Indlæg

STAR TREK INTO DARKNESS: Flot rumaction, der hverken løber tør for rumskibe eller eksplosioner

Okay fanboys, mit kendskab til det omfattende Star Trek-univers er begrænset. Jeg har set et fåtal af filmene og endnu mindre af tv-serierne. Så nej, jeg ikke en Trekkie. Jeg var dog vild med J.J. Abrams medrivende 2009-reboot, og har også med spænding set frem til Star Trek Into Darkness – en bombastisk omgang sci fi-action, der dog mister sig selv en smule i eksplosioner og eye candy undervejs.

Det ikoniske rumskib U.S.S. Enterprise og dets mandskab, med den kække kaptajn Kirk og den rationelle Spock i front, krydser denne gang klinger med en intergalaktisk terrorist. Det er dog ikke kun freden, der er i fare – også venskabet mellem Kirk og Spock kommer på prøve. Det var lige et kort oprids af filmens præmis. Bum.

star trek into darkness 01

Ja, en tempofyldt blockbuster, hvor alle kan være med – også os, der ellers ikke frekventerer Star Trek-universet eller hilser på vennerne med the Vulcan salute (by the way, lad lige være med det). Det er så absolut fejende flot rabalder, hvor der dog ikke gives helt tilfredsstillende plads nok til at karaktererne og ellers interessante tematikker som hævn, selvopofrelse, menneskelighed og terrorisme.

Her skal den computergenerede rumgryde holdes i kog – de unge knægte skulle jo nødigt komme til at kede sig. Her bliver de mere filosofiske aspekter af filmen altså sparket hektisk ind mellem hurtige rumskibe og store eksplosioner. Fred med det, for J.J. Abrams har et godt øje for storslået action – og så er det jo også et skønt cast.

star trek into darkness 02

Den modsætningsfulde duo med Chris Pine som den dumdristige Kirk og Zachary Quinto som fornuften selv i skikkelse af Spock udgør atter et medrivende og dynamisk team, hvis forhold fint flettes sammen med filmens heftige fremdrift. Benedict Cumberbatch er virkelig god som den kyniske skurk. Han giver sin ellers sparsomt optegnede karakter en faretruende kant og indgyder uventet sympati. Sådan.

Langt hen af vejen er Star Trek Into Darkness altså både en vellykket sequel og en medrivende omgang sci fi-action. I sidste ende gør det altså ikke det store, at nuancerne i historien og karaktererne samt filmens mere tænksomme aspekter bliver løbet over ende af bulder, brag og store rumskibe. Beam me up, J.J. Abrams.

Star Trek Into Darkness 4/6: 4_6 - stars_LILLE

star trek into darkness 04

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen går sig fremragende på Blu-ray. Billedet gengives veldefineret, med smukt balancerede farvepalet og indtagende detaljegrad. Universet kommer virkelig til live. Lydsiden er ligeledes en fornøjelse med sine velbalancerede niveauer, hvor både replikker og berusende rumskibsaction gengives klart og dynamisk. Der medfølger desuden en ok omgang ekstramateriale.

Her er der seks featuretter, hvor man blandt andet får et indblik i skabelsen af filmens univers, blandt andet filmens åbningsscene på den røde planet. Videre kigger man også på filmens action-scener og stunts samt filmens skurk og skuespillernes forberedelse til filmen (i alt ca. 40 min.). Måske ikke det mest tilbundsgående supplement, men man kan fint se det igennem og få et udmærket indblik i filmens tilblivelse.

Ekstramateriale 3/6 3_6 - stars_LILLE | Billede 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd 5/6 5_6 - stars_LILLE

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs også min Q&A med J.J. Abrams HER.[tabgroup][tab title=”Star Trek Into Darkness | Blu-ray-anmeldelse”]
Samlet vurdering 4/6:
4_6 - stars
Star Trek Into Darkness cover
Originaltitel: Star Trek Into Darkness, USA, 2013
Release: d. 10. oktober
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Chris Pine, Zachary Quinto, Benedict Cumberbatch, Zoe Saldana, Simon Pegg, Karl Urban, Alice Eve, John Cho, Peter Weller, Bruce Greenwood m.fl.
Spilletid: 2 timer 12 min.
Udgiver: Paramount Home Entertainment[/tab][/tabgroup]

Q&A med filmskaberen J.J. Abrams

I forbindelse af udgivelsen af J.J. Abrams Star Trek Into Darkness bringer Filmskribenten en Q&A med instruktøren om arbejdet med filmen, hvor han både kommer omkring om store budgetter, Star Trek-castet og hemmelighedskræmmeri.

