Oscar Isaac – Filmskribenten

Et urovækkende mørke finder indpas i Star Wars: The Last Jedi

13. december 2017/i Anmeldelser, Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Så skal vi (endelig) til det igen. Endnu en film, hvor stjernekrigen fortsætter med ‘Star Wars: The Last Jedi’. Det ottende kapitel i sagaen, hvis man ikke medregner spin-off-filmen. Og ja, jeg glæder mig allerede nu til det niende kapitel, hvis niveauet holdes som i denne nye, mere dystre og energiske tilføjelse til franchisen. Forrygende!

Filmen fortsætter, hvor ‘Star Wars: The Force Awakens’ sluttede i 2015. Den unge Rey, den tidligere stormtrooper Finn samt den vovede pilot Poe fortsætter sammen med rebellerne deres utrættelige kamp mod the bad guys i Den Første Orden, der vil rebellerne til livs. Imens vil den magtsyge Kylo Ren gøre sit for at sætte sig på toppen af hierakiet. Samtidig vender selveste – men den også noget trætte – Luke Skywalker tilbage for at træne Rey i Jediernes Kraften.

Der er således lagt op til en fortsat kamp mellem lyset og mørket, hvor mørket finder noget mere indpas end i forgængeren. Det klæder filmen, der dog ikke er uden humor. For eskapaderne er sjove, når de skal være det. Alvorlige, når de skal være det. Rørende, når de skal være det og medrivende, når de skal være det. En balancegang, der lykkedes flot og engagerende.

Instruktør og manuskriptforfatter Rian Johnson har med andre ord godt styr på de mange handlingstråde, filmens tone og den overordnede spændingskurve, der kun spændes mere og mere filmen igennem. Det lykkedes blandt andet også på grund af filmens cast, hvor Rey fortsat udvikler sig i takt med, at hun bliver klogere på egne evner. Hun er spændende at følge.

Udover Daisy Ridley som Rey finder man atter Kylo Ren, som portrætteres nuanceret og uforudsigeligt af Adam Driver. John Boyega og Oscar Isaac bakker som Finn og Poe både menneskeligt og fejlbarligt op om rebellerne, mens nytilkommer og rebel in spe Kelly Marie Tran er et fint nyt pust til rollebesætningen med sin iver og et ubestikkeligt moralsk kompas.

Nå ja, og så er der jo lige de gamle legender – Mark Hamill som Luke Skywalker og Carrie Fisher som Leia Organa. Det er både rørende og forrygende at se, hvordan de fortsat bærer deres roller med de mange år, der nu er gået fra deres fødsel i 1977. ‘Star Wars: The Last Jedi’ er med andre ord et overrumplende, actionfyldt og medrivende rumeventyr, der lader mig sulten tilbage. Sådan.

– ‘Star Wars: The Last Jedi’ får 5 ud af 6 stjerner:

– ‘Star Wars: The Last Jedi’ har premiere den 13. december 2017.

X-Men: Apocalypse er en omgang kulørt mutant-vælling

16. oktober 2016/i Anmeldelser, Blu-ray/DVD /af Bjarke Friis Kristensen

Blu-ray-anmeldelse: Lad nu bare være med at lave flere X-Men-film, hvis I ikke kan finde ud af det. Det seneste kapitel i franchisen lader i hvert fald til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”.

Sandheden er dog, at Bryan Singers X-Men: Apocalypse er en rodet og keeedelig omgang mutant-vælling. Her vælter de kulørte løjer sig ufokuseret rundt i flere plottråde og karakterer end, hvad det kulørte bæst kan bære.

Men lad mig lige ridse plottet op. Helt kort. Det er noget med, at den mest onde motherfucker af en flere 1000 år gammel mutant vågner op til dåd i 1983 for at lægge verden i ruiner og starte en ny verdensorden med sig selv som hersker. Yes, han hedder naturligvis Apocalypse – hint hint.

De gode mutanter aka X-Men vil naturligvis stoppe ham. Tjubang, CGI-larm og så videre.

Altså ét styk fæl, megalomanisk og über magtfuld mutant i farven lilla mod de idealistiske X-Men (i overvejende blå farver). Som sådan en ok og simpelt præmis for en omgang solid ‘god-versus-ond-superhelte-action’ med mutanter i gummidragter. Sådan går det dog ikke.

