CPH PIX – Side 3 – Filmskribenten

CPH PIX 2016: De sidste film er set på dette års filmfestival

10. november 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Så nåede endnu en CPH PIX sin vellykkede ende – min den syvende i rækken. Og ja, det har siden 2010 været en fornøjelse at dække festivalen og hermed indtage et utal af film fra hele verden i de københavnske biografer sammen med resten af de filmglade festivalgæster.

De sidste tre film i år var også tre af de bedste. Nemlig de på hver deres måde herligt bizarre SWISS ARMY MAN og THE GREASY STRANGLER samt den herligt brutale GREEN ROOM.

Først var hele to sale i Empire blevet fyldt op til visningen af SWISS ARMY MAN, hvor hovedattraktionen synes at være Daniel Radcliffe i rollen som et pruttende lig. Ja, den er god nok. Nå, men liget skyller op på en øde ø, hvor Paul Dano spiller en stakkels skibbruden, der er ved at gå til af ensomhed. Så Radcliffes lig bliver hurtigt hans bedste ven. Hvad sagde jeg: Herligt bizar.

At der så går lige rigeligt med pruttehumor i den er til at leve med, når det aparte venskab folder sig både rørende og helt surrealistisk ud, mens grænsen mellem fantasi og feberdrøm udvaskes. Så selvom alvoren lurer i kulissen – dødsangst, forældre-komplekser og ensomhed – så forbliver det dog ved alvor gennem den grovkornede og sorte humor – og tak for det.

Herefter ventede der endnu mere vanvid med THE GREASY STRANGLER. En komplet skør, klam og sexfikseret fortælling om far, søn og en kvinde, der kommer imellem dem. Nå ja, og den fedtede kvæler samt en række andre outrere karakterer, der med herligt overspil og klamme vaner boltrer sig i denne nonsens-film om kærlighed, familie… og sex. Svøbt i rigeligt fedt.

Den 72-årige Michael St. Michaels er et fund til rollen som den fedtede far, som ikke just er bange for at smide tøjet, mens Sky Elobar er herligt ynkelig og lige så lidt kropsforskrækket som sønnen. Det ene absurde optrin afløser her det andet – fra disco-rundture i triste gader til rengøring af kvæleren i en bilvask. Totalt gakket, alt for meget og herlig(t fedtet) hele vejen.

Den sidste film for mig i år blev den hårdtslående GREEN ROOM – og sikke en afslutningsfilm. Her får et punkband en gruppe nynazister med macheter og håndvåben på nakken. Så nu gælder det overlevelse og ikke om at ramme de rigtige akkorder. Simpelt, effektivt og intenst. Nå ja, og overbevisende voldeligt.

Således en hårdtslående afslutning på endnu et år på filmfestivalen CPH PIX. Jeg glæder mig allerede til næste år.

– Besøg også CPH PIX lige her og på Facebook lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.

CPH PIX 2016: Der er stadig mange film at se på festivalen

7. november 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Selvom filmfestivalen CPH PIX lakker mod enden – sidste dag er den 9. november – er der bestemt stadig mange film, du kan nå at fange. For mig venter der blandt andet nynazister og punk med GREEN ROOM samt Daniel Radcliffe som et pruttende lig i SWISS ARMY MAN.

Men inden jeg skal se dem, vil jeg lige nå omkring, hvad jeg senest har set. Den har siden sidst stået på familie-problemer med den skæve THE FAMILY FANG videre til en dokumentar om og med David Lynch og en western med Kurt Russell i BONE TOMAHAWK samt et mareridtsbryllup i DEMON.

I THE FAMILY FANG spiller Nicole Kidman og Jason Bateman et søskendepar, der er vokset op med et excentrisk forældrepar, som lever for deres performancekunst – Christopher Walken og Maryann Plunkett. Her blev deres to børn flittigt blev brugt, da de var mindre, hvilket har sat sine negative spor på forholdet. Men skæbnen vil, at familien føres sammen igen.

Det afføder selvsagt sine problemer og skeletter, der hopper ud af skabet. Ja, det lyder måske som et halvkedeligt familiedrama – det er det dog ikke. For dramaet leveres engagerende af firkløveret, mens der spædes velbalanceret til med sort humor og fin melankoli, hvor flashbacks til forældrenes performances sparker fin humor ind i filmen, der fornemt bevarer sin dramatiske tyngde.

