OZ THE GREAT AND THE POWERFUL: kulørt eventyr mangler mere magi

Med Sam Raimis Oz the Great and the Powerful lander vi langt fra hans herlige Evil Dead-trilogi, nemlig i det magiske eventyrland Oz. Her truer den onde heks freden, mens fabeldyr, dværge og fortryllende scenerier danner farvestrålende bagtæppe for de end kende kedelige strabadser, der leveres i udfarende 3D.

Men hey, det er bestemt en flot rejse og alene visuelt klarer eventyret sig det meste af vejen fornuftigt igennem sine kulørte landskaber. James Franco er mere eller mindre quirky og en smule ved siden af sig selv som den charmerende tryllekunstner og fupmager Oz, der havner i det fortryllede land.

oz 01

Her bliver han hilst velkommen som troldmanden, der skal redde indbyggerne fra heksens onde favntag. Uden tøven udgiver Oz sig nu for at være netop den frelsende magiker, men hvor langt kan han komme med sit fupnummer – og er en høj hat og fyrværkeri overhovedet nok til at klare skærene? Du får ét gæt.

Oz møder blandt andet en bevinget abe og en porcelænspige, der hjælper ham på sin vej mod opgøret med heksen. Men ikke alt er, hvad det giver sig ud for – selvfølgelig ikke. De plotmæssige overraskelser er dog ikke nok til at holde den noget tamme historie flyvende. For der synes aldrig rigtig at være fare på færde, selvom skyggerne tager til – og så savner jeg karakterer med mere pondus.

oz 02

Blandt andet mangler James Franco ordentligt modspil. Ja, den flyvende abe og porcelænspigen er charmerende, men en ordentlig skurk bliver det aldrig til. Og selvom det kvindelige trekløver Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams bestemt pynter på sagerne, så klinger magien desværre også en kende hult i det overdådigt computergenerede univers.

Der er altså ingen risiko for, at Sam Raimi slår Victor Flemings The Wizard of Oz fra 1939 af pinden som den film, man også fremover i første omgang vil forbinde med L. Frank Baums sprudlende univers. Det er altså på eget ansvar, at følge the yellow brick road, for der venter desværre ikke det store eventyrlige sus, men en kulørt feberdrøm, der udgør en ok omgang flødeskums-eskapisme. Det er nu også helt cool.[tabgroup][tab title=”Oz the Great and the Powerful | Biografanmeldelse”]Vurdering: 3/6
3_6 - stars

oz poster
Originaltitel: Oz the Great and the Powerful, USA, 2012
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Sam Raimi
Medvirkende: James Franco, Michelle Williams, Rachel Weisz, Mila Kunis, Zach Braff m.fl.
Spilletid: 130 min.
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures[/tab][/tabgroup]

THE LAST STAND: Schwarzenegger gør blodigt comeback

Så er det frem med automatvåben og oneliners – Arnold Schwarzenegger er tilbage for drønende kedler og med accenten intakt i den energiske action-tonser The Last Stand. En voldsom omgang sjov og ballade med både cheesy humor, blodskvulpende skudsår og oksende håndgemæng. En smule ujævn, men også et pokkers underholdende comeback.

Schwarzenegger indtager rollen som slidt sherif, der er rykket på landet for at slippe for storbyens trummerum. Men selvfølgelig finder balladen Arnold. En narkobaron er nemlig på flugt og har kurs mod den lille flække for at nå grænsen mod Mexico – men selvom Arnold har rundet de 65, skal man som bekendt ikke fucke med ham.

last stand 02

Så sammen med en våbenglad Johnny Knoxville og et par mere eller mindre behjælpsomme betjente forskanser de byen og armerer sig inden det store opgør indtager de små gader. Ja, der venter både biljagter, eksplosioner og en flok af sortklædte bad guys, der skydes i sænk så blodet sprøjter. Skønt.

