Indlæg

PAINLESS: Mørk melankoli, fortidens spøgelser og nutidens hemmeligheder

DVD-ANMELDELSE: Den dystre thriller skråstreg horrorfilm Painless er, hvad man kan beskrive som en spansk fornøjelse udi mørk melankoli, iblandet fortidens spøgelser og nutidens hemmeligheder. En både smuk og tragisk film, der spinder to historier fornemt sammen. En læge, der i nutiden er på jagt efter sine biologiske forældre, og en historie, der tager sin begyndelse i 1930’erne på et hospital med børn, der lider af den mærkværdige sygdom ikke at kunne føle smerte.

Således flettes fortid og nutid fængslende sammen, hvor overraskende sammenhænge kommer for dagens lys, jo længere ind i fortidens skygger man kommer. Det er dog også en til tider lidt rodet fortalt affære. Men den er hele vejen smukt iscenesat med sine nedtonede farver og dunkle kompositioner. Blandt andet på det skumle hospital, hvor børnene depressivt isoleres, mens man også får fascismens grimme ansigt at se.

painless 02

Så selvom plottet altså slår lidt knuder undervejs, er historien hele vejen pokkers stemningsfuld forløst, mens gotisk gru fornemt forenes med isnende thrills og øjeblikke af rå brutalitet. En film om at se fortiden i øjnene og herigennem finde sig selv – også selvom det betyder mødet med ubehagelige sandheder.

Filmen – Painless, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Der medfølger intet ekstramateriale, til gengæld gør filmen sig godt på dvd-udgivelsen. Filmens smukke og fascinerende univers står veldefineret, med solid kontrast og fin detaljegrad. Lydsporet spiller ligeledes fornemt med velbalancerede niveauer, der giver dynamisk plads til både dialog, scoret og øvrigt lydlandskab.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

painless 01

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Painless | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
painless cover
Originaltitel: Insensibles, Spanien | Frankrig | Portugal, 2013
Udgivelse: d. 28. november 2013
Instruktion: Juan Carlos Medina
Medvirkende: Àlex Brendemühl, Tómas Lemarquis, Ilias Stothart m.fl.
Spilletid: 101 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

MANBORG: Yderst underholdende no-budget science fiction-sjasker

DVD-ANMELDELSE: Okay people, den her skal I se. Manborg er nemlig en yderst charmerende og herlig skramlet science fiction-sjasker. En film lavet for en 20’er, men med et overskud af kærlighed til både 80’er-action og gamle computerspil. Med andre ord en energisk no-budget fremtidsbastard med både vilde mostre og vamle robotter.

Som du måske har luret, så følger man i filmen Manborg – du ved, halvt menneske og halvt cyborg. Han går sammen med tre andre kulørte typer til kamp mod en hær af ækle nazi-monstre, der ledes an af den grumme Count Draculon. Han viser sig dog overraskende nok at have en romantisk side. Og det der med overraskelser, er noget filmen byder på op til flere gange.

manborg 01

For lige som man tror, man har set det hele, foldes der endnu en snasket og spruttende scene ud. Ja, nogle vil nok kalde det kitsch, kult eller dårlig smag, men det vil jeg skide på. For det er ganske enkelt bare pokkers god stil. Så fuck jer, prætentiøse typer, der kan lide film, fordi I synes, at de er så dårlige, at de er gode. Manborg er bare et fucking underholdende sci fi-kick.

Hertil kommer, at det tungt dundrende og labre synthesizer-score skaber lækker atmosfære og pumper liv i strabadserne, hvor man finder skønne stopmotion-monstre samt selvgjorte special effects. Et indtagende univers af VHS-drømme, hologrammer og kærlige referencer til film som The Terminator og RoboCop. Ja, Manborg er både morsom, veloplagt og voldsom. Jeg sagde det jo – den skal du se.

Filmen – Manborg, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

manborg 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens low-budget feel og skramlede look gengives komplet med støj, ridser og buler og et ofte blødt billede. Det ser med andre ord ud som man kunne forvente sig af en VHS-elskende film, mens også lydsporet spiller og skramler derudaf. Denne rustne billed- og lydside er en del af charmen, men altså ikke det teknisk mest eksemplariske dvd-mediet kan tilbyde.

