Biografanmeldelse: Der sker umiddelbart ikke meget i den dvælende observante og sort/hvide dokumentarfilm ’Gunda’ – og alligevel sker der en del. En del i den visuelle detalje, i det rolige liv blandt filmens dyr og i den insisterende fortællestil. For egentlig kan man kort og kontant sige, at man her blot følger livet hos en so og hendes unger, nogle køer og et par høns. Det er det.

Ja, det ér faktisk det. På et konkret narrativt plan, om man vil. Det er altså sådan helt overfladisk sagt ikke her, man finder den egentlige styrke i instruktør Viktor Kosakovskiys film, der vel mere kan siges at være en art meditation og fundering over det liv, dyrene lever, hvor et spørgsmål som ”hvad tænker de mon på?”, sniger sig roligt ind mellem de smukt udfoldede billeder af natur og dyr med minutiøse detaljeskildringer.

For det er meget roligt, at den observerende fortælling foldes ud. Så roligt og dvælende, at jeg ikke kunne undgå at lade mine tanker møde dyrenes – eller i hvert fald forsøget på at møde dyrene i det liv, de lever. Afdæmpet og uden de store udsving i livet. I hvert fald ikke som det er fortalt i ’Gunda’. Det er både en styrke, men bliver også en svaghed for filmen, der bl.a. herved mister en smule af taget i mig undervejs.

Der er nemlig ikke meget, jeg for alvor kan hænge min interesse, mit nærvær og min indlevelse op på end netop billederne. Heldigvis er billederne sitrende smukke – om end der er heller ikke her som i narrativet – er en videre afvekslende brug af den visuelle side og billedfortællingen. Det er enkle indstillinger, der fokuserer på og bliver lang tid i den samme scene, bl.a. hos smågrisene, som går til deres mors patter.

Jeg føler mig måske ikke sådan rigtigt inviteret indenfor i dette dyreliv, der dog er dejligt konsekvent i sin fortællestil i sort/hvid og uden brug af musik, dialog, tekst eller voice-over. Her lader filmen billederne af dyrene være det, som er helt og aldeles i centrum for fortællingen. For filmoplevelsen. Dette greb er bl.a. med til, at jeg ikke føler mig talt ned til eller hensat til løftede pegefingre om bl.a. dyrevelfærd.

Jeg må selv indsætte mine holdninger og tanker i fortællingen. Jeg er dog ikke i tvivl om, at her er tale om stor kærlighed til dyrene. Eller måske det bare er sådan, jeg selv vælger at se det? For ’Gunda’ lykkedes på trods af sit måske lidt flagrende tag i mig følelsesmæssigt som intellektuelt at få vist, at vi mennesker lever på Jorden med dyr omkring os. Dyr, vi bruger og forbruger på forskellig vis. Det skal og må vi tage stilling til.

’Gunda’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Gunda’ har biografpremiere den 1. juli.

Biografanmeldelse: Der er i den grad drøn på, når det seneste kapitel i den oktanpumpende action-franchise ruller derudaf med ’Fast & Furious 9’. Ja, det er så absolut action-underholdende i alt sit pulserende og eksplosive overdrev. De engagerende karakterbeskrivelser i det store persongalleri kan dog diskuteres. Det sagt, så er den egentlige hovedperson her de tyngdekraftbenægtende actionscener.

I denne omgang har Dom Toretto og Letty Ortiz trukket sig tilbage fra det fræsende liv i overhalingsbanen for at hellige sig roen, freden og sønnens opvækst. Naturligvis kan det ikke fortsætte på den måde. Fortiden indhenter nemlig snart de to, da et par af deres venner tropper op på deres ellers så fredelige landejendom. Kort fortalt skal dagen og vejen nu reddes igen.

Mere af plottet skal ikke afsløres her, bl.a. fordi fortællingen byder på overraskelser undervejs – men også fordi, at det egentlig ikke er selve plottet, som er den drivende kraft i denne muskuløse omgang action-smadder. Det handler om stor, større og størst action. Det handler om familie. Og så handler det om at se Dom & co. folde sig cool ud, mens de mange karakterer desuden ping ponger på kryds og tværs.

’Fast & Furious 9’ skal dog ikke tages alt for seriøst – selvom her ganske vist er meget på spil. Det er ufortyndet action-eskapisme, der kun skruer op for vildskaben filmen igennem, som flere gange overrumpler med action-opfindsomhed og sin del af yderst urealistiske sekvenser, hvor tyngdekraften og logikken som nævnt sættes ud af spil til fordel for pumpende adrenalin. Det er sgu fedt!

