Indlæg

ROBOCOP (2014): Halvt menneske, halvt maskine – helt ligegyldig

Biografanmeldelse: Selvfølgelig er Paul Verhoevens RoboCop fra 1987 en af mine absolutte favoritter – og selvfølgelig måtte dagen komme, hvor et remake ville se dagens lys. Desværre er her tale om ikke kun en ligegyldig genindspilning, men ganske enkelt også en lunken actionfilm. Hverken den ikoniske RoboCop eller relevante tematikker som mediemanipulation og menneskelighed får pondus i denne fejltagelse af en film.

Nu skal denne anmeldelse dog ikke ende med at være en sammenligning mellem remaket og originalen. Det ville ikke være fair – og desuden bør et remake i min bog også gøre noget nyt med forlægget. Det er til dels også tilfældet med dette remake – blandt andet er RoboCop særdeles adræt, og hopper til tider elegant rundt som en ninja, mens volden i den grad nedtonet. Nej, ikke just de bedste ændringer.

robocop 01

Her er dog stadig tale om historien om betjenten Alex Murphy, der ender dødeligt såret, for herefter at blive til den legendarisk RoboCop – halvt menneske, halvt maskine. Året er 2028, så selvfølgelig kan den slags lade sig gøre. Det er det multinationale selskab OmniCorp, der står bag Murphys genfødsel, hvilket de selvfølgelig ikke har gjort uden bagtanker. Selskabet er nemlig lykkedes med at indsætte militærrobotter i andre lande, men disse er endnu ikke lovlige i USA.

Men den amerikanske befolkning stoler ikke på, at man kan overlade sikkerheden til robotter. Derfor har OmniCorp nu bygget et menneske ind i maskinen – Murphy skal altså tjene som forbillede. Maskinen har fået ansigt og menneskelighed, hvilket OmniCorp håber kan vende den robotfjendtlige stemning i befolkningen og blandt lovgiverne. Selvfølgelig har Murphy dog ikke tænkt sig blindt at følge deres plan.

Svenske Joel Kinnaman lægger krop til RoboCop, men forbliver frustrerende anonym. For selvom han både kan græde og skyde med guns, får han ikke for alvor givet karakteren gennemslagskraft – et menneske, der må kæmpe med både savnet af sin familie, sin egen menneskelighed, frie vilje og en ny identitet. Derimod er Michael Keaton som OmniCorps diabolske topchef langt mere mindeværdig.

robocop 02

Desuden er Gary Oldman som videnskabsmanden, der hjælper Murphy ind i maskinen veloplagt, mens Samuel L. Jackson som manipulerende tv-vært og Jackie Earle Haley som RoboCops træner begge gør god figur. Desværre efterlades de i en film, der mangler flere medrivende actionscener og en mere engagerende historie. Det er virkelig en skam, for bag anstrengelserne aner man et langt større potentiale.

Den brasilianske instruktør José Padilha ender altså på røven med sin Hollywood-debut, der efterlader RoboCop noget tandløs – for fuck sake, han skyder jo halvdelen af tiden med en pistol, der giver elektriske stød. Desuden mangler tematikker som kapitalisme, korruption og menneskelighed bid og satirisk vid. Ja, dette lunkne remake vil uden tvivl blive omdøbt til RoboCrap – og med god grund.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”RoboCop | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
robocop poster
Originaltitel: RoboCop, USA, 2014
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: José Padilha
Medvirkende:
Joel Kinnaman, Gary Oldman, Michael Keaton, Samuel L. Jackson, Abbie Cornish, Jackie Earle Haley m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

FAMILIEN: Hold da kæft, hvor de skændes – og det er helt ok

Biograf-anmeldelse: Hvis du går og tror, at din familie er fucked up, er det helt sikkert vand ved siden af familien i skænderidramaet, der meget passende har fået den danske titel Familien – et ”Den dysfunktionelle” ville dog have været på sin plads foran den titel. Men uanset titel, bliver der råbt, skreget og grædt med Meryl Streep i front som ondsulet familieoverhoved med en tunge giftigere end Medusas slanger.