Ekstramaterialet byder på forlængede/slettede scener (6 min.), der mest udmærker sig ved, at man ser under hvilke skramlede forhold, filmen er blevet til i. Ja, en eller anden beskidt garage med et grønt stykke stof, der skal gøre det ud for en green screen. Den noget tilfældigt sammensatte behind the scenes er mere sjov og ballade fra produktionen (23 min.), mens der også er fjollede fraklip (5 min.), samt lidt om tilblivelsen af effekterne (2 min.) og slutteligt en række korte interviews (21 min.).

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

manborg 03

[tabgroup][tab title=”Manborg | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 4/6:
4_6 - stars
manborg cover
Originaltitel: Manborg, USA, 2011
Udgivelse: d. 21. november 2013
Instruktion: Steven Kostanski
Medvirkende: Matthew Kennedy, Adam Brooks, Meredith Sweeney m.fl.
Spilletid: 72 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]

THE BLING RING: Sofia Coppola sender teens på rov hos de kendte

Ja, det er for længst stukket af for kendisdyrkelsen – du ved, kendt for at være kendt og alt det der. Men hvordan påvirker og former det et samfund, når typer som Paris Hilton bliver forbilleder? I Sofia Coppolas The Bling Ring følger man en flok teenagere, der netop jagter den livsstil, de ser de rige og de kendte udleve på den røde løber og i ligegyldige reality-programmer. Ja, ”Super rich kids with nothing but fake friends,” som Frank Ocean passende synger på soundtracket.

De festglade teens finder ud af, hvornår kendisserne er udenbys, for herpå at bryde ind og tage for sig af tasker, sko, penge og smykker – heriblandt hos netop Paris Hilton videre til Lindsay Lohan og Megan Fox. Kriteriet for lykke og succes synes her at være bundet op på materiale goder, mærkevarer, penge, fester på kokain og at være på de rigtige VIP-lister. Du ved, den glimtende overflade.

bling ring 01

Filmen er baseret på den rigtige historie om en flok unge, der brød ind hos kendisser i Los Angeles mellem 2008 og 2009. Der er dog ikke af den grund meget substans at komme efter i skildringen af de medvirkende, der optegnes overfladisk. Måske en pointe i sig selv, men det gør også, at man ikke engageres specielt meget i filmen og de unges tyvetogter – well, og så er det desuden ikke specielt sympatiske typer.

Man kommer altså aldrig rigtigt ind under huden de unge, hvor usikkerhed, afsavn og svigt kun i glimt får lov at titte frem. Blandt andet hos den indadvendte Marc, der via gruppen pludselig får venner, eller Nicki, som er på antidepressiver og hjemmeskoles af en mor, der opflasker hende med kendisser som forbilleder. Leslie Mann er som forskruet mor desuden et absurd trumfkort for filmen.

bling ring 02

Hun er dog ligeså firkantet skildret som tyve-flokken, hvor man finder Emma Watson, Katie Chang og Claire Julien – alle mere eller mindre utålelige teens med hovedet oppe i røven og alt for travlt med at tage billeder af sig selv. Men hvorfor de er endt sådan forsøges aldrig rigtigt udforsket. Israel Broussard er som Marc den eneste, der har et nogenlunde velbalanceret moralsk kompas (altså lige bortset fra tyvekoster og kokain) – han er nemmere at forstå og engagere sig i.

Løjerne går en smule i tomgang med det ene rov efter det andet, mens kameraet kæler for villaer og mærkevarer. Så var der anderledes smæk på de vilde teens i Harmony Korines sprælske Spring Breakers, der med lignende tematikker også bød bagsiden af den amerikanske ungdom op til dans. The Bling Ring underholder dog mildt, men provokerer eller uddyber ikke sine tematikker nok til at sætte nævneværdige tanker i gang om kendisdyrkelse, ungdommens jagt på lykke og flugt fra virkeligheden.

