, der sætter alt ind for at stoppe banden. Det er filmens action-scener, der er mest overbevisende, mens karaktererne mangler dybde, for at man for alvor også ryger i gryden følelsesmæssigt.

Men selvom karakterer mangler en smule tyngde, så leverer castet hele vejen rundt gode præstationer. Specielt er det en fryd at se Jeremy Renner som MacKays drengede og farlige ‘sidekick’ Coughlin, mens Jon Hamm er mere end cool som FBI-agent og Pete Postlethwaite i en birolle er kølig og kynisk bagmand med egen blomsterbutik. Så selvom man ikke for alvor kommer ind på livet af karaktererne, så gør hvad de skal, for at holde dramaet kørende og historien i sving.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN—> Læs mere

Vanvittige og vidunderlige Bad Boy Bubby

Det er ikke så underligt, at Bubby er blevet en smule bims. Han har nemlig levet i et forskruet forhold til sin mor de første 35 år af sit liv. Isoleret og uden at se andet end den grå lejligheds fire omklamrende vægge. Men ved et grumt tilfælde slipper han fri efter år med psykiske og seksuelle overgreb. Udenfor venter ham en ny og fremmed verden, han nærmest som et nyfødt barn naivt og nysgerrigt nu går i møde.

Bad Boy Bubby er en kompleks film, et ambitiøst og originalt værk, som både er dybt bizart, frastødende og rørende. Her favnes bredt både tematisk, stilistisk og genremæssigt, men det bliver aldrig et distanceret rod af løse idéer eller et ligegyldigt filmeksperiment. Den forunderlige historie snor sig nemlig hele vejen overraskende og medrivende, hvor en eminent Nicolas Hope som Bubby binder trådene sammen med sit portræt af det mærkværdige voksenbarn på forskruet dannelsesrejse.

Det er ikke kun fortællingen der er original, også filmens billed- og lydside leger med konventionerne. Filmen er nemlig skudt af hele 32 fotografer. Et vellykket eksperiment, der fornemt underbygger Bubbys hele tiden nye syn på omverdenen, bl.a. en smuk scene, hvor han for første gang hører musik. Lydsiden understreger også Bubbys unikke syn på verden, da al reallyd er optaget med mikrofoner bag Hopes ører og herved matcher hans bevægelser. Det lyder flippet, men fungerer fint og subtilt.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Ferrell og Wahlberg er sjove som akavet duo

Normalt er det de hårdkogte betjente med rappe replikker, der leder an, når skurkene skal fanges i filmens verden. Et sådant par finder man også i action-komedien The Other Guys, hvor Dwayne Johnson og Samuel L. Jackson giver den som heltmodige betjente – men kun i filmens første eksplosive minutter (derfor er det også en smule ’overkill’, at de pryder frontcoveret). Skæbnen vil imidlertid, at der bliver plads til nye helte i New Yorks gader – ind kommer Will Ferrell og Mark Wahlberg.

The Other Guys handler nemlig ikke om super-betjente, men om dem man normalt kun ser stå i baggrunden. Her den omhyggelige papirnusser Gamble (Ferrell) og den mere frygtløse Hoitz (Wahlberg). De er stationens klovne – specielt står Gamble for skud, når en fantastisk Rob Riggle giver den som mobbende betjent. Men da det umage par ved et tilfælde rodes ind i en sag om svindel for milliarder, er det pludselig dem, som må dukke sig for en regn af dødbringende kugler.

Will Ferrel er en af mine favorit-komikere med film som Step Brothers og Anchorman på CV’et. The Other Guys er Ferrells fjerde samarbejde med instruktør Adam McKay på en spillefilm – og at de to har et godt samarbejde skinner igennem. Bl.a. leveres flere vellykkede improvisationer, som en diskussion om hvorvidt en løve eller en tunfisk ville vinde i en duel. Ferrell skuffer med andre ord ikke. At filmen som helhed ikke er nær så vellykket, er altså ikke Ferrells fejl, men skyldes snarere et for flagrende manuskript og en i sidste ende slap plotafvikling.
KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Eventyrligt favntag med en magisk natur

De seneste år har japanske Hayao Miyazakis tegnefilm vundet stadig mere indpas i Danmark. Man har bl.a. kunnet finde flere af hans film i biografen og på butikshylderne. Heldigvis, for det er nogle fantastiske film med en egen unik stil – bl.a. Min nabo Totoro, Det levende slot og Chihiro og heksene. Nu har det imponerende eventyr Prinsesse Mononoke endelig fået en dansk udgivelse. Den er vi flere, som har ventet på.

Man hvirvles fra første hæsblæsende scene ind i et fascinerende univers. Her bliver krigeren Ashitaka i kamp med en dæmon inficeret af det farlige væsen. Han må nu rejse ud for at finde en kur, inden smitten overtager hele hans krop. På sin rejse ender han midt i en krig mellem et minesamfund og den omkringliggende skov. Her forsøger den mystiske Prinsesse Mononoke side om side med skovens væsner at bekæmpe menneskene, der ødelægger naturen med deres minedrift.