Efter et par dage uden film, sprang jeg om søndagen på tre visninger –alle i favoritbiografen Empire på Nørrebro. Først dokumentaren DAVID LYNCH: THE ART LIFE i en proppet sal 1. Her kommer man ind på livet af Lynch i hans atelier, hvor han arbejder på sine malerier, mens han på voiceoveren fortæller om sin opvækst, ungdomsår og vej ind i kunsten.

Filmen beskæftiger sig kun med hans liv op til og med spillefilmsdebutfilmen Eraserhead – og det er da ofte også nogle fine anekdoter, han fortæller. Men filmen bliver også lidt lang i spyttet, når man nærmest kun befinder sig i atelieret og kun med Lynch som fortæller. Ikke desto mindre en fin filmoplevelse og et af og til helt rørende portræt.

Herefter red jeg ud på prærien med westenfilmen BONE TOMAHAWK, der havde Kurt Russell i front som sherif for en gruppe mænd på en redningsaktion efter en kvinde, der er blevet kidnappet af nogle brutale huleboere. Her får karaktererne plads, mens den vittige og skarpe dialog holder gang i turen.

Der er dog undervejs af og til lidt for lidt fremdrift i forhold til redningsaktionen, men når først konfrontationen med huleboerne indtræffer, er alt tilgivet. Der venter nemlig en herligt rå og blodig finale, der er en horrorfilm værdig. Herefter blev jeg i horrorland med den polsk/israelske DEMON.

Her stod den på et bryllup, der ender med druk og ikke mindst fatalt for gommen, der synes besat af noget overnaturligt, som ulmer over det gamle landsted, hvor festen holdes. Med fin dyster stemning foldes mareridtsbrylluppet ud, men filmen lider af en ubeslutsomhed mellem at sort humor og isnende alvor, hvorfor den også ender med ikke for alvor at være nogen af delene.

Ja, der er stadig tre dage tilbage med film på festivalen, så skynd dig at komme afsted. Vi ses i mørket.

– Besøg også CPH PIX lige her og på Facebook lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.
– Se eventuelt også mine 8 filmanbefalinger på CPH PIX lige her.

CPH PIX 2016: 8 film du stadig kan nå at fange på festivalen

3. november 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Bare rolig, filmfestivalen CPH PIX er langt fra slut. Den løber frem til og med den 9. november. Det betyder, at der stadig er mange gode filmoplevelser, der venter i biografmørket. Jeg peger lige her på en håndfuld film, som du stadig kan nå at fange. God fornøjelse.

RAW
(Instr.: Julia Ducournau | Frankrig, Belgien 2016 | 95 min.)
Folk skulle efter sigende være besvimet under og have forladt visningerne af Raw på andre festivaler. Helt så slem synes jeg nu ikke, at den er. Det er dog uanset hvad et både fremragende, potent og råt ungdomsportræt, der leger brutalt og fåmælt med kannibalgenren. Den må du ikke misse.

THE WAILING
(Instr.: Na Hong-jin | Sydkorea, USA 2016 | 156 min.)
Det her er en af de mest fremragende film, jeg har set på CPH PIX i år. En isnende uhyggelig og særdeles smuk film, hvis plot fint indrammes i programmet således: ”Handler om et lille samfund, hvor folk pludselig begynder at slå hinanden ihjel, og datteren af en politibetjent synes besat af noget… af Djævlen?”. Se den!

GREEN ROOM
(Instr.: Jeremy Saulner | USA 2016 | 95 min)
Den her glæder jeg mig meget til. Jeg har nemlig flere steder det sidste halve år hørt yderst positivt om den. Og så skulle den ifølge programmet være ultravoldelig, hvilket for mig er et plus. Det er noget med et punkband, der får en gruppe nynazister på nakken. Mere behøver jeg ikke vide: Jeg er på!

THE GIANT
(Instr.: Johannes Nyholm | Sverige, Danmark 2015 | 90 min.)
Det her er en af de mere både skøre og søde film, jeg har set i år. Man følger den deforme og autistiske Rikard, der blev skilt fra sin mor som lille og nu tror på at blive genforenet med hende, hvis han vinder et petanquemesterskab. Der er for resten også hans ven, en 60 meter høj jætte. Glæd dig til en helt unik film.

BONE TOMAHAWK
(Instr.: S. Craig Zahler | USA 2015 | 133 min.)
Jeg kan lide westerns, jeg kan lide horror og jeg kan lide Kurt Russell. Ja, hvem kan ikke det? Så når alle tre ting forenes i den allerede skamroste Bone Tomahawk, så gør det nødvendigvis også filmen til et must see – i hvert fald for mig. Og nu er tippet hermed givet videre.

