Indlæg

NCIS: LOS ANGELES – SÆSON 6: Tag en actionfyldt tur til Los Angeles for at jagte skurke

Intens serieunderholdning: Du kan roligt sætte dig godt til rette, for i denne sjette sæsons 24 episoder af krimiserien NCIS: Los Angeles følger du nemlig den dygtige specialenheds hæsblæsende jagt på en brutal krigsfjende og ikke mindst at beskytte USA’s nationale sikkerhed. Ja, du kan jo så bare se, om du kan sidde stille, når først jagten tager fart.

Holdet består af agenterne G Callen, der spilles af Chris O’Donnell (ja, Robin i Batman Forever), mens agent Hanna spilles af ingen ringere end LL Cool J. Videre finder du specialagent Blye (Daniela Ruah), tech-geniet Eric Beale (Barrett Foa), LAPD-officer Deeks (Eric Christian Olsen) samt analytikeren Jones (Renée Felice Smith). De kæmper alle for at beskytte en udsat operationschef (Linda Hunt).

NCIS-Los-Angeles-season-6-dvd-2

Ja, der er med andre ord lagt i oven til endnu en nervepirrende sæson af serien, der har kørt siden 2009 og i sin tid udsprang af serien NCIS. Sæson 6 blev vist på tv fra september 2014 og frem til maj i år. Så hvis du endnu ikke har været en tur i Los Angeles for at håndhæve loven med denne skudsikre specialenhed kan du roligt springe på her, hvis du ikke kan få nok af agentaction.

Der venter desuden mere serieunderholdning med NCIS: Los Angeles, da sæson 7 blev skudt i gang tidligere i år. Men inden du hopper på den, bør du altså lige tage et smut omkring sæson 6 – og for den sags skyld alle de forrige sæsoner. For hvis du er typen, der bare ikke kan få nok af agentaction og pulserende kriminalarbejde, så kan du se frem til rigtig mange timers underholdning.

NCIS: Los Angeles sæson 6 er udkommet på dvd den 10. december 2015.
[tabgroup][tab title=”NCIS: Los Angeles sæson 6 | dvd”]
NCIS-Lost-Angeles-season-6-cover
Titel: NCIS: Los Angeles sæson 6
Udgivelsesdato: den 10. december 2015
Instruktion: Dennis Smith m.fl
Medvirkende: Chris O’Donnell, LL Cool J m.fl.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

American Horror Story sæson 4 – Freak Show: Tag en tur i dette bizarre freakshow anno 1952

En serie du skal se: Hvis du endnu ikke har set serien American Horror Story, kan du roligt hoppe på denne netop udsendte fjerde sæson. For denne både uhyggelige, bizarre og grumme series forskellige sæsoner er nemlig alle afsluttede fortællinger, som man kan se uden kendskab til øvrige sæsoner – selvom der dog i denne sæson er tilbagevende karakterer.

Man følger her en lille trup af artister i Florida anno 1952 og deres freakshow. Truppen ledes af Elsa Mars (Jessica Lange) og består blandt andre af freaks som den skæggede dame (Kathy Bates) og hendes søn med deforme hænder (Evan Peters) samt stærk mand Toledo (Michael Chiklis) og hans trebrystede kone (Angela Basset), mens der er dobbelt op på Sarah Paulsons hoved i rollen som de siamesiske tvillinger Bette og Dot.

American-Horror-Story--Freak-Show-dvd-01

Fjerde sæson byder på 13 afsnit, der løb fra oktober 2014 til januar 2015. Og ja, denne fjerde sæson holder med andre ord, hvad titlen lover – nemlig et sandt Freak Show. Så hvis du har mod på et noget mindre børnevenligt cirkusbesøg, hvor det ikke just er søde klovne, men snarere det modsatte du kommer til at møde, så kan du roligt tage turen tilbage til dette freakshow anno 1952.

Og hvis du efter denne tur i freakshow har lyst til mere både bizar, blodig og brutal serieunderholdning, kan du eventuelt kaste dog over de første tre sæsoner af American Horror Story. Hvis du allerede har set dem, så kan du jo blot være glad for, at en femte sæson netop er skudt i gang, mens serien også er blevet forlænget med en sjette sæson.