Filmskribenten: Nu hvor du rebootede Star Trek-universet med din film fra 2009, hvilke tanker gjorde du dig så i forbindelse med at skulle vende tilbage til universet?

Abrams: Det er ofte sådan med sequels, at man går ud fra, at man som publikum også har set den forrige film. Så man er på en måde nødt til at arbejde på at forny engagementet, hvis du forstår. På den måde kan man sige, at vores tilgang til at lave Star Trek Into Darkness, var som at skulle lave en helt ny film, uden at tænke, det var nødvendigt at have set den første. Det var nøglen, om man så må sige. Så hvis man eksempelvis ikke er fan af Star Trek-universet – eller aldrig har set noget af det, du ved, tv-serierne og filmene – så fungerer denne også for dig. Det håber jeg i hvert fald.

Filmskribenten:
Var der andre udfordringer i forbindelse med filmen?

Abrams: Man kan sige, at denne film er meget større end den første. Vi kiggede for eksempel på dobbelt så mange locations, som vi gjorde på den forrige film. Udfordringen var også, hvordan vi brugte pengene fornuftigt – du ved, bare fordi man har et stort budget, har man aldrig penge nok, ha ha. Det er helt sindssygt hvor dyre sådanne film er. Men vi sluttede faktisk før den planlagte tidsplan og holdt os indenfor budgettet.

star trek into darkness q&a 02

Filmskribenten: Nu har filmen jo i mine øjne en ret cool skurk og jeg synes, at Benedict Cumberbatch er virkelig god. Men hvordan vil du beskrive skurkerollen?

Abrams: Det, der i mine øjne gør denne skurk så god er, at hvis du spørger ham, hvem skurken er – altså Benedicts karakter – så vil han aldrig pege på sig selv. Han ser ikke sig selvom som skurken, men er helt rationel og ærlig, både overfor sig selv og publikum, om hvad hans mål er – uanset om man så måtte være uenig med hans mål og metoder at opnå dem på.

Filmskribenten:
Star Trek har en enorm fanbase, så tørsten efter at følge med i tilblivelsen af sådan en film er jo enorm – og der er jo også mange mennesker involverede i produktionen. Så hvad gør du for, at der ikke slipper noget ud?

Abrams: Haha, jeg gør bare mit for ikke at besvare spørgsmål fra journalister som dig. Men det er klart, at jeg informerer crewet og de medvirkende om, at vi holder kortene tæt ind til kroppen. Vi vil jo i vidt mulig udstrækning  bevare overraskelserne til publikum. Mere konkret sørger vi blandt andet for ikke at uddele manuskriptet til højre og venstre. Som du måske ved, så skrev jeg et Superman-manuskript for nogle år siden, og det blev anmeldt før filmen overhovedet blev lavet. Det stoppede produktionen, og var en katastrofe. Her lærte jeg min lektie. Du ved, vi laver jo ikke manuskripter, som folk skal se, men vi laver film, der skal ses.

star trek into darkness q&a 03

Filmskribenten: Men for lige at vende tilbage til selve filmen, hvordan vil du så beskrive dens tone? Vil du sige, at den er mere dyster end den første?

Abrams: Man kan sige, at filmen aldrig slipper sin menneskelighed og humor. Men det er jo grundlæggende en fortælling om familie – altså blandt andet crewet ombord på Enterprise – så på den måde er der også meget på spil. Der er så at sige vigtige, menneskelige relationer mellem karaktererne. Alle har fra starten en helt personlig mission, eller rejse foran sig. Angående om filmen er mere dyster, så kan man måske sige, at den muligvis dystre tone mere er personlig og indadvendt, end gældende for den overordnede fortælling.