SWISS ARMY MAN
(Instr.: Daniel Scheinert, Daniel Kwan | USA 2015 | 95 min.)
Den her film sælger nærmest sig selv. I hvert fald, hvis jeg lige fortæller, at Daniel Radcliffe spiller et pruttende lig. Ja, hvad sagde jeg: Den sælger sig selv. Nå, men liget skyller op på en øde ø, hvor Paul Dano spiller en stakkels skibbruden, som er ved at gå til af ensomhed. Så Radcliffes lig bliver hurtigt hans bedste ven.

SHELLEY
Instr.: Ali Abbasi | Danmark 2016 | 90 min
Uhyggen sneg sig olmt ind på mig i denne atmosfærefulde horrorfilm, der lægger sig i spændingsfeltet mellem Antichrists onde skov-location og den gravide kvindes pinsler i Rosemary’s Baby. Her følger man nemlig langt ude i en skov en rugemor og de to vordende forældre. Det er dog ikke nogen helt nem graviditet, mildt sagt. Så er du advaret skråstreg opfordret.

THE GREASY STRANGLER
(Instr.: Jim Hosking | USA 2015 | 93 min.)
Jeg vil sådan set bare lige anbefale dig at se traileren til denne øjensynligt både herligt groteske, absurde og klamme film, da den nok noget bedre end mig sælger, hvad det er for en type film, der venter i mørket. Du finder traileren lige her hos CPH PIX. Og kom så ellers afsted og ind i biografmørket.

– Besøg også CPH PIX lige her og på Facebook lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.

CPH PIX 2016: Pige med smag for kød og med djævelen på slæb

2. november 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Der er for alvor kommet gang i filmfestivalen CPH PIX, der har indtaget de københavnske biografer og nu er godt halvvejs. Så ja, du kan altså fint nå at fange flere fremragende film i mørket, da herlighederne løber frem til og med den 9. november.

Selv har jeg indtil videre blandt andet været på morderjagt i Sydkorea med den fremragende overnaturlige THE WAILING, været i selskab med en deform mand samt en jætte i den unikke THE GIANT videre til månelandings-konspirationer i den vittige mockumentary OPERATION AVALANCHE.

Senest har den stået på råt ungdoms-skråstreg-kannibal-drama med den franske RAW, som jeg passende mæskede mig igennem i Grands store sal på selveste Allehelgensaften. En yderst potent film, der følger den bly vegetar Justine, som starter på en dyrlægeskole, hvor hun i mødet med det vilde liv på skolen finder nye sider af sig selv – blandt andet lysten til… kød.

Instruktør Julia Ducournau har et solidt og engagerende greb om ungpige-portrættet og skolelivet, mens uhyggen fornemt sniger sig ind på mig. Er par plotdrejninger er dog en smule for forcerede, men troværdigheden overlever – ikke mindst takket være skuespillerne, særligt en Garance Marillier som den både sarte og stærke Justine.

Passende for mit mini Halloween-tema, sluttede jeg dagen af i Empire på Nørrebro med den okkulte THE DEVIL’S CANDY. Her flytter en lille familie ind i et ødeliggende hus i Texas. Men der ulmer onde kræfter i husets mørke – måske er det djævelen selv. Faren Jesses føler i hvert fald snart en ondskab krybe ind på ham og de billeder, han maler i sit nye atelier. Kan familien vide sig sikker her?

Jeg kan egentlig godt lide filmens underspillede stil og ganske vellykkede take på både djævlebesættelse og haunted house-gyset, men potentialet bliver bare ikke helt indfriet. Og så fungerer den bombastiske finale ikke helt, men fremstår lidt for the top i forhold til den ellers dejligt underspillede ondskab, der omfavner filmen.

Jeg glæder mig dog til at hoppe ind i CPH PIX-mørket igen snart – du bør gøre det samme.

– Besøg også CPH PIX lige her og på Facebook lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.
– Se eventuelt også mine 10 filmanbefalinger på CPH PIX lige her.

CPH PIX 2016: Koma-ramt dreng, Tom Hiddleston i et anarkistisk højhus og en masse zombier

31. oktober 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Filmfestivalen CPH PIX fortsætter i fin stil, hvilket for mit vedkommende betød tre film om søndagen, hvor første film var eftermiddagsvisningen af den eftertænkesomme genrevrider THE 9TH LIFE OF LOUIS DRAX i en lille tætpakket sal i Dagmar.

Om aftenen ventede Tom Hiddleston i HIGH-RISE, mens dagen sluttede med den blodige og desværre noget flade zombie-animationsfilmen SEOUL STATION. Begge visninger i min favoritbiograf Empire på Nørrebro.