American Horror Story sæson 4 – Freak Show er udkommet på dvd den 26. november 2015.
[tabgroup][tab title=”American Horror Story sæson 4 – Freak Show | dvd”]
American-Horror-Story--Freak-Show-cover
Titel: American Horror Story sæson 4 – Freak Show
Udgivelsesdato: den 26. november 2015
Instruktion: Ryan Murphy m.fl
Medvirkende: Sarah Paulson, Evan Peters, Michael Chiklis, Frances Conroy, Denis O’Hare, Emma Roberts, Finn Wittrock, Angela Bassett, Kathy Bates, Jessica Lange m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

BACKSTROM SÆSON 1: Rainn Wilson som excentrisk kriminalbetjent i Portland

En krimi-serie du skal se: Jeg elsker Rainn Wilson. Ja, ham der blandt andet spiller Dwight Schrute i den amerikanske udgave af The Office samt ikke mindst (anti)helten i James Gunns noget oversete Super. I den sorthumoristiske krimi-serie Backstrom spiller han kriminalbetjenten Backstrom. Det gør han i samtlige af seriens 13 afsnit, der netop er udkommet her i landet på dvd.

Serien fik kun lov til at leve i denne ene sæson, som løb over skærmen tidligere i år uden altså at blive fornyet til en sæson 2. Backstrom er ganske vist en amerikansk serie, men den er baseret på den svenske bogserie af Leif G. W. Persson. I serien leder Everett Backstrom an i Portlands Special Crimes Unit med sine noget opsigtsvækkende, men resultatskabende metoder.

backstrom-blu-ray-02

Backstrom er med andre ord en excentriker, der ikke er som andre kriminalbetjente. Heldigvis. Og på den måde passer han også helt fint sammen med sin umage gruppe af mere eller mindre skæve personligheder, der skal opklare den ene forbrydelse efter den anden i det kolde og regnvåde Portland.

På rollelisten finder man blandt andre også Genevieve Angelson, Kristoffer Polaha, Page Kennedy, Beatrice Rosen, Thomas Dekker og Dennis Haysbert. En skam, at serien kun nåede at blive til denne ene sæson, da nogle serier lige skal nå at vokse sig til. Men 13 episoder med Rainn Wilson som excentrisk kriminalbetjent er bestemt bedre end ingen episoder med Rainn Wilson som excentrisk kriminalbetjent.

Backstrom sæson 1 er udkommet på dvd den 1. oktober 2015.

backstrom-blu-ray-01

[tabgroup][tab title=”Backstrom sæson 1| dvd”]
Backstorm-s1-DVD-cover
Originaltitel: Beackstrom season 1, 2015
Release: den 1. oktober 2015
Instruktion: Mark Mylod m.fl.
Medvirkende: Rainn Wilson, Genevieve Angelson, Kristoffer Polaha m.fl.
Spilletid: 9 timer 26 minutter
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]
 

 

EMPIRE SÆSON 1: Oplev Terrence Howard som musikmogul med familieproblemer

En musikalsk tv-serie: Hvis du er vild med hiphop, familiedramaer og tv-serier, bør du nok give Empire et kig. Den kombinerer nemlig det hele – og nu er 1. sæsons 12 episoder udkommet på dvd her i landet. Serien handler om musik-mogulen Lucious Lyon, der ejer et enormt hiphop- og underholdnings-imperium, som familiemedlemmerne kæmper for at få mest muligt magt over.

Det er ingen ringere end Terrence Howard, der spiller den hårdtpressede Lucious Lyon, der på grund af en dødelig sygdom står over for det umulige valg at skulle vælge, hvem af hans tre sønner, der skal arve hans magtfulde plads i chefstolen. Det hele bliver kun ekstra kompliceret, da hans ekskone i skikkelse af Taraji P. Henson løslades fra fængsel.

empire-season-1-Blu-ray-01

Ja, det er med andre ord potent familiedrama tilsat hiphop og vildt mange stridigheder, der her langes over disken. Du kan naturligvis også blandt gæsteoptrædenerne i serien spotte folk som Snoop Dogg, Rita Ora, Timbaland og Ne Yo. Det er da også Timbaland, der er med til at lave musikken til serien. Han har som bekendt produceret for blandt andre Missy Elliott, Madonna, Justin Timberlake og Jay Z.

Så hvis du efter at have set denne første sæson ikke kan få nok, kan du glæde dig over, at Empire er blevet fornyet med en sæson nummer to, der netop har haft premiere. Og den indebærer ikke blot 12 episoder som denne første sæson, men hele 18 episoder. Så ja, du kan se frem til meget mere Terrence Howard som den karismatiske Lucious Lyon, der har sin del af familieproblemer.

