Indlæg

G.I. JOE: RETALIATION: Pumpede action-anstrengelser går på røven

Anden omgang af G.I. Joe forsøger med store, steroidefyldte armbevægelser at holde dampen oppe – uden held. Men ja, det er sjovt at se ting sprænge i luften – og eksplosioner er der da også nok af i G.I. Joe: Retaliation, en bombastisk sag med en klassisk kamp mellem de gode og de onde: de regelrette G.I. Joes malet maskulint op mod Cobra-slænget. Desværre tumler de oksende muskelmænd, maskerede ninjaer og seje tøser forvildet rundt i pyroteknikernes våde drøm.

Den ellers renskurede enhed af G.I. Joes bliver ført bag lyset af den skruppelløse skurk Zartan, der står i front for Cobra-lakajerne og beskylder vores helte for at have stjålet atomsprænghoveder i Pakistan. Som et led i hans storstilede plan for at erobre verdensherredømmet bliver G.I. Joe-basen jævnet med jorden. Og den lille trup af overlevende soldater må mod alle odds kæmpe sig vej gennem skurkenes skudsalver, redde jorden og forsøge at genvinde deres heroiske renommé.

G.I. Joe Retaliation 02

Nu skal man ikke at hænge sig for meget i plottet, der afsporer sig selv og sin logik adskillige gange undervejs. Kernen er snarere at se de seje soldater slås, skyde med skarpt og levere bastante one-liners. Dwayne ”The Rock” Johnson indtager muskuløst hovedrollen som good guy, der stor som en vejspærring, med tatoverede overarme og spruttende automatvåben bærer det passende navn Roadblock. Men han er mere end en mand med store muskler – han er også far til to små, søde piger. Så er der ligesom sat noget mere på spil, når kuglerne begynder at flyve.

Det store og spraglede persongalleri synes til tider at duellere lige så meget på sjove navne som på liv og død: Storm Shadow er klædt i hvidt og går med sine to sværd i én-til-én-kamp med ninjaen Snake Eyes. Den brummende Firefly sætter med sine eksplosive ildfluer hemmelige fængsler i flammer – og den adrætte Jinx giver kvindeligt modspil til alle mændene. Desværre er karaktererne flade og uinteressante, og det er kun en halv undskyldning, at filmen er baseret på plastiklegetøj.

G.I. Joe Retaliation 03

Jonathan Pryce ser dog ud til at nyde rollen som præsident, mens Bruce Willis som den hårde hund og originale G.I. Joe, general Joe Coltoner, er cool som kun Bruce Willis kan være det. Her er dog blot tale om en lille cameo, og at han har fået så prominent en plads på plakaten lugter af et tarveligt PR-trick.

Selve de eksplosive actionscener roder rundt – som da en stor lagerbygning sønderskydes, så man helt mister overblikket over, hvem der skyder på hvem. Med Jon M. Chu i instruktørstolen kunne man have håbet på flere velkoreograferede slagsmål. Han har trods alt en håndfuld dansefilm på sit cv, men der er ikke meget musikalitet over ødelæggelserne.

G.I. Joe Retaliation 01

Den heftige kamp på en stejl bjergside i det smukke Japan har dog absolut potente øjeblikke af oprigtig høj puls. Her fejer den imponerende leg med højspændte kroppe og krydsende klinger medrivende henover lærredet. Desværre overskygges adrenalinen af filmens tiltagende vrøvlerier om masseødelæggelsesvåben, konspirationer og magtovertagelse.

I starten diskuterer Dwayne Johnson og Channing Tatum børnepasning i en veloplagt scene, og havde der været flere af den slags drillerier, havde strabadserne i det mindste haft lidt kæk bromance at gøre godt med. Nu kan vor helte i stedet gå i nok så meget slow motion, mens rockmusikken dundrer derudad – to’eren ender stadig som en lige så slap omgang som etteren – ujævn action i klodset tomgang.

Filmen 2/6: 2_6 - stars_LILLE

G.I. Joe Retaliation 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Hvor filmen ikke er det store sus, så er Blu-ray-udgivelsen til gengæld ret lækker. Billedet står klart, veldefineret og skarpt, mens også lydsporet fungerer virkelig godt, hvor særligt actionscenerne buldrer medrivende afsted. Sådan. Der medfølger desuden en omgang ganske ok ekstramateriale.