Jeg havde udset mig THE 9TH LIFE OF LOUIS DRAX primært på grund af dens instruktør Alexandre Aja, der står bag to af mine horror-favoritter: Den blodige Haute Tension og det brutale remake The Hills Have Eyes. Jeg var derfor spændt på at se, hvad han kunne med en mindre blodig fortælling, der udfordrer grænsen mellem fantasi og virkelighed.

Her finder man nemlig den 9-årige Louis i koma efter en faldulykke. Fra sin dvale fortæller han historien, der vrider og drejer sig, så sandheden og fiktionen slår knuder, mens der leges med både familiedrama, fantasy og romantik på genrefronten. Måske ikke lige vellykket hele vejen, men absolut en både herligt sælsom, af og til sentimental samt opfindsom film.

Til aften sad en godt fyldt sal 1 parat til Tom Hiddleston i Empire, hvor Ben Wheatleys futuristiske HIGH-RISE tårnede sig op med sine herligt absurde optrin og spjættende fortælleform. Her flytter Dr. Laing – en både velklædt og afklædt Hiddleston – ind i et enormt højhus. Snart falder maskerne dog og de ellers civiliserede indbyggere forfalder til druk, hor og anarki.

Jeg har ikke læst bogen af J.G. Ballard, som filmen er baseret på, men som film bliver den af og til mere retningsløs end godt er – selvom det også er en del af charmen. For ja, den anarkistiske stil og de smukke billeder forenes her med en fortælling om hierarkier og klassekamp, der overordnet var en fornøjelse.

Søndagen sluttede blodigt, men også halvfladt med den sydkoreanske SEOUL STATION. Her fik jeg serveret en animeret version af en zombieapokalypse, hvor man følger den tidligere prostituerede Hye-sun og hendes lade hængerøvs-kæreste samt far, der hver for sig må overleve zombierne, mens de forsøger at finde hinanden i virvaret af død og ødelæggelse.

Desværre er det bare ikke en videre medrivende omgang zombieræs. Filmen er kedeligt animeret og end ikke på den snaskede front, serveres der nævneværdig zombie-sjask. Jeg håber, at der venter noget mere engagerende oplevelser på festivalen, hvilket jeg nu også er sikker på. Blandt andet med RAW, som jeg nupper i dag mandag. Vi ses i mørket.

– Se eventuelt også mine 10 filmanbefalinger på CPH PIX lige her.
– Besøg også CPH PIX lige her og på Facebook lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.

CPH PIX 2016: Så er filmfestivalen skudt godt i gang – kom afsted

30. oktober 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Så er dette års festival skudt godt i gang. Og ja, det er skønt at være tilbage i biografens mørke under CPH PIX. Det betyder ikke alene nogle af de bedste film fra hele verden, men også mødet med andre filmfans.

Jeg er selv startet med henholdsvis en ’koldkrigs-thriller-drama-mockumentary’, som OPERATION AVALANCHE passende beskrives i programmet videre til den sydkoreanske og overnaturlige horror-thriller THE WALING samt den søde og charmerende svenske THE GIANT og den blodige NINA FOREVER.

Under rumkapløbet mellem USA og Rusland får en gruppe CIA-agenter i OPERATION AVALANCHE den lyse idé at infiltrere NASA anno 1967, hvor de skal afsløre en russisk muldvarp. Det gør de under dække af at være et dokumentarhold. Herved følger vi som publikum i bedste mockumentary-stil den både intense og spændende hemmelige mission.

Konspirationsteorier bliver vagt veloplagt og sjovt til live med håndholdt kamera og gåpåmod. Gruppen ender nemlig med at skulle fake månelandingen ved hjælp af blandt andet Stanley Kubricks filmteknik. Det er ikke mindst morsomt at se, hvorledes de naivt og med drenget charme forsøger at fabrikere månelandingen, mens de filtres ind i en jagt med agenter og skjulte dagsordner. Herligt.

Min første dag på CPH PIX fortsatte med film nummer to ligeledes i Empire på Nørrebro, hvor turen nu gik til Sydkorea med den på smukke og yderst creepy THE WAILING. Her snoede brutale mordgåder sig overraskende og grumt om sin overnaturlige historie med en række mystiske mord i en landsby, hvor en ubehjælpsom betjent hurtigt kommer på dybt vand.