Det er dog ikke kun Arnold, der har gjort mig spændt på The Last Stand. Det er nemlig sydkoreanske Jee-woon Kim, der her instruerer sin første amerikanske film. Han står bag fremragende titler som den nervepirrende gyser A Tale of Two Sisters, den brutale seriemorder-thriller I Saw the Devil og den hæsblæsende western The Good, The Bad, The Weird.

last stand 01

Og ja, Jee-woon Kim er – som du nok har luret – sluppet godt fra sin debut i USA. For selvom tempoet er en smule knoldet og humoren ikke fungerer lige godt, er her en ganske usentimental tilgang til Arnolds brug af automatvåben. Det er altså ikke som sådan et nostalgitrip med utallige referencer til storhedstiden – heldigvis. Men man kan godt tale om action, der ligger i forlængelse af 80’ernes no bullshit-tradition.

Det er med andre ord ikke nuancerede karakterer og en spidsfindig handling, der her skal sikre eskapaderne sejr, men derimod en cool Arnold med en stor gun og en rundhåndet omgang med håndvåben. Begge dele serveres her kækt og med et fint glimt i øjet, mens vejspærringer bliver smadret og blodige headshots medrivende farver lærredet rødt. At løjerne så mister pusten lidt af og til er bestemt til at leve med.[tabgroup][tab title=”The Last Stand | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

last stand poster
Originaltitel: The Last Stand, USA, 2013
Premiere: d. 7. marts 2013
Instruktion: Jee-woon Kim
Medvirkende: Arnold Schwarzenegger, Johnny Knoxville, Forest Whitaker m.fl.
Spilletid: 1 time 47 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

FLIGHT: Denzel Washington i følelsesladet frit fald

Denzel Washington drikker tæt og får samtidig lidt til næsen som den alkoholiserede pilot William ”Whip” Whitaker i Robert Zemeckis’ fine flyver-drama Flight. Et følelsesladet og fængslende portræt af en mand helt ude i torvene og med den bitre selverkendelse holdt på fordrukken afstand.

Men hvor langt kan løgnene holde ham flyvende – både for sig selv og sine nærmeste? Læsset med løgne kommer imidlertid tættere på at vælte end nogensinde før, da han bagstiv, men mirakuløst nødlander sit fly og herved redder godt 100 menneskers liv.

flight 01

En helt ud af til, men med skelletter i skabet, der truer med at vælte ud, da hans blodprøver efter styrtet viser en høj alkoholprocent samt spor af kokain. Det bliver således starten på en hård kamp med indre dæmoner, mens facaden fortsat må holdes – både overfor familie, presse og advokater.

Denzel Washington er ganske enkelt forrygende som den martrede pilot, der lever et dobbeltliv på løgnen. Han veksler medrivende fra veloplagt og snaksaglig charmør til fordrukken sutteklud uden retning. Nuanceret, komplekst og hele filmen værd.

flight 02

Så selvom temaer som alkoholisme og misbrug bliver en smule skingert sat sammen med tro og Gud, balancerer fortællingen ganske fornemt på den svære linje mellem sympati og afsky for den forpinte hovedperson. Det er simpelthen bare et godt og gribende drama med fine modsatrettede følelser i spil.

Jeg sluger derfor også gerne et par scener, hvor John Goodman som hurtigsnakkende dealer sparkes ind som comic relief. Det er ikke hele vejen lige elegant, men ja, det er sjovt. Denzel Wahsington holder dog heldigvis fint både drama og alvor i spænd med et spinkelt håb for enden af landingsbanen. 4 store stjerner og en flyversjus.[tabgroup][tab title=”Flight | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars

flight poster
Originaltitel: Flight, USA, 2012
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Robert Zemeckis
Medvirkende: Denzel Washington, Nadine Velazquez, Don Cheadle, John Goodman m.fl.
Spilletid: 138 min.
Distributør: United International Pictures[/tab][/tabgroup]

 

SKYTTEN: et slattent vådeskud

Ophedet klimadebat og en vred snigskytte danner vagt parløb, når thrillerdramaet Skytten ruller sig trættende ud. Trine Dyrholm smides ind i møllen som ihærdig journalist, der venter på sit adoptivbarn, mens Kim Bodia er den stålsatte skytte – og så sniger Nikolaj Lie Kaas sig til lidt spilletid som udsat politiker.