Ja, du bliver i dårligt humør af denne knugende mørke familiefejde – men det er helt ok. For til gengæld får man både stærke og medrivende præstationer fra et veloplagt cast. Du ved, masser af de der dirrende følelser, komplekse relationer og undertrykte sandheder. Alt sammen kommer her på bordet, så man både græmmes, griner og får en klup i halsen.

familien 01

Selvom Meryl Streep som den pillemisbrugende Violet Weston velfortjent stjæler alt det rampelys, hun kan komme i nærheden, får hun værdigt modspil af blandt andet Julia Roberts i rollen som hendes stærke datter, der som resten af familien tropper op til begravelsen af Violets mand. Således er den dysfunktionelle familie samlet under samme tag i et usædvanligt varmt Oklahoma.

Nedsmeltningen er med andre ord uundgåelig. For som en trykkedel ryger låget snart af frustrationerne, hvor Meryl Streeps kælling af en mor udgør omdrejningspunktet, mens resten af familien også kommer dramatisk i spil. Familien er altså på mange måder en skuespillernes film. Det er karaktererne, der er i centrum, hvor historien nærmest som et teaterstykke primært udspiller sig på en location – i Violets hus.

familien 02

Filmen, der bærer originaltitlen August: Osage County, er da også baseret på et skuespil. Her træder Julia Roberts og Ewan McGregor således ind på scenen som parret, der holder deres separation hemmelig for familien, mens Abigail Breslin som deres 14-årige datter ryger pot. Chris Cooper udgør fornuftens stemme og Margo Martindale er hans bralrende hustru – de to har selvfølgelig også problemer.

Herudover finder man Benedict Cumberbatch som forsagt fætter, samt en løssluppen Juliette Lewis og en sød Julianne Nicholson som de to øvrige søstre til Julia Roberts. Så selvom filmen af og til mister lidt af sin pondus og dramaet ikke hele vejen er lige velafstemt, er Familien på mange måder et vellykket og ondsulet familiedrama. Ja, det er et af de der dramaer, der slår gnister – og tak for det.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”August: Osage County | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
familien poster
Originaltitel:August: Osage County, USA, 2013
Premiere: d. 6. februar 2014
Instruktion: John Wells
Medvirkende:
Meryl Streep, Julia Roberts, Ewan McGregor, Chris Cooper, Abigail Breslin, Benedict Cumberbatch, Juliette Lewis, Margo Martindale, Dermot Mulroney, Julianne Nicholson, Sam Shepard, Misty Upham m.fl.
Spilletid: 121 min
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

ANCHORMAN 2: THE LEGEND CONTINUES: Will Ferrell og co. er tilbage i veloplagt absurd to’er

Du kan roligt ånde lettet op, for ja, Anchorman 2: The Legend Continues (eller Anchorman: Fortsat flimmer på skærmen, som den håbløse danske titel lyder), er en yderst værdig opfølger til en af de sjoveste film, du har set – nemlig Anchorman: The Legend of Ron Burgundy fra 2004. Nu er Will Ferrell og co. veloplagt tilbage som de selvsmagende nyhedsværter med store egoer anno 1979.

Ron Burgundy nyder på trods af sin inkompetence fortsat succes som nyhedsvært på tv-stationen i San Diego. Men hammeren falder og han fyres – og ikke nok med det, hans kollega og kone får chefposten. Ron Burgundy forlader i vrede både kone og søn, men tilbydes midt i sin nedtur job på verdens første kanal, der vil sende nyheder døgnet rundt. Han samler derfor sit gamle hold og drager til New York for at generobre tronen som nyhedsværternes konge.

anchorman 2 01

Som sin forgænger er her også tale om en absurd og grotesk komedie, der ikke giver en fuck for, hvor tåbeligt, man har lov at opføre sig, eller hvor langt ude scenarier, man kan sætte de excentriske karakterer i. Her er blandt andet et biluheld i slowmotion, der involverer skorpioner og bowlingkugler, og en scene hvor vejrværten Brick tror, han har mistet sine ben, eftersom han har grønne bukser på foran studiets green screen. Ja, det er tåbeligt, og heldigvis virkelig sjovt.

