"Tron" klar med forførende ny trailer

Okay, det kan godt være, at her er tale om endnu en opfølger til et velkendt filmunivers – og ja, filmen er også i 3D. Men for pokker. Ind til videre har jeg sparket min indre naysayer væk og glæder mig blot til at vende tilbage til det neonlysende og hæsblæsende Tron-univers.

Der er netop landet en ny trailer til Tron Legacy og det ser altså stadig virkelig lovende ud. Man kan stadig nyde den ligeledes labre teaser trailer (se den HER).

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=xJHcyGS9tkI[/youtube]

Filmen er en opfølger til Tron fra 1982, hvor man kunne man nyde de seje futuristiske motorcykler og en ung Jeff Bridges. Jeff Bridges, som netop har vundet en Oscar for bedste mandlige hovedrolle er igen med på løjerne, mens rollelisten bl.a. også tæller Garrett Hedlund, Olivia Wilde, John Hurt og Michael Sheen.

Filmen rammer først USA til december og der er ind til videre ingen dansk premiere.