Heldigvis er filmen også selv meget bevidst om sit overdrev, hvilket der med et glimt i øjet flere gange undervejs kommenteres vittigt på. Ja, det er action-dumt, hvilket i dette tilfælde bestemt er ment som et kompliment. Ganske vist er filmen lige en kende for lang for sit eget bedste med sine omkring 2 timer og 15 minutters effektive spilletid, mens replikudvekslingerne ikke altid helt sidder i skabet.

Bl.a. falder noget af den tilstræbte vittige tone mellem Tyrese Gibsons Roman og Ludacris’ Tej flere gange noget fladt til jorden. Heldigvis samler eskapaderne sig op, når de af og til falder lidt på røven. Kort fortalt er ’Fast & Furious 9’ en veloplagt og lidt for lang, men heldigvis også komisk selvbevidst omgang oktansmadder, der ikke for alvor slipper foden fra speederen, når den først trykkes i bund.

’Fast & Furious 9’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Fast & Furious 9’ har biografpremiere den 24. juni.

Biografanmeldelse: Hvem vil ikke have mest muligt ud af livet? Med alt hvad det indebærer af ubetinget kærlighed, ufortyndet passion og hengiven lidenskab. Det er i hvert fald præcis, hvad kokken Carsten og hans hustru Maggie ønsker. De vil have det hele! Familie, kærlighed og et meningsfyldt arbejdsliv. De to mangler bare lige noget, nemlig den eftertragtede Michelin-stjerne til deres nyåbnede restaurant.

Men måske de to glemmer noget i deres jagt på den forjættede stjerne? For alt satses på ét bræt for at opnå drømmen – koste hvad det vil. Ja, måske endda at miste hinanden undervejs. For en dag modtager Carsten et mystisk brev, hvor der ganske simpelt står, at hans hustru elsker en anden. Spørgsmålet er så bare, hvem har sendt det og hvorfor? Således sniger der sig også et fint drys af thriller ind i dramaet.

Helt grundlæggende er ’Smagen af sult’ dog et drama med menneskelig nerve – ikke mindst i det passionerede kærlighedsforhold mellem Carsten og Maggie. Bølgerne går højt både i privaten og ikke mindst på arbejdet, der kræver næsten umenneskeligt fokus og ikke mindst familiære afsavn. For hvordan tackler bl.a. også deres to små børn egentlig deres noget fraværende forældre?

Her er med andre ord selve meningen med livet i spil, men altså også et drama, der i sin kerne handler om det lidenskabelige par og deres problemer. Hvad der dog ellers starter ud som et potent drama med intensitet og nærvær, mister desværre undervejs passioneret faldhøjde og bliver til et mere jævnt fortalt parforholdsdrama, der foldes en smule generisk ud.

Heldigvis er Katrine Greis-Rosenthal og Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollerne dynamiske – både hver for sig og ikke mindst sammen. Dramaballonen punkteres dog undervejs, hvor bl.a. også plotmæssige beslutninger bliver klodsede, mens en tredje part i fortællingen synes vag, uforløst og flagrende. Heraf mister mine ellers delvist investerede følelser i dramaet også sit tag i mig.

Dermed ikke sagt, at instruktør Christoffer Boe sætter det hele over styr. Det gør han ikke. Han har bl.a. et ganske fint greb om sine to hovedroller, mens filmen bl.a. også og ikke mindst lever af en betagende og velorkestret billedside fotograferet smukt af Manuel Alberto Claro. Visuelt bider filmen kort fortalt mere interessant fra sig end fortællingen, men desværre dør kærligheden, passionen og lidenskaben delvist.

’Smagen af sult’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Smagen af sult’ har biografpremiere den 24. juni.

Biografanmeldelse: Den 36-årige Amin bærer på en tung historie. En gribende, hjerteskærende og traumatisk historie. En historie om at flygte fra Kabul under Afghanistans borgerkrig, hvor hans barndom ellers havde været ubekymret og fri. Flugten begynder, da Amin er blot 11 år gammel. En lang rejse med frygt, mistro og forfærdelige skæbner undervejs, inden han lander i Danmark hele fem år senere.

Det er den historie instruktør Jonas Poher Rasmussen fortæller i sin dokumentar ’Flugt’, der for langt det meste af tiden er en animeret fortælling med interviews med Amin i animeret form. Fra både barndommens liv og flugten, mens der drypvist undervejs også bruges rigtige billeder fra Afghanistan og krigens grusomme begivenheder. En sammensmeltning, der fornemt udfolder skæbneberetningen.