Men det er en tåbelighed, der kræver komisk talent af rang, og det er præcis, hvad Will Ferrell og co. har. Pokkers god timing, komisk kemi og veloplagt sans for fjollede improvisationer og sort snak. Det får man masse af, og måske også en smule for meget. For selvom alle scener er sjove (mere eller mindre), så kunne man godt have strammet filmen lidt op. Det ændrer dog ikke på, at her er komisk guld på stribe.

anchorman 2 02

Desuden fungerer fjollerierne også som en spidende satire over mediers tørst efter seertal, hvorfor de vigtige og komplekse historier forbigås. For Ron Burgundy og co. finder nemlig ud af, at luftige og ligegyldige nyheder – der faktisk ikke engang er nyheder – sender seertallene i vejret med raketfart. Du ved, historier om kattekillinger og den slags. Du kan bare se Aftenshowet eller Go’ morgen Danmark, hvor du finder samme omgang ligegyldigt lort, der lefler for laveste fællesnævner.

Men ja, selvom filmen måske er en smule for lang for sit eget bedste, skal man på ingen måde underkende, at her er tale om en komedie, der rent faktisk er sjov fra start til slut. Ron Burgundy er fortsat en af Will Ferrells bedste karakterer, Steve Carells blanke Brick er herligt dum og Paul Rudd som kvindebedårer uforbederlig, mens David Koechner blot er alt for meget. Ja, jeg skal nok sidde klar til en tredje omgang.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Anchorman 2: The Legend Continues | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
53751_Anchorman2_Plakat.indd
Originaltitel: Anchorman 2: The Legend Continues, USA, 2013
Premiere: d. 30. januar 2014
Instruktion: Adam McKay
Medvirkende:
Will Ferrell, Steve Carell, Paul Rudd, David Koechner, Christina Applegate m.fl.
Spilletid: 119 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

AMERICAN HUSTLE: Stjernecast kan ikke stille meget op med rodet fupmagerfilm

Biograf-anmeldelse: Jeg skal gøre mit bedste for ikke at bruge for meget plads på at kommentere tøjet og parykkerne. American Hustle byder nemlig på bredflippet 70’er-stil samt hentehår, højt hår og permanentet hår. Godt, så er det på plads. For her gælder det ikke mode, men svindel, forviklinger og forkerte beslutninger samt komplicerede forhold, jagten på kærligheden og det gode liv. Du ved, som hver dag i ugen for undertegnede.

Christian Bale har ædt sig en flommet mave til i rollen som svindleren Irving Rosenfeld, der med hentehår og tvivlsom charme hiver penge hjem på fup og fiduser. Han forelsker sig hovedkulds i en navlenedringet Amy Adams – det kan ingen bebrejde ham. De bliver sammen en storsvindlende duo, der ender med håret i postkassen og derfor bliver nødt til at hjælpe FBI med at få skovlen under nogle korrupte politikere, for selv at slippe for fængsel.

american hustle 01

Men nej, selvfølgelig forløber denne plan på ingen måde efter planen. Blandt andet fordi FBI-agenten, der leder operationen kommer på tværs af Irving og hans udkårne. Men dette trekantsdrama er kun en flig af dramaet, hvor ingen helt synes at fortælle sandheden om sig selv. Så nej, det er ikke kun, når det gælder om at lokke de korrupte i fælden, at der lyves og svindles. På privatfronten er der også hemmeligheder.

Således flettes kærlighedsforviklinger og dramaet sammen med den både vovede og komplicerede operation. Problemet er blot, at hverken dramaet eller operationen for alvor fænger. Her vakles der en ujævnt rundt i historien, mens drama og komik heller ikke rigtigt finder balancen, som den ellers gjorde så elegant i instruktør David O Russels forrige film, Silver Linings Playbook.

american hustle 02

Her kommer man dog ikke ind på livet af det ellers fremragende cast. Det er virkelig en skam, for indpakningen er mere end tillokkende. David O. Russell snyder altså publikum for den gode film, der ellers lå i kortene. Men nej, American Hustle er ikke helt til hundene. For blandt andet er netop de medvirkende det, der bærer filmen gennem sin rodede og ikke videre engagerende historie.