Empire sæson 1 er udkommet på Blu-ray den 22. oktober 2015.

empire-season-1-Blu-ray-02
[tabgroup][tab title=”Empire sæson 1 | dvd”]
Empire-DVD-cover
Titel: Empire sæson 1
Release: den 22. oktober 2015
Instruktion: Lee Daniels
Medvirkende: Terrence Howard, Taraji P. Henson m.fl.
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

RAY DONOVAN SÆSON 2: Liev Schreiber gør sit bedste for at løse sine egne og de riges problemer

En tv-serie: En cool Liev Schreiber render rundt i denne anden sæson af den amerikanske tv-serie Ray Donovan for at holde styr på de kendtes problemer. Nå ja, og naturligvis også sine egne. For nej, det er bestemt ikke nemt at være en såkaldt ”fixer” for de kendte og de rige i det solrige Los Angeles. Men han gør sit bedste i sæsonens 12 episoder, der netop er udkommet på dvd.

Serien debuterede med sin første sæson tilbage i 2013, så ja, du kan nemt nå at hoppe på her eller få indhentet første sæson, inden du kaster dig ud i Ray Donovans problemfyldte liv. Og hvis du kan lide, hvad du ser, så kan du glæde dig over, at serien fortsætter med en fjerde sæson i det kommende år.

ray-donovan-season-2-dvd-01

Du kan også glæde dog over, at der ikke kun er plads til en cool Liev Schreiber i serien. For som hans far finder du nemlig ingen ringere end den altid seværdige og karismatiske Jon Voight. Han har da også vundet en Golden Globe for sin rolle. Herudover finder du blandet andre Paula Malcomson spiller Rays kone, mens min personlige favorit Eddie Marsan er Rays storebror.

Så tag du roligt med denne sæson 2 af Ray Donovan en tur til det varme Californien, hvor Liev Schreiber har medrivende problemer med både sine kunder, konen og resten af familien. Og ikke mindst fordi, at Jon Voight som bekendt altid er værd at bruge sin tid på. udgivelsen indeholder desuden kommentarspor samt en række featuretter.

Ray Donovan sæson 2 er udkommet på dvd den 8. oktober 2015.

ray-donovan-season-2-dvd-02
[tabgroup][tab title=”Ray Donovan sæson 2 | dvd”]
Ray-Donovan-s2-DVD-cover
Originaltitel: Ray Donovan season 2, 2014
Release: den 1. oktober 2015
Instruktion: Tucker Gates m.fl.
Medvirkende: Liev Schreiber, Jon Voight m.fl.
Spilletid: 10 timer 11 minutter
Udgiver: 20th Century Fox Home Entertainment[/tab][/tabgroup]
 

 

24 timer – den komplette serie: Du bør ikke gå glip af Jack Bauers mange intense timer

En serie, du skal se: Det var ikke nok for Jack Bauer med en omgang 24 timer. Heldigvis. For den hårdtprøvede og evigt pressede Bauer måtte igennem hele ni gange 24 timer og en spillefilm, inden serien stoppede efter ni sæsoner, der løb over skærmen fra 2001 til 2010. Nu kan du se eller gense hele serien og dens i alt 204 afsnit. Et stort kapitel i tv-seriens historie.

Seriens koncept med at lade hvert afsnit forløbe i realtid – altså 24 afsnit i hver sæson (med undtagelse af niende sæsons 12 afsnit) – giver serien en medrivende intensitet, der i den grad får lov at fastholde sit publikum, når man kan sidde og se afsnittet lige efter hinanden. Mens seriens tikkende ur tæller neglebidende ned serien igennem – én medrivende time af gangen.

24-timer-dvd-boks-02

Det adrenalinfyldte koncept bliver heldigvis bakket op af engagerende karakterer. Ja, her tænker jeg naturligvis først og fremmest på Kiefer Sutherland i hovedrollen som den nu legendariske Jack Bauer. En mand, der kommer ud for mere, end hvad en mand burde udsættes for. Men nu arbejder han jo heller ikke ligefrem i en bank, men kæmper blandt andet for at beskytte Amerika mod terrorister.

Alle seriens sæsoner er måske ikke lige vellykkede – og af og til slår plottet da også nogle lige lystige nok knuder for at få det hele til at gå op. Men stort set hele vejen er der på trods af seriens ikke altid lige vellykkede afsnit og en af og til lidt for lemfældig omgang med troværdigheden tale om god, medrivende og intens tv-serie-underholdning.

24-timer-dvd-boks-01

Jeg kan med andre ord kun anbefale dig at se serien – eller at gense den. Jack Bauer er i hver fald en personlig favorit, som jeg gerne genser trodse døden i sin kamp mod tiden.