Miyazaki er kendt for sine både poetiske og visuelt overrumplende animationsfilm – Prinsesse Mononoke er ingen undtagelse. Her møder man alverdens magiske væsner, fæle dæmoner og lysende skovånder samt fremmedartede naturlandskaber, der pirrer ens eventyrlyst. Og ligesom filmens mytologi og univers er dragende og kompleks, er historien heller ikke entydig, men en nuanceret kamp mellem natur og menneske.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Halvslatten kidnappet-kæreste-thriller

Hvad man dog ikke støder ind i af uhyrligheder, når man kører på mørke motorveje og regnen siler ned. Zakes spærrer i hvert fald øjnene op, da en lastbil overhaler ham og hans kæreste Beth og i et glimt afslører en nøgen pige buret inde bag i vognen. Parret får nu helt andre problemer end deres interne splid – og mareridtet eskalerer for alvor, da Beth kidnappes af lastbilens fører. Hush byder ikke på noget nyt, men kan fungere nogenlunde, som et lille skud delvist vellykket thriller-underholdning.

Det er egentlig ret underligt, at man har valgt to hovedpersoner, som ikke vækker videre sympati. Jeg mener, man skulle vel kunne føle bare en smule for parret, der må gennemleve deres livs mareridt. Men Zakes er en passiv ignorant, der ikke vil se problemerne i øjnene, mens Beth er den utro kæreste. Det er altså ikke et par, man ligefrem sidder og hepper på, når gruen optrappes.

Intentionerne om at levere et intenst gys er dog uden tvivl gode og historien folder sig også nogenlunde troværdigt ud. Men gode intentioner er ikke nok til at gøre Hush specielt nervepirrende. Dertil er bl.a. katten-efter-musen-scenerne, der skulle sætte adrenalinen i gang hverken overraskende eller solidt nok skuret sammen. Man kunne så have håbet, at det utiltalende par ville blive kørt igennem den store kødhakker, så man i det mindste kunne heppe på morderen. Det sker desværre heller ikke.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Kampklare ugler i visuelt imponerende eventyr

Der er ugler i alle tænkelige afskygninger i det visuelt imponerende og actionfyldte animationseventyr Legenden om Vogterne: Uglerne fra Ga’hoole. Her udkæmpes den klassiske kamp mellem det gode og det onde – bare med ugler. Desværre får historien ikke nær så hæsblæsende vind under vingerne, som den åndeløse animation og de duperende luftkampe. Men der er sgu smæk på uglerne.

De to unge ugle-brødre Soren og Kludd er uheldige at blive kidnappet af De Ædle, en gruppe onde ugler med skumle planer om at overtage verdensherredømmet og udslette alle, der måtte stå i vejen for dem. Soren undslipper med nød og næppe, men hans bror rekrutteres til deres hær. Heldigvis viser legenden om de ærefulde krigere, Vogterne fra Ga’Hoole at være sand – og snart står slaget mellem de gode og de onde, hvor de to brødre atter kommer til at stå næb til næb.

Umiddelbart synes det ikke, som det mest oplagte valg for instruktøren Zack Snyder at lave et animationseventyr for børn (og barnlige sjæle). Jeg mener, Snyder kom fra barske og voldelige film. Senest indfriede han den komplekse tegneserie Watchmen til det store lærred, før det den blodsprøjtende 300 og zombie-remaket Dawn of the Dead. Men med tanke på hans to seneste films storforbrug af CGI giver det egentlig fin mening, at han er gået 100% ind i en computergeneret verden.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Genmanipuleret monster-underholdning

Filmhistorien er fyldt med gale videnskabsmænd og lyssky eksperimenter, der løber løbsk. Frankenstein, Fluen og Re-Animator – for at nævne et par stykker. Ja, der er noget grundlæggende fascinerende ved film, hvor videnskabens grænser udvides og ikke mindst overskrides. I Splice får et tvivlsomt forsøg med gensplejsning farlige og uforudsete konsekvenser – et eksperiment, der bestemt er medrivende at følge.

Forskerne Elsa og Clive – spillet af henholdsvis Sarah Polley og Adrien Brody – danner par både privat og i laboratoriet, hvor de gensplejser dyrearter for at ”avle” ny, revolutionerende medicin. Men de vil skubbe grænserne yderlige og putter derfor DNA fra et mennesket i forsøget – bag lukkede døre vel at mærke. De bliver nu ”forældre” til et mærkværdigt væsen, som de kalder Dren. Men skabningen er svær holde skjult, for den vokser hurtigt og antager snart menneskelignende form – men Dren er langt fra et menneske, men noget helt nyt og uforudsigeligt.

Splice er en virkelig fascinerende film. Den har alt, hvad hjertet kan begære af bizarre og deforme forskningsresultater, imponerende og overraskende special effects og ikke mindst en historie, som jonglerer med komplekse problemstillinger og tvetydige følelser – bl.a. hvor grænsen går for menneskets skabertrang og hvilke følelser, man kan tillade sig at have til et eksperiment, blot fordi det ligner et menneske?

