‘Ticket to Paradise’ er en delvist charmerende rom-com

/i , /af

Romantisk komedie på Blu-ray: Der er både ung, gammel og forlist kærlighed i luften, når den romantiske komedie ’Ticket to Paradise’ tager mig med til det smukke Bali i selskab med et fraskilt par i skikkelse af Julia Roberts og George Clooney samt stjerneskuddet Kaitlyn Dever som datteren Lily, der befinder sig midt imellem de to stridslystne ekser.

Trioens sammenkomst under den varme sol med azurblåt hav som bagtæppe var dog ikke just sat i kalenderen hos nogen af parterne. Men da Lily forelsker sig hovedkulds i den charmerende lokale Gede efter blot få dage på Bali, slår kærligheden gnister begge veje. Herfra går det hurtigt. De unge elskende beslutter sig nemlig for at blive gift. Det er her, at mor og far kommer på banen.

Det er dog ikke just begejstring på datteren og Gedes vegne, der stråler ud af de forhenværende ægtefolk. Tværtimod har de to planer om, hvordan de mon kan slå skår i kærligheden og stoppe datteren fra at give Gede sit ”ja”. Men for mor Georgia og far David er det dog lettere sagt end gjort. Bl.a. også fordi, at de ikke kan udstå hinanden, selvom det er mange år siden, de gik fra hinanden.

Der er med andre ord lagt op til en omgang romantisk komik med kærlighedsforviklinger og følelser på spil. Desværre savner filmen flere troværdige grin, mens det også kniber med at sætte sving i følelserne, når fortællingen snuser lidt til kærlighedens dramatiske alvor og tyngde. For begik bl.a. David og Georgia en fejl, da de blev skilt? Og vil Lily gøre det samme, hvis hun ikke bliver gift?

Her er således en ganske fint tænkt dualitet i fortællingen mellem David og Georgias historik sat op overfor Lily og Gedes berusende ungdomskærlighed. Men helt smidigt udspiller historien sig desværre ikke, hvor bl.a. også filmens komiske bikarakterer ikke helt rammer plet. Bl.a. synes Georgias nye flirt at spille med i en anden film med sin overgjorte karikatur som smådum pilot.

Det sagt, så bringer George Clooney, Julia Roberts og Kaitlyn Dever lige tilpas med charme og varme til den forudsigeligt udrullede historie, hvor genrens velkendte troper af og til virker mere slidte end friske. Heldigvis vinder filmen netop på trioens dynamik og karisma, mens det trods alt er svært ikke at blive smittet ganske fint af deres tilstedeværelse og filmens lethed.

Ekstramateriale og Blu-ray: Der medfølger desværre intet ekstramateriale med Blu-ray-udgivelsen, der dog præsenterer filmen med klare og mættede farver, mens dialog og øvrig lydside går fint og klart igennem.

’Ticket to Paradise’ udkommer på dvd og Blu-ray den 30. januar.

 

‘København findes ikke’ svæver rundt i mindernes opløste folder

/i , /af

Biografanmeldelse: Som svævende rundt i en sart drøm, løftes jeg ind i livet hos det unge par Sander og Ida. De møder hinanden i et tyst simrende København. Det bliver starten på en altopslugende forelskelse, hvor de to har nok i bare at være dem. Kun de to. Sammen. Men noget dunkelt lurer i fortællingens folder af opløste minder og kantet hukommelse. Ida forsvinder nemlig pludselig sporløst.

Det er derfor, at Sander nu er blevet indlogeret i sin svigerfar Poraths forladte herskabslejlighed, hvor sønnen Viktor med et lille videokamera filmer Sander siddende på en stol, mens Porath udspørger ham om forholdet til datteren. For hvad er der sket? Hvorfor er Ida forsvundet? Er hun løbet bort? Frivilligt? Modvilligt? Ja, hvad var Sander og Ida egentlig for et par? Hvem er de egentlig?

’København findes ikke’ hvirvler sig på den måde frem og tilbage i en fortabt nutid og hukommelsens svære fortid, hvor tankerne kan spille en et puds og minderne kan synes mere ægte end nutidens grå dis. Kærligheden kan opsluge alt det dårlige, så kun det perfekte står tilbage for eftertidens tanker hos Sander. Det er med en fin sart sans for mindernes kispus, at fortællingen foldes ud.

Filmens sine steder drømmelogiske stemning og dragende form i lyd og billede, er med til at vikle mig delvist forført ind i fortællingen. Det med et flot nærvær indfanget af fotografen Jakob Møller, hvor også lyddesigner Carlos García binder enderne engagerende sammen. ’København findes ikke’ er en fornøjelse i billede og lyd samt i sin legende fortællestruktur, der er med manuskript af Eskil Vogt.