Christian Bale som forfængelig fupmager med store idéer samt en skrøbelig, men stålsat Amy Adams og Bradley Cooper som energisk FBI-agent. En veloplagt Jeremy Renner overrasker særdeles positivt som borgmester – ja, han er sgu blevet snydt for en nominering (host, Oscars, host) – mens Jennifer Laerence gør sin ting som bramfri kone til Irving. Men altså, en ujævn og mildt uengagerende fortalt historie, der forresten er løst baseret på virkelig begivenheder i slut-70’erne. Tja, se den for castet.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”American Hustle | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
american hustle poster
Originaltitel: American Hustle, USA, 2013
Premiere: d. 23. januar 2014
Instruktion: David O. Russell
Medvirkende:
Christian Bale, Bradley Cooper, Amy Adams, Jeremy Renner, Jennifer Lawrence m.fl.
Spilletid: 139 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

JACK RYAN: SHADOW RECRUIT: Rusland er skurken i ujævn USA-klarer-ærterne-thriller

Biograf-anmeldelse: Der er kold luft mellem USA og Rusland i Kenneth Branaghs spion-thriller Jack Ryan: Shadow Recruit. Branagh spiller desuden selv filmens russiske skurk som Chris Pine og Kevin Costner er oppe imod for at redde USA fra et altødelæggende terrorangreb. Men desværre snubler løjerne en smule rundt i sine skjulte dagsordner, pulserende paranoia og vilde biljagter.

Helt ueffen er filmen dog ikke. Blandt andet stables der fin spænding på benene selvom paranoiaen ikke helt får det omsiggribende greb, man kunne ønske sig. Der kommer også et par fine actionscener ud af Chris Pines prøvelser i Moskva, blandt andet et brutalt håndgemæng på et hotelværelse. Men plottet gør af og til brug af lidt for lette løsninger.

jack ryan 02

Det underminerer historiens troværdighed – som blandt andet, da der lidt for problemfrit brydes ind i en topsikret bygning. Dette hiver noget af engagementet ud af oplevelsen, mens også nogle karakterer bruges lidt for uelegant til at forklare plottet, så publikum er med hele vejen. Du ved, tingene bøjes unødvendigt i neon.

Chris Pine gør dog god figur som den kvikke analytiker Jack Ryan, der også kan bruge en pistol og slå på tæven. Kevin Costner har fin autoritet som Jack Ryans mentor i CIA, selvom hans karakter ikke rigtigt får plads i plottet som andet end en brik, der er med til at forklare plottet. Kenneth Branagh er god med russisk accent, men er desværre ikke helt karismatisk nok som überskurk.

jack ryan 03

Ja, der er selvfølgelig også kærlighed og kærlighedskvaler med i spillet – der skal jo puttes følelserne på thrilleren. Således finder man en yndig Keira Knigtley i rollen som Jack Ryans kæreste. Hun balancerer mellem det irriterende og det charmerende, mens forholdet knager. Men ja, jeg heppede både på kærligheden og Jack Ryans kamp mod de fæle terrorister.

Filmen får dog ikke helt den følelsesmæssige pondus som særligt tredje akt går efter at stable på benene. Men allerede inden den store finale sætter ind, har filmen mistet pusten et par gange, men den får trods alt kæmpet sig tilbage på benene. Med andre ord er Jack Ryan: Shadow Recruit ujævn, men bestemt ikke uden kvaliteter. Så mon ikke der kommer en fortsættelse. Der er i hvert fald en række romaner at tage af, hvis denne filmatisering af Tom Clancys karakter bliver en succes.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Jack Ryan: Shadow Recruit | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
jack ryan poster
Originaltitel: Jack Ryan:Shadow Recruit, USA, 2013
Premiere: d. 16. januar 2014
Instruktion: Kenneth Branagh
Medvirkende:
Chris Pine, Kevin Costner, Keira Knightley, Kenneth Branagh m.fl.
Spilletid: 105 min
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

THE WOLF OF WALL STREET: Scorsese og Leo leverer potent grådigheds-kick med coke, dollars og bare damer i massevis

Biografanmeldelse: Det kan godt være, at Martin Scorsese er 71 år, men der er intet forældet over hans seneste film, den medrivende The Wolf of Wall Street. En potent, vanvittig og højtråbende tur ind i fusk og fiduser på finansmarkedet med den grådige børsmægler Jordan Belfort – ivrigt og intenst spillet af Leonardo DiCaprio. Og hey, hvis du ikke lige orker at læse videre, kan jeg gøre det kort: Ja, du skal se filmen.