Den danske regering går nemlig imod et valgløfte og begiver sig således ud på et olie-eventyr på Grønland, hvilket vil skade miljøet. Men der er lyssky dagsordner i spil, hvilket skytten, i skikkelse af en bamset Bodnia, er klar over. Han indleder derfor et vendetta mod politikerne i spidsen for olieaftalen og forsøger her at bruge journalisten Mia som talerør.

skytten01

Men skyttens fredelige opråb underbygges – som du nok har luret – af skarpskydende trusler. Ja, der er lagt i oven til snigskyttespænding med et menneskeligt ansigt. Men det lykkedes bare ikke at stable nævneværdig spænding på benene, hvilket er fatalt for filmens udfald.

Både Bodnia og Dyrhold gør det egentlig godt. De har bare ikke meget at arbejde med og forbliver for uinteressante. Bodnia er vred og griber mod egen overbevisning til vold som øko-terrorist, mens Dyrholm er en bidsk fighter med et moderhjerte, hvilket hun har svært ved at få til harmonere med sin rolle som karrierekvinde. Bum.

skytten02

Vi forbliver meget på overfladen, hvad psykologien og parternes motivation angår – det samme gælder de overfortalte politiske kvæk og moralske problematikker. Nej, heller ikke på den konto bliver man pirret af spørgsmål som demokrati, ansvar og miljø. Man kommer med andre ord til at vente forgæves på, at spændingen skal tage fat og dramaet rulle.

At finalen, der ellers forsøges bygget intenst op til også fiser fladt ud, efterlader selv sagt ikke filmen med mange plusser på kontoen. Nu har jeg ikke set originalen fra 1977 med Jens Okking, men dette slatne remake lykkedes altså hverken som spændingsfilm eller menneskeligt drama og forbliver blot et hult skud ind i ligegyldigheden.[tabgroup][tab title=”Skytten | Biografanmeldelse”]Vurdering: 2/6
2_6 - stars
skytten poster
Originaltitel: Skytten, Danmark, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Annette K. Olesen
Medvirkende: Trine Dyrholm, Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas m.fl.
Spilletid: 1 time 34 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

PARKER: Jason Statham løber i plagsom tomgang

Nærmest inden man når at sætte sig til rette, går action-thrilleren Parker i plagsom tomgang. Jason Statham okser således forpustet rundt i en træg omgang katten-efter-musen, mens hverken plot eller karakterer formår at tilføre nødvendig pondus til biljagter, røverier og nævekampe.

Her spiller en evigt skulende Statham den professionelle tyv Parker – ja, med høj moral og et godt hjerte, så tøserne dåner på stribe – i hvert fald Jennifer Lopez, men mere om det senere. For inden han møder hende, får han lagt sig ud med en flok medskyldige, der nupper udbyttet fra et fælles kup for næsen af ham. Så nu er Parker opsat på både at få hævn og madrassen fyldt op med dollars.

parker02

En i udgangspunktet fin og lige-ud-af-landevejen-præmis. Desværre tager historien for mange unødvendige svingærinder og smider karakterer ind i møllen, der blot er med til at sløve filmens momentum. I stedet for at underbygge relationer og opbygge spænding skøjter historien ofte formålsløst rundt og forbliver vag i sin afvikling.

Statham gør egentlig hvad han skal – og hvad han plejer – ser cool ud, slår på tæven og skyder med skarpt. Men han hiver ikke meget hjem på karisma-kontoen og mønstre heller ikke mange nuancer som den målrettede Parker. Skurkene er endnu mere uinteressante og giver aldrig det nødvendige modspil til vores antihelt. Tamt.

parker01

Nå ja, og så kommer vi til Jennifer Lopez. Hun spiller en fraskilt og kærlighedsdesperat ejendomsmægler, der mere eller mindre ufrivilligt bliver draget ind i Parkers hævntogt. Hendes karakter fremstår dog mest af alt som en underligt uforløst vedhæng – en sidehistorie, der ikke gør andet end at se godt ud.

