’Scream 4’ er selvbevidst slasher-opkog

Efter 11 års stilhed vender den maskerede morder Ghostface samt det overlevende trekløver tilbage i Scream 4 – og traditionen tro bliver der både skreget, myrdet løs og ivrigt liret filmreferencer af. Desværre bliver det aldrig for alvor nervepirrende og de medvirkende forbliver kedelige. Men som satirisk og letbenet slasher-underholdning med indbygget gensynsglæde har dette fjerde kapitel trods alt en smule at byde på.

Den hårdtprøvede Sydney Prescott, en kampklar Neve Campell med gråd i stemmen vender tilbage til byen, hvor det hele startede for at promovere sin nye bog. Og ja, straks begynder myrderierne igen. David Arquette er tilbage som den elskværdige, men ineffektive sherif Dewey, mens den hidsige journalist Gale Weathers igen spilles af Courteney Cox – nu med et ‘immobilt-fuck-up’ af en overlæbe(!).

Herudover smides en flok nye hoveder ind i spillet og så kan gætterierne om morderens identitet ellers begynde… igen. Desværre lykkedes det ikke Scream 4 at reboote serien med den saft, kraft og humor, man kunne have ønsket sig. Der er for få intense katten-efter-musen-scener og castet er svagt – selv de gamle kendinge. Faktisk synes hverken morderen eller de medvirkende for alvor at træde i karakter.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN
–> Læs mere

Når kærligheden går itu og gør nas

Film om ulykkelig kærlighed er måske ikke lige det, man har mest har lyst til at se – og slet ikke når det som i Blue Valentine gør så pokkers ondt at overvære et forhold gå i opløsning. Ikke desto mindre er det en fremragende film, der med stor indlevelse formår at skildre kærligheden råt, komplekst og usentimentalt – ikke mindst takket være Ryan Gosling og Michelle Williams som parret på vej mod afgrunden.

De spiller Dean og Cindy, som man filmen igennem følger i to forløb – da de mødtes og kærligheden spirede og år senere, hvor forholdet er på vej ned ad bakke. I krydsklip følger man således, hvad der startede smukt og ender så grimt. Netop visheden om den smerte, der venter parret, giver filmen en bittersød klangbund, så selv de mest romantiske scener er tunge melankoli. Av.

Blue Valentine er følelsesmæssig hård kost – hjerteskærende og pokkers gribende. En film om kærligheden og forholdets lumske faldgruber, usynlige og uforudsigelige forhindringer. Og sjældent har et filmpar bragt et forhold så troværdigt og nuanceret til live som her. Lige fra det søde første møde og frem til den sørgelige hårdknude af tabt kærlighed og uindfriede forventninger.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Sindssyg roommate forbliver tam teen-bøvs

Okay, jeg var godt klar over, at der ikke ventede mig den mest skræmmende teen-thriller med The Roommate. Jeg måtte alligevel lige have den igennem afspilleren, da det er danske Christian E. Christiansens første amerikanske film – han er bl.a. manden bag ungdomsfilmen Råzone. Dørene til Hollywood sparkes dog ikke ind med voldsom kådhed, men derimod med en ufarlig og blød metervare.

Sara (Mika Kelly) skal starte på college og her dele værelse med en fremmed – og man ved jo aldrig hvilken psykopat, der pludselig træder ind af døren. Det gør så den blonde Rebecca (Leighton Meester). Hun virker dog ikke umiddelbart bims, men viser sig selvfølgelig snart at være et sindssygt stalker-pigebarn – og så skal Sara og hendes nærmeste ellers bare passe på. Gisp!

Filmen skydes oplagt i gang til tonerne af lidt samlebånds-pop, men snart hives momentum ud af løjerne og forsøget på at stable psykologisk optrappende galskab på benene forbliver uinteressant. Det hjælper selv sagt heller ikke, at Sara leveres med poleret ligegyldighed. Man ønsker snart, at den skøre Rebecca, der er en smule mere interessant ville gøre det af med hende og resten af det plastikglatte cast (undtagen en herligt slesk Billy Zane, of course).

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Ærefuld romer sparker liv i sandalen

Okay, det er måske en lidt fjollet overskrift, men helt forkert er det ikke. For sværd-og-sandal-filmen The Eagle leverer både heftig action og smukke scenerier, mens Roms ære forsøges genvundet blandt barbariske krigere bag fjendens linier. Det er underholdende sandal-ramasjang herligt befriet for påklistrede computereffekter – desværre mister historien en smule af sin pondus undervejs.

Vi befinder os i år 140 e.Kr. Den frygtløse officer Marcus Aquila vil genvinde sin families og Roms ære ved at finde ud af hvad der skete 20 år forinden, da en hel legion ledt an af hans far på mystisk vis forsvandt i det fjendtlige Britannien. Sammen med sin slave Esce bevæger han sig derfor ind i ukendt land for genrejse æren og bringe den gyldne ørn tilbage – symbolet på Romerrigets storhed.