Instruktøren Na Hong-jin har blandt andet også stået bag nervepirrende mordspænding med The Chaser. Her er han absolut også i hopla på skræmmende og plotdrilsk vis, hvor filmen hele tiden kastede mig i nye overraskende retninger frem mod den potente og herligt klamme finale. Helt forrygende.

Der var desværre ingen film til mig om fredagen, men jeg vendte tilbage om lørdagen, hvor første film bød på melankolsk hygge med eftermiddagsvisningen af svenske Johannes Nyholms THE GIANT. En tragisk og rørende samt morsom og bizar fortælling om en deform mand, hans kærlighed til petanque og et savn til hans fraværende mor.

Nå ja, for ikke at glemme en enorm kæmpe, der trasker stoisk rundt i filmens udkant. Ja, THE GIANT var en ganske særlig og hermed anbefalet filmoplevelse, hvor filmens instruktør også dukkede op sammen med en del af filmens hold. Altid en fornøjelse, når man har mulighed for at høre lidt fra folkene bag filmene.

Dagen sluttede med uhygge og sort humor i NINA FOREVER, hvor kærlighed og sex samt død og savn vikles sammen på grotesk og melankolsk vis. Rob har mistet sin kæreste i et biluheld, men da han falder for Holly synes det at lysne. Men da de ligger nøgne i sengen dukker ekskæresten blodigt frem fra lagener – lyslevende. Hun har ikke sådan tænkt sig at give slip på Rob.

Ja, et både bizart og nærmest rørende trekantsdrama, der fint balancerer temaer som sorg og sex, men også bliver lidt for repeterende i sin fortælling. Men trods alt en herligt sær film. Så ja, se nu at komme afsted til CPH PIX, der venter masser af gode oplevelser i mørket.

– Se eventuelt også mine 10 filmanbefalinger på CPH PIX lige her.
– Besøg også gerne Filmskribenten på Facebook lige her.

CPH PIX 2016: Her er lige 10 film, du skal se på filmfestivalen

26. oktober 2016/i CPH PIX 2016 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2016: Du kan ligeså godt berede dig på at tilbringe en god del af den kommende tid i biografen. I hvert fald, hvis du er i København. For fra den 27. oktober til den 9. november indtager filmfestivalen CPH PIX igen de københavnske biografer.

Vanen tro kan du kaste dig over et væld af titler fra hele verden. Her finder du alt fra stille dramaer til voldsom horror og groteske komedier samt alt derimellem og mere til.

Men hvordan pokker vælger du film, når der er mere end 200 titler? Jo, du sætter dig ned og læser festivalens program igennem. Men skulle du have svært ved at overskue det store filmudbud, så anbefaler jeg her 10 titler.

Udover filmvisningerne er der som altid også både koncerter, events med mere at opleve på festivalen. Læs mere om CPH PIX og de mange film på deres site og find dem også på Facebook.

BONE TOMAHAWK
(Instr.: S. Craig Zahler | USA 2015 | 133 min.)
Jeg kan lide westerns, jeg kan lide horror og jeg kan lide Kurt Russell. Ja, hvem kan ikke det? Så når alle tre ting forenes som i den allerede skamroste Bone Tomahawk, gør det nødvendigvis også filmen til et must see. Den er i hvert fald på mit program (sammen med resten af titlerne på denne liste).

DAVID LYNCH: THE ART LIFE
(Instr.: Jon Nguyen, Rick Barnes, Olivia Neergaard-Holm | USA, Danmark 2016 | 90 min.)
Det giver sig selv – hvis du er fan af David Lynch, så bør du ikke misse denne portrætfilm, hvor mesteren selv guider publikum gennem sit liv og sin kunst. Lige fra hans barndom, videre til filmene og hans omfattende produktion af billedkunst. Ja, han har sågar selv indtalt filmens voice-over.

HIGH-RISE
(Instr.: Ben Wheatley | Storbritannien 2015 | 119 min.)
Det er ikke hovedrolleindehaveren Tom Hiddleston, men derimod instruktøren Ben Wheatley, der trækker mig ind og ser High-Rise. Han er nemlig manden bag en af mine favoritfilm, den underspillede horrorfilm Kill List. Nu ser High-Rise dog også i sig selv aldeles besnærende ud. Nå ja, og Jeremy Irons er også med.

RAW
(Instr.: Julia Ducournau | Frankrig, Belgien 2016 | 95 min.)
Rygtet er løbet Raw i forkøbet. For folk skulle efter sigende være både besvimet under og forladt visningerne af filmen. Mere skal der ikke til for, at jeg spærrer øjnene op. Det skulle da lige være, at her er tale om en kannibalfilm – en af mine favoritgenrer. Så den må hverken du eller jeg naturligvis gå glip af.

