BIRDMAN: Michael Keaton flyver forrygende godt som tragikomisk ’has been’-skuespiller og superhelt

Blu-ray-anmeldelse: Okay, bare lige helt kort her til en start: Ja, selvfølgelig skal du se eller gense Birdman. Mere behøver du i grunden ikke at vide. I hvert fald ikke, hvis en anmeldelse skal fungere som svaret på hvorvidt, du skal se filmen eller ej. Men lad mig lige uddybe, hvorfor filmen er så forrygende god.

Først og fremmest er der Michael Keaton. Ham havde du måske glemt alt om. Det har du ikke, når du har set filmen. Her er han skuespilleren Riggan, der en gang spillede den succesfulde superhelt Birdman. Ja, lidt som Michael Keaton. Batman, du ved. Hans karriere er siden gået i stå. Derfor sætter han en forestilling op på Broadway – for at genoprette karrieren og få noget skuespiller-respekt.

birdman biograf 02

Der er bare lige det med Riggan, at hans alterego, Birdman, ikke har sluppet ham. Som en hånende stemme i hans hoved tordner Birdman løs om, at Riggan er dømt til fiasko på teatret og i stedet bør genoptage rollen som Birdman. Ja, fiktion og virkelighedens Michael Keaton mikses sammen i en viril og legende fortælling om berømmelse, forgængelighed og ensomhed.

Men bare rolig, det er langt fra så tungt i røven, som jeg måske er kommet til at formulere det. Instruktør Alejandro González Iñárritu skærer nemlig dramaet ud med sort humor samt ikke mindst et medrivende og opfindsomt greb om måden, hvorpå Riggans martrede liv fortælles. Filmen er nemlig lavet i et one take. Én lang kamerabevægelse uden klip.

birdman biograf 01

Det er i hvert fald sådan Iñárritu og fotografen Emmanuel Lubezki får det til at se ud. Handlingen strækker sig dog over flere dage, mens kameraet glider rundt i teatrets smalle gange og store scenerum. Den ubrudte kamerabevægelse fastholder mig insisterende i fortællingen, hvor Riggan kæmper med selvværet, Birdman og sine medspillere, mens Hollywoods popcornfilm får spydige hug.

På en gang tragisk og vanvittig morsom. Blandt andet er konfrontationerne mellem Riggan og den selvoptagede skuespiller Mike forrygende – spillet selvsmagende af Edward Norton. Riggan kæmper også med sin datter (Emma Stone), kæresten (Andrea Riseborough) og medspilleren Lesly (Naomi Watts) samt sin advokat (Zach Galifianakis) og ekskonen (Amy Ryan). Bare lige for at opsummere: Ja, du skal se Birdman.

Filmen, Birdman – 5/6: 5_6 - stars_LILLE

birdman 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fremragende på Blu-ray. Billedsiden leveres veldefineret med flot detaljegrad, mættede farver og en solid kontrast. Lydsporet er ligeledes dynamisk og velbalanceret, hvor replikker og øvrigt lydlandskab bølger medrivende sammen. Ekstramaterialet er desværre begrænset.

Man får en behind the scenes-featurette, hvor man kommer med på settet og får interviews med cast og crew, der diskuterer diverse aspekter af filmen med alt fra de omfattende forberedelser, filmens tematikker og unikke stil (33 min.), videre er der en samtale mellem Keaton and Inarritu, blandt andet om deres samarbejde (14 min.) og slutteligt kan man bladre sig igennem et fint galleri med billeder fra produktionen.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook her.

Samlet anmeldelse af Blu-ray-udgivelse 4/6:
4_6 - stars[tabgroup][tab title=”Birdman | Blu-ray-anmeldelse”]
Birdman cover
Originaltitel: Birdman, USA, 2014
Release: d. 4. juni 2015
Instruktion: Alejandro González Iñárritu
Medvirkende:
Michael Keaton, Zach Galifianakis, Edward Norton, Emma Stone m.fl.
Spilletid: 119 min.
Distributør: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]