Indlæg

THEY SHALL NEVER GROV OLD: Teknisk imponerende dokumentar om Første Verdenskrig

Biografanmeldelse: Peter Jackson er manden bag den monumentale Ringenes Herre-trilogi. Nu har han med ‘They Shall Never Grow Old’ skabt en teknisk imponerende dokumentarfilm om Første Verdenskrig. Man kommer nemlig som publikum her med tilbage til krigen, der forløb fra 1914 til 1918 med ret så utrolige optagelser fra dengang.

Den tekniske genistreg er imidlertid her, at det er lykkedes at farvelægge de mange optagelser fra for 100 år siden, så blandt andet turene ned i de mudrede skyttegrave, videre til marcherende soldater og tromlende tanks bliver bragt vibrerende og nærværende til live. Således måber jeg næsten, da filmen går fra sine sort/hvide optagelser til farve i filmens start. Imponerende.

Til at akkompagnere den indtagende billedside har Peter Jackson gjort brug af arkivinterviews, der alle kommer fra mænd, der tjente under krigen. Således består filmen af de farvelagte optagelser sammen med blandt andet plakater fra tiden, mens man filmen igennem altså hører interviewene som voice-overs, der beskriver soldaternes hverdag og tid under krigen.

Denne form bliver desværre en kende statisk, når først min umiddelbare betagelse af de farvelagte optagelser aftager en smule undervejs. Jeg savner også lidt at få sat ansigt på de mange mænd, der ellers levende beretter om deres kammeratskab og krigens barske væsen, videre til den humor, der var tilstede i den farlige frontlinje på trods af de rå omstændigheder.

Hertil kommer, at det også kunne have været rart, hvis beretningerne og billederne var blevet sat en smule mere i historisk kontekst. Men at dette mangler er på den anden side også fint med til at holde fokus på netop det, man ser og hører: nemlig det liv, der blev levet og oplevet af de mange unge soldater for nu 100 år siden – ja, unge mænd helt ned til omkring de 16 år.

‘They Shall Never Grow Old’ er kort fortalt en dokumentarfilm, der griber mig rent teknisk med sin øjenåbnende billedside, der desuden er tilsat en troværdig lydside. Jeg mindes ikke at have været så tæt på Først Verdenskrig før. Desværre bliver filmens form som sagt en smule statisk, men det sagt, lever filmens 100 minutter ok af sit imponerende teknisk greb og mændenes beretninger.

‘They Shall Never Grow Old’ får 4 ud af 6 stjerner.

‘They Shall Never Grow Old’ har biografpremiere den 28. februar.

THE HOBBIT TRILOGY: Den ultimative hobbit-boks leverer eventyret i extended edition

Blu-ray-anmeldelse: Lad mig bare starte med at slå fast: Ja, dette er den ultimative boks, hvis du skal have Peter Jacksons The Hobbit-film. For udover de henholdsvis 13, 25 og 20 minutter forlængede udgaver, indeholder boksen et væld af spændende ekstramateriale, mens trilogien både ser godt ud og lyder forrygende på Blu-ray. Og jeg kan bestemt lide trilogien dens ujævnheder til trods, for universet er flot og monstrene vilde. Altså, sådan helt kort fortalt.

Det barfodede hobbit-eventyr begyndte i 2012 med The Hobbit: An Unexpected Journey – en art prequel til The Lord of the Rings-trilogien, der som bekendt er baseret på bøger af J.R.R. Tolkien. Her må den magelige hobbit Bilbo gøre sit bedste for at følge trop med 13 energiske dværge og troldmanden Gandalf. De drager nemlig ud for at nakke dragen Smaug og vinde det fortabte dværgekongerige tilbage, som det ildpruttende monster har lagt øde.

hobbitten09

Der er dog et lidt for langt forspil med hygge og sang i hobbitternes hjemstavn, inden den farefulde færd tager fat. Og selvom de overrumplende scenerier og fæle bæster er flotte, går eventyret en smule i tomgang undervejs, mens jeg også savner en mere reel følelse af fare for følget. Men blandt andet vinder det indtagende univers for mig over den lidt træge afvikling samt Martin Freeman, der rammer plet som den forsigtige, men eventyrlystne Bilbo.