SWISS ARMY MAN
(Instr.: Daniel Scheinert, Daniel Kwan | USA 2015 | 95 min.)
Den her film sælger nærmest sig selv. I hvert fald, hvis jeg lige fortæller, at Daniel Radcliffe spiller et pruttende lig. Ja, hvad sagde jeg: Den sælger sig selv. Nå, men liget skyller op på en øde ø, hvor Paul Dano spiller en stakkels skibbruden, som er ved at gå til af ensomhed. Så Radcliffes lig bliver hurtigt hans bedste ven.

THE 9TH LIFE OF LOUIS DRAX
(Instr.: Alexandre Aja | USA, Storbritannien, Canada 2016 | 108 min.)
Filmens instruktør Alexandre Aja står bag to af mine horror-favoritter: Det blodige mindfuck Haute Tension og det brutale remake The Hills Have Eyes. Jeg er derfor spændt på at se, hvad han kan, når han med en mindre blodig fortælling serverer en historie, der skulle udfordre grænsen mellem fantasi og virkelighed.

THE GIANT
(Instr.: Johannes Nyholm | Sverige, Danmark 2015 | 90 min.)
Det her lyder til at være en af festivalens mere skøre og søde indslag. Man følger den både deforme og autistiske Rikard, der blev skilt fra sin mor som lille og nu tror på at blive genforenet med hende, hvis han vinder et petanquemesterskab. Der er for resten også lige hans ven, en 60 meter høj jætte. Jeg glæder mig.

THE WAILING
(Instr.: Na Hong-jin | Sydkorea, USA 2016 | 156 min.)
Jeg lader undtagelsesvis lige CPH PIX’ omtale tale for sig selv: ”Skræmte livet af folk i Cannes”, mens handlingen ridses således op: ”Handler om et lille samfund, hvor folk pludselig begynder at slå hinanden ihjel, og datteren af en politibetjent synes besat af noget… af Djævlen?”. Jeg er så absolut solgt. Ses vi?

TRAIN TO BUSAN
(Instr.: Yeon Sang-ho | Sydkorea 2016 | 118 min.)
Ja, der er naturligvis også en zombiefilm med på årets festival. Heldigvis. For jeg bliver aldrig træt af gnaskende zombier – og hvis jungletrommerne har buldret rigtigt, så skulle Train to Busan være for vild. For fanget om bord på et tog fyldt med zombier, buldrer filmen sig nemlig afsted. Det lyder herligt klaustrofobisk.

THE GREASY STRANGLER
(Instr.: Jim Hosking | USA 2015 | 93 min.)
Jeg vil sådan set bare lige anbefale dig at se traileren til denne øjensynligt både herligt groteske, absurde og klamme film, da den nok noget bedre end mig sælger, hvad det er for en type film, der venter i mørket. Du finder traileren lige her hos CPH PIX – og så håber jeg ellers, at du får en forrygende festival.

– Besøg også Filmskribenten på Facebook HER.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.

CPH PIX 2015: To ugers forrygende filmfest er slut – tak for i år

22. april 2015/i CPH PIX 2015 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2015: Endnu et år på filmfestivalen CPH PIX er slut. Og endnu en gang er det med en række både foruroligende, intense, medrivende og hele vejen gode filmoplevelser rigere. Men en ting er selve filmene, for festivalen er for mig også festivalstemningen i Københavns biografer, det at snakke med andre festivalgæsterne og det at få udvidet sin filmiske horisont.

I år har jeg ganske vist ikke nået at se nær så mange titler som de foregående år, men gør nu heller ikke så meget, så succesraten på mine valg har været plusser hele vejen rundt. Og for mig handler det heller ikke om at se mest. Der er dem, der jo propper kalenderen fra dag til aften med film.

It Follows

Det har jeg selv svært ved at kunne gøre, da jeg gerne vil have lidt luft i hovedet til at lade en film synke ind – og ja, luft i hovedet til at blive klar til næste film. Men der er mange forskellige måder at indtage CPH PIX på – eksempelvis har jeg i år også holdt mig til de almindelige visninger, selvom festivalen jo også udbyder andre oplevelse – så som debatter og filmvisninger på location.

Men det er nu tid til lige at kigge tilbage på små to uger med film i de københavnske biografer. Der har været flere højdepunkter. Blandt andet Midnight Movie Marathon, hvor der blev vist fire film i gyser og science fiction-land fra klokken 22:30. Jeg nuppede de første to – begge opture. Først den intense horrorfilm IT FOLLOWS, der fik frygten malet frem på lærredet. Efterfølgende TURBO KID, der med fortumlet 80’er-charme og low fi-effekter gjorde alt det rigtige for mig med sin postapokalyptiske fortælling.