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Tragisk teenage-tilværelse er fantastisk

Fish Tank er ærlig helt ind til benet. En øm og forførende skildring af nogle omtumlede og afgørende uger i den 15-årige Mias liv. Hun er blevet smidt ud af skolen og er nu i et socialt-ingenmandsland, hvor dagene formålsløst glider ind og ud af hinanden, mens hun drømmer om et bedre liv væk fra det trøstesløse betonbyggeri. Da Mias mor får en ny kæreste, vendes hendes liv på hovedet og hun øjner måske en vej ud og væk fra en ligegyldig hverdag.

Katie Jarvis er et scoop i rollen, som den følsomme og rapkæftede teenage-tøs Mia. Hun går rent ind og formår at indfange de mange frustrerende følelser, der suser igennem hendes spinkle krop. Det både når hun bander sin drikfældige mor og resten af verden langt væk og når hun ved sin blotte tilstedeværelse rammer den sårbarhed og usikkerhed, der konstant sitrer nuanceret bag hendes rå facade.

På trods af filmens depressive omgivelser og rå miljø, så bliver man vitterligt suget ind i og forført af Mias liv. Man vil ikke gå glip af et eneste sekund. Der er muligvis ikke meget poesi i hendes liv. Det er der til gengæld i filmens billedside, som subtilt og smukt fremtryller håbefulde billeder. Bl.a. et buldrende uvejrs vandring på himlen eller Mias frirum i et forladt boligkompleks, hvor hun forsøger at danse sig væk fra hverdagen og en udsigtsløs fremtid.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN —> Læs mere

Pensionister med automatvåben i halvt hopla

Det kunne have været så pokkers godt – jeg mener, superstjernerne Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren og Morgan Freeman i front for eksplosionsfyldt sjov og ballade. Desværre er pensionister-med-automatvåben-komedien Red ikke nær så vellykket vittig og underholdende, som den ellers ihærdigt sigter efter. Momentvis svinger de gamle dog veloplagt med både håndvåben og rappe replikker.

Som forhenværende hemmelig CIA-agent kan det være svært at finde sig til rette som pensionist. Det er bare ikke et nært så spændende et liv, som at skyde skurke og være på missioner. Den pensionerede Franks stille liv (Willis) får dog et spark bagi, da han opsøges af en dødspatrulje. Han ondulerer selvfølgelig hele banden og vil nu til bunds i sagen, som snart fører ham lagt op i det politiske system. Som kvalificeret backup opsøger han et par gamle kollegaer – Malkovich, Freeman og Mirren.

Med så drevne kræfter på rollelisten er det en skam, at de ikke får et mere sprudlende manuskript at lege med. De har dog alle vellykkede og morsomme øjeblikke, hvor Willis får mest spilletid som charmerende og mere end cool eks-agent. Det er dog Malkovich, som den paranoide Melvin, der er sjovest at følge. Det er bestemt heller ikke uden bizar underholdningsværdi at se Mirren give den gas med enorme maskinpistoler og Freeman i tilbagelænet stil med lyddæmper på pistolen.

Desværre får Red aldrig det tempo og den rate af vellykkede jokes, der kan løfte det ellers udmærkede forsøg på en god gammeldags action-komedie ud over det forglemmelige. Firkløveret integreres aldrig rigtigt i historien, som man faktisk heller ikke er det store interesserede i at følge. Red har dog tilpas med ’star quality’ og lige akkurat nok sjove og vellykkede action-scener til, at man ikke helt mister interessen for de vilde eskapader – men den påklistrede kærlighedshistorie mellem Frank og den ellers ret sjove Mary-Louise Parker kunne godt undværes.

Med en bedre historie og mere plads til den gruppe-dynamik firkløveret skriger på, kunne Red muligvis være reddet ud af rækken af forglemmelige Hollywood-produktioner. Man kan selvfølgelig altid dække filmen ind under bare at skulle fungere som letfordøjelig underholdning. Det er muligt, men derfor kan man jo godt ønske sig lidt mere veltimet sjov og ballade. Tja, måske vi ser det i opfølgeren, som der underholdende lægges op til i filmens sidste sekunder.

Ekstramateriale:
Man får med Blu-ray-udgivelsen også filmen på dvd, hvilket er et fint supplement. Desværre er det også den eneste ekstra feature, som ellers er helt strippet for ekstramateriale. Men filmen står virkelig flot med knivskarpe billeder og indtagende nuancer, mens lydsporet brager medrivende afsted med eksplosioner og hvislende projektiler. En fornøjelse.

Originaltitel: Red, USA, 2010
Instruktion: Robert Schwentke
Medvirkende: Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren, Morgan Freeman, Mary-Louise Parker, Karl Urban m.fl.
Spilletid: 111 min.
Udgiver: Nordisk Film