The Hobbit: An Unexpected Journey 4/6: 4_6 - stars_LILLE

Jeg har hverken læst bogen fra 1937, der danner forlæg for filmene eller sportet gummisværd, men nyder alligevel at træde ind i universet, hvor film nummer to, The Hobbit: The Desolation of Smaug, er en langt mere helstøbt. Fortællingen er mere dynamisk afviklet og bedre grundet i turen mod dragen Smaug. Hvert skridt er knyttet naturligt til historiens fremdrift. Lige fra mødet med væmmelige kæmpeedderkopper til et besøg hos elverfolket og kampe med brutale orker – og ja, så er Benedict Cumberbatch herligt lumsk og farlig som Smaug.

hobbitten smaug 01

Tonen er også mørkere, hvilket klæder rejsen, mens Bilbos uskyldige gemyt udfordres af den gådefulde ring, han gemmer i sin lomme. Her er mere pondus i Bilbo, der smider passiviteten fra sig, hvilket gør ham mere interessant at følge. Ian McKellen er evigt fremragende som Gandalf, mens forholdet mellem Orlando Bloom som Legolas og Evangeline Lilly som elverkriger dog er fladt. Men de uforløste relationer underminerer ikke dette andet kapitels medrivende underholdningsværdi i eventyraction og opsprættede orker.

The Hobbit: The Desolation of Smaug 5/6: 5_6 - stars_LILLE

Peter Jackson leverer med The Hobbit: The Battle of the Five Armies en tilfredsstillende krigsfinale for den bæstbefængte rejse, hvor det vælter rundt med sindssygt mange trolde, orker og andre monstre. Filmen er nærmest én lang krigsscene. Groft sagt – og det fungerer langt overvejende. I hvert fald nok til, at jeg ikke blev overmæt, men bare virkelig godt underholdt af kampen om Midgård og dragen Smaugs enorme skatte.

hobbitten five armies biograf 01

Godt nok males her med brede penselstrøg, hvorfor ikke alle karakterer er lige nuanceret optegnet. Men blandt andet er Bilbo fortsat et engagerende centrum, mens Richard Armitage tager stikket hjem som Thorin, der balancer mellem formørket psykopat og godhjertet kriger. Men nej, det er ikke hele vejen et lige velafstemt drama, men nok til, at de energiske krigsscener ikke mister dramatisk tyngde, mens Howard Shore hele vejen står for et storladent og eventyrligt score.

The Hobbit: The Battle of the Five Armies 5/6: 5_6 - stars_LILLE

hobbitten smaug 05

Billede 6/6: 6_6 - stars_LILLE og lyd 6/6:6_6 - stars_LILLE
Blu-ray-udgivelsen leverer de tre film med et veldefineret billede, der imponerer med forrygende detaljegrad, smukt nuancerede farvepalet og solid kontrast. Den dynamiske lydside er ligeledes medrivende med sine velbalanceret niveauer, hvor dialogen går klart igennem sammen med bulder, brag og Howard Shores smukke score. Boksen er også udgivet på dvd, men opgrader roligt til Blu-ray.

Ekstramateriale 6/6:6_6 - stars_LILLE
De længere versioner af filmene består langt overvejende af forlængede scener, men der er også er et par nye imellem. For mig gør den ekstra spilletid ikke den store forskel, men giver dog scener og karakterer lidt ekstra nuancer, men ikke noget, der ændrer radikalt på fortællingen eller min overordnede oplevelse. Det er derfor nok mest en temperamentssag, hvornår jeg vælger at gense trilogien i de forlængede udgaver eller biografversionerne. Men mon ikke det er de forlængede, jeg vil ty mest til, bare for at få lidt mere tid i universet.

hobbitten-smaug-06

Ekstramaterialet er et kapitel for sig og er fordelt på tre skriver per film. Hver film har et interessant og engagerede kommentarspor med Peter Jackson og medforfatter Philippa Boyens, mens man i et væld af featuretter og dokumentarer kommer omkring alle tænkelige aspeker af den enorme produktion. Fra locations, historien, karakterer, effekter og meget mere.

Man får altså et i den grad mere end tilfredsstillende indblik i tilblivelsen af trilogien med dette flere timer lange ekstramateriale. Lige fra den tidlige start af produktionen til at komme med på optagelserne og de sidste optagedage samt i efterproduktionen. Dette er med andre ord en helt igennem fremragende udgivelse som fans af filmene straks på få fat på. Så selvom ekstramaterialet samt både billede og lyd er i top, så kan filmene ikke helt sikre udgivelsen en samlet topkarakter. Men det er meget tæt på. Uanset hvad, så får udgivelsen min absolut varmeste anbefaling.

