Indlæg

Første trailer til science fiction-filmen ’Oblivion’ med Tom Cruise

Så er den første trailer til science fiction-filmen Oblivion landet – og det ser jo ganske lovende ud. Well, der sniger sig lige et kikset sort/hvid-flashback ind i traileren, men ellers står den på en omgang storladen postapokalyptisk rabalder med Tom Cruise i hovedrollen og cigarrygende Morgan Freeman iført solbriller.

Det er Joseph Kosinski, der instruerer – og det er imponerende nok blot hans anden spillefilm. Han debuterede med den voldsomt smukke TRON: Legacy, som jeg var ret begejstret for – ikke mindst visuelt. Netop den dragende billedside, ser ud til at gå igen i Oblivion. Traileren byder både på episke scenerier, voldsomme eksplosioner, lækre gadgets og mystiske monstre – samt en hætteklædt person, der minder om Sandfolket fra Star Wars (se billedet nedenfor).

At jeg så også har et blødt punkt for Tom Cruise, gør det jo kun bedre.

– Læs også min anmeldelse af TRON: Legacy: Visuelt imponerende eventyr bøjet i neon

– Se også teaser traileren samt screenshots for Star Trek Into Darkness: Første teaser trailer

Herunder har jeg samlet en stak billeder fra traileren – selv tak:

Første teaser trailer til ’Star Trek Into Darkness’

Den første teaser trailer til J.J. Abrams Star Trek Into Darkness er landet – opfølgeren til hans fremragende reboot Star Trek fra 2009. Jeg er på ingen måde nogen Star Trek-fanboy. Jeg har blot set et par afsnit hist og her af de forskellige serie-inkarnationer samt nogle af de gamle film. 2009-udgaven blæste mig dog godt igennem – en yderst underholdende omgang rumaction.

Jeg ser derfor også meget frem til fortsættelsen – og teaser traileren lover godt (indsæt ‘Inception-brøl’). Her er et spruttende lavalandskab, store rumskibe, voldsomme eksplosioner, gnister over alt, skrigende folk, Simon Pegg, der ser meget ked ud af det og ja, selvfølgelig også en god omgang lens flare – it is J.J. after all. Der er også en 14 sekunder længere japansk version af traileren – se billederne af de to ekstra indstillinger nederst på siden og find traileren HER.

Man ser også mere til en olm Benedict Cumberbatch i sin rolle som skurken. Men hvilken skurk, er endnu ikke officielt – alle bud går dog på, at han spiller den magtsyge Khan. Herudover er castet fra den første film tilbage, bl.a. Chris Pine og Zachary Quinto som kaptajn Kirk og Spock – og så glæder jeg mig også til at se Peter Weller – ja, mister RoboCop. Filmen har dansk premiere d. 6. juni 2013.

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra teaser traileren – selv tak:

De to ekstra indstillinger fra den japanske udgave af teaser traileren:

En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’

Kollegaerne hos Screen Junkies har allerede lavet en ærlig trailer for Twilight. Men har i forbindelse med det sidste film i sagaen, har de kastet sig over både New Moon, som kan ses herunder samt Eclipse, som du kan se HER.

Der lægges hårdt ud ved at introducere filmen med ”From the Makers of the Shittiest Movie of all Time” – ja, så er tonen lagt. Drillerierne fortsætter med bl.a. at påpege aldersforskellen mellem den over 100 år gamle vampyr Edward og den noget yngre Bella. Selvfølgelig får manuskriptets slattenhed også et par kække bemærkninger sammen med de stirrende blikke og de ækle vampyr-kontaktlinser.

Se flere ærlige trailers:
En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

’Iron Man 3’ i pap og plastik

Det er et stykke tid siden, jeg har set en vellykket sweded trailer, men heldigvis er disse hjemmelavede genindspilninger ikke gået i sig selv. Det at ”swede” blev skab af Michel Gondry i hans komedie Be Kind Rewind, hvor Jack Black og Mos Def forsøger at genindspille alle filmene i deres videoudlejningsbutik.

Nu har folkene bag bl.a. de swedede trailers for The Avengers og The Dark Knight Rises swedet traileren for Iron Man 3. Derfor kan man nedenfor bl.a. se den ellers så solide Iron Man-dragt genskabt i pap, mens det er en halvkvabset Tony Stark, man finder i titelrollen. Herudover er der bl.a. brugt legetøjsdukker og miniaturekulisser i pap til at genskabe de spektakulære scener fra traileren.

Se andre genfortalte film-trailers:
’Prometheus’-trailer i pap og papir
’Inception’ sweded af vanvittig familie’
’The Dark Knight Rises’ med papkulisser
’The Avengers’ i pap og med billig maling
’TRON: Legacy’ med et noget skrabet budget

En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’

Gutterne bag de ærlige trailers har denne gang kastet sig over Paranormal Activity. Jeg kan nu godt lide den, samt de to fortsættelser, der alle er lykkedes med at skræmme mig godt og grundigt – og jeg skal da også se den fjerde på et tidspunkt. Men det er også film, der er oplagte at lave sjov med.

I denne ærlige trailer bliver der bl.a. gjort grin med, at det bare er en billigere udgave af The Blair Witch Project og hvor dumt det er, at folk kan blive bange for et lagen, der blafrer og af at se på folk, der sover 60 procent af filmen.