Filmskribeneten:
Nu vi taler om filmens karakterer, hvordan vil du så beskrive dit forhold til dem – og er der en, du bedst kan relatere til?

Abram: Jeg elsker alle sammen. Selvfølgelig. Men jeg har for eksempel aldrig været lige så intelligent eller logisk tænkende som Spock, og heller ikke lige så kvik som Kirk. Jeg er dog heller ikke hverken Chekov, Bones eller Sulu. Men ja, jeg forstår dem alle sammen. Hvem de er og hvorfor de handler, som de gør – selvom, der ikke lige er en, jeg kan spejle mig selv i hundrede procent.

Filmskribenten: Nu er der jo et fast cast fra den første film, der går igen i Star Strek Into Darkness. Men der er også nye ansigter, så som Benedict Cumberbatch. Hvordan har det fungeret at skulle inddrage nye skuespillere på holdet?

Abrams: Det kan godt være noget af en opgave for en skuespiller at skulle indgå i et allerede etableret hold. Men med Benedict, eller for den sags skyld Alice Eve og Peter Weller, var det en smertefri forøgelse, både for mig, men også for dem. De blev hurtigt en del af familien, så at sige. Og jeg elsker Benedict, både i filmen, men også som person, hvilket er en hjælp, når man skal arbejde så tæt sammen.

star trek into darkness q&a 01

Filmskribenten: Som du nævnte tidligere, er Star Trek Into Darknees en væsentlig større film end sin forgænger. Er der noget du har lært af den første film, som du kunne bruge her i anden omgang?

Abrams: Helt grundlæggende forsøger jeg som filmskaber at lære mere om faget, og da jeg jo har arbejdet meget med tv, er også det at tænke filmisk, noget jeg hele tiden forsøger at blive bedre og bedre til. Men ja, der er klart ting, jeg ville ønske, jeg havde gjort i den første film. Det fik jeg så mulighed for at gøre med denne opfølger, hvilet har været sjovt og givende – både personlig, men også rent fagligt.

Filmskribenten:
Nu du nævner dit arbejde med tv, så har du jo mange forskellige projekter kørende på samme tid. Hvordan balancerer du alle disse forskellige projekter?

Abrams: Nu arbejder jeg heldigvis sammen med nogle virkeligt hårdtarbejdende mennesker, der er rigtig gode til det, de gør. For mig er fordelen ved det blandt andet, at jeg føler, der også er plads for mig til hele tiden at blive en bedre producent, forfatter og historiefortæller. Men en af de ting, der gør, at jeg kan bevare en vis balance i mit arbejde er, at jeg hver dag kommer hjem til min familie. Du ved, mine børn og kone. Hun er desuden den mest brutalt ærlige person, jeg nogensinde har mødt. Så det er noget, jeg sætter stor pris på.

Filmskribenten: Jamen, det er jo et meget fint at ende interviewet i familiens skød. Tak for din tid – jeg glæder mig til at følge dit arbejde fremover.

Star Trek Into Darkness udkommer på Blu-ray og dvd den 10. oktober. Følg med her på sitet, hvor Blu-ray-udgivelsen vil blive anmeldt.

star trek into darkness q&a 04

Alle fejl i ’Star Trek Into Darkness’ på 7 minutter

Selvom jeg ikke blev blæst bagover af J.J. Abrams’ Star Trek Into Darkness – opfølgeren til hans noget mere vellykkede Star Trek – var jeg bestemt godt underhold af den. Stor, larmende og flot rumaction – men ja, også ujævn og med sin del af plothuller. Netop filmens plothuller bliver revset i den seneste Everything Wrog With-video.

Her bliver en lang rækker plothuller og kontinuitetsfejl udpeget – samt blandt andet nedstående:

–  ”Excuse me? Portable trans-warp beaming device?”
– ”Oh no! They pulled out those guns that take a really, really long time to shoot anything.”
– ”Damn. I mean… this is a lot of fucking dead people tright there.”

– Læs også min anmeldelse af Star Trek Into Darkness.
– Se flere Everything Wrog With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

star trek picard

Montage med J.J. Abrams’ film og tv-serier

Jeg er ikke som sådan en af J.J. Abrams’ fanboys, men at han står bag nogle yderst underholdende film og tv-serier kan man ikke komme udenom. Det kan jeg i hver fald ikke. Men en gut, der nok er mere fan end undertegnede, har således lavet ovenstående montage, som han meget passende har kaldt J.J. Abrams – The Works.