Samlet bedømmelse af Blu-ray-udgivelsen 5/6:
5_6 - stars

[tabgroup][tab title=”The Hobbit: The Motion Picture Trilogy – Extended Edition | Blu-ray-anmeldelse”]
hobbit-trilogy-cover
Originaltitl:
The Hobbit: The Motion Picture Trilogy – Extended Edition (The Hobbit: An Unexpected Journey, 2012, The Hobbit: The Desolation of Smaug, 2013, The Hobbit: The Battle of the Five Armies, 2014)
Udgivelsesdato: den 13. november 2015
Instruktion:
Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Aidan Turner, Mark Hadlow, Ian Holm, Andy Serkis, Orlando Bloom, Evangeline Lilly m.fl.
Spilletid: 3 timer 2 minutter, 3 timer 6 minutter, 2 timer 44 minutter.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

HOBBITTEN: FEMHÆRESLAGET: Peter Jackson leverer en tilfredsstillende krigsfinale for Bilbos bæstbefængte rejse

Biografanmeldelse: Ja, gå nu bare ind og se den sidste Hobbitten-film. Ikke kun fordi, det er Peter Jacksons sidste film om ham der hobbitten Bilbo og de der dværge, men også fordi, at alle har brug for et eventyr af og til. Ikke mindst et eventyr, hvor det vælter rundt med sindssygt mange trolde, orker og andre bæster. Nej, det er jo ikke for sjov, at filmen har undertitlen Femhæreslaget.

For filmen er nærmest én lang krigsscene. Sådan lidt groft sagt. Men det er tæt på – og det fungerer. I hvert fald langt overvejende. Og i hvert fald nok til, at jeg ikke blev overmæt, men bare virkelig godt underholdt af at se vildt mange elvere, dværge, monstre og mennesker smadre hinanden i kampen om Midgård og de enorme skatte, dragen Smaug har efterladt i Det Ensomme Bjerg.

hobbitten five armies biograf 01

Men nu giver det vel også god mening, at en trilogi slutter med et brag. Også selvom trilogien jo egentlig kun er baseret på én bog. Men fuck det. For det er helt cool med mere ildspyende drage og vamle trolde, der får tæv. Peter Jackson formår nemlig at folde Tolkiens univers detaljerigt og medrivende ud, hvor han ikke glemmer det nære drama midt i CGI-rabalderet.

Godt nok males her med brede penselstrøg, hvorfor ikke alle karakterer er lige nuanceret optegnet. Men blandt andet udgør Martin Freeman fortsat et engagerende centrum for fortællingen som Bilbo. Han tumler med sager som mod og selvopofrelse, mens han også dristigt forsøger at holde krigeren og vennen Thorin Egenskjold fra at blive totalt formørket af magtsyge.

hobbitten five armies biograf 02

Richard Armitage tager her stikket hjem som Thorin med en sitrende balancegang mellem formørket psykopat og godhjertet kriger. Ian McKellen er igen rynket som troldmanden Gandalf, mens Luke Evans er heroisk som Bard, og så repriser blandt andet Benedict Cumberbatch, Cate Blanchett og Christopher Lee deres roller. Det samme gør Evangeline Lilly og Orlando Bloom i deres elver-roller og dertilhørende akavede kærlighedsdrama.

Nej, Hobbitten: Femhæreslaget leverer ikke hele vejen et lige velafstemt drama, men bestemt nok til, at Peter Jacksons energiske krigsscener ikke mister dramatisk tyngde. Men nu lever den vilde action absolut også fint ene og alene i kraft af den barnlige glæde, det er at se en vammel trold slå på tæven. Howard Shore har for resten igen med sans for det storladne kreeret scoret, der medrivende er med til at sætte et tilfredsstillende punktum for Bilbos rejse.