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

En ærlig trailer for ’The Avengers’

Så er der endnu en ny ærlig trailer klar – og ja, det er altså stadig en ret sjov måde at give diverse film en kærlig sviner på. Denne gang går det ud over en af årets helt store Blockbusters, nemlig superhelte-festen The Avengers, hvor Iron Man, Thor, Captain America, Hulk, Black Widow og Hawkeye går i kamp mod Loke og en hær af rumvæsner. Jep, noget af en flok at få samlet til bulder og brag.

Der bliver bl.a. drillet med nogle af filmens lidt for letkøbte plotløsninger, at fx Spider-Man mangler og at Captain America ikke er nogens favorit karakter – nå ja, og så kaldes den yndige Scarlett Johansson for Leather Boobs… bum bum.

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

’Toy Story’ møder ’The Expendables 2’

På torsdag indtager Sylvester Stallone og co. de danske biografer med den eksplosive The Expendables 2. Her er der samlet en sejlivet flok mandfolk, hvor både Arnold Schwarzenegger, Bruce Willis og Chuck Norris dukker op, mens bl.a. også Jean-Claude Van Damme og Jason Statham er med til at dele øretæver ud.

Men hvad nu hvis filmen i stedet var med det gæve legetøj fra Pixars ’Toy Story’-film? Well, så kunne det se nogenlunde ud som i denne vellykkede mashup-trailer, hvor den originale The Exendables 2-trailers lydside er tilsat billeder fra Pixars animationsfilm. Sjovt, ikke mindst når navnene ryger på til sidst, kaboom…!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=QL_PALo2wqw[/youtube]

Se andre trailer-mashups:
The Lion King Rises
’WALL·E’ vs. ’Prometheus’
’Ghostbusters’ vs. ’Inception’
‘Scott Pilgrim’ vs. ’The Matrix
’Dum og dummere’ vs. ’Inception’
Ryan Gosling flyver Tusindårsfalken

En ærlig trailer for ’The Hunger Games’

Så er der landet endnu en ærlig trailer fra kollegaerne hos Screen Junkies. Denne gang gælder det The Hunger Games og det er en af de mere vellykkede. Her bliver det bl.a. påpeget, at de rige i filmen er klædt som andenrangs Lady Gaga’er, mens der også drilles med brugen af shaky cam samt billig computergeneret ild.

Nå ja, og selvfølgelig nævnes det også lige, at filmen blot er et ripoff af den japanske og ret så fremragende Battle Royale og at der ikke er nogen kemi mellem Katniss og Peeta (true that).

Se flere ærlige trailers:

En ærlig trailer for ’Avatar’
En ærlig trailer for ’Prometheus’
En ærlig trailer for ’Transformers’
En ærlig trailer for ’The Avengers’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight’
En ærlig trailer for ’The Hunger Games’
En ærlig trailer for ’Paranormal Activity’
En ærlig trailer for ’Twilight: New Moon’
En ærlig trailer for ’The Dark Knight Rises’
En ærlig trailer for ’Ringenes Herre’-trilogien
En ærlig trailer for ’The Amazing Spider-Man’

En ærlig trailer for ’Avatar’

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er specielt begejstret for James Camerons Avatar – så at den nu er blevet taget under kærlig behandling af gutterne hos Screen Junkies i deres serie med ærlige trailers, er kun på sin plads. Der er sgu nok at lave sjov med – og flere af filmens svagheder eller blot stupiditeter rammes da også lige på hovedet i denne ærlige trailer.

Bl.a. er det ret sjovt, hvordan filmens præmis ”lige” ridses op og hvordan de noget unuancerede budskaber får en kindhest med på vejen. Og så er jeg sgu glad for, at skrifttypen, der bl.a. bruges til Avatar-titlen påpeges – jeg mener, at bruge skrifttypen Papyrus, come on…!

Mere med Avatar:
’Avatar’ gør alle blå i hovedet
’Avatar’ i uskønt samspil med Star Wars
– Min anmeldelse af Avatar: en tom tryllekunst

Chuck Norris er Chuck Norris i ’Chuck Norris’

Det kan godt være, at Chuck Norris ikke har været specielt aktiv i filmlandskabet de seneste par år, men han vender snart tilbage til det store lærred som en del af det action-pumpede cast til The Expendables 2. Men jeg ville nu heller ikke have noget imod at se ham i sin egen film – og den film måtte gerne være den, som følgende falske trailer reklamerer for.

Her er Chuck Norris i kamp med bl.a. mafiaen og terrorister, på jagt efter guldskatte og i nærkontakt med labre damer, mens biljagter og eksplosioner flyver om ørene på ham – nå ja, og så forvandler han sig også lige til en bjørn. Chuck Norris er Chuck Norris i Chuck Norris – The Movie, ”don’t get in his way…!”

Se andet 80’er-ballade:
Yipee-ki-yay, motherfucker!
Schwarzenegger jager Ewokker
Dolph Lundgren vs. enhjørning!
Farvestrålende Schwarzenegger-trilogi
Samtlige knogler Steven Seagal har brækket
Mere end maskulin trailer for ’The Expendables 2’