Det kan også være nok, men Lopez føles mest som et påklistret plotelement, der samtidig trækker fremdriften ud af løjerne. For som med resten af castet, får man ikke et forhold til hende, der kunne være med til at engagere én i udfaldet af strabadserne. Parker er altså hverken spændende thriller eller medrivende action, men blot en træg og ligegyldig tilføjelse til Stathams CV. Øv.[tabgroup][tab title=”Parker | Biografanmeldelse”]Vurdering: 1/6
1_6 - stars
parker poster
Originaltitel: Parker, USA, 2013
Premiere: d. 28. februar 2013
Instruktion: Taylor Hackford
Medvirkende: Jason Statham, Jennifer Lopez, Michael Chiklis, Nick Nolte m.fl.
Spilletid: 118 min.
Distributør: Scanbox Vision[/tab][/tabgroup]

HITCHCOCK: en mesters møde med mord, tvivl og modstand

Selvom det forbliver ved overfladiske dyk ned i mesterinstruktøren Alfred Hitchcocks skyggesider og det ubrydelige forhold med sin kone og faste samarbejdspartner, Alma Reville, så holder fortællingen et lifligt tempo og har nok af charme til at holde interessen ved lige. Fra blondinedrab til kærlighedskvaler og kreative kriser.

Anthony Hopkins har iført sig overbevisende makeup og tør ironi som den korporlige filmskaber, mens Helen Mirren med sikker stædighed holder kursen i kulissen. For selvom titlen er Hitchcock, så er dette en fortælling om ægteparret, deres samarbejde og problemer – både professionelt og privat.

hitchcock 03

En fortælling, der forsøger at gå bag om Hitchcocks kontrollerede facade og give et nuanceret indblik i både hans sårbarhed, tvivl og ustoppelig jernvilje. Vi følger således tilblivelsen af den kontroversielle klassiker Psycho og de problemer, der fulgte med arbejdet på den skelsættende thriller.

Året er 1959 og Hitchcock har lige haft premiere på Menneskejagt, han har rundet de 60 år og er et levende ikon, men han savner at mærke den energi og farlighed, der gjaldt hans unge år som filmskaber. Han vælger derfor at filmatisere den brutale Psycho. Langt fra alle har dog tiltro til filmen – kun hans kone, er den sikre støtte.

hitchcock 02

Scarlett Johansson spiller en ung Janet Leigh, der som bekendt lider den grumme skæbne i brusebadet på Bates Motel – endnu en i rækken af Hitchcoks mange damer. Forførende og utilnærmelig. Men selvom Hitchcocks forhold til den blonde skuespillerinde er i spil, så er det parløbet med Alma, der hele vejen er filmens hjerte.

Anthony Hopkins giver fint liv til den kontrastfulde Hitchcock og rammer fornemt den karakteristiske diktion og hans sans for spydigt at spidde sine modstandere med skarpt vid og velartikulerede irettesættelser. Helen Mirren giver dynamisk modspil og ser lige igennem sin mands sikre parader. Det er en fryd at se de to sammen.

hitchcock 01

Hitchcock er med andre ord et både vittigt, veloplagt og til tider helt rørende portræt, der forsøger at løfte en nuanceret flig af gåden bag, hvad der drev og hjemsøgte instruktøren. Men selvom vi aldrig kommer helt ind i kødet på den både muntre og plagede filmskaber, så opstår der i forholdet med konen et fint facetteret drama.

Man behøver dog ikke at være Hitchcock-fan for at sætte pris på det ganske medrivende drama. Men et kendskab til manden bag fremragende film som Skjulte øjne, Fuglene og Vertigo vil uden tvivl give oplevelsen mere fylde. Uanset hvad, så lad også Hitchcock være en kærlig reminder om mesterens mange udødelige værker.[tabgroup][tab title=”Hitchcock | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
Hitchcock poster
Originaltitel: Hitchcock, USA, 2013
Premiere: d. 21. februar 2013
Instruktion: Sacha Gervasi
Medvirkende: Anthony Hopkins, Helen Mirren, Scarlett Johansson, Toni Collette, Danny Huston, Jessica Biel m.fl.
Spilletid: 99 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

A GOOD DAY TO DIE HARD: Bruce Willis smadrer ting i Rusland

Frembrusende, bumlende og en smule gangbesværet – ja, den beskrivelse gælder både Bruce Willis og den nyeste film i serien om betjenten John McClane. For A Good Day To Die Hard er ikke just en elegant omgang action, men tumler sig voldsomt afsted gennem et beskidt Rusland, hvor ting konstant sprænger i luften. Herligt.