Du blev hængende – alletiders. Så skal jeg forsøge at uddybe, hvorfor du selvfølgelig skal se den. For det første, så er det en film af Martin Scorsese. For det andet, så er Leonardo DiCaprio i hopla som Belfort, som man her følger opbygge sin millionforretning som finansspekulant og fupmager med kokain i næsen og damer på dilleren. En heftig rejse ind i grådighedens mest bundrådne indre.

wolf of wall street 01

Det er heldigvis også et bundråddent indre, der er yderst underholdende, satirisk bidsk og grotesk. For selvom filmen er tre timer, holdes grådighedsgryden fermt i kog, hvor maniske fester og kyniske arbejdsmetoder går op i en højere enhed. Jo vist, det er ikke alle scener, der som sådan er med til at drive historien frem, eller tilføjer nuancer til karaktererne, men det er alle scener, der sprutter af energi og overskud.

Det samme gør DiCaprio i den altoverskyggende hovedrolle som en blåøjet knægt, der begynder sin jagt efter millionerne i 1987 og videre til drømmen indfries med alt hvad det indebærer af stoffer, sex samt et skrantende forhold til familien. For kone og børn passer ikke helt ind i den depraverede livsstil, hvor alt aldrig er nok. Det er dog mere Belforts vanvittige rejse, der er kernen end familiedramaet.

wolf of wall street 02

Ikke at filmen mangler dramatisk pondus af den grund. For selvom Belfort i grunden er en kynisk og koldt kalkulerende fupmager, tilføjer DiCaprio ham fine følelsesmæssige nuancer. Ja, hvis du ikke har luret det, så er her tale om en historie om storhed og fald. En historie, der tager udgangspunkt i virkelighedens Belforts liv. Her er dog nok ikke som sådan tale om en virkelighedsgengivelse en til en.

DiCaprio bakkes desuden op af Jonah Hill som hans skøre ven og kollega, mens Matthew McConaughey brillerer i en kort birolle som coke-sniffende finanstosse. Ja, Scorsese har skabt en overdådig, flamboyant og fascinerende film, der ikke er uden genklang af hans mesterværker som Goodfellas og Casino. Filmåret 2014 er så absolut skudt i gang med manér – nå ja, og med kokain, blowjobs samt dollarregn.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”The Wolf of Wall Street | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
53964_TWOWS_plakat.indd
Originaltitel:The Wolf of Wall Street, USA, 2013
Premiere: d. 9. januar 2014
Instruktion: Martin Scorsese
Medvirkende:
Leonardo DiCaprio, Jonah Hill, Margot Robbie, Matthew McConaughey m.fl.
Spilletid: 179 timer
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

TILBAGE I RINGEN: Stallone og De Niro slår charmerende huller i luften som aldrende boksere

Biografanmeldelse: For helvede da også, hvorfor pokker har man ikke gjort sig en smule mere umage, når nu man har sat Sylvester Stallone og Robert De Niro stævne – ja, selveste Rocky og The Raging Bull tilbage i ringen. Men okay, helt til hundene er Grudge Match ikke – eller Tilbage i ringen, som er den håbløse danske titel. De to legender har charmen i behold og leverer veloplagt ping pong.

De Niro og Stallone spiller de aldrende bokserivaler, Billy ”The Kid” McDonnen og Henry ”Razor” Sharp, som siger ja til at tage den revanchekamp, der aldrig blev til noget for 30 år siden. Her tabte The Kid verdensmesterskabet i letsværvægt til Razor, efter selv at have vundet en kamp før det. Der står med andre ord 1-1 – en uafgjort, der nu skal blive til én taber og én vinder. På papiret synes en kvabset De Niro dog ikke just som en værdig modstander til den muskuløse Stallone. Men, men, men…

grudge match 02

For ja, selvfølgelig er det ikke sådan for et par ældre mænd at få boksehandskerne på igen, end sige at skabe den fornødne opmærksomhed omkring deres kamp. Men de kan begge bruge pengene, hvilket bag den personlige vendetta også er en motivation. Derfor kaster de sig ikke kun ud i hård træning, men også ind i mediemøllen. Det afføder et par absurde og ofte også ret så sjove scener.

Blandt andet da de to iført grøn heldragt skal lægge krop til deres animerede alter egoer i et boksespil. Men selvfølgelig farer de to fjender i flæsket på hinanden – hvilket gælder hele filmen, en legesyg og herligt spydige kamp på både ord og fysik. De Niro som den selvsikre og kvindejagende charmør, der både drikker og spiser løs – hvilket hans korpus også vidner om.

grudge match 01

Modsat står Stallone som bredskuldret knudemand med fysikken i orden og et knust hjerte, der dog sidder på rette sted. Han er arbejderen, der slider i det, mens han tager sig af at betale regningerne for sin endnu ældre ven og mentor Louis, en herligt bidsk Alan Arkin. Det er dog fjendskabet mellem The Kid og Razor, der er filmens ubetingede omdrejningspunkt, selvom der da puttes andre dramapiller i suppen.

Blandt andet smides der nogle familiekomplikationer på bordet, mens også forliste forhold og forældreroller forsøger at få tårerne til at trille – hvilket da også næsten lykkedes. Men skidtet bliver en kendte for klægt sentimentalt til for alvor at få oprigtige følelser sat i sving, hvilket en møgirriterende møgunge ikke just hjælper på. Men fuck det, for Stallone og De Niro er godt selskab – vittigt og veloplagt, selvom de desværre ikke helt vinder denne tur tilbage i ringen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Tilbage i ringen | Biografanmeldelse”]Vurdering 3/6:
3_6 - stars
grudge match poster
Originaltitel:Grudge Match, USA, 2013
Premiere: d. 9. januar 2014
Instruktion: Peter Segal
Medvirkende:
Robert De Niro, Sylvester Stallone, Kevin Hart, Alan Arkin, Kim Basinger, Jon Bernthal m.fl.
Spilletid: 113 timer
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

NYMPHOMANIAC: Lumre Lars’ intellektuelle bollefest driller med et eksistentialistisk, morsomt og brutalt kig ind i seksualiteten

Biograf-anmeldelse: Yo, drop lige de forbehold du eventuelt måtte have mod Lars von Trier. For han er altså en morsom og drillesyg mand, der leger med sit publikum. Det er også tilfældet med hans seneste opus, den seksuelle dobbeltdækker Nymphomaniac. En fire timer lang rejse gennem en kvindes seksuelle eskapader, fra barnsben til hun er 50 år. Ja, bare rolig, der er både stive pikke, våde vaginaer og sæddryppende mundvige.

Denne version er dog ikke Triers, for hans er halvanden time længere og får premiere næste år. Denne version er, som det fremgår af filmens introtekst, ikke Triers. Han har dog accepteret den, selvom han angiveligt ikke har deltaget i klipningen. Triers version skulle blandt andet være mere eksplicit, så det bliver spændende at se, hvad den længere spilletid vil gøre for oplevelsen af, hvad der allerede er et bæst af en film.

nymphomaniac 01

Her er nemlig tale om en fascinerende, dragende og tankevækkende film, der ganske vist har seksualiteten som motor, men i lige så høj grad handler om ensomhed og afhængighed, det at søge relationer og nærvær, at mærke sig selv og sine følelser – og om gode eller dårlige mennesker. I centrum finder man Charlotte Gainsbourg som den selvbetitlede nymfoman Joe. Hun bliver fundet forslået i en baggård af den intellektuelle Seligman, der spilles med fin tilbageholdenhed af Stellan Skarsgård.

Hjemme i Seligmans spartanske eneboerbolig fortæller hun ham sin livshistorie. Man får således i tilbageblik indblik i hendes liv og mange seksuelle møder, jagten på kærlighed og anerkendelse. Det Stacy Martin, der lægger krop til den unge Joe, som helt forrygende balancerer det uskyldige med det kalkulerede, det følsomme og kolde. En kvindekarakter, der ganske enkelt er fængslende at følge hele vejen.

nymphomaniac 02

Ja, der er seksuelt eksplicitte scener, men de er ikke tomme provokationer, men fungerer som nødvendige scener for forståelsen af Joe, seksualiteten og forholdet mellem mand og kvinde. Det, at filmen udspiller sig i tilbageblik, hvor hvert af de otte kapitler omhandler en periode i Joes liv, får helt litterær karakter, hvor Seligman intellektuelt dissekerer Joes liv og filmens tematikker, mens man følger dramaet og karakterernes udvikling, der altså taler mere til hjernen end til skridtet.