Turbo Kid

Videre på festivalen var der også en iskold optur med japanske Takashi Miikes smukke, brutale og skræmmende spøgelsesfilm OVER YOUR DEAD BODY, der med sans for det rolige fortælletempo intenst byggede sin fortælling op frem mod den grufulde finale med både smukke og betændte skræktableauer. Så var der mere at grine af i franske Quentin Dupieux’ absurde komedie REALITY, hvor der var blå VHS-bånd i maven på vildsvin og mænd i rottekostumer.

Det groteske synes at følge mig på dette års CPH PIX, for er der noget Kevin Smiths TUSK er, så er det grotesk. Nå ja, og ulækker. Og sjov. Og alt for meget. Heldigvis på den gode måde. For selvfølglig er en film om en mand, der mod sin vilje opereres om til en hvalros en forrygende filmoplevelse. Det samme var den tempofyldte og vanvittige TOKYO TRIBE.

Tokyo Tribe

Manden bag er en af mine japanske favoritter, nemlig instruktør og vildbasse Shion Sono. Og TOKYO TRIBE er ét stort genremiskmask af den bedst tænkelige slags – action, drama, splatter, gangster, musical, komedie alt sammen tilsat japansk hiphop fra start til slut. Vild, voldsom og vanvittig. Et andet højdepunkt i år var den østrigske gyser GOODNIGHT MOMMY. En kold, kalkuleret og isnende godt fortalt chiller om to tvillinger og deres mor i et stort hus ude på landet.

Alt i alt kan jeg igen i år se tilbage på en festival med vildt gode oplevelser, hvor det både er blevet til film med gamle favoritter samt nye filmiske bekendtskaber, men hele vejen rundt en fornøjelse. Jeg ser allerede frem mod CPH PIX 2016 – og du bør gøre det samme. Så mange tak for i år og endnu en gang to uger i godt selskab med film fra hele verden i de københavnske biografer.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: De sidste film er set på dette års filmfestival, desværre

22. april 2015/i CPH PIX 2015 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2015: Det er altid en smule vemodigt, når den sidste film er rullet over lærredet under CPH PIX. Det er netop sket for dette års udgave af festivalen. Jeg har i år ganske vist ikke set nær så mange film som de foregående år, til gengæld har samtlige film været enten ok, gode eller fremragende oplevelser.

De sidste par film, jeg fik set var med sydkoreanske Kim Ki-duks brutale ONE ON ONE og kæmpe-hvepse-der-går-amok i STUNG. Men først lige Kim Ki-duk, der er en af mine favoritter. Heldigvis er han en produktiv herre, der har haft en film på plakaten hvert år de seneste par år og står blandt andet bag fremragende film som THE ISLE (der også blev vist på festivalen med en on location-visning gennem Københavns kanaler) samt FORÅR, SOMMER, EFTERÅR, VINTER… OG FORÅR, TOMME HUSE og PIETA.

One on One

Alle film, der pendulerer mellem det smukke og grumme. Med ONE ON ONE havde det grumme, brutale og menneskeligt forskruede overtaget. Man følger her en gruppe, der opsøger mændene bag drabet på en pige. En efter en torturres gerningsmændene på fæle måder. En fortælling om ondskab, hævn og magt samt fri vilje, moral og kærlighed. En tand for lang og med lidt for overfortalte pointer, men bestemt en både intens, knusende og omsluttende oplevelse.

Så var der noget mindre tungsind at finde i den splattede og herligt groteske creature feature STUNG, hvor en flok kæmpe hvepse pludselige spreder død, ødelæggelse og sjaskede kills til en fest på landet. Ja, simpelt og lige til. Her handler det om monstrene og drabene. Heldigvis leveres begge dele både veloplagt, vittigt og med medrivende overbevisning. For filmen benytter sig af hands on-effekter og undgår altså billigt udseende CGI-effekter.

Stung

Men hvor både kæmpe hvepse og splat spiller, så halter historien og karaktergalleriet desværre. Fortællingen er en smule vakkelvorn, hvor man må kigge et godt stykke efter nogle karakterer, der bliver mere end momentant interessante. Men desværre er vores helt og heltinde noget ferske, mens skurken får for lidt plads i fortællingen. Men på trods af det, så lever over overlever filmen i kraft af sine monstre, splat og ok sort humor. Men meget mere end en ok mellemvare bliver STUNG ikke. Men det er også helt ok.