 24 timer – den komplette serie er udkommet på dvd som bokssæt. [tabgroup][tab title=”24 timer – den komplette serie | dvd”]
24-timer-cover
Originaltitel:
24 (2001-2010)
Release: den 9. juli 2015
Instruktion: Stephen Hopkins m.fl.
Medvirkende: Kiefer Sutherland m.fl.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

My Name is Earl – den komplette serie: Vi burde alle forsøge at blive bedre mennesker som Earl

En serie, du skal se: Det kan godt være, at Earl er småkriminel og ikke altid den mest heldige fyr i verden, men de fleste kunne nu nok lære noget af ham. For i komedieserien My Name is Earl beslutter den overskægsbærende titelkarakter sig nemlig for at rette alle sine fejltagelser og ændre sine dårlige vaner. Således tager han fat på én ting af gangen i hvert af seriens i alt 96 afsnit.

Og nu kan du så komme i selskab med Earl, der fra 2005 til 2009 i fire sæsoner forsøgte på at blive et bedre mennesker. Ja, det kan kun anbefales, at du får fat på den her dvd-boks med hele serien, der netop er udkommet her i landet. Måske du så også kan blive et bedre menneske? Men også fordi, at Jason Lee både er charmerende og øretæveindbydende som Earl J. Hickey.

my name is earl cover 02

I serien medvirker min favorit Ethan Suplee, der indtager rollen som Earls lillebror Randall, mens andre faste karakterer tæller en rap Joy Farrah – Earls eks-kone i skikkelse af Jaime Pressly samt Darnell Turner (Eddie Steeples), der udover at være en af Earls bedste venner også er Joys nye mand – ja, forviklinger og uheldige situationer er der muligheder nok for i serien. Og så er der naturligvis også den skønne Nadine Velazquez i rollen som husholderske.

Ja, en umage flok og med Earls lange liste af fejltagelser, som han ønsker at gøre godt igen, serverer serien den ene forvikling og absurde situation efter den anden, hvor en bestemt ikke altid lige heldig Earl får en hovedrolle. Nej, det er bestemt ikke nemt at være Earl, selvom han bare ønsker blive et bedre menneske.

my name is earl cover 01

Eller som han selv siger i serien: ”You know the kind of guy who does nothing but bad things and then wonders why his life sucks? Well, that was me. Every time something good happened to me, something bad was always waiting around the corner: karma.” Det kender de fleste vist godt – men det er nok ikke nær så sjovt at være vidne til, som det er med Earl i disse fire sæsoner.

– My Name is Earl – sæson 1-4 er udkommet på dvd den 9. juli 2015. [tabgroup][tab title=”My Name is Earl – den komplette serie | dvd”]
My name is Earl cover
Originaltitel: My Name is Earl (2005-2009)
Release: den 9. juli 2015
Instruktion: Marc Buckland m.fl.
Medvirkende: Jason Lee m.fl.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Star Trek: The Animated Series – En charmerende tilføjelse til science fiction-franchisen

En serie, du skal se: Der findes et utal af serier, film og tegneserier med mere med Star Trek – blandt andet også en animeret serie, der løb over to sæsoner fra 1973 til 1974 og indeholder 22 episoder på hver cirka 25 minutter. Nu er disse to sæsoner udkommet i en sampak på dvd, så du således kan se eller gense den charmerende serie med et flot billede og en ligeledes flot lydside.

Serien følger historien fra den originale Stark Trek-serie fra 1960’erne og således også det eventyrlystne mandskab på det ikoniske rumskib Enterprise, der som bekendt bemandes af blandt andre den forrygende og legendariske duo Captain Kirk og Spock. Serien har desuden stemmer af 60’er-seriens originale cast, altså blandt andre William Shatner og Leonard Nimoy i de to ovennævnte roller. Forrygende godt.

star trek animated series 01

Du kan med andre ord fortsætte eventyret mod nye eventyr i rummet med det kulørte cast og endnu mere eventyrlig væsner og verdener, som det farefulde rumskib tager sin besætning med på i disse to sæsoner, der emmer af både eventyrlyst, legesyge og humor. Så hvis dit eneste bekendtskab med Star Trek er de to nyeste spillefilm, kan du passende besøge denne animerede udgave af universet.

Udover den komplette serie, så medfølger der også en omgang ekstramateriale, blandt andet kommentarspor, making of samt storyboard med mere. Serien ser desuden drøn godt ud på dvd, selvom den altså har mere end 40 år på bagen. Absolut en charmerende tilføjelse til det enorme Star Trek-univers.