Fra den hæsblæsende åbningsscene, hvor biler i massevis pløjes veloplagt ned og hele vejen til den noget overgearede finale, der desværre er lidt for glad for at servere computergeneret destruktion. Heldigvis er de skånselsløse ødelæggelser og skarpladte nedskydninger langt overvejende tilfredsstillende at være med til.

a good day 01

Desuden charmerer Bruce Willis sig ganske fint uden om filmens ujævnheder. For godt nok er John McClane på udebane i det kolde Moskva, men han gebærder sig heldigvis fortsat scenevandt med både automatvåben og one-liners, hvor han denne gang ufrivilligt får sin søn på slæb – eller også er det omvendt.

Men faktisk klarer de ærterne ganske fermt sammen som øretæveindbydende-far-og-søn-duo, der her går til modangreb på en gruppe terrorister, som er ude efter den politiske fange Komarov – spillet af en fint nuanceret Sebastian Koch. Ja, historien er simpel, men med nok twists and turns til at holde dampen oppe.

a good day 02

Som far, så søn fristes jeg til at sige – Jai Courtney bejler i hvert fald habilt til at overtage pladsen, når Bruce Willis for alvor bliver for stivbenet til både at tage imod og dele tæsk ud. De to fungerer godt sammen med dynamisk ping pong og fingeren lystigt på aftrækkeren – også selvom far-søn-dramaet aldrig bliver videre dybfølt.

Nej, A Good Day To Die Hard er ikke den mest velsmedede actionfilm, men den er til gengæld et larmende, beskidt og underholdende bumlet bæst, der smadrer nok af ting på sine velfordelte 96 minutter til at nå i mål som en vellykket actiontonser – også selvom det er en lettere forglemmelig tilføjelse til den fortsat potente franchise. [tabgroup][tab title=”A Good Day To Die Hard | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
a good day poster
Originaltitel: A Good Day To Die Hard, USA, 2013
Premiere: d. 14. februar 2013
Instruktion: John Moore
Medvirkende: Bruce Willis, Jai Courtney, Sebastian Koch, Yuliya Snigir m.fl.
Spilletid: 96 min.
Distributør: 20th Century Fox[/tab][/tabgroup]

ZERO DARK THIRTY: insisterende jagt på Osama bin Laden

Hvordan fandt amerikanerne frem til og i sidste ende dræbte Al Qaida-lederen Osama bin Laden? Kathryn Bigelow giver med Zero Dark Thirty liv til USA’s jagt på den berygtede terrorist. Vi er således med hele vejen fra angrebene d. 11. september 2001 og frem til den intense afslutning på menneskejagten i Pakistan 10 år senere.

Jessica Chastin spiller med ildhu og råstyrke den ihærdige CIA-agent Maya, der har til opgave at finde bin Laden – og ja, vi kommer selvfølgelig omkring de etiske og moralske tvivlsspørgsmål, der blandt andet er forbundet med amerikanernes hårdhændede afhøringsmetoder. For hvor langt kan man gå for at få de svar, man søger i jagten på verdens mest eftersøgte mand?

zero dark thirty03

Her er dog ikke tale om en ensidig øretæve til waterboarding og brutale krydsforhør. Det er lige så meget den insisterende historie om Mayas ofte ensomme arbejde og frustrerende jagt på at finde frem til rigtige svar i de modstridende oplysninger, hun indsamler. En stærk kvinde, der uden problemer ifører sig Converse sko.