Her får man et ikke vildt interessant kommentarspor med Instruktøren Jon M. Chu og produceren Lorenzo di Bonaventura, der mest er salgstale for filmen, end et engagerende spor – ja, det vil nok kun være at interesse for fans af filmen. Tre slettede scener (4 min.), der ikke er vildt spændende samt otte mere eller mindre overfladiske features (i alt ca. 73 min.), der går bag om filmens tilblivelse med et kig på blandt andet production design, universet, karaktererne, stunts og action med interviews af cast og crew. Ikke vildt ophidsende, men fans vil sikkert hygge sig.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook her. [tabgroup][tab title=”G.I. Joe Retaliation | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars

G.I. Joe Retaliation cover
Originaltitel: G.I. Joe: Retaliation, USA, 2012
Release: d. 8. august 2013
Instruktion: Jon M. Chu
Medvirkende: Channing Tatum, Dwayne Johnson, Adrianne Palicki, Jonathan Pryce, Ray Park, Arnold Vosloo, Elodi Young, Bruce Willis m.fl.
Spilletid: 110 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

G.I. JOE: RETALIATION: min anmeldelse hos Ekko

I denne uge har jeg anmeldt en film hos Filmmagasinet Ekko. Det drejer sig om G.I. Joe: Retaliation, der forsøger at holde dampen oppe med store, steroidefyldte armbevægelser – uden held. Du finder min anmeldelse her.

gi joe 01

Sjældent har eksplosioner været så kedelige

Endnu en legetøjs-franchise er blevet filmatiseret. Denne gang er det gået ud over G.I. Joe. Jeg har ikke noget egentlig forhold til de små soldater-figurer, så det var med paraderne nede og forventninger om lidt no-nonsense-underholdning, jeg satte skiven på. Og det er sgu noget af en farverig omgang CGI-action, der losses over disken. Desværre er det også bare virkelig kedsommeligt og ucharmerende sat i scene.

Der er de gode – det er de specialtrænede soldater fra det tophemmelige G.I. Joe. Og så er der de onde – det er de megalomaniske skurke fra Cobra. De to fronter kommer op at toppes, da de onde får fingrene i et ret så cool og tophemmeligt våben – med lysegrønne sprænghoveder, selvfølgelig. Og så følger der ellers eksplosioner, skøre gadgets, vilde våben og flere eksplosiver.

Det er bestemt ikke altid lige overbevisende CGI, som leveres – men pyt nu med det. Det er ikke filmens største problem – selvom dens primære formål netop er at levere hæsblæsende action og digitale eksplosioner. Problemet er snarere, at dette larmende inferno er så uinspirerende sat sammen, hvilket skuespillernes flade præstationer blot underbygger. Det er dog meget cool at Jonathan Pryce spiller præsident. Jep, ham fra Terry Gilliams formidable Brazil – en af mine yndlings film. Men hey, en mindre detalje, som ikke redder filmen fra at floppe fælt.

Der leveres dog en ret festlige og vild actiontur gennem Paris gader, hvor de to helte Duke og Ripcord har fået fingre i såkaldte accelerations-dragter – som, ja, accelererer deres styrke og hastighed. De smadrer derfor som superrobotter gennem byen, mens bilerne bogstavelig talt flyver dem om ørene. Dumt? Ja, men også ret fikst og veliscenesat tegneserieaction. Men en enkelt cool actionsekvens ud af knap 2 timers digital tomgang får bestemt ikke træerne til at vokse ind i himlen. Langt fra.

Jeg ville så gerne elske denne film. Det er fjollet, over-the-top, uhøjtideligt, karikeret og larmende tegneserieaction. Men who am I kidding. Dette er, på trods af konstant buldrende special effects et kedeligt, trægt og desværre ret uopfindsomt bekendtskab. Filmens eneste bedrift synes desværre at gøre dette effektorgie så kedeligt, som tilfældet er. En ikke videre attråværdig bedrift.


Ekstramateriale: Filmen både lyder og ser dog trods alt virkelig godt ud på Blu-Ray og så medfølger der en smule udmærket ekstramateriale. En klassiske the making of og en feature med sit primære fokus på special effects. De to indslag løber op i 50 min. og kommer fint omkring produktionen og universet. Jeg savnede dog noget mere om tankerne bag opdateringen af G.I. Joe-universet. Man får også et kommentarspor med instruktør Stephen Sommers og producer Bob Ducsay, som leverer den sædvanlige sniksnak om hvor fedt det hele ser ud osv. Well, næsten da, for der bliver også kommenteret på effekter de ikke er helt tilfredse med. En smule selverkendelse er der altså at hente, trods alt.