Jeg er ikke den store sucker for sværd-og-sandal-film, men The Eagle fangede mig alligevel, bl.a. ved at lade historiens fokus være på Marcus og Esce – deres venskab, forskelligheder og problemer. For selvom Channing Tatum leverer den plagede Marcus både stift og kedeligt, så fungerer modspillet med den langt mere interessante og overbevisende Jamie Bell som Esce fint.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

I SPIT ON YOUR GRAVE (remake): Girl power med en blodig hækkesaks

Der er ikke noget som en heftigt ’revenge flick’, hvor skurkene får som fortjent – og det brutale remake I Spit on Your Grave leverer et i den grad hårdtslående hævntogt. Det er både råt, pokkers ondt og medrivende, når først den spinkle Jennifer bl.a. med en hækkesaks gør regnskabet op med sine voldtægtsmænd.

spit01

For selvfølgelig skal en sød pige som hende ikke leje sig ind i et sommerhus ude i skoven – helt alene og langt væk fra nærmeste nabo. Snart invaderer en flok skrupelløse bøller nemlig Jennifers lille oase, hvorpå de ydmyger og voldtager hende. Forslået, ødelagt og skælvende dratter hun i floden, der løber gennem skoven og forsvinder – men kun for et par dage senere at vende hævntørstig tilbage…

Selvom der ikke er specielt meget kød på karaktererne og historien ikke er specielt nuanceret, så er hele den blodige affære et både intenst og grumt underholdende bekendtskab. Sarah Butler fungerer fint som den hårdtprøvede Jennifer, der forvandles fra sårbar og sød bypige til rå og udspekuleret hævner, mens bl.a. Andrew Howard som korrupt betjent overbeviser som en af de ondskabsfulde gerningsmænd.

spit02

Karaktererne portrætteres altså fint, de er bare ikke videre interessante. Jennifer er uskyldig, sød og sårbar – altså indtil hun forvandles til iskold hævner med dårlige one liners, mens gerningsmændene er gennemført onde, dog forsøgt nuanceret bl.a. med den lettere retarderede Matthew, der angrer den grumme gerning og til en vis grad var en uvildig del af overgrebet.

Komplekse tematikker som magt, hævn og forløsning er altså i spil – vil hævnen lindre Jennifers smerte, er den overhovedet berettiget og besidder vi alle kimen til at gå på blodigt hævntogt? Det er dog først og fremmest som rendyrket voldstogt, at filmen fungerer bedst – intens og ligetil (man skal selvfølgelig lige godtage, at en pige som Jennifer kan slæbe rundt på de fuldvoksne gerningsmænd).

spit03

Meir Zarchis originale film fra 1978 er stadig en nådesløs og rå oplevelse. Samme ubehagelig eftersmag efterlader genindspilningen dog ikke. Men uanset om man mener remaket er berettiget eller ej, så har Steven R. Monroe lavet en herlig brutal lille film, der tester sit publikums smertetærskel. Desværre får historien ikke helt den tyngde, der ellers ligger potent i det hævngerrige plot.

Ekstramateriale, billede og lyd:
Blu-ray-udgivelsen gengiver fint og indtagende filmens rå look og nedtonede farveskala, dog uden at imponere – der forekommer bl.a. digital støj og så er flere af de mørke scener ikke helt veldefinerede. Lydsporet er bedre og svinger sig godt rundt med både ubehagelige lydeffekter og grum atmosfære.

Desværre indeholder udgivelsen intet ekstramateriale og det er altså for sløvt, når nu bl.a. den amerikanske og engelske udgivelse indeholder en ’Making of’. Desværre er sådanne skrabede udgivelser ikke noget særsyn på det danske marked – Øv.
[tabgroup][tab title=”I Spit on Your Grave | Blu-ray-anmeldelse”]
4_6 - stars

spit-cover
Originaltitel: I Spit on Your Grave, 2010, USA
Instruktion:
Steven R. Monroe
Medvirkende:
Sarah Butler, Jeff Branson, Andrew Howard, Daniel Franzese, Chad Lindberg, Rodney Eastman m.fl.
Spilletid:
1 time 44 min.
Udgiver:
Soul Media[/tab][/tabgroup]  

Bradley Cooper med boostet hjerne underholder

Hvad ville du gøre, hvis du kunne tage en pille, der på få sekunder optimerede din hjernekapacitet og gjorde dig superintelligent, succesfuld og rig? Sådan en pille er præmissen for den heftige thriller Limitless, hvor Bradley Cooper som den hensunkne forfatter Eddie selvfølgelig tager den. Straks boostes hans hjerne og pludselig ligger verden for hans fødder.

Men sådan en ”magisk” pille har selvfølgelig konsekvenser. For den hurtige succes med penge, damer og dyre biler varer ikke ved. Pludselig er Eddie uden at vide det havnet i en alvorlig knibe, hvor mystiske bagmænd er ude efter ham og hans piller, mens også de fysiske bivirkninger begynder at melde sig.