– Filmen, The Bling Ring 3/6: 3_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der medfølger intet ekstramateriale. Men filmen ser flot ud på dvd. Her gengives farverne klart, nuanceret og med god kontrast med et billede, der er både veldefineret og detaljerigt. Lydsporet spiller fint med god balance i niveauerne, hvor både dialog og soundtrack får god plads.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Bling Ring | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering af dvd-udgivelsen 3/6:
3_6 - stars
bling ring cover
Originaltitel: The Bling Ring, USA, 2013
Release: 14. november 2013
Instruktion: Sofia Coppola
Medvirkende: Israel Broussard, Katie Chang, Taissa Farmiga, Claire Julien, Georgia Rock, Emma Watson, Leslie Mann m.fl.
Spilletid: 87 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

V/H/S/ 2: Håndholdt horror er forrygende underholdning

Det er ikke tit, at en opfølger matcher eller overgår sin forgænger. Det er dog tilfældet med V/H/S 2 – en yderst underholdende sequel, der er en smule bedre end sin ligeledes vellykkede forgænger, den håndholdte antologi-gyser V/H/S. Denne to’er byder på fire kortfilm samt en rammefortælling i found footage-genren – og der er højt niveau stort set hele vejen rundt.

Rammefortællingen følger privatdetektiverne Larry og Ayesha, der har fået til opgave at undersøge en ung knægts forsvinden. I hans dunkle hjem bliver de mødt af en række tændte fjernsyn samt en stak VHS-bånd. De ser båndene igennem og vi ser med – altså antologiens fire kortfilm. Imellem kortfilmene vender man således tilbage til de to i huset, hvor stemningen bliver fortsat mere eery. Første bånd i maskinen er Phase I Clinical Trials.

vhs 2 04

Her følger man en mand, der efter at have mistet synet på det ene øje, får indopereret et øje/kamera, der optager alt, hvad han ser. Men der følger uventede bivirkninger med øjet og snart ser han skumle skikkelser i sit hjem. En creepy film med både olm atmosfære, fine jump scares og lidt blodig snask. Næste film smider sort humor i horrorgryden med zombiefilmen A Ride in the Park, hvoraf dens ene instruktør er Eduardo Sánchez – den ene af de to gutter bag nyklassikeren The Blair Witch Project.

Her udvikler en cykeltur gennem skoven sig til en sjasket zombiemassakre med blod på linsen. Good and gory zombie fun. Med det tredje indslag, Safe Haven, bliver der gået balls out med sjasket splat, et herligt grotesk plot og adskillige blodige money shots. Her ender et dokumentarholds besøg hos en sekt sig til et sandt mareridt. For de hvidklædte medlemmer gemmer på mørke hemmeligheder.

vhs 2 02

En forrygende rutsjebanetur med flere groteske what the fuck-øjeblikke, mens løjerne bare eskalerer hele vejen mod den fantastiske finale. Så ja, mange tak til de to instruktører bag, Gareth Evans (The Raid) og Timo Tjahjanto (det klamme indslag, L is for Libedo i The ABCs of Death). Sidste film er desværre også antologiens svageste. For selvom Slumber Party Alien Abduction er en cool titel, er det en ret ujævn oplevelse.

Det er ellers Jason Eisener, der har instrueret – manden bag den fremragende Hobo with a Shotgun. Men dette larmende besøg fra rummet tumler noget forslået rundt i mørket, mens man blev mere rundtosset end skræmt af de blege rummænd. Heldigvis runder rammefortællingen antologien af på fornem og blodig vis. Sådan.

V/H/S 2, 4/6: 4_6 - stars_LILLE

vhs 2 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Dvd-udgivelsen gengiver fint de individuelle film, hvor der dog momentvis er en smule støj i billedet, men aldrig noget graverende. For billedet er overordnet flot, skarpt og farvemættet, mens også lydsporet går både klart og dynamisk igennem. Der medfølger desværre intet ekstramateriale Øv.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”V/H/S 2 | dvd-anmeldelse”]Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
vhs 2 cover
Originaltitel: V/H/S 2, USA, 2013
Release: d. 31. oktober 2013
Instruktion: Eduardo Sánchez, Simon Barrett, Simon Barrett, Gareth Evans, Gregg Hale, Timo Tjahjanto, Adam Wingard
Medvirkende: Lawrence Michael Levine, Kelsy Abbott, Adam Wingard m.fl.
Spilletid: 91 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

WE ARE WHAT WE ARE: Mut familie med grumme hemmeligheder

Den er god nok – ikke alle remakes er af det onde. Det er den amerikanske genindspilning af den mexicanske We Are What We Are et godt eksempel på. Her tages der nemlig et nyt og fængslende greb om originalen fra 2010. Et fascinerende og intenst dyk ned i et menneskeligt mørke.

Her følger man en familie i dagene efter, at moderen er død på tragisk vis. Familien er selvsagt ramt af sorg – og nu endnu mere sammenbidt end før. Men familien gemmer også på dystre hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. For hvorfor er det lige, at folk forsvinder i det lille samfund, hvor familien lever forskanset fra omverdenen.

we are what we are 03

Her er tale om en yderst stemningsfuld film, der med nedtonet farvepalet og tungt regnvejr tør tage sig tid til at fortælle sin historie. Her jages der ikke efter at afvikle det grumme plot, men filmen lader stemningen rodfæstne sig og nå helt ind i kroppen på sit publikum. For godt nok er vi i horrorland, men her er mere tale om et knudret familiedrama, end en film båret af blodig gru og eery scares – hvilket man dog også får, men i små, velvalgte doser.

Julia Garner og Ambyr Childers er både sarte og stålsatte som familiens engleagtige piger med mælkehvid hud og røde rander under øjnene, mens den ordknappe patriark spilles med tungsind og fysisk pondus af Bill Sage – og ja, familiens lille knægt (Jack Gore – ja, han hedder sgu Gore) bringer fin uskyld ind i det olme familieforetagende. En på mange måder vellykket genindspilning, der fungerer på egne præmisser. Den skal du se.

We Are What We Are
5/6: 5_6 - stars_LILLE

we are what we are 01

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmens både dystre og nedtonedes billedside gengives veldefineret og skarpt på dvd-udgivelsen med både solid kontrast og fin detaljegrad. Lydsporet spiller ligeledes godt med sine velbalancerede niveauer, der både skaber god atmosfære og fornemt bringer replikker dynamisk ind i lydbilledet. Der medfølger desværre intet ekstramateriale.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”We Are What We Are | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
We Are What We Are cover
Originaltitel: We Are What We Are, USA, 2013
Release: d. 10. september 2013
Instruktion: Jim Mickle
Medvirkende: Bill Sage, Julia Garner, Ambyr Childers, Kelly McGillis m.fl.
Spilletid: 1 time 45 min.
Udgiver: SF Film [/tab][/tabgroup]

STOKER: Dyriske drifter, vold og sex forløst i urovækkende drama

Den sydkoreanske instruktør Chan-wook Park Hollywood-debuterer med den kølige og forførende smukke thriller Stoker. Og ja, hans første engelsksprogede film er i den grad bestået. Et dystert drama, der emmer af visuelt overskud, er pokkers elegant fortalt og foruroligende helt ind til sin sorte kerne.

Nicole Kidman spiller den aristokratiske Evelyn, der bliver enke, da hendes mand dør i en tragisk ulykke. Hun står nu alene tilbage i sit rigmandshjem med sin indadvendte datter og outsider India – en forrygende god Mia Wasikowska. En indsmigrende Matthew Goode dukker op som den ukendte onkel, der synes at være overraskende klar til at overtage faderen plads. Ja, her gemmer sig grumme familiehemmeligheder.

stoker dvd 02

Det lykkedes med overraskende ro at udfolde det på en gang underspillede, men også yderst intense drama på en måde, så man hele tiden er på vagt for detaljen. For det er ikke kun rent visuelt, at der er kælet for detaljen. Historien er ligeledes sirligt sammensat med et fængslende flair for de helt små, afgørende nuancer – både hos karaktererne og historien om det familiebundne trekantsdrama.

Med forrygende film som Old Boy og Thirst på CV’et var det interessant at se Chan-wook Park prøve kræfter med Hollywood-maskinen – og han har altså klaret rejsen til USA med bravur. Her kribler edderkopperne erotisk op under nederdelene, mens den klassiske musik smyger sig om de dyriske drifter. Vold sensuelt forløst i et smukt og urovækkende familiedrama. Den skal du se.

Stoker 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmens smukkede billeder kommer flot til deres ret på dvd-udgivelsen. Billedet er veldefineret og farverne mættede. Lydsporet spiller ligeledes virkelig godt og dynamisk med sine velbalancerede niveauer. Ekstramaterialet er dog ikke vildt ophidsende.

stoker dvd 01

Her får man tre slettede scener (10 min.), der ikke tilføjer filmen noget særligt. Videre er der en række promo-agtige indslag med interview-bidder fra de involverede parter, hvor der kigges på karaktererne (3 min.), en limiteret plakat (3 min.), instruktørens vision (3 min.), filmens production design (3 min.) og scoret af Clint Mansell (3 min.) samt filmens trailer (2 min.). Overfladisk og hurtigt set.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE | Billede 5/65_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Stoker | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
Stoker dvd cover
Originaltitel:
Stoker, USA | England, 2013
Release: d. 26. september 2013
Instruktion: Chan-wook Park
Medvirkende: Mia Wasikowska, Nicole Kidman, Matthew Goode m.fl.
Spilletid: 94 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

SPRING BREAKERS: Amokfest med bikinipiger og pistoler løber medrivende af sporet

Det kan godt være, at Harmony Korines sprudlende Spring Breakers ved første øjekast ligner endnu en hjernedød omgang teenagere-fester-drikker-og-horer-flick. Men den er andet og mere end det. Det er æstetisk manifestation af ungdommens kådhed, egoisme og virkelighedsflugt – taget til det ekstreme i en fortælling, der oprulles som et kulørt mareridt med en dyster klangbund.

De fire veninder Candy, Brit, Cotty og Faith har ikke råd til den årlige spring break og vælger derfor at røve en restaurant. Bum. Så med penge på lommen udskiftes hverdagen med fest, strand, stoffer og druk 24/7 i det varme Florida. De bikiniklædte tøser møder her den maniske gangster Alien – han spilles af en helt forrygende og næsten ukendelig James Franco med sølvtænder og cornrows. Oh yeah.

Sping Breakers 01

Men de i udgangspunktet uskyldige udskejelserne bliver vildere og vildere, mens alvoren sniger sig ind på de feststemte piger. For snart er der lidt for mange pistoler og stoffer indblandet i festlighederne, der som en ond spiral løber helt af sporet. Det er de yndige piger Selena Gomez, Vanessa Hudgens, Ashley Benson og Rachel Korine, der her har iført sig farverige bikinier og elefanthuer. Ja, et par ellers så artige piger, der her prøver kræfter med mindre lødige roller – og det holder.

For selvom filmen på overfladen ligner en ren fest med sine neonoplyste farver og et gyngende soundtrack, er her tale om en mørk fortælling. Den dystre og tragiske bagside af festen hives her frem i lyset. Virkeligheden synes nærmest at opløse sig selv i pigernes kulørte amokløb i deres jagt på at finde sig selv og slippe væk fra hverdagen. Et medrivende, veloplagt og tankevækkende ungdomskick. Se den. Nu.

Spring Breakers 4/6:4_6 - stars_LILLE

Sping Breakers 02

Ekstramateriale, billede og lyd:
Der følger intet ekstramateriale med dvd-udgivelsen. Billedet har gode, mættede farver, men står også en smule blødt i flere scener, mens nuancerne ikke er lige veldefinerede. Lydsporet fungerer, uden at imponere – men dialog, lyddesign og score er overordnet fint balanceret. Med andre ord en billed- og lydside, der fungerer uden at imponere.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE| Billede 4/64_6 - stars_LILLE | Lyd 4/6 4_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Spring Breakers | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering 3/6:
3_6 - stars
Spring Breakers cover
Originaltitel:
Spring Breakers, USA, 2012
Release: d. 26. september 2013
Instruktion: Harmony Korine
Medvirkende: Selena Gomez, Vanessa Hudgens, Ashley Benson, Rachel Korine, James Franco m.fl.
Spilletid: 90 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

OPPE PÅ VALMUEBAKKEN: Japansk sødme og animationskærlighed

Den legendariske animationsskaber Hayao Miyazaki giver faklen videre til sin søn Gorō Miyazaki i den charmerende Oppe på Valmuebakken. En liflig tur tilbage til et Japan anno 1963, hvor en flok gymnasieelever kæmper for bevarelsen af deres klubhus, mens også den første forelskelse spirer sødt mellem Umi og Shun.

Men selvom Hayao Miyazaki har været med til at skrive filmen, er vi langt fra hans eventyrlig film med fabeldyr og overnaturlige elementer som i eksempelvis Chihiro og heksene eller Det levende slot. Derimod er her skøn nostalgi, mens elevernes ivrighed og kampgejst får et pulserende liv i filmens flotte streg.

valmue 01

En på alle måder fin film, der smukt realiserer havnebyen Yokohama og samtidig bringer temaer som tradition, fremskridt og demokrati i spil. Her med den forestående nedrivning af klubhuset som omdrejningspunkt for dramaet. De unge indser, at der er noget, som er vigtigt at kæmpe for og værne om.

Ikke at der på nogen måde går politisk fællessang i den, men dramaet har blot et fint underlag af problematikker, der er helt grundlæggende for hvordan et samfund er og skal være. Det giver fint modspil til det menneskelige drama og den gryende romance mellem den flittige Umi og skolebladets redaktør Shun.

valmue 02

Nu var jeg ikke videre begejstret for Gorō Miyazakis animationsdebut, Legenden om Jordhavet. Den var rodet fortalt og ramte ikke visuelt den standard, man er vant til fra Studio Ghibli – ikke mindst Hayao Miyazakis film. Men Oppe på Valmuebakken rammer rent med en fin og nuanceret fortælling, der er både dynamisk og smukt animeret. Gorō Miyazaki tager således teten fornemt videre fra sin far og giver håb om en lys fremtid for det magiske Studio Ghibli.

Oppe på Valmuebakken 4/6:4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:

Filmen står upåklageligt på dvd-udgivelsen. Farverne er hele vejen klare, detaljegraden solid og billedet veldefineret. Lydsiden spiller ligeledes virkelig godt med velbalancerede niveauer og fin dynamik. Ekstramaterialet er ikke videre ophidsende. Her finder man en ikke specielt interessant musikvideo for en af filmens sange (6 min.), Hayao Miyazaki taler om filmens tilblivelse under en screening, hvor også hans søn, filmens instruktør Gorō Miyazaki får lidt taletid (6 min.).

Videre taler stemmerne bag filmens karakterer om deres arbejde på filmen ved en visning af filmen (24 min.), mens man også får et par af filmens trailers (4 min.). Man bliver altså ikke rigtigt klogere på filmens tilblivelse eller tankerne bag.

Ekstramateriale 2/6 2_6 - stars_LILLE| Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Oppe på Valmuebakken | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars

oppe på valmuebakken cover
Originaltitel: Kokuriko-zaka kara, Japan, 2011
Premiere: d. 19. september 2013
Instruktion: Gorō Miyazaki
Medvirkende: Masami Nagasawa, Junichi Okada, Keiko Takeshita, Yuriko Ishida m.fl.
Spilletid: 91 min.
Distributør: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

SMAGEN AF RUST OG BEN: En kamp tilbage til livet

I det fine franske drama Smagen af rust og ben møder vi to hårdtprøvede skæbner, der på hver deres måde kæmper sig vej gennem livet. Alenefaren Alain og Stéphanie, der efter en voldsom ulykke er endt i en kørestol. En brutal historie, men også med plads til ømhed og nærvær. For selv i de mørkeste tider, finder lyset vej ind.

Det er i mødet med og mellem dette umage par, at filmens fængslende drama tager fat – der hvor det gør mest ondt, mens både fortvivlelsen samt heldigvis også det spinkle håb finder plads i maven på publikum. Ja, Marion Cotillard og Matthias Schoenaerts formår i hovedrollerne vedkommende at formidle oprigtige og komplekse følelser.

rust og ben 01

Et tilfældigt møde i nattelivet bliver starten på deres uventede forhold. For efter hun invalideres, finder de to søgende sjæle hos hinanden en uforudset samhørighed – deres forskellige situationer og personligheder til trods. Han er ligefrem og uforsigtig, mens hun helst bare vil gemme sig selv væk efter ulykken.

Men hey, nu skal der heller ikke gå alt for meget fransk drama i den. For selvom her ganske vist er patos på drengen og det er tunge eksistentialistiske tanker, der luftes, så er her ganske enkelt tale om et velspillet og nærværende drama om to mennesker, hvis liv vi her får lov at tage del i. Og så kan man måske endda også blive lidt klogere på sig selv og ens værdier i livet undervejs.

rust og ben 02

At finalen så skruer en tand for meget på følelserne er til at leve med, når nu karaktererne er så velbalanceret og ublufærdigt leveret. Jacques Audiard har med sikker hånd om fortællingen og sine karakterer instrueret – han er også manden bag den blændende gode Profeten. Helt samme højder nås der dog ikke her – uden sammenligning i øvrigt.

