Uhyggen udebliver i atmosfærefyldt månegyser

Det måtte jo komme, for hvad gør man lige for at overgå den seneste års række af såkaldte ’found footage’-film, hvor bl.a. Paranormal Activity-serien og Clovefield har huseret. Jo, man tager selvfølgelig til månen. For tænkt engang, der er sgu dukket optagelser op fra en hemmelig månemission anno 1974. Det er dette utrolige fund, der udgør den ujævne og desværre ikke særligt uhyggelige månegyser Apollo 18.

For hvis du troede, at den sidste månelanding var med Apollo 17 i 1972, så tager du fejl. For to år senere blev Apollo 18 sendt afsted – dog som en mørklagt mission. Her var det tre astronauters opgave at placere udstyr på månens overflade, der kunne advare USA mod angreb. Selvfølgelig går missionen ikke som planlagt, for der venter den lille besætning en grusom overraskelse i rummet.

Selvom filmens spilletid kun er på små 75 minutter, så løber løjerne ind i flere døde perioder undervejs – og desværre er filmens ellers atmosfærefulde miljø ikke nok til at holde filmen flyvende. Hertil kommer, at de tre astronauter ikke er videre interessante karakterer. De er ret flade bekendtskaber og hev mig ikke følelsesmæssigt med ind i den klaustrofobiske situation og de eskalerende grusomheder.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>

Men selvom Apollo 18 ikke for alvor får et ordentligt greb om sine karakterer eller formår at holde den foruroligende stemning i hævd, så er det trods alt en visuel interessant og stemningsfuld sag. Det gælder både månevandringerne og scenerne i rumkapslerne, hvor en smule paranoia titter frem. Desværre er den fascinerende æstetik og konspiratoriske præmis ikke nok til at forløse gruen tilfredsstillende.

Desuden er det som om, at instruktør Gonzalo López-Gallego ikke helt har turdet tro på styrken ved filmens ellers fint underspillede gru, for han smider frisk overflødige jump scares ind undervejs. Desværre klæber disse momentane adrenalinkick sig ikke til filmen som helhed. Apollo 18 er med andre ord en af de der frustrerende film, hvor man sidder tilbage med fornemmelsen af, at det kunne have været så meget bedre.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen gengiver overbevisende de ”slidte filmstrimler”. Billedet har fin farvegengivelse med god detaljegrad og tekstur samt ikke mindst overbevisende dybde i de mørke scener. Lydsporet er ligeledes en fornøjelse og skaber god atmosfære med dyb rumlen og fine detaljer i lyddesignet.

Ekstramaterialet består af slettede og alternative scener (27 min.), heriblandt scener fra basen på jorden samt på månen. Det er dog ikke det store sus – så er de alternative slutninger mere interessante. Der er mere at komme efter på kommentarsporet med instruktøren og klipperen Patrick Lussier. De taler engageret om filmens tilblivelse, bl.a. det at skulle genskabe de autentiske månebilleder samt brugen af rigtige Apollo-optagelser. Et udmærket og informativt lyt.

Originaltitel: Apollo 18, USA/Canada, 2011
Instruktion: Gonzalo López-Gallego
Medvirkende: Warren Christie, Lloyd Owen, Ryan Robbins m.fl.
Spilletid: 1 time 26 min.
Udgiver: Scanbox Entertainment