Zero Dark Thirty er altså et (ofte) ret medrivende panoramaskud over 10 års intens klapjagt, hvor der også gives god plads til intime nedslag i det drama, der udspiller sig i øjenhøjde med begivenhederne – fra de bonede gulve hos CIA til beskidte afhøringslokaler langt uden for lands lov og ret.

zero dark thirty06

Men selvom man kommer fint ind på livet af især Maya og til dels kollegaen Dan (Jason Clarke), så bliver filmen undervejs også en smule for meget ren afvikling til, at man involveres følelsesmæssigt. For følelsen af, at historien til tider afvikles som punkter på en allerede optegnet dagorden, gør desværre også oplevelsen en smule stiv af og til.

Den snørklede efterforskning og de mange vildspor er på samme måde med til at bremse noget af den nødvendige fremdrift. Til gengæld holdes der en ganske sober tone, hvor man slipper for utallige skud med det amerikanske flag vejrende patriotisk i baggrunden (næsten).

zero dark thirty07

Det er med andre ord en skildring af begivenhedernes gang, hvor der er plads til at vise både de etiske gråzoner og menneskelige omkostninger som eftersøgningen afføder. Så selvom jagten bliver en smule lang i spyttet, er det bestemt en både grundigt fortalt og grundlæggende spændende historie, der fortælles.[tabgroup][tab title=”Zero Dark Thirty | Biografanmeldelse”]Vurdering: 4/6
4_6 - stars
zero dark thirty poster
Originaltitel: Zero Dark Thirty, USA, 2012
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Jessica Chastain, Joel Edgerton, Chris Pratt m.fl.
Spilletid: 157 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

WITCH HUNTERS: Hans og Grete versus vamle hekse

Brødrenes Grimms klassiske eventyr om Hans og Grete bliver taget under blodig behandling med den heksemassakrerende Witch Hunters. For hvad skete der egentlig med de to søskende, efter de undslap den onde heks i pandekagehuset? Jo, de blev hårdtslående heksejægere – selvfølgelig.

Nu er de så på nakken af en flok hekse, der truer en landsby med bål, brand og døde børn. Søskendeparret må derfor hive armbrøst og hagelgevær frem, for at dræbe hekse så blodet sjasker skovbryn og trækroner til. Ja, det er både fjollet, over the top og ikke mindst herligt underholdende, når de vilde nedslagtninger flyver sprælsk over lærredet i pågående 3D.

witch hunters03

Jeremy Renner og Gemma Arterton indtager læderpåklædt hovedrollerne med hårdkogt mine og nogenlunde træfsikkerhed med både skarpladte våben og kække one-liners. De passer altså fint ind i den simple historie, der dog byder på nok med twists and turns til at de skønne og mindre skønne blodspøjt ryger ubesværet ned.

Her er med andre ord tale om rendyrket sjov og ballade, der takket være godt humør, vamle hekse og en forrygende trold sikkert skyder sine ujævnheder ned. Tempoet er desuden pænt og så serveres løjerne også med flere lækre old school-effekter. Der sniger sig dog også sin del af cheesy CGI ind i blodsudgydelserne, men det er bestemt til at leve med, når først arme og ben rives af de sagesløse ofre.

witch hunters01

Man får desuden en olm Peter Stomare som hævngerrig sherif og så er filmen heller ikke bleg for at dele tørre tæsk ud til både Grete og de onde hekse – heriblandt den grumme Muriel, der med fryd overspilles af en hidsig Famke Janssen. Herligt.

Filmens instruktør og manusforfatter, norske Tommy Wirkola holder altså med sin første engelsksprogede film næsten den både fjollede, veloplagte og splattede kadence i forhold til sin underholdende nazi-zombie-sjasker Død Sne.

witch hunters02

For selvom her bestemt er tale om både blodig og stemningsfuld action-horror, så synes linen ikke gået ud i helt samme omfang som med de tarmudrivende zombier. Det ændrer dog ikke på, at Witch Hunters er en både potent og veloplagt heksejagt med viril action, blodig splat og et indtagende mørkt univers. Lad jagten begynde… [tabgroup][tab title=”Witch Hunters | Biografanmeldelse”] Vurdering: 4/6
4_6 - stars
witch hunters poster
Originaltitel: Hansel and Gretel: Witch Hunters, USA, 2013
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Tommy Wirkola
Medvirkende: Jeremy Renner, Gemma Arterton, Famke Janssen, Peter Stormare m.fl.
Spilletid: 88 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

WARM BODIES: zombie-kærlighed er et dødt kadaver

Det er oplagt at drage paralleller mellem Warm Bodies og Twilight. Ja, faktisk er der flere fællestræk – desværre. Begge suger livet ud af ellers skræmmende og fascinerende skræk-skabninger. Begge tumler rundt med den umulige kærlighed mellem monstre og piger. Begge har kønne teenagere i hovedrollerne som hormonforvirrede papfigurer. Bum.

Heldigvis har Warm Bodies mere at byde på – blandt andet skæv humor, om end den ikke er vellykket hele vejen. Ok, jeg stopper med sammenligningerne, men jeg ville lige kridte banen op. For jeg er både vampyr- og zombiefan, hvorfor det er en smule deprimerende nu også at se de levende døde blive ædt af en tam omgang teen-drama.

warm bodies03

I udgangspunktet er jeg dog åben overfor, at man udforsker og prøver nye ting af med zombie-filmen – det er blandt andet det, der kan være med til at forny en til tider fastlåst genre. I dette tilfælde gives zombien følelser, kan tale, tænke og ja, forelske sig. Desværre er Warm Bodies bare mere varm luft end troværdig fornyelse. Et gimmick, der forsøger at få romantik til at rime på zombie.

For selvfølgelig er der tale om umulig kærlighed, da zombien R (Nicholas Hoult) falder for den blonde Julie (Teresa Palmer). Men ikke nok med, at han er et omvandrende lig, så har han faktisk også ædt hjernen på Julies nu forhenværende kæreste og her igennem fået minder om hende. Så nej, jorden er ikke just gødet med røde roser mellem de to.

warm bodies02

På mærkværdig vis får R dog overtalt Julie til at følge med sig hjem, hvor de to turtelduer in spe så kan lytte til Lp’er og lade den bizarre forelskelse tage tøvende form. For ja, det er en bizar præmis – desværre bliver den bare ikke tilstrækkeligt udfoldet til for alvor at berettige dette kærlighedsramte zombievrøvl.

For selvom her er tale om et hjerneædende lig, er den obskure præmis ikke andet end en undskyldning for at lade zombien agere substitut for en bleg og rådvild teenager, der må stamme sig ubehjælpsomt igennem akavede tilnærmelser. Men R er hverken zombie eller førsteelsker, men fremstår mest som en retarderet stammer med cirka lige så meget charme som en nedtrådt dørmåtte.

warm bodies01

Her er zombierne mest af alt utilpassede skabninger, der bare vil være mennesker igen. Filmens egentlig monstre er derimod de såkaldte dødninge – skeletlignende væsner, der uden anger æder løs af menneskene. R og resten af de levende lig får altså ikke en gang lov til for alvor at være monstrene, men er blot en udvandet afart af et levende lig. Tam, ufarlig og kedelig zombie-romantik.

Der er med andre ord ikke meget gods at komme efter – kærligheden er flad og zombierne er træge karakterer uden kant. Det er ærgerligt, at instruktør og manusforfatter Jonathan Levine, der ellers stod bag det fine drama 50/50 og den interessante horror-bastard All the Boys Love Mandy Lane ikke har fået mere ud af materialet, da kimen til en herligt aparte romance eller var tilstede. [tabgroup][tab title=”Warm Bodies | Biografanmeldelse”] Vurdering: 2/6
2_6 - stars
warm bodies poster
Originaltitel: Warm Bodies, USA, 2013
Premiere: d. 7. februar 2013
Instruktion: Jonathan Levine
Medvirkende: Nicholas Hoult, Teresa Palmer, John Malkovich m.fl.
Spilletid: 1 time 37 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]