Men med et godt øje for mennesker og de uforudsete følelser, der kan opstå, når livet spænder ben, lykkedes Smagen af rust og ben med indtagende troværdighed og ægte tilstedeværelse at fortælle sin historie. Smerteligt og smukt. Ja, den bør du se.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen er desværre ikke udgivet på Blu-ray her i landet, men dvd-udgivelsen tager sig nu også virkelig godt ud. Billedet står skarpt, nuanceret og med flotte farver hele vejen, mens også lydsporet går klart og velbalanceret igennem. Desværre medfølger der intet ekstramateriale, men filmen er stærk nok til, at udgivelsen trods alt bevarer en samlet vurdering over middel.

Ekstramateriale 0/6 0_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE 

– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

[tabgroup][tab title=”Smagen af rust og ben | dvd-anmeldelse”]
Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars

smagen af rust og ben cover
Originaltitel: De rouille et d’os, Frankrig/Belgien, 2012
Release: d. 1. august 2013
Instruktion: Jacques Audiard
Medvirkende: Marion Cotillard, Matthias Schoenaerts, Armand Verdure m.fl.
Spilletid: 120 min.
Udgiver: Midget Entertainment[/tab][/tabgroup]

MORITURIS: Voldtægt, død og grumme gladiatorer

Der leveres oprigtig ubehag med den onde Morituris. En herlig mørk og makaber midnats-shocker, der med beskidt genklang udfolder sin depraverede historie om en flok unge menneskers natlige møde med nogle brutale gladiatorer-zombie-lignende monstermænd. Absolut morbidt og med sin egen brutale voldspoesi.

Denne italienske exploitation-lækkerbisken starter dog i velkendt land inden gladiatorerne kommer på banen. Her er et par feststemte tøser på vej til rave med deres nye mandlige venner. Det viser sig dog, at det ikke er nogle særligt søde fyre. For i stedet for dans og kindkys, byder de i ly af skovens mulm og mørke op til voldtægt og misbrug. Grumt og beskidt.

morituris 01

Ja, Morituris giver denne skønne fysiske reaktion, hvor maven vender sig i takt med pigernes pinsler tager til. Her er det værd at fremhæve Valentina D’Andrea og Désirée Giorgetti som de to hårdtprøvede piger. De formår virkelig at sende angsten isnende ind i marv og ben, mens det insisterende score ligeledes guider gruen på vej.

Raffaele Picchio har lavet et både originalt og fantastisk bæst af en film, der giver mindelser om brutale klassikere som The Last House on the Left og I Spit on Your Grave samt film af landsmanden Ruggero Deodato, så som Kannibalmassakren og The House on the Edge of the Park – det uden at blive en tam hyldest.

morituris 02

Her er tale om en film, der absolut er i sin egen ret. Et væmmeligt bekendtskab, der på en bølge af had fortsætter helt ind i mørket. Midnatsgru, der gør alt det rigtige for mig. Ubarmhjertig, skånselsløs og aggressiv brutalitet, hvor en sadistisk sidehistorie fornemt ekkoer pigerne og deres voldtægtsmænds blodige skæbner.

Filmen: 4/6 4_6 - stars_LILLE

Billede, lyd, ekstramateriale:
Billedet fremstår ofte meget mørkt, hvilket jeg dog ikke tror hænger sammen med et dårligt transfer, men fordi filmen simpelthen ser sådan ud. For billedet står skarpt og farvemættet hele vejen. Lydsporet spiller også fint, men niveauerne synes at rode lidt rundt af og til – dog intet graverende. Desuden medfølger en fin stak ekstramateriale.

morituris 03

Her får man filmens trailer, et slideshow med stills fra filmen samt en fin behind the scenes, hvor cast og crew taler om filmen – blandt andet dens brug af vold og måden historie fortælles på (21 min.). Herudover får man den italienske varulvekortfilm Versipellis af Donatello Della Pepa (24 min.). Den er en smule rodet fortalt, men varulven er ikke computergeneret og så spares der heller ikke på blodet, hvilket er et plus i min bog.

Billede: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Lyd: 4/6 4_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 3/6 3_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Morituris | dvd-anmeldelse”] Samlet vurdering: 4/6
4_6 - stars
morituris cover
Originaltitel: Morituris, Italien, 2011
Udgivelse: d. 9. april 2013
Instruktion:
Raffaele Picchio
Medvirkende: Valentina D’Andrea, Andrea De Bruyn, Désirée Giorgetti m.fl.
Spilletid: 83 min.
Udgiver: Another World Entertainment[/tab][/tabgroup]