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hobbitten: Femhæreslaget | Biografanmeldelse”] Vurdering 5/6:
5_6 - stars
hobbitten five armies poster
Originaltitel: The Hobbit: The Battle of the Five Armies, USA, 2014
Release: d. 10. december 2014
Instruktion: Peter Jackson
Medvirkende:
Ian McKellen, Martin Freeman, Richard Armitage m.fl.
Spilletid: 144 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]

Hobbitten som 8 Bit-spil

Jeg er ret glad for både Hobbitten: En uventet rejse og Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, sidstnævnte dog en smule mere. Det er da også klart andet kapitel i Peter Jacksons eventyrlige fortolkning af Tolkiens univers, jeg helst ville spille som arkadespil. Du ved, der sker ligesom lidt andet, end at en flok dværge, en troldmand og en hobbit traver rundt.

Men hvis der nu skulle laves et 8 bit skråstreg 16 bit-spil ud af filmene, kunne det se ud som i videoen ovenfor. Ganske cool. Her genfortælles de to film på blot tre minutter, så ja, det er også et godt alternativ til at se filmene, hvis man nu ikke lige har fem timer til sin rådighed.

– Se flere 8-bit-remakes HER.
– Besøg Filmskribenten på Facebook HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse – forlænget udgave på Blu-ray.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark.

hobbit bilbo martin freeman bitch

HOBBITTEN: DRAGEN SMAUGS ØDEMARK: Traveturen fortsætter med et forrygende eventyrridt

Blu-ray-anmeldelse: Med anden del i Peter Jacksons Hobbitten-trilogi, Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, fortsætter den eventyrlige travetur for hobbitten Bilbo, de tretten dværge og troldmanden Gandalf. Målet er stadig at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige fra den frygtindgydende drage Smaug. Ja, ikke så meget pis. Du ved, på med vandrestøvlerne og af sted gennem dunkle skove og over åndeløse bjergrykke med grumme orker i hælene.

Det er på mange måder en mere helstøbt film end den ganske vist underholdende, men også noget ujævne forgænger, Hobbitten: En uventet rejse. Traveturen er mere dynamisk afviklet og bedre grundet i formålet for det umage følges færd – at nå frem til dragen Smaug. Her er ikke scener, der som sådan føles som fyld – nej, ingen dværgesange. Hvert skridt er knyttet naturligt til historiens fremdrift, der desuden holder et godt momentum frem mod den storslåede finale.

hobbitten smaug 01

Den ene heftige scene afløser således den anden. Lige fra mødet med væmmelige kæmpeedderkopper til et besøg hos elverfolket og videre til nærkampe med de brutale orker. En eventyrlig rutsjebanetur, der modsat sin forgænger også har en mørkere klangbund. Det klæder rejsen, som her bliver fortsat mere alvorlig jo tættere på det endelige opgør, man kommer. Et mørke, der også sniger sig ind på Bilbo.

For godt nok er den godmodige hobbit nærmest uskylden selv, men hans renskurede væsen udfordres, da han drages mere og mere af den gådefulde ring, han gemmer i sin lomme. Desuden lægger Bilbo også for alvor passiviteten fra sig og tager således sværdet i egen hånd – bogstavelig talt. Der er altså mere pondus i Bilbo, og det gør ham mere interessant at følge, hvilket også er med til at løfte det effekttunge bæst engagerende fremad.

hobbitten smaug 02

Filmen er dog ikke just rig på komplekse karaktertegninger, men de mange medvirkende udfylder fint deres roller. Fra en altid fremragende Ian McKellen som Gandalf til de kampklare dværge, der ledes an af Richard Armitage som den alvorsfulde Thorin. Desuden er Orlando Bloom tilbage som elveren Legolas, mens Evangeline Lilly ligeledes er en ferm elverkriger. Deres forhold får dog ikke luft under vingerne, hvilket også gælder en romantisk sidehistorie. Jeg håber, der følges op på disse en smule uforløste relationer i tredje film.

Men filmens fodfejl til trods, er det absolut lykkedes Peter Jackson engagerende at udfolde Tolkiens fascinerende univers – i særdeleshed fordi historien indgår som en naturlig del af de mange ationfyldte scener. Filmens mørke tone er desuden med til at give strabadserne et større fareelement, uden der dog gås all in på død og opsprættede monstre. Men der serveres sin del af afhuggede orkhoveder og dødsrallende kryb. Heldigvis. Man går med andre ord ikke uforløst fra filmen, selvom her i grunden er tale om en mellemmad inden tredje og sidste del af trilogien.