For publikum skal trækkes igennem utallige introduktioner af karakterer og deres relationer på kryds og tværs af franchisen. Filmens kerneplot rykker således stødt i baggrunden, mens filmen drænes for drama, nærvær og fremdrift.

Og så er der jo alle de der mutanter. For lige at nævne et par stykker: James McAvoy er igen lederen af mutant-skolen som Charles Xavier og Michael Fassbender er fortsat martret god skråstreg ond som Magneto. Jennifer Lawrence bøvler også med sin identitet som Mystique, mens Oscar Isaac brummer sig med ”uhyyyggeliiig” stemmeforvrænger igennem rollen som Apocalypse.

Nicholas Hoult er fanget mellem at være bebrillet nørd og behåret Beast – og lad mig for god ordens skyld også lige liste Cyclops i kæk skikkelse af Tye Sheridan, mens Sophie Turner er mild og vild som Phoenix og bla bla bla.

Nå ja, og så forsøger Bryan Singer at overgå en af den forrige films bedste scener. Nemlig den, hvor Evan Peters som den lynende hurtige Quicksilver nedlægger en flok betjente i ultra slow motion.

Her bliver det blot til en mere eller mindre kikset gentagelse, der modsat forgængerens intense simple setting går efter ”more is more”, men bare ender som ”stop dig selv, Bryan Singer”.

Ja, vi har altså her at gøre med endnu en stort opsat superheltefilm, hvor det er intet mindre end menneskehedens skæbne, der er på spil. Men på trods af dette formår løjerne altså aldrig at indgyde nævneværdig spænding i eller engagement hos mig.

Så mens vi får serveret de obligatoriske bygninger, der styrter i CGI-pumpet grus, hvor de helt almindelige mennesker efterlades som ligegyldige statister i billedets kant, bliver jeg bare mere og mere ligeglad med, om det unge kuld af mutanter nu klarer den.

Filmens ellers interessante temaer så som faderkomplekser, at være udstødt, ens skæbne og det at vende svagheder til styrker ender desværre med at blive langt i grus på samme måde som bygningerne, mens det tomme CGI-rabalder tværes ud over lærredet.

Jeg kan dog godt lide, at universet er så gummidragtskulørt. Det er tegneserieæstetik omsat til film, hvor virkeligheden holdes på behørig afstand, så eventyret kan folde sig ud.

Men når ingen af karaktererne har egentlig dramatisk tyngde og historien kvæler sig selv med et overlæsset plot, så bliver filmens 2 timer og 23 minutter altså også til meget lange 2 timer og 23 minutter – kulørte mutanter eller ej.

– X-Men: Apocalypse udkommer på dvd, Blu-ray og Ultra HB den 20. oktober 2016.

Billede, lyd og ekstramateriale:
Hvor filmen har sine problemer, så gør X-Men: Apocalypse sig upåklageligt på Blu-ray. Her præsenteres filmen med et skarpt, farvemættet og detaljerigt billede med fine nuancer og solid kontrast. Lydsporet spiller dynamisk med fine panoreringer og velbalancerede elementer. En fornøjelse.

Ekstramaterialet består af et kommentarspor med Brian Singer og Simon Kinberg og en making of, der kigger på diverse sider af filmen og dens produktion. Videre finder man slettede/forlængede scener, lidt spas fra settet og et galleri. Et ganske fint ekstramateriale.

[tabgroup][tab title=”X-Men: Apocalypse | Blu-ray-anmeldelse”]
Titel: X-Men: Apocalypse, USA, 2016
Udgivelse: den 20. oktober 2016
Instruktion: Bryan Singer
Medvirkende: Jennifer Lawrence, Evan Peters, Michael Fassbender, James McAvoy, Nicholas Hoult, Olivia Munn, Oscar Isaac m.fl.
Spilletid: 2 timer 23 minutter
Udgiver: Twentieth Century Fox[/tab][/tabgroup]

X-Men: Apocalypse er kulørt mutant-vælling, der vælter rundt

19. maj 2016/i Biograf /af Bjarke Friis Kristensen

Biografanmeldelse: Lad nu bare være med at lave flere X-Men-film, hvis I ikke kan finde ud af det. Det seneste kapitel i franchisen lader i hvert fald til at være opstået i en eller anden form for mutant-brandert, hvor man har besluttet, at ”more is better”.