Her finder man således klip fra blandt andet Mission Impossible III, Star Trek, Super 8 og Star Trek Into Darkness samt tv-serierne Alias og Lost. Well, nu er jeg så bare ret så spændt på, hvad han får ud af sin kommende Star Wars-film.

– Læs også min anmeldelse af Star Trek Into Darkness.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.

Star Trek Into Darkness girl

star trek

En ærlig trailer for ’Star Trek Into Darkness’

Mens J.J. Abrams har travlt med grublerierne over, hvordan han lige får lavet den nye Star Wars-film, kan man jo passende kaste et blik på hans seneste film – opfølgeren til hans eget reboot Star Trek – den ujævne, men bestemt ikke uefne Star Trek Into Darkness.

Selvfølgelig kommer de i videoen ind på J.J. Abrams overforbrug af lens flares, mens det også påpeges, hvor meget filmen kopier rebootet og så bliver det blandt andet også påpeget, at filmen gør brug af kvindelige stereotyper. Men se selv med her i toppen, hvor enig du er med fejlene.

– Min anmeldelse af Star Trek Into Darkness.
– Bliv ven med Filmskribenten på Facebook HER.
– Se flere ærlige trailers HER.

Star Trek Into Darkness girl

STAR TREK INTO DARKNESS: Flot rumaction, der hverken løber tør for rumskibe eller eksplosioner

Okay fanboys, mit kendskab til det omfattende Star Trek-univers er begrænset. Jeg har set et fåtal af filmene og endnu mindre af tv-serierne. Så nej, jeg ikke en Trekkie. Jeg var dog vild med J.J. Abrams medrivende 2009-reboot og har med spænding set frem til Star Trek Into Darkness – en bombastisk omgang sci fi-action, der dog mister sig selv en smule i eksplosioner og eye candy undervejs.

Det ikoniske rumskib U.S.S. Enterprise og dets mandskab med den kække kaptajn Kirk og den rationelle Spock i front krydser denne gang klinger med en intergalaktisk terrorist. Det er dog ikke kun freden, der er i fare – også venskabet mellem Kirk og Spock kommer på prøve. Det var lige et kort oprids af filmens præmis. Bum.

star trek into darkness 02

Ja, en tempofyldt sommer-blockbuster, hvor alle kan være med – også os, der ellers ikke frekventerer Star Trek-universet eller hilser på vennerne med the Vulcan salute (by the way, lad lige være med det). Så absolut fejende flot rabalder, hvor der dog ikke gives helt tilfredsstillende plads nok til at nuancere karaktererne og ellers interessante tematikker som hævn, selvopofrelse, menneskelighed og terrorisme.

Her skal den computergenerede rumgryde holdes i kog – de unge knægte med popcorn og cola i snotten skulle jo nødigt komme til at kede sig. Her bliver de mere filosofiske aspekter af filmen sparket hektisk ind mellem hurtige rumskibe og store eksplosioner. Fred med det, for J.J. Abrams har et godt øje for storslået action – og så er det jo også et skønt cast.

star trek into darkness 01

Den modsætningsfulde duo med Chris Pine som den dumdristige Kirk og Zachary Quinto som fornuften selv i skikkelse af Spock udgør atter et medrivende og dynamisk team, hvis forhold fint flettes sammen med filmens heftige fremdrift. Benedict Cumberbatch er virkelig god som den kyniske skurk. Han giver sin ellers sparsomt optegnede karakter en faretruende kant og indgyder uventet sympati. Sådan.