Det er desuden et forrygende cast, der lægger krop til Triers løjer, hvor der legende tegnes tal op på lærredet eller indklippes gamle filmstrimler for at understrege en pointe. Drilsk, organisk og uforudsigeligt. Nå, men det var rollelisten. Her finder man blandt andet også Shia LaBeouf som Joes langvarige flamme, Christian Slater er Joes far og så dukker Jamie Bell op i en hårdtslående rolle, mens en ilter Uma Thurman smækker sorthumoristisk med dørene. Ja, selvfølgelig skal du se den.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Nymphomaniac | Biografanmeldelse”]Vurdering 5/6:
5_6 - stars
nymphomaniac poster
Originaltitel: Nymphomaniac, Dansk | Tysk | Svensk | Fransk | Britisk, 2013.
Premiere: d. 25. december 2013
Instruktion: Lars von Trier
Medvirkende:
Charlotte Gainsbourg Stellan Skarsgård, Stacy Martin, Shia Labeouf, Christian Slater, Uma Thurman, Jamie Bell, Willem Dafoe, Connie Nielsen, Nicolas Bro, Udo Kierm.fl.
Spilletid: 4 timer
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

THE SECRET LIFE OF WALTER MITTY: Ben Stillers eventyr er en sand fornøjelse

Biograf-anmeldelse: Der er en simpel, men eviggyldig sandhed at hente i Ben Stillers rørende, smukke og morsomme The Secret Life of Walter Mitty, og det er, at man skal gribe livet. At det så er en sandhed, der kan være svær at efterleve, det er en anden snak. For selvom livet befinder sig lige for næsen af os alle sammen, kræver det også mod at hoppe ud i det – at følge sine drømme. For gør man det, kan man også fejle, blive såret og miste.

Men prøver man ikke, har man allerede tabt. Det må Walter Mitty sande, da han pludselig tvinges til at gribe livet og eventyret. Han arbejder nemlig som fotofremkalder for Life Magazine, hvor fotografen Sean O’Connells negativ til fotoet, der skulle på magasinets sidste forside er forsvundet. Derfor må Walter nu begive sig ud på en rejse for at finde frem til den mystiske Sean for at få fat i negativet.

walter mitty 01

Walters ellers så trykke hverdag og livlige dagdrømmeri bliver med andre ord pludselig til virkelighed. Der er selvfølgelig også kærlighed med i ligniningen, for altid søde Kristen Wiig spiller Walters kollega Cheryl, som han selvfølelig er varm på, men for genert til rigtigt at gøre noget ved det. Så ja, det er både livet med vandringer på bjergrykke, samt det nære liv med kærligheden, der skal gribes.

Udover at Ben Stiller indtager hovedrollen, har han også instrueret. Begge dele er han lykkedes virkelig godt med. Han forvalter med stor naturlighed rollen som den lidt generte og akavede, men søde, dedikerede og intelligente Walter, mens filmen bugter sig veloplagt afsted med et fortællemæssigt overskud i velgennemtænkte billedkompositioner, der gør at filmen aldrig mister sin visuelle dynamik.

walter mitty 03

Det går bogstaveligtalt over stok og sten, fra det ene vilde dagdrømmeri til virkelighedens rejser på smukke bjerge. Desværre er filmens ganske heftige tempo også en smule med til, at man ikke kommer helt ind bag karaktererne. Men heldigvis nok til at man forstår og hepper på dem. Men der er ikke mange komplekse nuancer at komme efter i dramaet eller filmens temaer.