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

CPH PIX 2015: Filmfesten lakker mod enden, men der er stadig mange gode film at se

19. april 2015/i CPH PIX 2015 /af Bjarke Friis Kristensen

CPH PIX 2015: Selvom filmfestivalen snart slutter, nu på onsdag den 22. april, er der stadig masser af film, du kan nu at fange på dette års udgave af CPH PIX. Jeg har selv været i biografen stort set dagligt, siden festen startede den 9. april. Og jeg har da også stadig et par titler, jeg skal nå at fange, inden det hele slutter. Det bør du altså også gøre. Altså fange et par film på CPH PIX. Tjek også festivalens ekstravisninger her.

Her kan jeg anbefale dig at tjekke blandt andet den smukke og brutale hunde-tager-magten-dystopi WHITE GOD, found footage-creeperen CREEP med to mænd i en øde hytte eller Quentin Dupieux’ absurde og absurd sjove syrekomedie REALITY. Du kan også nå at se skramlet 80’er-charme og low fi-effekter med den postapokalyptiske TURBO KID, monster-action med kæmpehvepse, der går amok i STUNG eller årets gysersucces – den krybende klamme IT FOLLOWS med et helt forrygende tungt og angstfyldt synthesizer-score.

It Follows

Jeg har også fanget den tempofyldte og vanvittige TOKYO TRIBE. Det er en af de film, jeg har set mest frem til på dette års festival, da manden bag er en af mine japanske favoritter, nemlig instruktør og vildbasse Shion Sono. Han står bag en af verdens absolut bedste film (ja, hele verden) – nemlig den komplet vanvittige og mere end blodige COLD FISH fra 2010, som jeg har haft fornøjelse af også at se på CPH PIX.

TOKYO TRIBE er ét stort genremiskmask af den bedst tænkelige slags – action, drama, splatter, gangster, musical, komedie alt sammen tilsat japansk hiphop fra start til slut. Filmen handler nemlig om en række forskellige bander i Tokyo og deres interne stridigheder, hvor store dele af historien rappes af den ene mere outrere, bizarre eller blot cool karakter efter den anden. Et underholdende, gakket og medrivende japansk konfettihorn.

Tokyo Tribe

Der var dog ikke meget farvefest eller feel good over den østrigske gyser GOODNIGHT MOMMY. En kold, kalkuleret og isnende godt fortalt chiller om to tvillinger og deres mor i et stort hus ude på landet. Efter en operation er moderens ansigt forbundet med hvidt gazebind, der kun føjer plusser til filmens creepyness-faktor. Hendes to sønner er heller ikke just begejstrede for deres mor og hendes bandager – eller iltre temperament.

Stille og roligt udruller filmen sin depraverede og engagerende fortælling om barndom, angst og forældrekomplekser, hvor min empati blev bragt i bølgegang, mens filmen krøb sig sikkert mod sin intense finale. Der vakles måske en kende i en enkelt scene, der med lidt billige tricks forsøger at øge spændingen, mens filmen fint kunne have ladet flere spørgsmål stå ubesvarede hen. Men uanset hvad, er GOODNIGHT MOMMY en skræmmende smuk og bare skræmmende oplevelse.

Goodnight Mommy

– Besøg CPH PIX på Facebook her og på deres site her.
– Læs mine 10 CPH PIX-filmanbefalinger her.
– Besøg også Filmskribenten på Facebook her.
– Mine skriverier fra CPH PIX 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Indlæg

CPH PIX 2016: De sidste film er set på dette års filmfestival

CPH PIX 2016: Der er stadig mange film at se på festivalen

CPH PIX 2016: 8 film du stadig kan nå at fange på festivalen

CPH PIX 2016: Pige med smag for kød og med djævelen på slæb

CPH PIX 2016: Koma-ramt dreng, Tom Hiddleston i et anarkistisk højhus og en masse zombier

CPH PIX 2016: Så er filmfestivalen skudt godt i gang – kom afsted

CPH PIX 2016: Her er lige 10 film, du skal se på filmfestivalen

CPH PIX 2015: To ugers forrygende filmfest er slut – tak for i år

CPH PIX 2015: De sidste film er set på dette års filmfestival, desværre

CPH PIX 2015: Filmfesten lakker mod enden, men der er stadig mange gode film at se

Alt indhold tilhører Filmskribenten.dk

Følg os på Facebook

Nyeste indlæg

KATEGORIER

ARKIV