Desværre bliver Sander i skikkelse af Jonas Holst Schmidt aldrig rigtigt til det hele og nuancerede menneske, som historien fortjener. Han har dog ganske fin ømhed i flere scener, men får ikke mange følelsesmæssige tangenter at spille på. Det lider troværdigheden af Sander under og herved også mit engagement i forholdet mellem ham og Ida. Hun spilles forførende komplekst af Angela Bundalovic.

De to gør det dog overordnet fint med, hvad de har fået serveret. Men som et par opslugt af kærlighed og hinanden, kommer de ikke helt derind, hvor mine følelser kommer i spil. Zlatko Burić træder desuden lige til med karisma og autoritet som farmanden, der vil opklare mysteriet bag sin datters forsvinden. Instruktør Martin Skovbjerg har et godt greb om udtryk og struktur, men får ikke helt alle følelserne med.

’København findes ikke’ får 4 ud af 6 stjerner:

’København findes ikke’ har biografpremiere den 9. februar.

Rumvæsner vil bolle sig til magten i ‘Jomfruer fra rummet’

/i , /af

Biografanmeldelse: Det er en herligt hormonfyldt og topfjollet præmis, der folder sig delvist vellykket ud i ungdomskomedien ’Jomfruer fra rummet’. Her ankommer et rumvæsen til Jorden, men ikke før, at det fremmede væsen har taget menneskeskikkelse. De floppede rumvæsner, der kredser om Jorden, har nemlig en plan: De har sendt en af deres til vores blå planet for at bolle sig til magten.

Med andre ord: En alternativ invasion fra rummet. Det i komikkens liderlige tegn. Rumvæsnet i menneskeform bliver venner med den akavede 3. g’er og jomfru Gustav. Væsnet tager navnet Allan og går straks i kødet på det modsatte køn for at forplante sig og overtage verdensherredømmet. Det med sin enorme pik, som publikum og Gustav ser dingle ned mellem benene på ham.

Den generte Gustav er bedste venner med fritidshackeren Buller, der har mindst lige så lidt held med det modsatte køn. En jomfruelig duo, der får den kåde Allan som liderligt tredjehjul. Med komik-mekanisk stemmeføring og meget lidt forstand på, hvordan man opfører sig som menneske – og overfor unge kvinder – er jagten på forplantning for Allan sat ind.

Gustav har desuden et godt øje til sin medstuderende Barbara, der dog nærmest ikke ænser hans eksistens. Her er altså fuld knald på teenageproblemer og liderlighed samt knalderier, venskaber og kærlighedskvaler. Alt sammen med sex på hjernen. Men mon også Allan finder ud af, at der er mere end blot forplantning at komme efter i samspil med det modsatte køn? Nemlig Kærlighed!

Komedien vil gerne være den frække dreng i klassen med sine sjofle jokes, onani-gags og en liderlig mor, der kigger forført efter den smækre Allan, som lægger an på alle kvinder. Desværre bliver filmens jokes noget repetitive. Bl.a. bruges Allans fish-out-of-water-komik ensformigt, hvor de samme jokes ender med at køre i ring. Det er en skam, da Tobias Stelzner ellers er ganske god som lækker alien.

Men bl.a. takket være sin dejligt gakkede præmis, uforskammet liderlighed og fin dynamik mellem Gustav og Buller – Albert Rosin Harson og Milo Campanale – når ’Jomfruer fra rummet’ nogenlunde fint i mål, dog uden helt at få indfriet sin herligt fjollede præmis, mens fortællingens momentum mistes lidt halvvejs gennem den ellers ganske korte spilletid på små 90 minutter.

’Jomfruer fra rummet’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Jomfruer fra rummet’ har biografpremiere den 9. februar.

‘Aftersun’ er et intimt og gribende far-datter-portræt

/i , /af

Biografanmeldelse: Jeg kommer med det engagerende far-datter-portræt ’Aftersun’ tæt ind på livet af forholdet mellem den 11-årige Sophie og hendes unge far Calum. Sammen er de på charterferie i det varme Tyrkiet. Her går dagene med at pjaske rundt i poolen, synge karaoke på hotellet og ellers bare være sammen. Sammen om livet. Sammen med hinanden. Bare de to.

Vi befinder os i 1990’erne, hvor den rørende og gribende fortælling indfanger sit tidsbillede virkelig fint og detaljerigt. Alt sammen fornemt indrammet af musik med bl.a. R.E.M., Blur, Catatonia og Aqua. Musik af sin tid, der smelter intimt og dragende sammen med en billedside, der er varm og venlig samt gådefuld og melankolsk. Som brudstykker af barndomsminder.