Ja, selvfølgelig er der plothuller i skidtet – men bider man på den i grunden fjollede præmis, er det et forrygende trip at være med på. Her holdes sømmet veleksekveret i bund hele vejen, mens instruktør Neil Burger folder visuelt opfindsomme krumspring ud, som bl.a. fordoblede spejlbilleder og svimlende kamerature gennem New York – og det uden at Coopers karakter mister pondus i farten.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Science fiction for håbløse romantikere

Grundpræmissen i science fiction-thrilleren The Adjustment Bureau har at gøre med en hemmelig organisation, der på mystisk vis har en finger med i spillet, når det gælder skæbne og fri vilje. Det er dog imidlertid kærlighedshistorien mellem Matt Damon og Emily Blunt, der bærer strabadserne helskindet gennem plothuller og New Yorks smukke gader.

Matt Damon er den lovende, unge politiker David Norris, der er godt på vej til at få en plads i det amerikanske senat, men så støder han ind i danseren Elise, en sød Emily Blunt – og ja, det er kærlighed ved første blik. Herfra begynder underlige ting at ske. Mystiske hatteklædte-mænd forsøger nu af ukendte årsager at holde de to adskilt. Snart er Norris på flugt fra den lyssky organisation og på jagt efter sit livs kærlighed.

’Kærligheden overvinder alt’ kunne meget vel have været filmens tagline. For selvom her både er interessante konspirationer, heftig katten-efter-musen-action samt filosofiske overvejelser om den frie vilje, så er det romancen, der banker mest overbevisende i The Adjustment Bureau.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN
–> Læs mere

Kedeligt hjertetransplantations-ævl

Grunden til at jeg hoppede på thrilleren The Black Heart var ikke filmens producere Tony og Ridley Scott, der ellers fornemt pryder filmens cover, men derimod manden bag novellen, som filmen er baseret. Det er nemlig den legendariske forfatter Edgar Allan Poe – en mand med hang mysterier og det bizarre.

Her er nu heller ikke meget at komme efter, desværre. The Black Heart er en af den slags film, man fornemmer kunne have været interessant, hvis blot historien var blevet fortalt med større overbevisning. Det er ikke tilfældet og det kuriøse plot forbliver en spændende idé, der aldrig bliver medrivende forløst.

Filmen er centreret om Terry, der får et nyt hjerte. Men efter hjertetransplantationen begynder han at hallucinere og ændre adfærd – jep, det er selvfølgelig hjertet der på mystisk vis påvirker Terrys personlighed. Et ganske interessant udgangspunkt, hvor der også smides et konspirations-mysterium i gryden. Desværre bliver historien aldrig overbevisende indfriet, men blafrer blot utroværdigt i vinden.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Raffineret gangster-drama er dødspændende

Nærmest uden at opdage det, var jeg blevet suget ind i det intense krimi-drama Animal Kingdom. For ligesom filmens hovedperson, den 17-årige Josh, lukkes man nærmest med paraderne nede ind i en kriminel families hverdag, der på trods af sit på overfladen rolige væsen sitrer af en nervepirrende usikkerhed.

Efter Josh mister sin mor, bliver han taget under vingerne af sin mormor og tre onkler. Her bliver han en ufrivillig del af familiens brutale liv på den forkerte side af loven og kommer til at spille en afgørende rolle i kampen mellem den kriminelle familie og en betjents ihærdige jagt på at få spærret familien inde. Men hvilken side vælger Josh og har han overhovedet noget valg?

Et i grunden simpelt setup, men afviklet med en nuanceret forståelse for de komplekse relationer i det forrygende ensemble samt et raffineret flair for at opbygge spænding – det uden at ty til drønende action eller et pumpende soundtrack. Her bobler spændingen i selv de mest uskyldige scener, som fx en tur i indkøbscentret. Det er pokkers elegant udført og dødspændende hele vejen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–> Læs mere

Christian Bale stråler som afdanket bokser-junkie

Der ikke noget som et godt gammeldags sportsdrama, hvor underdog’en imod alle odds kæmper sig vej mod toppen. Men det fremragende bokse-drama The Fighter er meget andet end de hårdtslående kampe. Filmens egentlige kampe synes nemlig at udspille sig udenfor ringen, hvor den ihærdige bokser Micky må gå egne veje og ikke lade familien styre karrieren, hvis han skal opnå succes.

Micky er den mutte og slidsomme bokser, der går lider nederlag efter nederlag, mens hans storebror og træner Dicky lever højt på fortidens sejre, men nu er et ranglet skellet med et stofmisbrug. De to er uadskillige og solidt planet i familiens skød, hvor alle ønsker Micky til tops. Men på trods af gode intentioner synes familien, ledt an af en rapkæftet mor mere at stå i vejen end at hjælpe succesen på vej.

Filmen er baseret på den virkelige historie om de to bokse-brødre, hvor Mark Wahlberg med fin usikkerhed og råstyrke leverer Micky, mens en udsultet Christian Bale som den hurtigsnakkende og karismatiske Dicky fuldstændig stjæler billedet – præcis som i forholdet mellem de to brødre. Bale er fænomenal og uhyggeligt overbevisende – han hev da også en Oscar hjem for rollen.

KLIK VIDERE FOR RESTEN AF ANMELDELSEN–>
Læs mere