– Filmen, Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, 5/6:5_6 - stars_LILLE

hobbitten smaug 05

Ekstramateriale, billede og lyd:
Det eventyrlige univers gør sig virkelig godt på Blu-ray. Både billed- og lydsiden bringer flot strabadserne til live. Billedet står veldefineret med klare farver, god kontrast og indtagende detaljegrad, mens lydsporet spiller forrygende godt med dynamisk brug af sine elementer, hvor alt går klart og medrivende igennem. Udgivelsen byder desuden på en solid omgang ekstramateriale.

Her finder får man et kig New Zealand-locations (7 min.) samt en håndfuld indslag, der er fordelt på to segmenter – en række behind the scnenes-indslag (41 min.) samt en række produktions-videoer (37 min.). Sammen giver de et interessant, sjovt og fascinerende indblik i filmens enorme produktionsapparat, mens man også kommer tæt på skuespillere og Peter Jacksons arbejdsgang på filmen. Guf for fans.

Ekstramateriale 4/6 4_6 - stars_LILLE| Billede 5/6 5_6 - stars_LILLE | Lyd 6/6 6_6 - stars_LILLE

– Besøg Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark | Blu-ray-anmeldelse”]Samlet vurdering af udgivelsen 5/6:
5_6 - stars
hobbitten smaug cover
Originaltitel: The Hobbit: The Desolation of Smaug, USA | New Zealand, 2013
Udgivelse: d. 8. april 2014
Instruktion: Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Orlando Bloom, Evangeline Lilly m.fl.
Spilletid: 161 min.
Udgiver: SF Film[/tab][/tabgroup]

En ærlig trailer for ’The Hobbit: En uventet rejse’

Lige nu kan man som bekendt for anden gang følge Martin Freeman som hobbitten Bilbo Baggins, de 13 dværge og troldmanden Gandalf i Hibbitten: Dragen Maugs ødemark. Den kan jeg virkelig kun anbefale. Men selvfølgelig har folkene bag Honest Trailers taget et kig på den første del i Peter Jacksons trilogi. Den kan du se herover.

Ja, der bliver selvfølgelig lavet sjov med, at der går laaaaaang tid, før filmen egentlig går i gang, og ja, der bliver også drillet med både dværgesang og –opvask. Mens den ærlige trailer selvfølgelig også påpeger det komiske i, at Tolkens ene bog er blevet delt i tre film, mens hans Lord of the Rings-trilogi også kun fik tre film. Men se selv resten herover.

– Min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.
– Min anmeldelse af Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark HER.
– Se flere ærlige trailer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

HOBBITTEN: DRAGEN SMAUGS ØDEMARK: Traveturen fortsætter med et forrygende eventyrridt

Biografanmeldelse: Med anden del i Peter Jacksons Hobbitten-trilogi, Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, fortsætter den eventyrlige travetur for hobbitten Bilbo, de tretten dværge og troldmanden Gandalf. Målet er stadig at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige fra den frygtindgydende drage Smaug. Ja, ikke så meget pis. Du ved, på med vandrestøvlerne og afsted gennem dunkle skove og over åndeløse bjergrykke med grumme orker i hælene.

Det er på mange måder en mere helstøbt film end den ganske vist underholdende, men også noget ujævne forgænger, Hobbitten: En uventet rejse. Traveturen er mere dynamisk afviklet og bedre grundet i formålet for det umage følges færd – at nå frem til dragen Smaug. Her er ikke scener, der som sådan føles som fyld – nej, ingen dværgesange. Hvert skridt er knyttet naturligt til historiens fremdrift, der desuden holder et medrivende momentum frem mod den storslåede finale.

hobbitten smaug 02

Den ene heftige scene afløser således den anden. Lige fra mødet med væmmelige kæmpeedderkopper til et besøg hos elverfolket og videre til nærkampe med de brutale orker. En eventyrlig rutsjebanetur, der modsat sin forgænger også har en mørkere klangbund. Det klæder rejsen, som her bliver fortsat mere alvorlig jo tættere på det endelige opgør, man kommer. Et mørke, der også sniger sig ind på Bilbo.