For hvem er vores forældre egentlig? Hvordan var de, da vi selv var børn? Hvilke hemmeligheder har de med sig ind på livets scene? Det er spørgsmål, der skvulper elegant i vandkanten, mens solen går ned og mørket falder på. ’Aftersun’ er nemlig ikke som sådan drevet af et fremadfarende plot, men er i højere grad et kig ind i livet hos Sophie og Calum. Et stykke levet liv.

Det er fint fortalte enkeltscener, der foldes ud og former sig til en nuanceret helhed af glemte minder og hukommelsens krumspring, hvor gamle videooptagelser bringer mig helt ind mellem datter og far – hvor kameraet fint tør dvæle ved bl.a. afdæmpede øjeblikke og hverdagssamtaler mellem de to. Det i blot én indstilling og uden klip. Jeg bringes ind i livet hos de to.

Filmens instruktør og manuskriptforfatter Charlotte Wells formår altså at fortælle sin historie i billede og lyd, hvor jeg får lov til selv at lægge mig ind i følelserne. Derind, hvor jeg også møder mig selv og mit forhold til mine forældre. Til at binde det hele sammen, finder man i de to hovedroller naturligt spillende Paul Mescal og Frankie Corio som henholdsvis far og datter.

De er skønt selskab, hvor der også indfinder sig en alvor i dramaet og et indblik i vejen mod voksenlivet. ’Aftersun’ er med andre ord et elegant fortalt portræt af et komplekst og varmt forhold mellem far og datter med alt, hvad det indebærer af spørgsmål om forholdet til ens forældre, faderskab og barndommens erindringer, der måske lader sandheden stå frem på videooptagelserne fra ferien?

’Aftersun’ får 5 ud af 6 stjerner:

’Aftersun’ har biografpremiere den 2. februar.

Land og by støder delvist vellykket sammen i ‘Meter i sekundet’

/i , /af

Biografanmeldelse: Hvad vil det sige at høre hjemme? At høre til. At finde det sted i verden, man vil kalde sit hjem. Der hvorfra livet skal gå. Det spørgsmål må den 35-årige Marie stille sig selv, da hendes forfatter-kæreste Rasmus får tilbudt et job som underviser på en højskole ved Jyllands vestkyst. De to og deres lille nyfødte flytter således fra København til det stormfulde jyske.

Det er bl.a. sammenstødet mellem land og by, der forsøges sat komisk i stævne. Klichéerne bliver dog lidt tunge i røven, når vi bl.a. møder den ene mutte jyde efter den anden, mens Marie selv er en sniksnakkende bybo, der altid har en rap replik i lommen. Hun passer med andre ord ikke ind. Derimod går det som smurt for den ombejlede Rasmus på højskolen, hvor han behandles som en stjerne.

Denne kontrast Marie og Rasmus imellem er naturligvis en udfordring for deres forhold i landsbyen Velling, hvor højskolelivet for Marie er mere klaustrofobisk end et nyt og varmt hjem. Et nyt sted at høre til. Derimod synes Rasmus at være faldet ovenud godt til blandt både elever og lærere. Forholdet mellem Marie og Rasmus før flytningen bliver desværre bare aldrig rigtigt etableret ordentligt.

Vi får lige et kort visit med parret på en bodega – og så er det ellers til Velling, hvor man ikke snakker om følelser og hvor højskoleelever kalder selv en på små 35 år for boomer. Parret bliver ikke godt nok etableret til en start, hvorfor mit indblik i de to som par aldrig sætter sig hos mig – og dramaet de to imellem får derfor aldrig tyngde. Det sagt, så er særligt Sofie Torp god som Marie.

Nu er filmen også helt og holdent Maries historie. Det er fra hende, at fortællingen går. Hun besidder en skæv charme, når hun får sniksnakket løs om alt fra menstruation til sex, hvilket landsbyboerne har det stramt med. Selvom dette sammenstød mellem by og land måske nok er lidt generisk sat i op, så afføder bl.a. scener med en oversnakkende Marie fine øjeblikke af komik.

Selvom Sofie Torp er god og kultursammenstødet momentant får fine scener kastet af sig, synes ’Meter i sekundet’ ikke helt at have godt nok styr på sine karakterer og de forskellige relationer, mens selve filmen mister fremdrift og sammenhængskraft. Bl.a. kunne Maries job som lokal brevkasse-redaktør være brugt mere både morsomt og elegant som en forlængelse af hendes kamp med at falde til.

’Meter i sekundet’ får 3 ud af 6 stjerner:

’Meter i sekundet’ har biografpremiere den 2. februar.