For ganske vist er der for mig grundet animationen i samspil med bl.a. Amins stemme også til en start lidt en distance mellem mig, Amin og hans fortælling. Heldigvis får Amins skæbne sit greb om mig, efterhånden som den foldes ud med alle sine problematikker og konsekvenser af den farefulde rejse, han har været på. Det hele fortalt i roligt tempo, så der er plads til både små detaljer og de større linjer.

Det er en historie om bl.a. familie, overlevelse og det ikke at høre til et sted. Det ikke at have et hjem. Det at være rodløs i livet. Det er også en fortælling om Amins kamp med sin identitet, da han undervejs i sin historie bevæger sig ind i teenageårene, hvor han indser, at han er til mænd, hvilket han skjuler for familien og alle andre af frygt for, hvordan de vil reagere.

Selvom det er en hård beretning, der bl.a. sætter sine rådvilde spor i Amins liv og sind, så er der også plads til fine lyspunkter af humor. Bl.a. set i Amins teenager-crush på Jean-Claude Van Damme. Denne af og til lettere tone i filmen, står i gribende kontrast til den lange flugt, som både hans søskende og alenemor er en del af. Det er på en gang hjerteskærende, gribende og ganske forfærdeligt.

Det er lykkedes Jonas Poher Rasmussen på fornem vis at sætte Amins fortælling og bortgemte fortid i gribende animeret scene. Det er desuden første gang, han fortæller åbent om flugten og alt, hvad den indebærer af smerte og hemmeligheder, hvilket truer med at spænde ben for lykken i hans voksne liv. Animationen er flot, opfindsomt og dragende udfoldet i engagerende samspil med bl.a. Amins stemme.

’Flugt’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Flugt’ har biografpremiere den 17. juni.

Biografanmeldelse: Den står på drenget charme, øjeblikke af sød magi og ikke mindst ren kærlighed, når den ukuelige Buster Oregon Mortensen tager livtag med livet og kærligheden. Bevæbnet med tryllekappe og tryllehat går han til verden med ufortyndet gåpåmod – intet kan stoppe ham. Det betyder dog ikke, at han ikke har sit at bøvle med – men intet kan få ham ned med nakken.

Den 11-årige magiker og evige optimist ved dog også godt, at livet ikke er uden sin del af modstand. Bl.a. forsøger den dødirriterende mobber Simon-Olaf konstant at spænde ben for Buster. Lige fra at gøre grin med hans trylleri foran hele klassen, videre til at stikke en kæp i hjulet i Busters forsøg på at blive mere end bare venner med den søde tilflytter Joanna.

Busters søster har det heller ikke nemt i skolen, mens den gamle kanonkonge Hr. Larsen skranter. Buster gør alt, hvad han kan for at hjælpe dem – og alle omkring sig – og så er der lige den der store talentkonkurrence, hvor man kan vinde hele 10.000 kr. Det er lige nok til, at Buster kan invitere hele familien med på ferie i sydens sol.

’Buster Oregon Mortensen’ står således på ovenud god energi, mens alvoren dog også kiler sig diskret ind bag al optimismen. For netop Busters gamle ven Hr. Larsen har brug for ham, hvor mindet om hans livs og nu tabte kærlighed spøger i kanonkongens minder. Søsterens halten er desuden årsag drilleri. Men først og fremmest bliver jeg i godt humør af at følge det sjove liv i Busters verden.

Det er som bekendt Bjarne Reuters historie om Buster, der ligger til grund for filmen. En fortælling, der også fik filmisk liv i 1984 med Bille Augusts magiske film. I denne fine nye version, finder man desuden også en velcastet rollebesætning, der med hver deres historie fint supplerer den kvikke Manfred Weber Cortzen i titelrollen. Bl.a. er det svært ikke også at heppe på søsteren spillet sødt af Kerstin Jannerup Gjesing.

Det er dog Henning Jensens portræt af Hr. Larsen, der nuanceret og charmerende ramte mig lige i hjertekulen. Jeg må heller ikke glemme Magnus Millang som Busters ligeledes evigt ukuelige og morsomme far. De to matcher hinanden godt. ’Buster Oregon Mortensen’ er kort fortalt fyldt af smittende magi, ren kærlighed og ganske enkelt godt humør. Hurra for Buster!

’Buster Oregon Mortensen’ får 4 ud af 6 stjerner:

’Buster Oregon Mortensen’ har biografpremiere den 17. juni.