For godt er den godmodige hobbit nærmest uskylden selv, men hans renskurede væsen udfordres, da han drages mere og mere af den gådefulde ring, han gemmer i sin lomme. Desuden lægger Bilbo også for alvor passiviteten fra sig og tager således sværdet i egen hånd – bogstavelig talt. Der er altså mere pondus i Bilbo og det gør ham mere interessant at følge, hvilket også er med til at løfte det effekttunge bæst engagerende fremad.

hobbitten smaug 01

Filmen er dog ikke rig på komplekse karaktertegninger, men de mange medvirkende udfylder bestemt fint deres roller. Fra en altid fremragende Ian McKellen som Gandalf til de kampklare dværge, der ledes an af Richard Armitage som den alvorsfulde Thorin. Desuden er Orlando Bloom tilbage som elveren Legolas, mens Evangeline Lilly ligeledes er en ferm elverkriger. Deres forhold får dog ikke rigtig luft under vingerne, hvilket også gælder en romantisk sidehistorie. Disse en smule uforløste relationer vil der dog nok bliver fulgt op på i det tredje kapitel.

Men filmens fodfejl til trods, er det absolut lykkedes Peter Jackson engagerende at udfolde Tolkiens fascinerende univers – i særdeleshed fordi historien indgår som en naturlig del af de mange ationfyldte scener. Filmens mørke tone er desuden med til at give strabadserne et større fareelement, uden der dog gås all in på død og opsprættede monstre. Der serveres dog sin del af afhuggede orkhoveder og dødsrallende kryb. Heldigvis. Man går med andre ord ikke uforløst fra filmen, selvom her i grunden er tale om en mellemmad inden tredje og sidste del i trilogien.

– ‘Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER. [tabgroup][tab title=”Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark | Biografanmeldelse”]Filmen får 5/6:
5_6 - stars
hobbitten smaug poster
Originaltitel: The Hobbit: The Desolation of Smaug, USA | New Zealand, 2013
Premiere: d. 11. december 2013
Instruktion: Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Orlando Bloom, Evangeline Lilly m.fl.
Spilletid: 161 min.
Distributør: Nordisk Film[/tab][/tabgroup]

Alle fejl i The Fellowship Of The Ring på 7 minutter

Nu hvor del to af Peter Jacksons The Hobbit-trilogi er på trapperne, har gutterne bag Everything Wrong With-videoerne meget passende kastet et blik på The Fellowship Of The Ring, for at pege på alt det, der er galt med filmen – og det er ikke så lidt.

Jeg kunne selvfølgelig godt nævne eksempler på fejl fra videoen, men jeg vil hellere lige bruge et par linjer på at fortælle dig, at jeg ret godt kan lide The Hobbit: An Unexpected Journey, selvom den havde sine ujævnheder. Nå ja, og Peter Jacksons Lord of the Rings-trilogi er bestemt også fin eventyrunderholdning. Nå, jeg skal ikke spilde mere af din tid. Tryk du blot play på videoen i toppen.

– Se flere Everything Wrong With-videoer HER.
– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Læs min anmeldelse af The Hobbit: An Unexpected Journey HER.

frodo ring lord of the rings

Endnu en trailer for ‘The Hobbit: The Desolation of Smaug’

Ja, nu begynder slutløbet vel efterhånden at sætte ind på Peter Jacksons The Hobbit: The Desolation of Smaug – nummer to ud af de tre Hobbitten-film. Den rammer de danske biografer d. 11. december. Jeg ligger dog ikke søvnløs og venter, men jeg skal bestemt se den – du ved, der er monstre med. Og så er der vist et og andet med en store drage.

Nå, men det var den nye trailer, vi kom fra. Her fremvises blandt andet kæmpe-edderkopper, eventyrlige scenerier, folk med fakler, ting, der eksploderer, The Eye of Sauron (du ved, den der flammende vagina), store bjerge, de der dværge, flere monstre, Orlando Bloom og hende der fra Lost, der leger rollespil, byer, der brænder og ja, Martin Freeman som Bilbo og Ian McKellen som Gandalf. Nå, jeg har allerede sagt for meget – se nu bare traileren her i toppen.