Det gør dog ikke det store, for man bliver i pokkers godt humør af filmen, der er baseret på en novelle af James Thurber fra 1939, som blev filmatiseret første gang i 1947. Ben Stiller leverer således både elegant, veloplagt og morsomt en velmenende reminder om, at man skal gribe livet, gå efter drømmen og finde eventyret, der altså ikke behøver være på toppen af Mount Everest, men også kan findes lige om hjørnet.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
[tabgroup][tab title=”The Secret Life of Walter Mitty | Biografanmeldelse”]Vurdering 4/6:
4_6 - stars
walter mitty poster
Originaltitel:The Secret Life of Walter Mitty, USA, 2013
Premiere: d. 25. december 2013
Instruktion: Ben Stiller
Medvirkende:
Ben Stiller Kristen Wiig, Shirley MacLaine, Sean Penn m.fl.
Spilletid: 115 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

HOBBITTEN: DRAGEN SMAUGS ØDEMARK: Traveturen fortsætter med et forrygende eventyrridt

Biografanmeldelse: Med anden del i Peter Jacksons Hobbitten-trilogi, Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, fortsætter den eventyrlige travetur for hobbitten Bilbo, de tretten dværge og troldmanden Gandalf. Målet er stadig at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige fra den frygtindgydende drage Smaug. Ja, ikke så meget pis. Du ved, på med vandrestøvlerne og afsted gennem dunkle skove og over åndeløse bjergrykke med grumme orker i hælene.

Det er på mange måder en mere helstøbt film end den ganske vist underholdende, men også noget ujævne forgænger, Hobbitten: En uventet rejse. Traveturen er mere dynamisk afviklet og bedre grundet i formålet for det umage følges færd – at nå frem til dragen Smaug. Her er ikke scener, der som sådan føles som fyld – nej, ingen dværgesange. Hvert skridt er knyttet naturligt til historiens fremdrift, der desuden holder et medrivende momentum frem mod den storslåede finale.

hobbitten smaug 02

Den ene heftige scene afløser således den anden. Lige fra mødet med væmmelige kæmpeedderkopper til et besøg hos elverfolket og videre til nærkampe med de brutale orker. En eventyrlig rutsjebanetur, der modsat sin forgænger også har en mørkere klangbund. Det klæder rejsen, som her bliver fortsat mere alvorlig jo tættere på det endelige opgør, man kommer. Et mørke, der også sniger sig ind på Bilbo.

For godt er den godmodige hobbit nærmest uskylden selv, men hans renskurede væsen udfordres, da han drages mere og mere af den gådefulde ring, han gemmer i sin lomme. Desuden lægger Bilbo også for alvor passiviteten fra sig og tager således sværdet i egen hånd – bogstavelig talt. Der er altså mere pondus i Bilbo og det gør ham mere interessant at følge, hvilket også er med til at løfte det effekttunge bæst engagerende fremad.

hobbitten smaug 01

Filmen er dog ikke rig på komplekse karaktertegninger, men de mange medvirkende udfylder bestemt fint deres roller. Fra en altid fremragende Ian McKellen som Gandalf til de kampklare dværge, der ledes an af Richard Armitage som den alvorsfulde Thorin. Desuden er Orlando Bloom tilbage som elveren Legolas, mens Evangeline Lilly ligeledes er en ferm elverkriger. Deres forhold får dog ikke rigtig luft under vingerne, hvilket også gælder en romantisk sidehistorie. Disse en smule uforløste relationer vil der dog nok bliver fulgt op på i det tredje kapitel.

Men filmens fodfejl til trods, er det absolut lykkedes Peter Jackson engagerende at udfolde Tolkiens fascinerende univers – i særdeleshed fordi historien indgår som en naturlig del af de mange ationfyldte scener. Filmens mørke tone er desuden med til at give strabadserne et større fareelement, uden der dog gås all in på død og opsprættede monstre. Der serveres dog sin del af afhuggede orkhoveder og dødsrallende kryb. Heldigvis. Man går med andre ord ikke uforløst fra filmen, selvom her i grunden er tale om en mellemmad inden tredje og sidste del i trilogien.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark | Biografanmeldelse”]Filmen får 5/6:
5_6 - stars
hobbitten smaug poster
Originaltitel: The Hobbit: The Desolation of Smaug, USA | New Zealand, 2013
Premiere: d. 11. december 2013
Instruktion: Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Orlando Bloom, Evangeline Lilly m.fl.
Spilletid: 161 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]