– Star Trek The Animated Series Complete Box er udkommet på dvd 4. juni 2015. [tabgroup][tab title=”Star Trek The Animated Series | dvd”]Put your tab content in here[/tab][/tabgroup]
Star Trek The Animated Series cover
Originaltitel: Star Trek: The Animated Series, 1973-1974.
Release: 4. juni 2015
Instruktion: Hal Sutherland m.fl.
Medvirkende: William Shatner, Leonard Nimoy, DeForest Kelley, James Doohan, Nichelle Nichols, George Takei m.fl.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][tab title=”your title”]

 

[REC] 4 – APOCALYPSE: Spansk splattervirus stikker til søs, men synker desværre undervejs

Dvd-anmeldelse: Jeg elsker at se folk blive gnasket til blods, og jeg elsker at blive skræmt. Det formåede de spanske skrækfilm [REC] og [REC] 2 fra 2007 og 2009. To yderst vellykkede found footagefilm af Jaume Balagueró og Paco Plaza. Plaza instruerede på egen hånd den tredje film fra 2012. Den var kun delvist found footage og her var uhyggen droppet til fordel for kulsort humor og horror-action. Den er jeg også vild med – du finder min anmeldelse her.

Den fjerde film i rækken har Balagueró så instrueret på egen hånd. Her er found footage-formen helt droppet, mens uhyggen er forsøgt bragt tilbage. Men desværre er [REC] 4: Apocalypse en ujævn fornøjelse, der aldrig er uhyggelig eller helt blodig nok til at tilfredsstille min indre gore hound. Den er dog ikke uden en vis skrækfilmsfryd – fordi det altid er lækkert med byldebefængte bæster.

rec 4 dvd 02

Fortællingen om den væmmelige virus, der forvandler mennesker til aggressive dræbere er i denne direkte fortsættelse til [REC] 2 henlagt til et stort fragtskib. Altså effektivt afskåret fra omverdenen. Tv-reporteren Ángela og to af hendes redningsfolk, der alle slap fra strabadserne i to’eren, vågner her op i hver deres kahyt. De aner dog ikke, hvordan de er endt på skibet.

Men der er uden tvivl noget lusket ved foretagenet, naturligvis. Skibet er nemlig fyldt med bevæbnede soldater og ledes af den skumle Dr. Ricarte, der spilles af Héctor Colomé med überskurk-tække. Han er en af filmens klare plusser. Den overlevende trio forsøger nu at komme til bunds i mysteriet, der blandt andet involverer lyssky eksperimenter i et hemmeligt laboratorium. Gisp.

rec 4 dvd 03

Henlagt i skibets klaustrofobiske gange slipper virussen dog snart løs igen. Ja, en herligt omklamrende location med labyrintiske gange og døden lurende i de mange skygger. Her må Ángela og co. med hjælp fra skibets personale forsøge at overleve de inficerede samt Dr. Ricartes skumle planer. Desværre forsvinder uhyggen i hektiske kamerabevægelser samt uengagerende skrig og skrål.

Filmens første del med laboratoriemysteriet er dog ganske engagerende, selvom mysteriet ikke er videre overraskende. Det samme gælder for filmen, der afvikles uden afstikkere fra formlen. Der holdes dog et godt tempo og her leveres et par ok splattede scener, blandt andet da de første inficeres. Men på trods af gode takter er det en middelmådig omgang gru, hvor Manuela Velasco som heltinden Ángela desværre aldrig rigtig kommer til sin ret.

Filmen, [REC] 4 – Apocalypse, 3/6: 3_6 - stars_LILLE

rec 4 dvd 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig godt på dvd. Billedsiden gengives skarpt, med god detaljegrad og en solid kontrast, der flot giver de mørke gange liv. Lydsiden er ligeledes velfungerende med sine velbalancerede niveauer, der effektivt giver splat og action pondus. Desværre er ekstramateriaet ikke videre ophidsende.

Her får man en ok behind the scenes (27 min.), hvor man er med på settet, mens cast og crew blandt andet taler om franchisen og den aktuelle films forskellige aspekter, så som location og dens forhold til de andre film i serien. Den er ikke vildt spændende, men giver et ok indblik i tankerne bag filmen. Desuden medfølger filmens trailer samt et slideshow.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.

Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
[tabgroup][tab title=”REC 4: Apocalypse | dvd-anmeldelse”]
rec 4 cover
Originaltitel: [REC] 4: Apocalypse, Spanien, 2014
Release: d. 26. marts 2015
Instruktion: Jaume Balagueró
Medvirkende: Manuela Velasco, Paco Manzanedo, Héctor Colomé m.fl.
Spilletid: 95 min.
Distributør: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

 

ADÈLES LIV: Franske lebber scissor sister sig forelsket igennem tre timers kærlighedsknas

Dvd-anmeldelse: Selvom du ikke nødvendigvis drikker café latte med soyamælk eller spiser økologisk tahin, har du utvivlsomt hørt om den franske, Guldpalme-vindende Cannes-succes Adèles Liv aka La Vie d’Adèle aka Blue is the Warmest Color. Den der coming of age– skråstreg lesbiske kærlighedshistorie. Du ved, det er et af de der ærlige og vedkommende dramaer. Ja, der skal lige sluges lidt prætentiøs sniksnak om blandt andet Sartre, Klimt og Schiele. Men det går nu nok.

Adèle går i gymnasiet og tumler, som man nu gør, med kærligheden og de der brusende følelser, der gør en både forvirret, glad og frustreret. Godt nok kysser hun lidt med en fyr fra skolen, men det er som om, brikkerne ikke helt passer. Ja, pigerne synes at være mere interessante. Så da hun møder den blåhårede, kunststuderende Emma, falder tingene pludselig i hak. Som de nu gør, når forelskelsen slår ned. Også selvom det er nogle virkeligt grimme billeder, Emma maler.

adeles blue is the warmest 01

Pludselig åbner sig en ny verden af sitrende sex, varm intimitet, intens forelskelse og boblende begær (ja, det skrev jeg lige. Du ved, ordgøgl, der er en gymnasiepiges poesibog værdig). Der er med andre ord mange nye ting at skulle få fod på for den en smule usikre og indadvendte Adèle. Men som det nu er med de der forelskelser, sniger der sig også problemer ind i paradis. You know the drill.

Nej, dramaet byder ikke som sådan på overraskelser, men slentrer ad velkendte stier. Styrken ligger da også et andet sted, nemlig hos Adèle Exarchopoulos og Léa Seydoux som henholdsvis Adèle og Emma. De forløser ubesværet og naturligt deres roller. Dramaet føles ganske enkelt ægte, som når de to piger fanger hinandens blikke eller griner oprigtigt i dobbeltsengen. Dramaet er desuden fordelt med samme naturlighed over sine tre timer, der ikke føles for lange. Næsten ikke.

adeles blue is the warmest 03

Og så er der de der sexscener. For man kommer helt ind i soveværelset af flere omgange, med lange dvælende scener, når de to afklædte piger går i kødet på hinanden – svedende, stønnende og ublufærdige. Ja, scissor sister-action og vagina-guffer. Scener, der grunder begæret og det intense nærvær. At et par af disse scener trækkes en smule i langdrag, er vel blot guf for husarerne. Det er dog scener, der som resten af filmen, har en iboende naturlighed.

Men selvom filmen spiller med denne ærlige selvfølgelighed, kunne deres forhold og de følelsesmæssige komplikationer godt tåle flere nuancer og mere pondus. Heldigvis dvæles der dog ikke ved det faktum, at her er tale om et lesbisk par. Her gælder det blot kærlighed, og ikke som sådan seksuelle præferencer. Desuden er der en fin underliggende problemstilling, der gælder sociale skel og forskelligheder, hvilket er med til at grunde kærligheden i en virkelighed, hvor netop disse forskelligheder også kan være med til at spænde ben for forelskelsen.

– Filmen, Adèles Liv, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen udsendes desværre kun på dvd og ikke Blu-ray her i landet. Heldigvis gør dvd-udgivelsen bestemt filmens smukke billede ære. Nuancerne er veldefinerede, farverne dejligt mættede og detaljegraden er god. Lydsiden leverer ligeledes både replikker og øvrigt lyddesign overbevisende, klart og velbalanceret. En fornøjelse. Så på trods af mangel på ekstramateriale holder vurderingen af den samlede udgivelse sig på de fire stjerner. Med nød og næppe.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/65_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Adèles Liv | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
adeles liv cover
Originaltitel: La Vie d’Adèle – Chapitres 1 & 2, Frankrig, 2013
Udgivelse: d. 10. april 2014
Instruktion: Abdellatif Kechiche
Medvirkende: Léa Seydoux, Adèle Exarchopoulos m.fl.
Spilletid: 172 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]