– ’Synes godt om’ Filmskribenten på Facebook HER.
– Se en ærlig trailer for Ringenes Herre-trilogien HER.
– Læs også min anmeldelse af Hobbitten: En uventet rejse HER.

hobbit bilbo martin freeman bitch

HOBBITTEN: EN UVENTET REJSE: Barfodet hobbit-eventyr med gangbesvær

Den står på barfodet hobbit-eventyr, når Peter Jackson igen slår sine folder i J.R.R. Tolkiens univers med Hobbitten: En uventet rejse – den første af tre film og en art prequel til ’Ringenes Herre’-trilogien. Her gør den magelige hobbit Bilbo Sækker sit bedste for at følge med 13 energiske dværge og troldmanden Gandalf. Flokken drager nemlig ud for at nakke dragen Smaug og vinde det fortabte dværgekongerige tilbage, som det ildpruttende monster har lagt øde hen.

Inden den farefulde færd dog tager fat, skal man først igennem et lige lovligt langt forspil i hobbitternes fredelige hjemstavn. Men så går det også over stok og sten – næsten. For selvom New Zealands smukke vidder dragende lægger ryg til både computerskabte strabadser, overrumplende scenerier og masser af knoldende bæster, så går eventyret også en smule i tomgang undervejs.

hobbitten03

Historien mangler grundlæggende mere fremdrift til at holde momentum på den noget forudsigelige gåtur. Universet er dog bestemt indtagende og karaktererne fængslende, blandt andet rammer Martin Freeman plet som Bilbo Sækker, der fint får balanceret en personlig udvikling filmen igennem. Desværre er det bare ikke nok til at trække denne knap tre timer lange vandretur udelukkende vellykket i hus.

Nej, jeg har hverken læst bogen eller sportet gummisværd og papører. Det ændrer dog ikke på den til tider noget repetetive afvikling, hvor man også savner en følelse af reel fare for det lavbenede følge. For lidt på samme måde som Peter Jacksons King Kong-remake, synes rejsen til tider at fortabe sig i sit egent univers og teknologiens muligheder for svimlende billedridt.

hobbitten01

Men bag den teknologiske magi finder man altså et godt gammeldags eventyr om mod, identitet og sammenhold samt det at overkomme umulige prøvelser. Dette gribende drama får bare ikke helt pondus nok og den tyngde, man kunne ønske sig, men drukner en smule i sultne trolde og brutale orker. Heldigvis har jeg en svaghed for monstre, hvor det blandt andet også bliver til et forrygende gensyn med Andy Serkis i rollen som den skizofrent uforudsigelige Gollum.

Man skal også lige et smut fordi de der fucking elvere med deres stoiske ro og rollespilsenerverende fløjtespil. Sorry elver-fans, det var lige et sidespor. Men Hobbitten: En uventet rejse får på trods af sine skavanker kæmpet sig med slid og flittige effektfolk til en solid arbejdssejr. For selvom denne første del er en smule ujævn, bliver rejsen trods alt sparket overvejende godt igang.

Filmen 4/6: 4_6 - stars_LILLE

hobbitten11

Ekstramateriale, billede og lyd:
Filmen gør sig fejlfrit og særdeles flot på Blu-ray. Det smukke univers forløses således knivskarpt, med indtagende detaljegrad og veldefinerede farver. Lydsporet spiller ligeledes problemfrit med klare niveauer, der giver plads til både Howard Shores forførende score og buldrende action. En udsøgt fornøjelse.

Ekstramaterialet er at finde på en disc for sig. Her får man en kort feature, der ser lidt på filmens locations i New Zealand (7 min.) samt diverse trailers for både filmen og spillene baseret på filmen. Hovedattraktionen er dog de 10 både informative, hyggelige og interessante videoblogs, hvor Peter Jackson samt cast og crew guider publikum gennem den omfattende produktion, hvor alt fra kostumer, set design, historien og 3D berøres (i alt 2 timer 7 min.).

Billede: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Lyd: 6/6 6_6 - stars_LILLE | Ekstramateriale: 4/6 4_6 - stars_LILLE [tabgroup][tab title=”Hobbitten: En uventet rejse | Biograf-anmeldelse”]Samlet vurdering: 4/6

4_6 - stars

hobbitten cover
Originaltitel:
The Hobbit: An Unexpected Journey, USA/ New Zealand, 2012
Premiere: d. 12. december
Instruktion:
Peter Jackson
Medvirkende: Martin Freeman, Ian McKellen, Richard Armitage, Aidan Turner, Mark Hadlow, Ian Holm, Andy Serkis m.fl.
Spilletid: 169 min.
Distributør: SF Film[/tab][/tabgroup]