Langt hen af vejen er Star Trek Into Darkness altså både en vellykket sequel og en medrivende omgang sci fi-action. Der er dog ingen grund til at se den i 3D, da det ikke synes at tilføre det spektakulære univers ekstra pondus. Så i sidste ende gør det altså ikke det store, at nuancerne og filmens mere tænksomme aspekter bliver løbet over ende af bulder, brag og store rumskibe. Beam me up, J.J. Abrams (nej, det kan der umuligt være andre anmeldere, der har skrevet). [tabgroup][tab title=”Star Trek Into Darkness | Biografanmeldelse”]  Vurdering: 4/6
4_6 - stars
star trek into darkness poster
Originaltitel: Star Trek Into Darkness, USA, 2013
Premiere: d. 6. juni
Instruktion: J.J. Abrams
Medvirkende: Chris Pine, Zachary Quinto, Benedict Cumberbatch, Zoe Saldana, Simon Pegg, Karl Urban, Alice Eve, John Cho, Peter Weller, Bruce Greenwood m.fl.
Spilletid: 132 min.
Distributør: UIP[/tab][/tabgroup]

 

Trailer for ’Star Trek Into Darkness’ sweded

Dårlige parykker, miniature-figurer og paprumskibe – traileren for Star Trek Into Darkness er blevet sweded (google det, hvis du ikke ved, hvad det er – hint: Michel Gondry). Men selvom budgettet er ikke-eksisterende på denne genskabte trailer, så rammer den originalen ret så overbevisende.

Her er godt flair for både de episke scenerier og mindre detaljer – så som Chris Pines øjenbryn og Star Trek-logo på trøjen. Men selvom det er ret sjovt lavet, er jeg nu glad for, at J.J. Abrams har haft økonomi til andet en papkulisser og plastikfigurer.

Se den teaser trailer for Star Trek Into Darkness

Se andre sweded trailers:
’Iron Man 3’ i pap og plastik 
’Prometheus’-trailer i pap og papir 
Inception’ sweded af vanvittig familie
’The Avengers’ i pap og med billig maling  
’TRON: Legacy’ med et noget skrabet budget 
’The Dark Knight Rises’ trailer med papkulisser

Patrick Stewart funny

’Star Trek’ versus ’Toy Story’

Den første teaser trailer for Star Trek Into Darkness landede for et par uger siden – jep, der er også lige landet en længere trailer. Men pyt nu med Kirk, Spock og alle de andre rumskibs-entusiaster. Nu gæler det en cowboy og Buzz Lightyear – ja, en anden rumskibs-entusiast.

For en eller anden gut har haft lidt for god tid og lavet et mashup mellem teaser traileren for Star Trek Into Darkness og Toy Story. Det er der kommet en ret cool trailer ud af – faktisk så god, at J.J. Abrams kraftigt bør overveje at putte en stor lyserød plysbamse ind i sin film. Så tak til gutten, der har haft for meget tid.

Se også: ’The Hobbit: The Musical’ med Ian McKellen aka Gandalf

Første teaser trailer til ’Star Trek Into Darkness’

Den første teaser trailer til J.J. Abrams Star Trek Into Darkness er landet – opfølgeren til hans fremragende reboot Star Trek fra 2009. Jeg er på ingen måde nogen Star Trek-fanboy. Jeg har blot set et par afsnit hist og her af de forskellige serie-inkarnationer samt nogle af de gamle film. 2009-udgaven blæste mig dog godt igennem – en yderst underholdende omgang rumaction.

Jeg ser derfor også meget frem til fortsættelsen – og teaser traileren lover godt (indsæt ‘Inception-brøl’). Her er et spruttende lavalandskab, store rumskibe, voldsomme eksplosioner, gnister over alt, skrigende folk, Simon Pegg, der ser meget ked ud af det og ja, selvfølgelig også en god omgang lens flare – it is J.J. after all. Der er også en 14 sekunder længere japansk version af traileren – se billederne af de to ekstra indstillinger nederst på siden og find traileren HER.

Man ser også mere til en olm Benedict Cumberbatch i sin rolle som skurken. Men hvilken skurk, er endnu ikke officielt – alle bud går dog på, at han spiller den magtsyge Khan. Herudover er castet fra den første film tilbage, bl.a. Chris Pine og Zachary Quinto som kaptajn Kirk og Spock – og så glæder jeg mig også til at se Peter Weller – ja, mister RoboCop. Filmen har dansk premiere d. 6. juni 2013.

Herunder en stak billeder, jeg har klippet fra teaser traileren – selv tak:

De to ekstra indstillinger fra den japanske udgave af teaser traileren: